ERU alm. del - svar på spm. 241 om ministeren vil tilsende udvalget samtlige af Finanstilsynets rapporter fra Finanstilsynets inspektioner og undersøgelser af Københavns Andelskasse siden 2015, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ERU alm. del (Spørgsmål 241)
Aktører:
ERU alm. del - svar på spm. 241.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ERU/spm/241/svar/1577315/2050937.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 29. april 2019 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 241 alm. del stillet af udvalget den 4. april 2019 efter ønske fra Morten Bødskov (S). Spørgsmål: Vil ministeren tilsende udvalget samtlige af Finanstilsynets rapporter fra Finanstilsynets inspektioner og undersøgelser af Københavns Andelskas- se siden 2015. Svar: Nedenfor følger en kronologisk liste over Finanstilsynets offentliggjorte redegørelser og afgørelser, der er truffet i forhold til Københavns Andels- kasse siden 2015. Dokumenterne er endvidere vedlagt. Politianmeldelse 2015 Inspektionsredegørelse 2015 Inspektionsredegørelse 2016 Afgørelse 2016 Regnskabskontrol 2015/16 Redegørelse 2017 Politianmeldelse 2018 Afgørelse 2018 Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af ERU alm. del spørgsmål 240, hvori temaundersøgelse om små og mellemstore pengeinstitutters risikobegrænsende foranstaltninger på området for hvidvask af udbytte og terrorfinansiering er nærmere beskrevet. Med venlig hilsen Rasmus Jarlov Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt
ERU alm. del - svar på spm. 240.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ERU/spm/241/svar/1577315/2050938.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 29. april 2019 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 240 alm. del stillet af udvalget den 4. april 2019 efter ønske fra Morten Bødskov (S). Spørgsmål: Med henvisning til bl.a. artiklen ”Tilsyn afslørede hvidvasksvigt i bank 2015”, Børsen, den 4. april 2019, hvori der rettes kritik af Finanstilsynets håndtering af sagen om Københavns Andelskasse, bedes ministeren - med henblik på et eventuelt kommende samråd om sagen - redegøre for Fi- nanstilsynets håndtering af sagen om Københavns Andelskasse siden 2015 og frem til i dag, herunder i kronologisk form oplyse, hvordan Fi- nanstilsynet har fulgt op på rapporternes kritik af og de enkelte påbud m.v. til Københavns Andelskasse. Oplysninger som ifølge lovgivningen eventuelt ikke kan oversendes til udvalget i offentlig form, bedes over- sendt til udvalget i intern form eller - hvis påkrævet ifølge lovgivningen – i fortrolig form. Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: ”I artiklen ”Tilsyn afslørede hvidvasksvigt i bank i 2015”, Børsen, den 4. april 2019, henvises til en temaundersøgelse om små og mellemstore pen- geinstitutters risikobegrænsende foranstaltninger på området for hvidvask af udbytte og terrorfinansiering. Finanstilsynet kan i den forbindelse oplyse, at man i maj 2013 igangsatte en undersøgelse af små og mellemstore pengeinstitutter ved at sende et omfattende spørgeskema til 19 udvalgte pengeinstitutter i Danmark med en arbejdende kapital på op til 50 mia. kr. Pengeinstitutterne blev udvalgt med henblik på at præsentere et repræsentativt billede af de små og mel- lemstore pengeinstitutter under hensyn til bl.a. størrelse, geografisk belig- genhed, markedsområde og udbuddet af finansielle produkter. Sigtet med undersøgelsen var at belyse tilstanden i sektoren og styrke pengeinstitutternes fokus og indsats på foranstaltningerne til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Undersøgelsen indbefattede således ikke nærmere drøftelser med de enkelte pengeinstitutters ledelser Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt 2/6 eller inspektioner med henblik på at bekræfte de konklusioner, som de af pengeinstitutterne afgivne skriftlige oplysninger gav anledning til. Rapport af 30. januar 2015 beskriver Finanstilsynets overordnede konklu- sioner på baggrund af undersøgelsen. Finanstilsynet vurderede, at ledel- sen i de små og mellemstore pengeinstitutter generelt ikke havde tilstræk- keligt fokus på bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Finanstil- synet fandt i den forbindelse, at manglerne ved de små og mellemstore pengeinstitutters hvidvaskforanstaltninger kom til udtryk i form af gene- relt utilstrækkelig risikostyring, herunder mangelfulde risikovurderinger og mangelfulde skriftlige interne regler. Pengeinstitutternes procedurer for overvågning og håndtering af mistænkelige transaktioner var desuden utilstrækkelige. Rapporten mundede ud i en samlet anbefaling om, at ledelserne i de små og mellemstore pengeinstitutter i højere grad burde prioritere indsatsen omkring bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Rapporten, der er offentligt tilgængelig på Finanstilsynets hjemmeside, er vedlagt denne besvarelse. Grundet tavshedspligten kan Finanstilsynet ikke oplyse, hvilke pengein- stitutter, der indgik i undersøgelsen. Politianmeldelse 2015 Finanstilsynet foretog 2014 en undersøgelse af om Københavns Andels- kasse havde lånefinansieret investorers køb af kassens andelsbeviser. På baggrund af undersøgelsen besluttede Finanstilsynet i 2015, at politi- anmelde Københavns Andelskasse med henblik på at efterforske, om der forelå en overtrædelse af forbuddet mod, at et pengeinstitut lånefinansie- rer detailkunders eller professionelle kunders køb af andelsbeviser i insti- tuttet i forbindelse med en række salg af andelsbeviser. Inspektionsredegørelse 2015 Finanstilsynet var på inspektion i Københavns Andelskasse i janu- ar/februar 2015. Andelskassen var på dette tidspunkt et mindre pengein- stitut med Storkøbenhavn som sit primære virkeområde. Andelskassens forretningsmodel var i overvejende grad bygget op omkring udlån til pri- vatkunders køb af andelsboliger samt øvrige udlån til privatkunder. Udlån til privatkunder udgjorde 87 pct. af udlånsmassen, mens udlån til er- hvervskunder udgjorde 13 pct. Der var således tale om en forretningsmo- del, der i hvidvask sammenhæng blev betragtet som værende lav-middel risiko. 3/6 Andelskassen havde i løbet af det seneste år skiftet direktør flere gange og havde fået en række nye medlemmer af bestyrelsen, hvilket havde gjort det vanskeligt at fastholde viden omkring andelskassens administration, forretning, procedurer samt risikostyring. Andelskassen modtog derfor påbud om at genopbygge og sikre denne viden om driften af andelskas- sen. Andelskassen havde en del styringsmæssige mangler, hvoraf flere mang- ler var påpeget af Finanstilsynet ved tidligere undersøgelser i 2013 og 2014. Andelskassen modtog derfor også en række påbud om at rette op på disse mangler. Generelt kan det oplyses, at når Finanstilsynet giver et påbud til et institut i forbindelse med en inspektion, skal instituttet sende en redegørelse for, hvordan instituttet planlægger at efterleve påbuddet. På den baggrund foretager Finanstilsynet en vurdering af, om det pågældende påbud er efterlevet, og om lovovertrædelsen således er ophørt. For institutter, som f.eks. Københavns Andelskasse, hvor Finanstilsynet har været på inspek- tion én gang om året, vil efterlevelsen af nogle påbud blive vurderet på den næstkommende inspektion. Inspektionsredegørelse 2016 Finanstilsynet var i december 2015 og januar 2016 på inspektion i Kø- benhavns Andelskasse. Inspektionen var en funktionsundersøgelse, hvor ledelsens arbejde, kreditområdet samt en række øvrige områder blev gen- nemgået ud fra en risikobaseret vurdering. Andelskassen var påbegyndt en hurtig omlægning af forretningsmodellen, så den nu i langt højere grad også omfattede forbrugslån, investeringskre- ditter, handel med unoterede værdipapirer og andre investeringsaktiviteter samt samarbejder med fintech-virksomheder. Finanstilsynet fandt flere væsentlige mangler ved ledelsens arbejde. Såle- des var grundlaget for flere af ledelsens beslutninger og bevilgede udlån mangelfuldt, da der i vidt omfang ikke var foretaget tilstrækkelige analy- ser af risiciene eller vurderinger af juridiske konsekvenser. Andelskassen manglede derfor overblik over risiciene i flere store udlån og havde begå- et flere alvorlige overtrædelser af den finansielle lovgivning. Finanstilsynet vurderede, at ledelsen havde udvist manglende omhu og udøvet uforsvarlig kreditgivning. Finanstilsynet fandt herudover, at rap- porteringen til bestyrelsen på kreditområdet og markedsrisikoområdet var mangelfuld. 4/6 Andelskassen modtog derfor flere alvorlige påbud om at rette op på disse forhold samt et påbud om at sikre, at andelskassens ledelse modtog den fornødne viden til at kunne sikre en forsvarlig drift af andelskassen. Andelskassen modtog herudover flere påbud om oprettelse og tilretning af skriftlige retningslinjer på kreditområdet, markedsrisikoområdet og likvi- ditetsområdet. Der var i flere tilfælde tale om gentagelse af påbud, hvor andelskassens konkrete opfølgning på tidligere påbud viste sig utilstrækkelig. Afgørelse 2016 I april 2016 påbegyndte Finanstilsynet en undersøgelse af andelskassens handel med unoterede aktier på investeringsområdet. På baggrund af undersøgelsen påtalte Finanstilsynet ved afgørelse af 3. oktober 2016, at Københavns Andelskasse i forbindelse med handel med unoterede aktier ikke havde efterlevet krav om at gennemføre en fyldest- gørende hensigtsmæssighedstest forud for, at andelskassens kunder afgav en ordreanmodning. Finanstilsynet påbød endvidere andelskassen at sikre, at andelskassen efterlever investorbeskyttelsesbekendtgørelsens krav om gennemførelse af en hensigtsmæssighedstest. Finanstilsynet påtalte ende- lig, at andelskassen i afregningsnotaen til nogle kunder havde givet fejlag- tige og vildledende oplysninger om den unoterede akties kompleksitet, samt om andelskassens forpligtigelse til at vurdere handlens hensigts- mæssighed. Andelskassen fik en frist på tre måneder til at redegøre for dens efterlevelse af påbuddene. Regnskabskontrol 2015/16 I 2016 foretog Finanstilsynet en kontrol af Københavns Andelskasses årsrapport for 2015 og halvårsrapport for 1. halvår 2016. Regnskabskon- trollen blev gennemført som led i den kontrol af finansielle virksomhe- ders års- og delårsrapporter, som Finanstilsynet udfører i medfør af § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet påbød på baggrund af regnskabskontrollen Københavns Andelskasse at foretage en fornyet nedskrivningstest af goodwill vedrø- rende OTC-listen ApS og at offentliggøre supplerende/korrigerende in- formation til årsrapporten for 2015 og halvårsrapporten for 1. halvår 2016. Finanstilsynet påtalte desuden, at Københavns Andelskasse ikke på tidspunktet for regnskabsafslutningen for regnskabsåret 2015 havde udar- bejdet en nedskrivningstest. Redegørelse 2017 Finanstilsynet var i 2017 på inspektion i marts til maj. Inspektionen var en opfølgningsinspektion med fokus på de områder, der havde vist de største 5/6 udfordringer i relation til på inspektionerne i 2015 og 2016. Københavns Andelskasses forretningsmodel bestod, i lighed med i 2016, af en for et mindre pengeinstitut bred vifte af aktiviteter: Forbrugslån, investerings- kreditter, handel med unoterede værdipapirer og andre investeringsaktivi- teter samt samarbejder med fintech-virksomheder. Finanstilsynet vurderede, at andelskassens forretningsmodel var uholdbar, da den i for høj grad var baseret på udlån af ringe bonitet til en snæver personkreds omkring ejerne af andelskassen, ligesom der havde været betydelig uro omkring ledelsen. På baggrund af de styringsmæssige mangler modtog andelskassen påbud om, at den skulle have tilstrækkelige kompetencer og ressourcer. Andelskassen modtog endvidere påbud om, at forretningsmodellen på tilstrækkelig vis skulle afgrænse det ønskede virk- somhedsområde. Andelskassens ellers fornuftige kapitalmæssige overdækning forsvandt i løbet af 2016, og pr. 1. januar 2017 opfyldte den ikke sit solvensbehov. Andelskassen havde ikke selv forud for inspektionen identificeret, at den ikke opfyldte solvensbehovet. I juni 2017 blev der tilført hybrid kerneka- pital, der medførte, at andelskassen overholdt alle kapitalkrav, men med en lav kapitalmæssig overdækning. Finanstilsynet konstaterede, at andelskassen siden seneste inspektion hav- de foretaget uforsvarlig kreditgivning på store og svage udlån, hvorfor andelskassen modtog påbud om at bevilge forsvarlige udlån på et fyldest- gørende, analyseret og korrekt grundlag. Andelskassen var udfordret af mangelfuld styring på en række punkter. Andelskassen modtog påbud om at sikre korrekte opgørelser af sine store udlån samt korrekte opgørelser af kapitalgrundlaget. Ligeledes modtog andelskassen påbud om, at der fortsat var et behov for at styrke viden, datakvalitet og intern kontrol i andelskassen. Andelskassen modtog end- videre påbud om at sikre, at risikostyrings- og compliancearbejdet i an- delskassen blev udøvet på tilstrækkelig vis. Politianmeldelse og afgørelse 2018 Finanstilsynet var på to inspektioner i 2018 i Københavns Andelskasse i perioden juni-august. På inspektionerne konstaterede Finanstilsynet en lang række overtrædelser af den finansielle regulering på samtlige af de på inspektionerne undersøgte områder, samt omfattende overtrædelser af hvidvasklovgivningen. I 30 tilfælde var der tale om enten delvis eller fuldstændige gentagelser fra tidligere inspektioner i andelskassen. I nogle tilfælde konstaterede Finanstilsynet, at andelskassen ikke havde ændret sin praksis på trods af tidligere påbud. 6/6 Københavns Andelskasse havde igennem flere år gentagne gange fået påbud som følge af alvorlige overtrædelser af den finansielle regulering. I mange tilfælde havde Finanstilsynet givet påbud på de samme områder flere år i træk uden at se en tilfredsstillende forbedring. I forhold til viden om den finansielle regulering generelt i andelskassen, og i særdeleshed på kapital- og likviditetsområdet, kunne Finanstilsynet på baggrund af viden fra tidligere inspektioner konstatere en væsentlig forværring. På tidspunk- tet for inspektionernes afslutning vurderede Finanstilsynet, at der reelt ikke var nogen viden på disse områder i andelskassen. De alvorlige mangler på hvidvaskområdet var særligt bekymrende, da Københavns Andelskasse samtidig i stigende grad havde fået udenlandske selskaber samt betalingsformidlere som kunder. Disse typer kunder anses generelt for at have en høj risiko i forhold til hvidvaskområdet, og samti- dig havde andelskassen ikke levet op til sine forpligtelser til kundekend- skabsprocedurer. Andelskassen havde således reelt ikke overblik over, i hvilket omfang den blev anvendt til hvidvask eller finansiering af terro- risme. På den baggrund anmodede Finanstilsynet Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om at indlede en politi- mæssig efterforskning af Københavns Andelskasse mulige overtrædelse af hvidvaskloven. Samlet vurderede Finanstilsynet, at Københavns Andelskasses adfærd, sammenholdt med de betydelige risici i forhold til såvel økonomiske som hvidvask-relaterede forhold, gav grundlag for, at Finanstilsynet kunne inddrage andelskassens tilladelse i henhold til § 224, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet traf på den baggrund afgørelse om, at Københavns Andels- kasse var forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finan- siel virksomhed. Københavns Andelskasse blev herefter den 13. septem- ber 2018 overdraget til Finansiel Stabilitet.” Med venlig hilsen Rasmus Jarlov
Inspektionsredegørelse 2015.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ERU/spm/241/svar/1577315/2050939.pdf
OPRETTET: 18. MAJ. 2015 OPDATERET: 18. MAJ. 2015 Redegørelse om inspektion i Københavns Andelskasse Indledning Finanstilsynet var i januar/februar 2015 på inspektion i Københavns Andelskasse. Undersøgelsen var en fuld undersøgelse, hvor alle væsentlige områder i andelskassen blev undersøgt. Sammenfatningogrisikovurdering Københavns Andelskasse er et mindre pengeinstitut med Storkøbenhavn som sit primære virkeområde. Andelskassens forretningsmodel er i overvejende grad bygget op omkring udlån til privatkunders køb af andelsboliger samt øvrige udlån til privatkunder. Udlån til privatkunder udgør således 87 pct., mens udlån til erhvervskunder udgør 13 pct. Andelskassen har i løbet af det seneste år skiftet direktør flere gange og har fået en række nye medlemmer af bestyrelsen, hvilket har gjort det vanskeligt at fastholde viden omkring andelskassens administration, forretning, procedurer samt risikostyring. Andelskassen modtog derfor påbud om at genopbygge og sikre denne viden om driften af andelskassen. Andelskassen havde under den tidligere ledelse i 2013 en periode med meget kraftig udlånsvækst. Finanstilsynet havde derfor ved undersøgelsen bl.a. særlig fokus på udlån bevilget i denne periode, da kraftig udlånsvækst erfaringsmæssigt er set forbundet med ringere kreditbonitet. Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen 115 af andelskassens udlån større end 2 pct. af kapitalgrundlaget, 4 særligt udvalgte udlån samt en stikprøve på 46 tilfældigt udvalgte udlån. Der DEL ARTIKEL FINANSTILSYNET TILSYN VURDERINGER AF FINANSIELLE VIRKSOMHEDER VURDERING AF FINANSIELLE VIRKSOMHEDER 2015 / / / / Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt blev i alt gennemgået udlån for ca. 179 mio. kr., svarende til 62,3 pct. af den samlede udlånsmasse. Derudover blev samtlige udlån med bestyrelsen og direktionen gennemgået. Finanstilsynets konstaterede objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) i 5 udlån, hvor andelskassen ikke tidligere havde konstateret OIV. Finanstilsynet fandt behov for yderligere nedskrivning på i alt 266.000 kr. på de gennemgåede udlån. Finanstilsynet konstaterede også, at den del af andelskassens udlån, som var bevilget efter andelskassens iværksættelse af sin kraftige udlånsvækst i 2013, generelt var af en ringere kvalitet end de øvrige udlån. Andelskassen har en del styringsmæssige mangler, hvoraf flere tidligere er påpeget af Finanstilsynet ved undersøgelserne i 2013 og 2014. Andelskassen modtog derfor også en række påbud om at rette op på disse mangler. Finanstilsynet fandt endvidere rapporteringen til bestyrelsen mangelfuld på de væsentligste risikoområder, hvilket andelskassen modtog påbud om at rette op på. Andelskassen har ultimo september 2014 opgjort sit individuelle solvensbehov til 11,0 pct., mens den faktiske solvens er opgjort til 14,7 pct. Finanstilsynet vurderer på baggrund af undersøgelsen, at solvensbehovet er tilstrækkeligt til at dække andelskassens risici. DEL ARTIKEL
Inspektionsredegørelse 2016.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ERU/spm/241/svar/1577315/2050940.pdf
OPRETTET: 25. MAJ. 2016 OPDATERET: 25. MAJ. 2016 Redegørelse om inspektion i Københavns Andelskasse Finanstilsynet var i december 2015 og januar 2016 på inspektion i Københavns Andelskasse. Inspektionen var en funktionsundersøgelse, hvor ledelsens arbejde, kreditområdet samt en række øvrige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering. Sammenfatning og risikovurdering Københavns Andelskasses forretningsmodel har traditionelt været baseret på udlån til privatkunders køb af andelsboliger samt øvrige udlån til privatkunder. Andelskassen er imidlertid påbegyndt en hurtig omlægning af forretningsmodellen, så den nu i langt højere grad også omfatter forbrugslån, investeringskreditter, handel med unoterede værdipapirer og andre investeringsaktiviteter samt samarbejder med fintech-virksomheder. Finanstilsynet fandt flere væsentlige mangler ved ledelsens arbejde. Således var grundlaget for flere af ledelsens beslutninger og bevilgede udlån mangelfuldt, da der i vidt omfang ikke var foretaget tilstrækkelige analyser af risiciene eller vurderinger af juridiske konsekvenser. Andelskassen manglede derfor overblik over risiciene i flere store udlån og havde begået flere alvorlige overtrædelser af den finansielle lovgivning. Ledelsen har derfor udvist manglende omhu og udøvet uforsvarlig kreditgivning. Bestyrelsen har desuden behandlet emner med deltagelse af bestyrelsesmedlemmer og andre, som på grund af interessekonflikter og inhabilitet ikke burde have været til stede. DEL ARTIKEL FINANSTILSYNET TILSYN VURDERINGER AF FINANSIELLE VIRKSOMHEDER VURDERING AF FINANSIELLE VIRKSOMHEDER 2016 / / / / Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt Andelskassen har i vidt omfang benyttet sig af eksterne konsulenter ved bestyrelsesmøder, uden at deres roller har været nærmere beskrevet eller afgrænset. Derved er der en ikke uvæsentlig risiko for, at der er sket videregivelse af fortrolige oplysninger, som ikke lovligt kan videregives. Finanstilsynet fandt herudover rapporteringen til bestyrelsen på kreditområdet og markedsrisikoområdet mangelfuld. Andelskassen modtog derfor flere alvorlige påbud om at rette op på disse forhold samt et påbud om at sikre, at andelskassens ledelse opnår den fornødne viden til at kunne sikre en forsvarlig drift af andelskassen. Andelskassen modtog herudover flere påbud om oprettelse og tilretning af skriftlige retningslinjer på kreditområdet, markedsrisikoområdet og likviditetsområdet. Der var i flere tilfælde tale om gentagelse af påbud, hvor andelskassens konkrete opfølgning på tidligere påbud viste sig utilstrækkelig. Endelig modtog andelskassen en risikooplysning om en væsentligt eksponering mod en illikvid aktie, som ligger til sikkerhed for en række dårlige kunder, idet risikoen ved selskabets virksomhed giver stor usikkerhed om værdien af aktien, hvilket kan medføre yderligere tab på kunderne. Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen 61 udvalgte udlån. Der blev i alt gennemgået udlån for 122 mio. kr., svarende til 42 pct. af den samlede udlånsmasse. Finanstilsynet fandt grundlag for yderligere nedskrivninger for i alt 642.000 kr. Andelskassen har ultimo september 2015 opgjort sit individuelle solvensbehov til 10,9 pct., mens solvensprocenten er opgjort til 18,5 pct. Finanstilsynet har på baggrund af undersøgelsen ikke fundet anledning til at fastsætte et højere solvenskrav. DEL ARTIKEL
Politianmeldelse 2015.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ERU/spm/241/svar/1577315/2050941.pdf
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet Kampmannsgade 1 1604 København V. Anmeldelse af lånefinansieret salg af andels- beviser foretaget af Københavns Andelskasse Finanstilsynet anmoder hermed Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet om at efterforske, om der foreligger en overtrædelse af forbuddet mod, at et pengeinstitut lånefinansierer detailkunders eller professionelle kunders køb af andelsbeviser i instituttet, jf. § 46 i lov om finansiel virksomhed, i forbindelse med en række salg af andelsbeviser foretaget af: Københavns Andelskasse Amagerbrogade 30, st. th. 2300 København S CVR nr. 82 11 22 19 1. Baggrund Det er en betingelse for at være kunde i Københavns Andelskasse, at man erhverver 1 andelsbevis. Det er således kun andelshavere, der kan optage lån i kasse. Hvis man som andelshaver ejer 5 andelsbeviser, kan man opnå en særlig favorabel rente på lån. Finanstilsynet kom i forbindelse med en undersøgelse i Københavns Andelskasse besiddelse af en intern mailudveksling af 1. september 2013 (bilag 1), hvoraf fremgår, at ”Alle lån op til 500.000, hvor der købes 5 nye andelsbeviser kan bevilges, da solvensbehovet dækkes ind det første år”. Finanstilsynet blev ligeledes bekendt med, at andelskassen den 16. oktober 2013 igangsatte en kampagne over for andelshaverne, hvor andelshaverne blev opfordret til at støtte op om andelskassen og købe yderligere andelsbeviser (bilag 2). Finanstilsynet besluttede på den baggrund at foretage en undersøgelse af om Københavns Andelskasse havde lånefinansieret investorers køb af kassens andelsbeviser og anmode den om en redegørelse. Finanstilsynet modtog denne den 11. marts 2014 (bilag 3). 26. januar 2015 Ref. ubp J.nr. 6072-0722 FINANSTILSYNET Århusgade 110 2100 København Ø Tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 CVR-nr. 10 59 81 84 finanstilsynet@ftnet.dk www.finanstilsynet.dk ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt 2 Finanstilsynet har efterfølgende indhentet supplerende oplysninger (bilag 4), herunder et revideret skema over antallet af ydede lån (bilag 5)og har gennemgået andelskassens forretningsgange for rådgivning og markedsføring af andelsbeviser. Endvidere har tilsynet den 13. juni 2014 sendt et udkast til politianmeldelse i høring hos andelskassen (Bilag 6). 2.1 Andelskassens redegørelse vedrørende køb af andelsbeviser Københavns Andelskasse har i sin redegørelse (bilag 3) oplyst, at andelskassen generelt ikke yder lån til køb af andelsbeviser. Citatet fra e- mailen af 1. september 2013 (bilag 1) skal derfor alene ses i sammenhæng med, at vedtægternes krav om, at køb af andelsbeviser, vil føre til en forøgelse af basiskapitalen. Andelskassen har imidlertid på baggrund af Finanstilsynets henvendelse foretaget en gennemgang af de lån, der er ydet i perioden 1. januar 2013 til ultimo 2013 med henblik på at undersøge, om der alligevel skulle være ydet lån til investering i andelsbeviser, idet man bemærker, at der som følge af Finanstilsynets afgørelse af 10. december 2013 ikke er ydet lån til nye kunder i 2014. Gennemgangen har vist, at andelskassens daværende direktør uden bestyrelsens vidende, i 70 tilfælde har lånefinansieret køb af andelsbeviser. Der er samlet ydet lån for 1.524.000 kr. til investering i andelsbeviser, hvor det største lån udgør 29.000 kr., og det gennemsnitlige lånebeløb har været 21.700 kr. Lånene til køb af andelsbeviser er alle blevet ydet i forbindelse med, at kunden har fået et andet lån, typisk til køb af en andelsbolig. Andelskassen har efterfølgende præciseret ovenstående oplysninger til, at der i perioden 2011-2013 er medfinansieret køb af i alt 270 andelsbeviser for i alt 1.508.000 kr. fordelt på 68 låntagere (bilag 4 og 5). Andelskassen har samtidig i redegørelsen oplyst, at lånene blev ydet ud fra en forventning om, at CRR-forordningen om kapitalinstrumenter1 og en teknisk standard, der skulle udstedes i medfør af forordningen, ville føre til, at lån i bl.a. andelskasser, hvor man efter vedtægterne skal tegne kapitalinstrumenter for at modtage et lån, under visse forudsætninger ikke betragtes som direkte eller indirekte finansielring. Andelskassens tidligere direktør havde derfor forudsat, at lån ydet inden for standardens rammer, ikke ville blive anset som lånefinansiering i henhold til § 46 i lov om finansiel virksomhed. 1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR) 3 Andelskassen fremfører derudover i redegørelsen, at lånene må anses for at være af ubetydelig størrelse og er ydet med henblik på at opfylde vedtægternes § 3, stk. 1, hvorefter en låntager skal være andelshaver i andelskassen. Til brug for Finanstilsynets undersøgelse indsendte Københavns Andelskasse et skema (bilag 5) over de konstaterede tilfælde af lån til køb af andelsbeviser med angivelse af den specifikke størrelse på lånene, kundernes navne, datoer for oprettelsen af låneaftalerne, lånetype og størrelse på de samlede lånebeløb. 3. Høring over udkast til politianmeldelse Finanstilsynet sendt den 13. juni 2014 et udkast til politianmeldelse (bilag 6) i høring hos andelskassen, der den 4. juli 2014 afgav et høringssvar (bilag 7). I høringssvaret anfører andelskassen, at deres hidtidige opgørelser ikke har været korrekte og tegner et væsentlig mere negativt billede, end hvad der reelt er tilfældet. Andelskassen gør således gældende, at den ikke har ydet lån med det formål at finansiere køb af andelsbeviser, men at erhverve en andelsbolig eller et andet lovligt formål. Sådanne lån bør derfor efter andelskassens opfattelse som udgangspunkt falde uden for forbuddet i § 46, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed. I høringsvaret oplyser andelskassen, at der i kassens tidligere redegørelse var medtaget alle lån, hvor køb af andelsbeviser var gennemført via den konto, hvortil lånet var blevet udbetalt, uagtet at der på denne konto også kunne have været opsparede midler. Hertil kommer, at låntager i størstedelen af lånesagerne faktisk har erhvervet en andelsbolig, hvis købspris væsentlig overstiger de lån, andelskassen har ydet selv med tillæg af værdien af de erhvervede andelsbeviser – hvorfor der efter kassens opfattelse ikke kan være tale om lånefinansiering af andelsbeviser. Renser man ovennævnte lån ud og kun medtager de lånesager, hvor der er ydet køb til en andelsbolig, hvor belåningsprocenten er 100 eller mere, og hvor låneprovenuet derfor delvist er anvendt til køb af andelsbeviser, når man en betydelig reduktion, således at der i alt kun samlet set er ydet lån på 691.383 kr. til køb af andelsbeviser. En opgørelse over disse lån fremgår af en ny liste (bilag 8). 4 Endelig anfører Andelskassen, at et andelsbevis ikke har kunnet erhverves for 1.000 kr., men til den indre værdi, som har været op til kurs 580, svarende til en pris på 5.800 kr. pr. andelsbevis. Ingen af de relevante kunder har erhvervet mere end 5 beviser, som var betingelsen for at opnå den mest fordelagtige rente. 4. Retligt grundlag Af § 46, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fremgår det, at: ”Ved et pengeinstituts, realkreditinstituts eller forsikringsselskabs tegning af kapitalindskud omfattet af reglerne om hybrid kernekapital og reglerne om ansvarlig lånekapital må virksomheden ikke samtidig lånefinansiere detailkunders og professionelle kunders køb af kapitalindskuddet eller dele heraf.” I bestemmelsens stk. 2 præciseres det, at: ”Forbuddet mod lånefinansiering som nævnt i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for pengeinstitutters tegning og salg af aktier, andels- eller garantbeviser i det pågældende institut. Uanset 1. pkt. må pengeinstitutter lånefinansiere pengeinstituttets ansattes køb af medarbejderaktier som led i en medarbejderaktieordning.” Det fremgår bl.a. af punkt 2.2.3 i de almindelige bemærkninger til L 49 af 9. november 2010 at: ”Med den foreslåede ændring præciseres det i lov om finansiel virksomhed § 46, at forbuddet mod lånefinansiering af både kapitalindskud, aktier, andelsbeviser og garantbeviser i den långivende finansielle virksomhed også gælder, hvor tilbuddet om lånet ikke gives på den finansielle virksomheds eget initiativ. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der ydes et blancolån, som kunden efterfølgende anvender til køb af f.eks. kapitalindskud i den pågældende finansielle virksomhed. Tilsvarende gælder for en kundes træk på en allerede etableret kassekredit. Det afgørende for forbuddets anvendelsesområde er, at lånet ydes med henblik på køb af kapitalindskud, aktier, andelsbeviser eller garantbeviser i den långivende finansielle virksomhed. Det skal således stå långiver klart, at lånet har til formål at finansiere køb af kapitalindskud m.m. Denne betingelse vil f.eks. være opfyldt i de tilfælde, hvor et lån ydes med sikkerhed i netop udstedte aktier i det långivende pengeinstitut.” 5 Forbuddet gælder således alene i det tilfælde, hvor et lån eller en forhøjelse af en eksisterende kredit ydes i umiddelbar sammenhæng med, at der investeres i aktier i samme institut, således at det må forventes, at lånet skal finansiere investeringen. En overtrædelse af § 46 i lov om finansiel virksomhed, straffes jf. § 373, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. 5. Finanstilsynets vurdering Finanstilsynets oprindelige mistanke, om at Københavns Andelskasse har foretaget lånefinansiering af kunders køb af andelsbeviser, er blevet bekræftet af andelskassens første redegørelser, hvori kassen selv oplyste, at den havde konstateret, at der i ca. 70 tilfælde var blevet ydet lån til køb af andelsbeviser. Finanstilsynet finder at det på den baggrund af andelskassens egne oplysninger må lægges til grund, at Københavns Andelskasse i minimum de 31 tilfælde, der fremgår af andelskassens seneste skema (bilag 8) har lånefinansieret kunders køb af andelsbeviser, og at det er sket i forbindelse med at kunden har fået bevilget et lån, der også har finansieret køb af en andelsbolig eller andre formål. Finanstilsynet bemærker samtidig, at når der i gennemsnit er ydet lån på mere end 21.000 kr. til køb af andelsbeviser, kan lånene ikke betegnes som værende af ubetydelig størrelse. Det forhold, at kunderne maksimalt har lånefinansieret køb af 5 andelsbeviser, idet de derved har kunnet opfylde betingelsen om, at man skal være andelshaver og have 5 andelsbeviser for at optage et lån til den mest favorable rente, anser tilsynet netop for at være udtryk for, at kunderne alene har været ansporet heraf, da de foretog investeringen i andelsbeviserne og at købet af andelsbeviserne har været uløseligt knyttet sammen med låneoptagelsen. Hertil kommer, at alle lån ydet til finansiering af køb af andelsbeviser er omfattet af forbuddet uanset lånets størrelse. Finanstilsynet finder heller ikke, at det forhold, at CRR forordningen og den tilhørende relevante tekniske standard i visse tilfælde, hvor der ifølge virksomhedens vedtægter skal tegnes kapitalinstrumenter for at modtage et lån, ikke betragter dette lån som direkte eller indirekte finansiering, kan føre til, at en andelskasse uanset § 46 kan yde lån til køb af andelsbeviser. Finanstilsynet bemærker i den forbindelse at forordningen alene har til formål at regulere kreditinstitutters kapitalkrav, og i den forbindelse fastsætte hvilke former for kapital, der kan indgå i et kreditinstituts kapitalgrundlag. Forordningen er ikke til hinder for, at man i national 6 lovgivning af hensyn til forbrugerbeskyttelse, kan indføre regler der begrænser kreditinstitutters muligheder for at yde lån. Herudover bemærker Finanstilsynet, at det forhold, at kunden har benyttet et lån til at erhverve andelsbeviser og en andelsbolig med en højere andelsværdi end låneprovenuet, ikke i sig selv indebærer, at forholdet falder udenfor § 46. Det afgørende er, om købet af andelsbeviserne de facto er finansieret af et lån, og ikke om kunden konkret havde behov for at låne penge for at kunne erhverve andelsbeviserne. Finanstilsynet går i den forbindelse ud fra, at kunderne har erhvervet andelsbeviserne for at opnå ret til at optage et andelsboliglån på særligt favorable vilkår, og at de i den forbindelse har ansøgt om og fået bevilliget et lån, så de samlet set har kunnet finansiere købet af andelsbeviserne og deres køb af en andelsbolig. Det forhold, at kunden har haft midler stående på den konto, hvortil lånet er udbetalt og hvorfra købet af andelsbeviserne er gennemført, er ligeledes uden betydning, med mindre der forud for lånets optagelse var tilstrækkelige midler på kontoen til at erhverve andelsbeviserne, således at det er klart, at købet af andelsbeviserne har kunnet gennemføres uden at optage et lån. Finanstilsynet er således ikke enigt med andelskassen i, at disse situationer under alle omstændigheder ikke bør medtages i opgørelsen, hvorfor antallet af tilfælde af lånefinansiering efter tilsynets opfattelse som udgangspunkt ligger nærmere 68 tilfælde, som oprindeligt oplyst af andelskassen. Det vil dog kræve yderligere efterforskning at fastlægge det præcise antal. En efterforskning, som efter Finanstilsynets opfattelse bedst vil kunnet ske i anklagemyndighedens regi. --o0o-- Sagen er i Finanstilsynet blevet behandlet af Ulla Brøns Petersen, tlf. 33 55 82 43, som kan kontaktes, såfremt der skulle være spørgsmål til sagen. Finanstilsynet skal anmode om at blive holdt orienteret om sagens videre forløb. Med venlig hilsen Ulla Brøns Petersen vicekontorchef 7 Bilag Bilag 1: Intern mailudveksling af 1. september 2013 Bilag 2: Brev af 16. oktober fra Københavns Andelskasse til andelshavere om at støtte op om andelskassen Bilag 3: Andelskassens redegørelse af 11. marts 2014 Bilag 4 Andelskassens supplerende redegørelser inkl. kopi af mailkorrespondance Bilag 5 Revideret skema over lånesager Bilag 6 Udkast til politianmeldelse af 13. juni 2014 Bilag 7 Københavns Andelskasses høringssvar (politianmeldelse) af 4. juli 2014 Bilag 8 Oversigt over andelsbeviser, som er medfinansieret i lån (bilag til andelskassens høringssvar af 4.juli 2014).
Politianmeldelse 2018.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ERU/spm/241/svar/1577315/2050942.pdf
OPRETTET: 23. AUG. 2018 OPDATERET: 23. AUG. 2018 Politianmeldelse af Københavns Andels- kasse for overtrædelse af hvidvaskloven Finanstilsynet har anmodet Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om at indlede politimæssig efterforskning af Københavns Andelskasse. Politianmeldelsen vedrører mulig overtrædelse af § 8, stk. 1, § 11, stk. 1, nr. 1, litra b, § 11, stk. 1, nr. 3-4, § 11, stk. 2-3, § 14, stk. 1-2, § 15, stk. 1, § 17, stk. 1, § 19, stk. 1, nr. 1-4, § 25, stk. 1-2, og § 26, stk. 1, i lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Finanstilsynet var i juni 2018 på inspektion i andelskassen. Finanstilsynet har på baggrund af materiale indkaldt i forbindelse med inspektionen samt andelskassens oplysninger på inspektionen vurderet, at andelskassen groft har overtrådt flere bestemmelser i hvidvaskloven. Finanstilsynet har konstateret, at andelskassens forretningsområder, herunder særligt betalingsformidling i form af udenlandske overførsler, tiltrækker forholdsvis mange kunder, som ikke i øvrigt har en naturlig tilknytning til andelskassen. Det er Finanstilsynets erfaring, at sådanne forretninger er forbundet med en høj risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Finanstilsynet har på baggrund af en stikprøvegennemgang af kunder konstateret, at andelskassen ikke har sikret et tilstrækkeligt kundekendskab til en del af kunderne, hvilket er et krav i henhold til hvidvaskloven. Det er ligeledes Finanstilsynets opfattelse, at flere af disse kunder skulle havde været underlagt en skærpet kundekendskabsprocedure, uden at dette er sket. Derudover har Finanstilsynet på baggrund af en stikprøvegennemgang blandt andelskassens alarmer udløst af andelskassens overvågningssystem konstateret, at andelskassen ikke i DEL ARTIKEL FINANSTILSYNET TILSYN TILSYNSREAKTIONER & LOVFORTOLKNINGER POLITIANMELDELSER / / / / / Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt tilstrækkeligt omfang har behandlet og undersøgt komplekse og usædvanlige transaktioner. Det manglende kendskab til kunderne gør det umiddelbart svært for andelskassen at afkræfte en mistanke om hvidvask og/eller terrorfinansiering ved komplekse og usædvanlige transaktioner. Som følge af den manglende behandling og undersøgelse af transaktionerne har andelskassen heller ikke efterlevet hvidvasklovens krav om, at der skal ske omgående underretning til SØIK af mistænkelige transaktioner. Finanstilsynet har endvidere konstateret, at andelskassen var bekendt med, at der var usikkerhed om en række kundekendskabsoplysninger ved en række erhvervskunder, uden at andelskassen havde undersøgt forholdene yderligere. Finanstilsynet har på den baggrund vurderet, at andelskassen ikke har udført passende foranstaltninger for at imødegå risikoen for hvidvask og/eller terrorfinansiering ved disse konkrete kundeforhold. Det er på baggrund af ovennævnte forhold Finanstilsynets vurdering, at andelskassen ikke i tilstrækkelig omfang forebygger og begrænser risikoen for, at den kan blive anvendt til hvidvask og/eller terrorfinansiering. DEL ARTIKEL
Redegørelse 2017.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ERU/spm/241/svar/1577315/2050943.pdf
OPRETTET: 28. SEP. 2017 OPDATERET: 28. SEP. 2017 Redegørelse om inspektion i Københavns Andelskasse Finanstilsynet var i marts-maj 2017 på inspektion i Københavns Andelskasse. Inspektionen var en opfølgning på inspektionen fra 2015/2016. Indledning Andelskassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko. Sammenfatning og risikovurdering Københavns Andelskasse har de seneste 1-2 år foretaget en hurtig omlægning af forretningsmodellen, så den nu også omfatter en for et mindre pengeinstitut bred vifte af aktiviteter: Forbrugslån, investeringskreditter, handel med unoterede værdipapirer og andre investeringsaktiviteter samt samarbejder med fintech-virksomheder. Finanstilsynet vurderer, at andelskassens forretningsmodel er uholdbar, da den i for høj grad er baseret på udlån af ringe bonitet til en snæver personkreds omkring ejerne af andelskassen, ligesom der har været betydelig uro omkring ledelsen. På baggrund af de styringsmæssige mangler modtog andelskassen påbud om, at den skal have tilstrækkelige kompetencer og ressourcer. Andelskassen modtog endvidere påbud om, at forretningsmodellen på tilstrækkelig vis skal afgrænse det ønskede virksomhedsområde. Basisindtjeningen er negativ, og andelskassen fik en risikooplysning om, at den har påtaget sig betydelige risici, som ikke modsvares af indtjening. Der er således en ikke ubetydelig risiko for solvensproblemer inden for 1-2 år ved den aktuelle solvensoverdækning på under 3 DEL ARTIKEL FINANSTILSYNET TILSYN VURDERINGER AF FINANSIELLE VIRKSOMHEDER / / / / Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt procentpoint. Andelskassen bør derfor iværksætte tiltag, der øger kapitaliseringen, reducerer risici og øger indtjeningen. Andelskassens ellers fornuftige kapitalmæssige overdækning forsvandt i løbet af 2016, og pr. 1. januar 2017 opfyldte den ikke sit solvensbehov. Andelskassen havde ikke selv inden inspektionen identificeret, at den ikke opfyldte solvensbehovet. I juni 2017 blev der tilført hybrid kernekapital, der medførte, at andelskassen overholdt alle kapitalkrav, men med en lav kapitalmæssig overdækning. Finanstilsynet gennemgik på inspektionen 77 udvalgte udlån. Derudover blev samtlige udlån til bestyrelsen og direktionen samt enkelte nye udlån gennemgået. Der blev i alt gennemgået udlån for ca. 180 mio. kr., svarende til ca. 70 pct. af andelskassens samlede udlånsmasse. Boniteten af udlånene var forværret siden seneste inspektion. Finanstilsynet fandt grundlag for yderligere nedskrivninger for i alt 4,5 mio. kr. En væsentlig del af disse mernedskrivninger burde have været indregnet i årsrapporten for 2016, der dermed er behæftet med væsentlige fejl, hvorfor andelskassen skal offentliggøre supplerende/korrigerende information hertil. Mernedskrivningerne kan i vidt omfang knyttes til, at andelskassen er for positiv i sine risikoklassifikationer og således ikke rettidigt havde konstateret de objektive indikationer på, at lånene var værdiforringede. Finanstilsynet fandt således anledning til at nedjustere andelskassens risikoklassifikation på 30 kunder, svarende til ca. 35 pct. af de gennemgåede udlån. Flere udlån blev ændret med mere end ét risikoklassifikationstrin. Andelskassen modtog derfor påbud om sikre tilstrækkelig løbende overvågning og risikoidentifikation af særligt svage udlån. Finanstilsynet konstaterede, at andelskassen siden seneste inspektion havde foretaget uforsvarlig kreditgivning på store og svage udlån, hvorfor andelskassen modtog påbud om at bevilge forsvarlige udlån på et fyldestgørende, analyseret og korrekt grundlag. Andelskassen er udfordret af mangelfuld styring på en række punkter. Andelskassen modtog påbud om at sikre korrekte opgørelser af sine store udlån samt korrekte opgørelser af kapitalgrundlaget. Ligeledes modtog andelskassen påbud om, at der fortsat er et behov for at styrke viden, datakvalitet og intern kontrol i andelskassen. Andelskassen modtog endeligt også påbud om sikre, at risikostyrings- og compliance-arbejdet i andelskassen udøves på tilstrækkelig vis. Finanstilsynet fandt på baggrund af inspektionens observationer, at solvensbehovsprocessen og solvensbehovet var utilstrækkelige, hvilket andelskassen fik påbud om at forbedre. Andelskassen opgjorde ultimo december 2016 sit individuelle solvensbehov til 10,4 pct. Finanstilsynet vurderede, at solvensbehovet skal øges til 14,2 pct. DEL ARTIKEL DEL ARTIKEL
Regnskabskontrol 2015-16.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ERU/spm/241/svar/1577315/2050944.pdf
OPRETTET: 27. JAN. 2017 OPDATERET: 27. JAN. 2017 Afgørelse vedrørende regnskabskontrol af Københavns Andelskasses årsrapport for 2015 og halvårsrapport for 1. halvår 2016 Indledning Finanstilsynet har foretaget en kontrol af Københavns Andelskasses årsrapport for 2015 og halvårsrapport for 1. halvår 2016. Dette er sket som led i den kontrol af finansielle virksomheders års- og delårsrapporter, som Finanstilsynet udfører i medfør af § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Årsrapporten og halvårsrapporten er aflagt efter lov om finansiel virksomhed og regnskabsbekendtgørelsen for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Afgørelse Det er Finanstilsynets vurdering, at Københavns Andelskasses årsrapport indeholder følgende fejl: 1. Mangelfuld vurdering af goodwill vedrørende OTC-listen ApS 2. Manglende udarbejdelse af nedskrivningstest ved regnskabsafslutningen 3. Manglende oplysninger om nærtstående parter 4. Manglende oplysninger om hybrid kernekapital Det er endvidere Finanstilsynets vurdering, at Københavns Andelskasses halvårsrapport for 1. halvår 2016 indeholder følgende fejl: 1. Forkert indregning af knowhow og edb-anlæg 2. Manglende oplysninger i ledelsesberetningen og anvendt regnskabspraksis DEL ARTIKEL FINANSTILSYNET TILSYN REGNSKABSKONTROL / / / / Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt Finanstilsynet påbyder Københavns Andelskasse at foretage en fornyet nedskrivningstest af goodwill vedrørende OTC-listen ApS og at offentliggøre supplerende/korrigerende information til årsrapporten for 2015 og halvårsrapporten for 1. halvår 2016 vedrørende afgørelsens punkt 1 og 3-6. Finanstilsynet påtaler desuden, at Københavns Andelskasse ikke på tidspunktet for regnskabsafslutningen for regnskabsåret 2015 havde udarbejdet en nedskrivningstest, jf. afgørelsens punkt 2. Læs hele afgørelsen her. DEL ARTIKEL
Afgørelse 2016.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ERU/spm/241/svar/1577315/2050945.pdf
Københavns Andelskasse Att.: Direktionen Tingskiftevej 5 2900 Hellerup Påtale og påbud om at sikre efterlevelse af inve- storbeskyttelsesbekendtgørelsen ved salg af unoterede aktier fra Københavns Andelskasses OTC-liste Afgørelse Finanstilsynet påtaler i henhold til §§ 17 og 18 i bekendtgørelse nr. 623 af 24. april 2015 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel (herefter investorbe- skyttelsesbekendtgørelsen), at Københavns Andelskasse (herefter Køben- havns Andelskasse eller andelskassen) i forbindelse med handel med unote- rede aktier ikke har efterlevet bekendtgørelsens krav om at gennemføre en fyldestgørende hensigtsmæssighedstest forud for, at andelskassens kunder afgav en ordreanmodning. Finanstilsynet påbyder, jf. lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 2, Køben- havns Andelskasse at sikre, at andelskassen efterlever investorbeskyttelses- bekendtgørelsens krav om gennemførelse af en hensigtsmæssighedstest, jf. bekendtgørelsens §§ 17 og 18, således at andelskassen forud for, at en de- tailkunde afgiver en ordreanmodning om en handel med unoterede aktier, hvor andelskassen ikke yder personlig investeringsrådgivning, at gennem- føre en fyldestgørende vurdering af kundens kendskab og erfaring med inve- steringsområdet, i form af en hensigtsmæssighedstest. Finanstilsynet påtaler endelig i henhold til investorbeskyttelsesbekendtgørel- sens § 8, stk. 1, at andelskassen i afregningsnotaen til nogle kunder har givet fejlagtige og vildledende oplysninger om den unoterede akties kompleksitet, samt om andelskassens forpligtigelse til at vurdere handlens hensigtsmæs- sighed. 3. oktober 2016 Ref. AMV/SBA J.nr. 6252-0363 FINANSTILSYNET Århusgade 110 2100 København Ø Tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 CVR-nr. 10 59 81 84 finanstilsynet@ftnet.dk www.finanstilsynet.dk ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt 2 Københavns Andelskasse skal inden tre måneder oplyse Finanstilsynet om, hvordan andelskassen har efterlevet påbuddene, særligt med fokus på, hvor- dan andelskassen fremadrettet vil sikre, at andelskassens egne forretnings- gange efterleves. Baggrund Københavns Andelskasse overtog den 1. februar 2016 den såkaldte ”OTC- liste”, som omfatter aktiviteter i forbindelse med køb og salg af unoterede aktier. Finanstilsynet bad den 11. april 2016 i forbindelse med en undersø- gelse andelskassen om at fremsende rådgivnings- og markedsføringsmate- riale, der vedrører andelskassens salg af unoterede aktier fra OTC-listen. An- delskassen blev i forlængelse heraf bedt om at redegøre for omfanget af an- delskassens salg af unoterede aktier fra OTC-listen til detailkunder i perioden 1. februar til 1. maj 2016. I redegørelsen af 3. maj 2016 fremgår, at andelskassen ikke benytter andet rådgivnings- og markedsføringsmateriale end den information, der er tilgæn- gelig på andelskassens hjemmeside, i form af ”fakta baseret information”. I redegørelsen beskriver andelskassen processen for handlen med unote- rede aktier på OTC-listen med detailkunder og godkendte modparter. Finanstilsynet anmodede på baggrund af andelskassens redegørelse, an- delskassen om at fremsende en oversigt over kunder, der i perioden 1. fe- bruar til 1. april 2016 havde købt unoterede aktier af Københavns Andels- kasse. Finanstilsynet valgte fem tilfældige kunder fra oversigten til nærmere undersøgelse. Andelskassen fremsendte kundemapper for de udvalgte kun- der og forretningsgange for egnethedsvurderingen og om formidling af uno- terede værdipapirer, samt den interne arbejdsmanual for OTC-listen. De fremsendte kundemapper indeholdt en egnethedstest af kunden, som an- delskassen havde foretaget, og en afregningsnota for kundens handel. I nogle af kundemapperne indgik endvidere en af andelskassen udfyldt fonds- ordre eller kundens ordreanmodning, samt kopi af kundens legitimation. Én af de fremsendte kundemapper indeholdt ikke en egnethedstest. Af oversigten nedenfor ses på hvilke datoer de fem kunders handler er gen- nemført, samt på hvilken dato kunden har underskrevet den gennemførte eg- nethedstest. Dato for handlen Dato for egnethedstest Kunde 1 10.02.16 Ikke læsbar Kunde 2 09.03.16 Ikke læsbar 3 Kunde 3 19.04.16 Ikke gennemført Kunde 4 20.04.16 09.06.16 Kunde 5 26.04.16 30.05.16 Af andelskassens forretningsgang om formidling af unoterede aktier - han- delsplads OTC-listen, fremgår følgende om processen for transaktioner over OTC-listen: ”(b) – i en detailkunde situation er der følgende steps; (i) detailkunde ringer direkte til Københavns Andelskasse, om at købe en unoteret aktie (ii) Kø- benhavns Andelskasse vurderer, hvorvidt transaktionen er egnet for kun- den, dvs. om transaktionen opfylder kundens formål, om kunden er i stand til finansielt at bære de risici, der er forbundet med transaktionen, og om kunden har den nødvendige erfaring og det nødvendige kendskab til de risici, der er forbundet med investeringen (iii) Københavns Andelskasse køber de(n) ønskede unoterede aktie fra en sælger (iv) Københavns An- delskasse sælger de(n) ønskede unoterede aktie til detailkunde …” Af andelskassens forretningsgang om egnethedsvurdering, fremgår følgende om de oplysninger der indhentes til brug for egnethedsvurderingen: ”1) Kendskab og erfaring Der skal indhentes tilstrækkelige oplysninger om kunden til at kunne vurdere kundens evne til at forstå arten af hvert enkelt finansielt in- strument, som rådgiveren påtænker at anbefale den pågældende kunde, og de dermed forbundne risici. Konkret skal der indhentes oplysninger vedrørende: o De typer tjenester, transaktioner og finansielle instrumenter, som kunden er bekendt med. o Arten, antallet og hyppigheden af kundens transaktioner i fi- nansielle instrumenter og den periode, hvori de er blevet gen- nemført. o Kundens uddannelsesniveau, beskæftigelse eller tidligere re- levant beskæftigelse.” Det fremgår af de fremsendte gennemførte egnethedstests, at omfanget af kundens kendskab og erfaring med en række oplistede komplekse produkter skal angives i et kommentarfelt i testen. Dette er fremhævet ved teksten ”om- fanget angives i kommentarfeltet”. I ingen af de fremsendte tests, er der tilfø- jet tekst i det pågældende kommentarfelt. Det fremgår derudover, at for ingen af de udvalgte kunder, er kundens uddannelsesniveau eller beskæftigelse angivet i egnethedstesten. Det fremgår af forretningsgangen om egnethedsvurdering, at forretningsgan- gen er udarbejdet den 15. december 2014. Endvidere fremgår følgende af 4 samme forretningsgang omkring andelskassens ajourføring af forretnings- gangen: ”Denne forretningsgang skal opdateres efter behov, dog mindst en gang om året, næste gang i december.” For en af de udvalgte kunder i undersøgelsen, fremgår følgende tekst af den fremsendte afregningsnota: ”Handlen vedrører et ikke-komplekst værdipapir og gennemføres uden at andelskassen har vurderet, om handlen er hensigtsmæssig for dem.” For en anden af de udvalgte kunder, fremgår følgende tekst af den frem- sendte afregningsnota: ”Handlen gennemføres, selvom andelskassen ikke har alle nødvendige oplysninger til at vurdere, om handlen er hensigtsmæssig for dem.” For de øvrige 3 udvalgte kunder i undersøgelsen, fremgår denne tekst ikke af de fremsendte afregningsnotaer. Regelgrundlag Det følger af bekendtgørelse nr. 623 af 24. april 2015 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel i § 5, at en værdipapirhandler skal handle redeligt og loyalt. Det følger af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at den information, som værdipapirhandleren giver til detailkunder, skal være klar og ikke-vildledende. Det følger af bekendtgørelsens § 17, at en værdipapirhandler forud for gen- nemførelse af handler med værdipapirer uden personlig investeringsrådgiv- ning, i form af en hensigtsmæssighedstest, skal foretage en vurdering af de- tailkundens kendskab til og erfaring med det produkt eller tjenesteydelse, som handlen vedrører. I det omfang værdipapirhandleren giver detailkunden personlige anbefalinger om gennemførelse af handler med værdipapirer, skal værdipapirhandleren, jf. § 16 i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen, i form af en egnethedstest, foretage en vurdering af detailkundens kendskab til og erfaring på det rele- vante investeringsområde, samt kundens finansielle situation og investe- ringsformål. Til brug for gennemførelsen af egnetheds- eller hensigtsmæssighedstesten, skal værdipapirhandleren, jf. investorbeskyttelsesbekendtgørelsens § 18 ud- bede sig oplysninger vedrørende de typer finansielle instrumenter, som kun- den er bekendt med, arten, antallet og hyppigheden af kundens transaktioner 5 med finansielle instrumenter, samt kundens uddannelsesniveau, beskæfti- gelse eller tidligere relevant beskæftigelse. Finanstilsynets vurdering Det bemærkes indledningsvist, at det af andelskassens forretningsgang om egnethedsvurdering fremgår, at andelskassen ved handler, hvor der ikke ydes personlig rådgivning, skal foretage en vurdering af, om handlen er egnet for kunden – en egnethedstest. Reglerne i investorbeskyttelsesbekendtgørel- sen stiller i denne situation alene krav om, at andelskassen skal foretage en vurdering af kundens kendskab og erfaring med investeringsområdet og om handlen på den baggrund er hensigtsmæssig for kunden – en hensigtsmæs- sighedstest. Andelskassen er derfor i denne situation alene forpligtet til at gennemføre hensigtsmæssighedstesten. Finanstilsynet kan konstatere, at andelskassen uanset den ikke er forpligtet til det, har valgt at udvide hensigtsmæssighedstesten med en vurdering af kundens finansielle situation og kundens formål med investeringen, således at andelskassen gennemfører en egnethedsvurdering. Finanstilsynet bemærker i øvrigt, at det fremgår af andelskassens forretnings- gang om egnethedsvurdering, at forretningsgangen skal opdateres efter be- hov, dog mindst en gang om året. Af forretningsgangen fremgår endvidere, at forretningsgangen senest er op- dateret den 15. december 2014. Finanstilsynet kan derfor konstatere, at an- delskassen ikke i overensstemmelse med forretningsgangen har opdateret forretningsgangen som anvist. Andelskassens vurdering af kundens kendskab og erfaring Af to af de fem fremsendte kundemapper fremgår, at kunderne først har un- derskrevet egnethedstesten efter datoen for gennemførelsen af handlen med den pågældende unoterede aktie. For to andre af kunderne, er det pga. den fremsendte kopis ringe kvalitet ikke muligt at læse kundens underskrift, samt dato for underskriften. Det har ikke været muligt for andelskassen at udlevere en mere læsbar kopi af egnethedstesten for de to sidstnævnte kunder. For én kunde har andelskassen oplyst, at der ikke er gennemført en egnetheds- test. Finanstilsynet kan således konstatere, at der i ingen af de 5 stikprøver er sket en vurdering af kundens kendskab og erfaring med unoterede aktier forud for handlens gennemførelse. Ifølge andelskassens forretningsgang om formidling af unoterede aktier – handelsplads OTC-listen, skal andelskassen vurdere, hvorvidt transaktionen er egnet for kunden, før andelskassen sælger den ønskede unoterede aktie 6 til kunden. Finanstilsynet kan derfor konstatere, at andelskassen på dette punkt ikke har fulgt andelskassens egen forretningsgang for handlen med unoterede aktier. Det er Finanstilsynets vurdering, at det ikke er i overensstemmelse med in- vestorbeskyttelsesbekendtgørelsens § 17, at der forud for handlens gennem- førelse ikke er foretaget en vurdering af kundens kendskab og erfaring med det relevante investeringsområde. Det fremgår endvidere af andelskassens forretningsgang om egnethedsvur- deringen, at andelskassen skal indhente tilstrækkelige oplysninger om kun- den, herunder de typer finansielle instrumenter kunden er bekendt med, an- tallet og hyppigheden af kundens transaktioner med finansielle instrumenter, samt kundens uddannelsesniveau og beskæftigelse. Disse oplysninger skal angives i dertil indrettede felter i egnethedstesten. Finanstilsynet kan dog konstatere, at der for ingen af de udvalgte kunder, er en angivelse i kommentarfeltet, der dokumenterer, at andelskassen har ind- hentet oplysninger om kundens kendskab og erfaring. Det fremgår derud- over, at der i ingen af de udvalgte kunders gennemførte egnethedstests er angivet oplysninger om kundens uddannelsesniveau eller beskæftigelse. Fi- nanstilsynet kan på den baggrund konstatere, at andelskassen på dette punkt ikke har fulgt andelskassens egen forretningsgang for gennemførelsen af eg- nethedsvurderingen. Det er Finanstilsynets vurdering, at det ikke er i overensstemmelse med in- vestorbeskyttelsesbekendtgørelsens § 18, at andelskassen har undladt at indhente de nødvendige oplysninger om kundens kendskab til og erfaring med det pågældende værdipapir til brug for vurderingen af om handlen er hensigtsmæssig for kunden. Finanstilsynet påtaler på den baggrund, at Københavns Andelskasse ikke i overensstemmelse med investorbeskyttelsesbekendtgørelsens §§ 17 og 18 har gennemført fyldestgørende hensigtsmæssighedstests forud for, at an- delskassens kunder har afgivet en handelsordre på en unoteret aktie. Finanstilsynet påbyder, jf. lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 2, andels- kassen at sikre, at andelskassen efterlever investorbeskyttelsesbekendtgø- relsens krav om gennemførelse af en hensigtsmæssighedstest, jf. bekendt- gørelsens §§ 17 og 18, ved forud for, at en kunde afgiver en ordreanmodning om handel med unoterede aktier, at foretage en fyldestgørende vurdering af om handlen er hensigtsmæssig for kunden. Andelskassen skal derfor etablere procedurer, der sikrer, at andelskassen ved handel med unoterede aktier med detailkunder, hvor andelskassen ikke 7 yder personlig rådgivning, foretager en fyldestgørende vurdering af kundens kendskab og erfaring på det investeringsområde, som er relevant for den type produkt, som handlen vedrører, jf. investorbeskyttelsesbekendtgørelsens §§ 17 og 18. Andelskassen skal tillige sikre, at andelskassen effektivt efterlever de af direktionen udstedte procedurer. Afregningsnotaen til kunden Finanstilsynet har konstateret, at andelskassen i to af de fremsendte afreg- ningsnotaer har oplyst den pågældende kunde, at andelskassen har gennem- ført handlen, uden at andelskassen har vurderet, om handlen er hensigts- mæssig for kunden. I én af de to handelsnotaer har andelskassen tillige oplyst kunden, at en unoteret aktie er et ikke-komplekst produkt. En unoteret aktie er, jf. investorbeskyttelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 1, nr. 1, et komplekst produkt, og andelskassen er, jf. bekendtgørelsens § 17, for- pligtet til at vurdere, hvorvidt en handel med unoterede aktier er hensigts- mæssig for kunden. I det omfang kunden ikke ønsker at give andelskassen de nødvendige oplysninger til brug for hensigtsmæssighedstesten, skal an- delskassen udtrykkeligt gøre kunden opmærksom på, at andelskassen på baggrund af de utilstrækkelige oplysninger ikke kan vurdere, hvorvidt produk- tet er hensigtsmæssigt for kunden. Det er derfor Finanstilsynets vurdering, at ovenstående oplysninger til kunder ikke er i overensstemmelse med investorbeskyttelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1 om, at den information værdipapirhandleren giver til kunden skal være klar og ikke-vildledende. Finanstilsynet påtaler derfor, at andelskassen i afregningsnotaen til nogle kunder har givet kunderne fejlagtige og vildledende oplysninger om værdipa- pirets kompleksitet, samt om andelskassens forpligtigelse til at vurdere hand- lens hensigtsmæssighed for kunden. Klagevejledning Finanstilsynets afgørelse kan, senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget, jf. § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, indbringes for Erhvervsanke- nævnet pr. e-mail til adressen ean@erst.dk eller pr. post til Dahlerups Pak- hus, Langelinie Allé 17, Postboks 2000, 2100 København Ø, tlf. 34 29 10 93. Det følger af § 7 i bekendtgørelse om Erhvervsministeriets Erhvervsanke- nævn, at det er forbundet med et gebyr på 4.000 kr. at klage til Erhvervsan- kenævnet. Ved klager over forhold, der ikke vedrører klagerens aktuelle eller fremtidige erhvervsforhold, er gebyret dog 2.000 kr. Efter § 15, stk. 4, i nævnte bekendtgørelse, kan nævnet eller formanden på dets vegne træffe bestemmelse om hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte gebyr, hvis 8 der gives klageren helt eller delvist medhold. Gebyret tilbagebetales, hvis kla- gen afvises. Offentliggørelse Det følger af § 354 b i bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed, at Fi- nanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Fi- nanstilsynet, og som er af almen interesse. Finanstilsynet finder, at denne sag er af almen interesse, og påbuddet vil derfor blive offentliggjort på Fi- nanstilsynets hjemmeside.
Afgørelse 2018.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ERU/spm/241/svar/1577315/2050946.pdf
Sendt elektronisk til: Bestyrelsen og direktionen for Københavns Andelskasse KPMG A/S Afgørelse om, at Københavns Andelskasse er forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed Afgørelse Finanstilsynet har været på to inspektioner i Københavns Andelskasse i pe- rioden juni-august 2018. På inspektionerne konstaterede Finanstilsynet en lang række overtrædelser af den finansielle regulering på samtlige af de på inspektionerne undersøgte områder, samt omfattende overtrædelser af hvid- vasklovgivningen. I 30 tilfælde var der tale om enten delvis eller fuldstændige gentagelser fra tidligere inspektioner i andelskassen. I nogle tilfælde har Fi- nanstilsynet måtte konstatere, at andelskassen ikke har ændret sin praksis på trods af tidligere påbud. Observationer fra inspektionerne er vedlagt afgø- relsen som bilag 1. Københavns Andelskasse har igennem flere år gentagne gange fået påbud som følge af alvorlige overtrædelser af den finansielle regulering. Bilag 2 til afgørelsen indeholder et historisk overblik. I mange tilfælde har Finanstilsynet givet påbud på de samme områder flere år i træk uden at se en tilfredsstil- lende forbedring. I forhold til viden om den finansielle regulering generelt i andelskassen, og i særdeleshed på kapital- og likviditetsområdet, har Finans- tilsynet kunnet konstatere en væsentlig forværring over de senere år. På tids- punktet for inspektionernes afslutning vurderer Finanstilsynet, at der reelt ikke var nogen viden på disse områder i andelskassen. Der er alvorlige mangler på hvidvaskområdet. Finanstilsynet har særskilt an- modet Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om at efterforske, om § 8, stk. 1, § 11, stk. 1, nr. 1, litra b, § 11, stk. 1, nr. 3-4, § 11, stk. 2 og stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., § 14, stk. 1-2, § 15, stk. 1, § 17, stk. 1, § 19, stk. 1, nr. 1-4, § 25, stk. 1-2, og § 26, stk. 1, i hvidvaskloven er overtrådt. 13. september 2018 J.nr. 6250-0236 FINANSTILSYNET Århusgade 110 2100 København Ø Tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 CVR-nr. 10 59 81 84 finanstilsynet@ftnet.dk www.finanstilsynet.dk ERHVERVSMINISTERIET Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt 2 De alvorlige mangler på hvidvaskområdet er særligt bekymrende, da Køben- havns Andelskasse samtidig i stigende grad har fået udenlandske selskaber samt betalingsformidlere som kunder. Disse typer kunder anses generelt for at have en høj risiko i forhold til hvidvaskområdet, og samtidig har andelskas- sen ikke levet op til sine forpligtelser til kundekendskabsprocedurer. Andels- kassen har således reelt ikke overblik over, i hvilket omfang den bliver an- vendt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Samlet vurderer Finanstilsynet, at Københavns Andelskasses adfærd over de senere år, sammenholdt med de betydelige risici i forhold til såvel økono- miske som hvidvask-relaterede forhold, giver grundlag for, at Finanstilsynet kan inddrage andelskassens tilladelse i henhold til § 224, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet træffer på den baggrund afgørelse om, at Københavns Andels- kasse er forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. En afgørelse i henhold til § 224 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed er første betingelse for, at Finansiel Stabilitet kan tage en virksomhed under afvikling, jf. § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk- somheder. Retligt grundlag I henhold til § 224 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, kan en virk- somhed betragtes som nødlidende eller forventeligt nødlidende, når tilladel- sen kan inddrages i henhold til § 224, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksom- hed: ”§ 224 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis 1) virksomheden overtræder, eller hvis der er objektive indikatorer til støtte for, at virksomheden i nær fremtid vil overtræde, kravene til at opretholde sin tilladelse på en måde, som gør, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen i henhold til § 224, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 225, stk. 1,” Finanstilsynet kan inddrage et instituts tilladelse ved grove eller gentagne overtrædelser af den finansielle regulering i henhold til § 224, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed: ”§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage tilladelsen til at drive virksom- hed som pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investerings- forvaltningsselskab og forsikringsselskab, 1) hvis den finansielle virksomhed gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af denne lov, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder eller lov 3 om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., regler udstedt i medfør af disse love, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger og regler ud- stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve- steringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksom- hed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselska- ber eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter,” Sagsfremstilling Som bilag til denne afgørelse vedlægges Finanstilsynets observationer fra inspektionerne i Københavns Andelskasse i 2018 samt et historisk overblik. Disse er opsummeret i det følgende. Tilsyn fra 2011 til 2017 Efter nogle år med kraftig udlånsvækst kom Københavns Andelskasse på skærpet tilsyn i 2012, da andelskassen på daværende tidspunkt havde en lav solvensoverdækning. Ved Finanstilsynets inspektion i 2013 konstateredes en fortsat høj udlåns- vækst. Københavns Andelskasse modtog risikooplysning om dette samt om, at andelskassen skulle være opmærksom på de særlige risici, som nye for- retningsområder kunne medføre. I dette tilfælde havde andelskassen øget sin kreditgivning til finansiering af studerendes boligkøb. I 2013 havde an- delskassen fortsat en beskeden solvensmæssig overdækning. Grundet ud- viklingen i andelskassen gav Finanstilsynet i december 2013 andelskassen et påbud om udlånsstop til nye kunder. Københavns Andelskasse redegjorde i den forbindelse for, at udlånsvæksten skyldtes et større antal låneansøgnin- ger fra gode debitorer frem for et slæk på kreditstandarden. I februar 2014 oplyste andelskassens bestyrelse imidlertid Finanstilsynet, at den havde suspenderet direktøren >udeladt< da han havde bevilget og skjult ni eksponeringer med en samlet eksponeringssum på 25 mio. kr.1. Ekspone- ringerne oversteg direktørens bevillingsgrænse og var i alvorlig grad i mod- strid med andelskassens kreditpolitik. Københavns Andelskasse vurderede, at eksponeringerne ikke ville påvirke andelskassens kapitalgrundlag men udelukkende andelskassens solvensbehov. 1 Det viste sig senere, at eksponeringssummen oversteg 30 mio. kr. 4 Finanstilsynet var på inspektion i Københavns Andelskasse i april og maj 2014. Inspektionen viste, at andelskassen havde haft så store nedskrivninger i forbindelse med årsrapporten for 2013, at den var under både det individu- elle solvensbehov og solvenskravet på 8 pct. Københavns Andelskasses op- sparede overskud blev reduceret til under 20 pct. af egenkapital, hvilket med- førte, at de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger bortfaldt. Københavns Andelskasse fik tilført yderligere kapital, hvorved en række nye investorer kom ind i andelskassen, der for første gang fik ejere med kvalificerede ejer- andele. Desuden påpegede Finanstilsynet ved inspektionen, at andelskas- sen havde en række styringsmæssige mangler, hvoraf hovedparten også blev påpeget ved inspektionen i 2013. Igen i januar og februar 2015 var Finanstilsynet på inspektion i Københavns Andelskasse, hvor en række styringsmæssige mangler blev gentaget fra 2013 og 2014. Derudover havde andelskassen mangelfuld rapportering på væsentlige risikoområder. Finanstilsynet bemærkede også, at den store ud- skiftning i ledelsen gjorde det vanskeligt at fastholde central viden omkring andelskassen. Finanstilsynet var på inspektion i Københavns Andelskasse igen i december 2015 og januar 2016. Ved denne inspektion konstaterede Finanstilsynet flere væsentlige mangler i forhold til bestyrelsens arbejde, hvor der ikke blev fore- taget analyser af risiciene, som andelskassen påtog sig. Desuden havde flere af andelskassens tiltag medført alvorlige overtrædelser af den finansielle re- gulering. Andelskassen fik på baggrund heraf påbud om at sikre tilstrækkelig viden og kompetencer til lovligt at kunne udføre nye aktiviteter. Samtidig fik andelskassen påbud om at sikre tilstrækkelig viden i bestyrelsen og direktio- nen vedrørende drift af et pengeinstitut. Finanstilsynet konstaterede desuden en række væsentlige interessekonflikter og habilitetsproblemer ved behand- ling af låneindstillinger og andre emner. Der var en omfattende deltagelse af eksterne konsulenter, som fik adgang til fortrolige kundeoplysninger uden ind- gåelse af kontrakt med tavshedserklæring. Derudover vurderede Finanstilsy- net, at der stadig var mangelfuld rapportering, og andelskassen modtog flere påbud om oprettelse og tilretning af skriftlige retningslinjer på kreditområdet, markedsrisikoområdet samt likviditetsområdet. I juni 2016 påbød Finanstilsy- net alle på nær et af andelskassens bestyrelsesmedlemmer at nedlægge sine hverv som bestyrelsesmedlemmer i andelskassen. Finanstilsynet var på inspektion i Københavns Andelskasse i marts til maj 2017, hvor det vurderedes, at andelskassens forretningsmodel var uholdbar. Dette blev begrundet med, at der i høj grad skete udlån af ringe bonitet til en snæver kreds omkring ejerne af andelskassen, ligesom der havde været en betydelig uro omkring ledelsen af andelskassen. Derudover var andelskas- sens basisindtjening faldet betydeligt og var nu negativ. Andelskassen fik en 5 risikooplysning om at have påtaget sig betydelige risici, som ikke blev mod- svaret af indtjeningen. Finanstilsynet vurderede, at der således var en ikke ubetydelig risiko for solvensproblemer inden for 1-2 år ved den aktuelle sol- vensoverdækning på under 3 pct. point. For at modvirke den uholdbare for- retningsmodel fik andelskassen påbud om, at der skulle være tilstrækkeligt med kompetencer/ressourcer i andelskassen til at udbedre de styringsmæs- sige mangler. På inspektionen konstaterede Finanstilsynet, at andelskassen ikke overholdt sit solvensbehov per 1. januar 2017. Dette havde andelskassen ikke selv op- daget forud for Finanstilsynets inspektion. Andelskassen fik tilført hybrid ker- nekapital, så den kunne genoprette en om end lav kapitalmæssig overdæk- ning. Finanstilsynet påbød desuden yderligere nedskrivninger på 4,5 mio. kr., og nedjusterede andelskassens risikoklassifikation på 30 kunder, svarende til ca. 35 pct. af de gennemgåede udlån. Også ved denne inspektion konsta- terede Finanstilsynet mangelfuld styring på en række punkter. Andelskassen fik således påbud om at styrke viden, datakvalitet og intern kontrol i andels- kassen. Desuden modtog andelskassen påbud om, at compliance- og risiko- styringsarbejdet skulle udøves på tilstrækkelig vis samt, at der skulle ske en forbedring af solvensbehovsprocessen. Derudover modtog andelskassen en risikooplysning om, at andelskassens forretningsmodel var uholdbar, idet an- delskassen havde påtaget sig betydelige risici samtidig med, at indtjeningen var lav. Inspektioner 2018 Finanstilsynet var i perioden juni-august 2018 på inspektion i Københavns Andelskasse. Den ene inspektion var en opfølgningsinspektion, mens der sideløbende blev gennemført en funktionsinspektion af hvidvaskområdet. Der henvises til bilag 1 til afgørelsen for en fuldstændig redegørelse over Fi- nanstilsynets observationer i forbindelse med inspektionerne. Finanstilsynet har konstateret, at der er tale om væsentlige lovovertrædelser på samtlige de på inspektionerne undersøgte områder. 30 af disse observationer er enten delvis eller fuldstændig gentagelse fra tidligere inspektioner i andelskassen. Inspektionerne viste, at andelskassen inden for det seneste år har haft en massiv vækst i udlandsbetalinger, uden at andelskassen er i stand til at hånd- tere områdets forbundne risici. Andelskassen har for 2018 budgetteret med en udlånsvækst på 30 pct. og budgetterer således ud fra en overskridelse af tilsynsdiamantens pejlemærke herfor. Andelskassen har oplevet en kraftig stigning i indlån i form af EUR denominerede indlån uden, at andelskassen har vurderet de risici og den kompleksitet, som denne ændrede finansierings- struktur indebærer. Andelskassens vækst inden for ejendomsfinansiering er betydelig, uden andelskassen kompetence- og ressourcemæssigt er i stand 6 til at håndtere området. Andelskassen har grundlæggende mangel på kom- petence til brug af systemer samtidig med et særdeles lavt kendskab til den finansielle regulering, som andelskassen er underlagt. Inspektionerne viser, at det ikke er lykkedes for andelskassen at opnå en holdbar forretningsmodel, idet andelskassen påtager sig betydelige risici samtidig med, at indtjeningen er lav. Finanstilsynet gav ligeledes andelskas- sen en risikooplysning om dette i 2017. Der ses ikke at være sket en forbed- ring i holdbarheden af andelskassens forretningsmodel. I forbindelse med opfølgningsinspektionen var det ikke muligt at foretage en opgørelse af andelskassens kapitalgrundlag, solvensbehov eller likviditet. Dette skyldtes, at der ikke var tilstrækkelig viden i andelskassen til at opgøre disse poster. Andelskassen var ikke i stand til at lave en korrekt opgørelse af de risikovægtede poster, hvorfor kravet til kapital ikke kunne opgøres. An- delskassen havde derfor reelt ikke viden om, hvorvidt den overholdt kravet til kapital. Allerede i 2016 modtog andelskassen påbud om sikring af tilstrækkelig viden og kompetencer til at påbegynde nye aktiviteter, samt at sikre tilstrækkelig viden i bestyrelsen og direktionen til at drive pengeinstitutvirksomhed. An- delskassens kompetencer ses at være forværrede yderligere siden Finanstil- synets inspektioner i 2016 og 2017, samtidig med at andelskassen er fortsat med at påbegynde og udvide nye aktiviteter. Opfølgningsinspektionen viste desuden, at andelskassen i et vist omfang har delt fortrolige kundeoplysninger med personer, der har tilknytning til ejerkred- sen. Dette har andelskassen også tidligere modtaget påbud omkring, hvorfor Finanstilsynet lægger til grund, at den gentagne overtrædelse må kunne til- skrives manglende evne eller vilje hos bestyrelsen og direktionen til at sikre, at der ikke sker uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger. Andelskas- sens ledelse har ligeledes i flere tilfælde disponeret på en måde, der åbenbart har skaffet visse andelshavere eller andre en utilbørlig fordel på andre an- delshaveres bekostning. Hvidvaskinspektionen afslørede alvorlige mangler på hvidvaskområdet. Fi- nanstilsynet har på inspektionen af hvidvask området således konstateret føl- gende: Andelskassen har ikke foretaget korrekte hvidvaskrisikovurderinger. Andelskassens hvidvaskpolitik afgrænser ikke de risici, som andels- kassens bestyrelse ønsker, at andelskassen påtager sig på området for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Andelskassens metoder til risikoklassifikation er ikke egnede til at give retvisende resultater. 7 Andelskassen udfører ikke tilstrækkeligt kundekendskab i kundefor- hold med øget risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Andelskassen har ikke passende foranstaltninger på plads til at imø- degå risikoen for hvidvask og terrorfinansiering, når andelskassen bli- ver bekendt med, at oplysninger, som er indhentet i medfør af hvid- vaskloven, er utilstrækkelige og ikke kan ajourføres. Andelskassen undersøger ikke i tilstrækkeligt omfang baggrunden for og formålet med usædvanlige transaktioner samt aktiviteter, der ikke har et økonomisk eller påviseligt lovligt formål med henblik på at fast- slå, om der er mistanke om eller rimelig grund til at formode, at disse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Københavns Andelskasse har i stigende grad fået udenlandske selskaber samt betalingsformidlere som kunder. Andelskassen anser udlandsbetalinger som et vækstområde. Både udenlandske selskaber og betalingsformidlere er kunder som grundet kundernes objektive karakteristika anses for at have en høj iboende risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Samtidig har an- delskassen ikke levet op til sine forpligtelser i forhold til kundekendskabspro- cedurer og undersøgelses-, noterings- og underretningspligt. Finanstilsynet vurderer, at andelskassen derfor ikke har effektive foranstaltninger til fore- byggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Vurderingen understreges af, at andelskassen kun har foretaget én underretning til SØIK i løbet af 2017. Københavns Andelskasses bestyrelse har i brev tilsendt Finanstilsynet den 9. august 2018 redegjort for en række tiltag, som andelskassen har iværksat for at imødegå de problemer Finanstilsynet identificerede ved inspektionen på hvidvaskområdet i juni 2018. Ledelsens sammensætning Det fremgår af afsnittet om tilsyn fra 2011 til 2017, at Københavns Andels- kasses bestyrelse suspenderede andelskassens direktør i 2014, og at an- delskassens lovbestemte stemmeretsbegrænsning blev ophævet, hvorefter der blev tilført kapital, som medførte kvalificerede ejere. Herefter har andels- kassen haft en meget høj udskiftning både i bestyrelsesmedlemmer og på posten som andelskassens direktør. I perioden fra 2014 til maj 2018 har der således været registreret 28 forskel- lige bestyrelsesmedlemmer, hvoraf nogle dog har siddet i flere perioder. Flere gange i perioden er hele bestyrelsen fratrådt, hvorefter en helt ny bestyrelse er indtrådt. Enkelte gange har Finanstilsynet også måttet reagere på, at an- delskassen ikke overholdt kravet til, at bestyrelsen skal bestå af minimum tre personer. Københavns Andelskasse har haft 7 direktører siden suspension af andels- kassens direktør i 2014. Dog har der i to perioder været to direktører. 8 Finanstilsynet har gennem inspektionerne nævnt ovenfor kunnet konstatere, at den store udskiftning af ledelsen i Københavns Andelskasse har medført en fuldstændig mangel på kendskab til andelskassen. Desuden har det med- ført et stadig stigende ukendskab til den finansielle regulering, og ejerkredsen har i højere grad haft negativ indflydelse på andelskassens aktiviteter. Andelskassens bestyrelse afskedigede den ene af andelskassens to direktø- rer i marts 2018. Den afskedigede direktør havde ansvar for de juridiske og regulatoriske områder i andelskassen. Bestyrelsen sikrede dog ikke, at kom- petencerne på disse områder kunne dækkes i andelskassen, jf. § 70, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. Henset til andelskassens situation anser Fi- nanstilsynet dette som en grov overtrædelse af den finansielle lovgivning og omstændighederne skærpes af de af Finanstilsynet tidligere givne påbud i forhold til manglende kompetencer i andelskassen. Der er ikke efterfølgende ansat en person med tilstrækkelige kompetencer, hvorfor der på nuværende tidspunkt reelt ikke er viden i andelskassen vedrørende reguleringen af pen- geinstitutter. Vurdering Finanstilsynet har gennemført årlige inspektioner i Københavns Andelskasse de seneste fem år. Andelskassen har ligeledes været på skærpet tilsyn siden 2012. I flere år har Finanstilsynet set en tendens til at skulle gentage de samme påbud overfor andelskassen ved flere inspektioner i træk. Ved in- spektionerne i 2018 har Finanstilsynet fundet overtrædelser af den finansielle regulering på samtlige af de på inspektionen gennemgåede områder, samt væsentlige overtrædelser af hvidvasklovgivningen. 30 af disse observationer er delvise eller fuldstændige gentagelser fra tidligere inspektioner. Siden 2014 har der været en stor udskiftning både i Københavns Andelskas- ses bestyrelse og direktion. Dette har medført et omfattende fald i viden om andelskassens risici. Derudover har Finanstilsynet konstateret en løbende forværring i andelskassen i forhold til viden om den finansielle regulering, her- under reglerne omkring kapital- og likviditetsforhold. Ved opfølgningsinspek- tionen måtte Finanstilsynet konstatere, at der reelt ikke var viden om disse forhold til stede i andelskassen. Finanstilsynet har endvidere kunnet konsta- tere, at andelskassens manglende viden medfører overtrædelser af stort set alle områder af den finansielle regulering, og samtidig medfører en reel usik- kerhed, om andelskassen lever op til reguleringens krav til kapital og likviditet. I flere tilfælde gennem de senere år har andelskassen foretaget dispositioner på baggrund af indflydelse fra andelskassens ejerkreds, som har pålagt an- delskassen meget store risici, og i flere tilfælde har disse dispositioner med- ført tab for andelskassen. Dette er også sket under den nuværende ledelse, 9 hvor den nuværende ejerkreds’ egne interesser indenfor området for ud- landsbetalinger ses at gå forud for den interesse, som andelskassen burde have i at sikre, at det grundlæggende fundament indenfor kapital og likviditet samt tilhørende styring, kontrol, rapportering og compliance er på plads i an- delskassen. Under den seneste ledelse konstaterer Finanstilsynet et så stort fokus på at udvide betalingsformidlingsområdet, at efterlevelse af Finanstilsynets påbud og overholdelse af den finansielle regulering i øvrigt er blevet nedprioriteret. Der er eksempelvis i perioden fra oktober 2017 frem til august 2018 ikke sket intern rapportering til bestyrelsen af bankens likviditetsforhold. Dette til trods for at banken i denne periode har haft et stigende omfang betalingsstrømme relateret til udlandsbetalinger og en kraftrig stigning i tidsbegrænsede indlån i euro. Udlandsbetalinger er et område, som kræver særligt effektive foranstaltnin- ger til forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Finanstilsynet konstaterer på baggrund af hvidvaskinspektionen, at andelskassens forebyg- gelsesforanstaltninger på dette område er utilstrækkelige med den konse- kvens, at andelskassen ikke har efterlevet hvidvasklovgivningen. Finanstilsy- net anerkender, at andelskassen siden hvidvaskinspektionen har haft stor fo- kus på at udbedre de alvorlige mangler, der her blev identificeret. Påbud, politianmeldelse og afsættelse af direktion og eventuelt bestyrelsen i andelskassen vil i lyset af historikken, og på baggrund af observationer i for- bindelse med inspektionerne samt antallet og grovheden af andelskassens lovovertrædelser ikke være tilstrækkelige tilsynsreaktioner til at imødegå risi- ciene. Henset til omfanget af overtrædelser af den finansielle lovgivning, der relaterer sig til næsten alle risikoområder samt disses gentagne og grove ka- rakter finder Finanstilsynet grundlag for at inddrage andelskassens tilladelse til at drive virksomhed som pengeinstitut. Finanstilsynet vurderer således på baggrund af ovenstående, at der - også når der tages højde for den nye ledelses initiativer - er reel risiko for, at ind- skyderne ikke kan beskyttes gennem sædvanlige reaktionsmuligheder, lige- som risikoen for, at andelskassen bliver anvendt til hvidvask er nærliggende. Finanstilsynet træffer på den baggrund afgørelse om, at Københavns Andels- kasse er forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. Afgørelsen er truffet på baggrund af, at der er grundlag for at inddrage Københavns Andelskasses tilladelse til at drive pengeinstitut på baggrund af grove og gentagne overtrædelser af den finansielle regulering, jf. § 224, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. 10 En afgørelse i henhold til § 224 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed er første betingelse for, at Finansiel Stabilitet kan tage en virksomhed under afvikling, jf. § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk- somheder. Høring Københavns Andelskasse fik den 14. august 2018 udkast til afgørelse om inddragelse af tilladelse, jf. § 224, stk.1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed i høring med frist til den 28 august kl. 12.00. Den 28. august 2018 indsendte Københavns Andelskasse høringssvar, som i hovedpunkter gengives i det følgende. Indledende bemærkninger Københavns Andelskasse indleder med at anerkende, at Finanstilsynets in- spektion har konstateret en række meget alvorlige svigt og mulige overtræ- delser af lov om finansiel virksomhed og hvidvaskloven i andelskassen. Det er dog Københavns Andelskasses opfattelse, at der ikke er det fornødne ret- lige grundlag for at inddrage Københavns Andelskasses tilladelse til at drive pengeinstitut. Dette begrunder Københavns Andelskasse med, at andelskassen har en overdækning i forhold til sit solvensbehov og LCR-kravene. Københavns An- delskasse mener, at der, grundet andelskassens økonomiske situation, ikke er risiko for, at andelskassens indskydere lider tab. Derimod mener Køben- havns Andelskasse, at en overdragelse til Finansiel Stabilitet kan få negative konsekvenser for andelskassens finansielle status, som kan medføre risiko for tab hos indskyderne. Derudover henviser Københavns Andelskasse til skrivelse af 8. august 2018, hvoraf det fremgår, at andelskassen har gennemført en række tiltag indenfor hvidvaskområdet. Københavns Andelskasse mener derfor, at der ikke er nærliggende risiko for, at andelskassen kan misbruges til hvidvask eller finan- siering af terrorisme. Københavns Andelskasse påpeger det som et afgø- rende element, at andelskassen ikke har onboardet kunder siden proble- merne på hvidvaskområdet blev identificeret, og andelskassen fortsat ikke onboarder kunder. Københavns Andelskasse mener på baggrund af ovenstående, at der på nu- værende tidspunkt bør anvendes mindre indgribende beføjelser overfor an- delskassen. Københavns Andelskasse ønsker således mulighed for at fort- sætte de allerede iværksatte tiltag for at sikre, at andelskassen fremadrettet opfylder de regulatoriske og tilsynsmæssige krav i henhold til lovgivningen. 11 Københavns Andelskasse anmoder om tid til at genoprette Finanstilsynets tillid til andelskassen, hvilket bestyrelsen har arbejdet for siden dens indtræ- den i maj 2018, og altså forud for Finanstilsynets inspektion. Samtidig er Kø- benhavns Andelskasse indforstået med, at Finanstilsynets påbud som følge af inspektionen vil have korte frister. Finanstilsynets kommentar Finanstilsynets afgørelse er baseret på en lang række grove og gentagne overtrædelser af den finansielle regulering, jf. § 224, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. Københavns Andelskasses aktuelle finansielle situation er i sig selv ikke afgørende for, hvorvidt betingelserne i § 224, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed er opfyldte. Det er Finanstilsynets vurdering, at der er risiko for indskyderne i Københavns Andelskasse ved fortsat drift henset til, at andelskassen ikke kan opstille en holdbar forretningsmodel, hvor andelskassen kan få positivt resultat uden at gå ind i nye forretningsområder, som andelskassen ikke har ressourcer eller kompetencer til at kunne implementere lønsomt. Finanstilsynet anerkender, at Københavns Andelskasses nye ledelse har iværksat en række tiltag for at imødegå nogle af Finanstilsynets observatio- ner. Samtidig observerer Finanstilsynet, at Københavns Andelskasse er me- get afhængig af bestyrelsen og ekstern bistand for at drive andelskassen. Det øger således Københavns Andelskasses operationelle risici, når kompeten- cerne til at drive andelskassen ikke er til stede blandt de fastansatte. På baggrund af inspektionerne i Københavns Andelskasse har Finanstilsynet en række reaktionsmuligheder. Finanstilsynet kan bl.a. udstede påbud i for- bindelse med observationer fra inspektionerne efter sædvanlig praksis for gennemførelse af en inspektion. Henset til omfanget af overtrædelser og disses gentagne og grove karakter samt manglen på en holdbar forretningsmodel finder Finanstilsynet det nød- vendigt at overveje yderligere muligheder. For andelskassens groveste over- trædelser, hvoraf nogle har været gentaget fra tidligere, har Finanstilsynet mulighed for at politianmelde andelskassen. Politianmeldelser mitigerer dog ikke problemerne. Som et led i Finanstilsynets behandling af sagen, er det overvejet, hvorvidt situationen i Københavns Andelskasse kunne afhjælpes ved anvendelse af beføjelserne for tidlig indgriben i kapitel 15 a i lov om finansiel virksomhed. Disse beføjelser kan anvendes ved en hastig eller betydelig forværring af virksomhedens finansielle situation. Beføjelserne vil ikke tilstrækkeligt af- hjælpe de omfattende problemer i Københavns Andelskasse, samt skabe et 12 grundlag for en holdbar forretningsmodel. Henset til ejerkredsen i Køben- havns Andelskasses villighed til at indskyde yderligere kapital, er det heller ikke givet, at betingelserne for anvendelse af disse beføjelser vil være til stede. Finanstilsynet kan påbyde Københavns Andelskasse at leve op til lovgivnin- gens krav og i øvrigt foretage de nødvendige foranstaltninger, jf. § 350 i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet har overvejet anvendelse af dette, men finder det ikke betryggende at lade Københavns Andelskasse fortsætte over en længere periode, når andelskassen bryder med væsentlige dele af den finansielle regulering, herunder på hvidvaskområdet, ikke kan fremvise en holdbar forretningsmodel, og ikke har de nødvendige kompetencer. Finanstilsynet vurderer på baggrund af ovenstående, at der er reel risiko for, at indskyderne ikke kan beskyttes gennem sædvanlige reaktionsmuligheder. Finanstilsynet finder således ikke, at mindre indgribende beføjelser kan af- hjælpe Københavns Andelskasses problemer, når andelskassen ikke har til- strækkelige ressourcer eller kompetencer til at påse lovgivningens, herunder hvidvaskreguleringens, overholdelse, og andelskassen samtidig ikke har en holdbar forretningsmodel. Finanstilsynet finder det derfor nødvendigt, at sikre et ophør af Københavns Andelskasses aktiviteter. 2. Ny ejerkreds Københavns Andelskasse anerkender, at andelskassen i en årrække delvist har været anvendt til at tilgodese enkelte ejeres interesse på bekostning af andelskassen. Dette tager den nuværende bestyrelse afstand fra, og er op- mærksom på at undgå dette i den fremtidige drift af andelskassen. Det frem- går af Københavns Andelskasses høringssvar, at den nuværende ejerkreds er chokeret og overrasket over de observationer, som Finanstilsynet har gjort vedrørende de faktiske forhold i andelskassen. Ejerkredsen har erhvervet deres respektive ejerandele, da de ser et stort po- tentiale i at gennemføre et turn-around for Københavns Andelskasse. Uaf- hængigt af Finanstilsynets inspektioner havde ejerkredsen således identifice- ret en række områder, hvor Københavns Andelskasse havde behov for de rigtige kompetencer med indsigt i regulatoriske og tilsynsmæssige forhold. Det fremgår af høringssvaret, at Københavns Andelskasses to største ejere har deponeret i alt 7,5 mio. kr. hos advokatfirmaet >udeladt<. Beløbet er ejerne villige til at indskyde i andelskapital som sikkerhed for eventuelle usik- kerheder ved de foreliggende opgørelser, hvis Finanstilsynet finder behov herfor. Finanstilsynets kommentar 13 Finanstilsynet anerkender, at den siddende bestyrelse kun har været i Kø- benhavns Andelskasse siden maj 2018. Finanstilsynet har fået kopi af refe- rater fra Københavns Andelskasses bestyrelsesmøder i juni, juli og august. Det fremgår af referaterne, at >udeladt<, der repræsenterer >udeladt<, og >udeladt<, som repræsenterer >udeladt<, fremlagde forslag til nye forret- ningsområder, på bestyrelsesmøderne i henholdsvis juni og august 2018. Fi- nanstilsynet noterer dog samtidig, at >udeladt< er udtrådt af bestyrelsen ef- terfølgende. Det fremgår desuden af andelskassens udkast til revideret for- retningsmodel, fremsendt med høringssvaret, at andelskassen ønsker at være korrespondentbank. Københavns Andelskasse har dog ikke påbegyndt nye aktiviteter i perioden under den nuværende bestyrelses ledelse. Forslag til nye forretningsområder sker på et tidspunkt, hvor Københavns An- delskasse burde have fokus på at sikre regulatorisk overholdelse, og få styr på andelskassens processer og systemer. Dette mener Finanstilsynet viser, at den nuværende ledelse i Københavns Andelskasse heller ikke har demon- streret et tilstrækkeligt udelt fokus på overholdelse af den finansielle regule- ring. 3. Finansielle forhold Bestyrelsen i Københavns Andelskasse har valgt at bortvise andelskassens CFO, da bestyrelsen ikke mente, at denne opfyldte sine forpligtelser som CFO. Københavns Andelskasse har således ikke kunnet levere alle de på- krævede finansielle oplysninger til Finanstilsynet i forbindelse med Finanstil- synets inspektion. Københavns Andelskasse har antaget konsulentbistand fra >udeladt< og >udeladt< til midlertidigt at varetage de opgaver, som CFO’en tidligere har været ansvarlig for. >udeladt< har således bistået med og gennemarbejdet den opdaterede solvensopgørelse samt opgørelse af solvensbehovet for an- delskassen. På baggrund af assistancen indberetter Københavns Andelskas- sen nu finansielle oplysninger, som ikke kunne oplyses i forbindelse med Fi- nanstilsynets inspektion i andelskassen. I materialet fremsendt til Finanstilsynet den 28. august 2018 fremgår det, at Københavns Andelskasse har en overdækning på 2,9 pct. point i forhold til andelskassens solvensbehov per den 30. juni 2018. Derudover har andels- kassen indberettet en LCR på 315,8 pct., hvor lovkravet er minimum 100 pct. Finanstilsynets kommentar Finanstilsynet anerkender, at Københavns Andelskasse siden inspektio- nerne, med ekstern bistand, har haft fokus på at skaffe sig et overblik over andelskassens finansielle situation og levere udestående materiale til Finans- tilsynet. 14 I solvensopgørelsen fremsendt den 28. august 2018 har Københavns Andels- kasse ikke medtaget det kombinerede kapitalbufferkrav, som udgør 1,875 pct. point. Finanstilsynet pointerede dette og modtog efterfølgende en ny op- gørelse den 30. august 2018, hvor dette fortsat ikke var rettet selvom andels- kassen angav, at det var. Den 31. august 2018 modtog Finanstilsynet en op- gørelse, hvor det kombinerede kapitalbufferkrav var korrekt indregnet. Den 3. september 2018 modtog Finanstilsynet igen en ny opgørelse, hvor yderligere væsentlige fejl var korrigeret. Der er dog fortsat udeståender på solvensopgørelserne og solvensbehovet, hvorfor der fortsat er en vis usikkerhed omkring andelskassens solvensmæs- sige position, idet der fortsat kan konstateres fejl i de fremsendte opgørelser. Den solvensmæssige opgørelse og position er et væsentligt regulatorisk om- råde, hvor manglende opfyldelse af kapitalkrav kan medføre inddragelse af tilladelsen til at drive pengeinstitut. Det er derfor vigtigt at et institut er i stand til at opgøre disse korrekt. 4. Ledelsesforhold (Governance) Københavns Andelskasse ønsker, at ejerkredsen ikke blander sig i driften af andelskassen, hvilket skal sikres ved en udvidelse af bestyrelsen således, at minimum 2/3 af bestyrelsesmedlemmerne ikke har forbindelse til ejerkredsen. Ligeledes vil ejerkredsen være afskåret fra at opnå lån i andelskassen. For at sikre denne adskillelse vil Københavns Andelskasse gennemgå alle eksisterende samarbejdsaftaler og eksponeringer med majoritetsejere, såle- des at der kan ske afklaring af disse enten ved opsigelse eller ved at få dem afstemt til markedsforhold. Bestyrelsen i Københavns Andelskasse har bortvist andelskassens CEO, da bestyrelsen vurderede, at denne ikke havde tilstrækkelig viden til at udføre sit arbejde. Københavns Andelskasse har som intention at rekruttere en kandi- dat med solid regulatorisk kendskab og bankviden. Finanstilsynets kommentar Finanstilsynet ser positivt på Københavns Andelskasses ønsker til ledelsen i andelskassen. Det ændrer dog ikke på, at andelskassen ikke har en kompe- tent daglig ledelse, at der historisk ikke har været en kompetent ledelse, og at andelskassen har et akut behov for en kompetent daglig ledelse i den nu- værende situation. 15 5. Nye forretningsområder Det fremgår af Finanstilsynets udkast til afgørelse, at Københavns Andels- kasses bestyrelse har drøftet automatiserede udlån. Københavns Andels- kasse anfører i høringssvaret, at der ikke er truffet nogen bestyrelsesbeslut- ning om at påbegynde automatiserede lån, og det kun har været drøftet på et bestyrelsesmøde. Københavns Andelskasse understreger i høringssvaret, at bestyrelsen ikke har truffet nogle beslutninger om udvidelse af forretningsom- råder eller ny forretning, da fokus er på at få rettet op på andelskassen. Finanstilsynets kommentar Finanstilsynet har noteret, at Københavns Andelskasses bestyrelse ikke har truffet beslutning om udvidelse af forretningsområder. Det fremgår dog af be- styrelsesreferaterne for juni-august, at bestyrelsen fortsat drøfter nye forret- ningsområder, herunder forretningsområder med fokus på udenlandske kun- der. Det fremgår af Københavns Andelskasses bestyrelsesreferat fra den 6. august 2018, at andelskassens bestyrelse besluttede at starte for onboarding af kunder igen, hvis al compliance var på plads. Det fremgår desuden, at en del af andelskassens bestyrelse vurderede det relevant at opstarte nye for- retningsområder, der krævede onboarding af udenlandske kunder med det samme. I det udkast til en ny forretningsmodel, som er fremsendt med høringssvaret, ses det tillige, at andelskassen som et nyt forretningsområde foreslår at på- begynde virksomhed som korrespondentbank. 6. Planlagt proces og hidtidige tiltag Københavns Andelskasse har som en del af høringssvaret lavet en plan for den fremadrettede proces for at få andelskassen på rette spor. I den første periode vil andelskassen fokusere på at få styr på brugen af IT-systemerne, overholdelse af alle regulatoriske indrapporteringer/forpligtelser og rekrutte- ring af de rigtige kompetencer til at opfylde den foreliggende forretningsplan. I høringssvaret fremhæver Københavns Andelskasse en række tiltag, som er sat i gang af den nye bestyrelse. Disse tiltag vedrører udvidelse af kompe- tencer i bestyrelsen, en række tiltag på hvidvaskområdet og opdatering af centrale politikker, forretningsgange og instrukser. Finanstilsynets kommentar Finanstilsynet anser det som positivt, at Københavns Andelskasse iværksæt- ter og har iværksat tiltag for at bringe andelskassen i overensstemmelse med reguleringen. Finanstilsynet anser dog ikke tiltagene som tilstrækkelige. Fi- nanstilsynet ser ikke, at der aktuelt foreligger en holdbar forretningsmodel, hvor Københavns Andelskasse kan blive profitabel uden at være aktiv på for- retningsområder, som andelskassen ikke aktuelt og næppe heller på sigt kan 16 håndtere ressource- og kompetencemæssigt. Københavns Andelskasse har således haft negative resultater i både 2016 og 2017, og det fremlagte budget for 2019 og 2020 viser fortsat forventning om negative resultater. Uden en holdbar forretningsmodel anser Finanstilsynet det ikke som forsvarligt at an- vende mindre indgribende beføjelser overfor Københavns Andelskasse. 7. Hvidvask Københavns Andelskasse oplyser, at andelskassen har kontaktet alle eksi- sterende udlandskunder (183 i alt), som andelskassen har klassificeret som høj-risiko kunder med henblik på opfyldelse af kundekendskabsprocedurer. Af disse har 76 kunder anmodet om at få deres konto lukket. Ved disse kun- der undersøger andelskassen, om der er mistænkelige forhold, som skal rap- porteres til SØIK. De resterende 91 kunder er Københavns Andelskasse ved at risikovurdere på baggrund af yderligere materiale. Ud af de 91 kunder mangler 16 kunder at indsende tilstrækkelige oplysninger. Disse kunders konti er spærret indtil det fornødne materiale er modtaget. Derudover har Københavns Andelskasse kontaktet i alt 1.419 danske kunder, hvor andelskassen vurderede, at der var mangler i kundekendskabsmateria- let. Alle disse kunder har indleveret supplerende materiale til andelskassen. Ved gennemgang af Københavns Andelskasses systemer har bestyrelsen konstateret 9.491 alarmer, der ikke var afklarede. Ved indsendelse af hø- ringssvaret udestod 476 alarmer at blive undersøgt, og disse forventer an- delskassen at have gennemgået senest den 31. august 2018. Bestyrelsen i Københavns Andelskasse overvåger dagligt, at alle nye alarmer bliver behandlet. Derudover har bestyrelsen vedtaget, at alle brud på proce- durer og forretningsgange på hvidvaskområdet skal rapporteres til bestyrel- sen. Københavns Andelskasse har desuden ansat en ny head of compliance og en senior compliance officer, så compliance afdelingen derefter samlet består af fem medarbejdere. Københavns Andelskasse har desuden søgt konsulentbistand fra BEC med henblik på, at få større kendskab til anvendelse af systemet. Området for udlandsbetalinger vil Københavns Andelskasse fremadrettet kun tilbyde, hvis bestyrelsen vurderer, at andelskassen har den fornødne viden og organisation til at håndtere den store complianceopgave, som er forbundet med området. 17 Finanstilsynets kommentar Finanstilsynet anser det som positivt, at Københavns Andelskasse iværksæt- ter og har iværksat tiltag for at mitigere risikoen for, at kunder kan anvende andelskassen til hvidvask og finansiering af terrorisme. Andelskassen oplyser at have stoppet for onboardingen af nye kunder. Det er umiddelbart Finans- tilsynets vurdering, at dette ikke fjerner andelskassens risiko for at blive an- vendt til hvidvask eller finansiering af terrorisme, da andelskassen stadig har kunder med høj risiko, hvor der er forøget risiko for hvidvask, men tiltagene bidrager naturligvis til, at flere kunder ikke har mulighed for at anvende an- delskassen til disse formål. Københavns Andelskasse oplyser at have tilført yderligere ressourcer til com- pliancefunktionen. Andelskassen redegør ikke for, hvorvidt der er tilført yder- ligere ressourcer til hvidvaskområdet. Derudover oplyser andelskassen ikke, hvem der er udpeget som hvidvaskansvarlig i henhold til § 7, stk. 2 og § 8, stk. 5 i hvidvaskloven, efter at andelskassen har afskediget både den tidligere direktør og den tidligere hvidvaskansvarlige. I forhold til andelskassens arbejde vedrørende indhentning af supplerende kundekendskabsmateriale på udenlandske kunder har Finanstilsynet noteret, at det skal forelægges for andelskassens bestyrelse. Denne forelæggelse fremgår ikke af bestyrelsesreferater modtaget af Finanstilsynet. De frem- sendte bestyrelsesreferater dækker perioden frem til 27. august 2018. Dette skaber efter Finanstilsynets vurdering en formodning for, at andelskassen alene har indhentet supplerende kundekendskabsmateriale, men undladt at vurdere, om resultatet er i overensstemmelse med andelskassens risikoap- petit på hvidvaskområdet. Derudover hæfter Finanstilsynet sig ved andelskassens håndtering af de re- sterende 16 kunder, som andelskassen har anmodet om kundekendskabs- materiale på, men som fortsat ikke har indleveret dette. Andelskassen oplyser at disse kunders konti er blevet spærret. Det fremgår ikke af det fremsendte materiale, om disse kunder er eller bliver vurderet med henblik på underret- ning til SØIK. Det er Finanstilsynets vurdering, at kundernes manglende ind- levering af anmodet kundekendskabsmateriale i sig selv bør give andelskas- sen anledning til at overveje, om kundeforholdet er mistænkeligt, og som kon- sekvens heraf skal underrettes til SØIK. Københavns Andelskasse oplyser, at alle 9.491 alarmer, der er udløst af an- delskassens overvågningssystem er blevet behandlet. Andelskassen har i øvrigt ikke redegjort nærmere for, hvad gennemgangen har givet anledning til. 18 8. Dispositioner i strid med andelskassens interesser Københavns Andelskasse er ved at vurdere samtlige samarbejder og ekspo- neringer, som andelskassen ikke mener, er foretaget i andelskassens inte- resse. Ulovlige beslutninger vil Københavns Andelskasse anmelde, og an- delskassen vil anlægge erstatningssager, hvor det findes relevant. Finanstilsynets kommentar Finanstilsynet anerkender, at Københavns Andelskasse nu undersøger tidli- gere forhold i andelskassen. 9. Specifikke bemærkninger til bilag 1 Andelskassen har anført en række specifikke bemærkninger til høringsudka- stets bilag 1. Finanstilsynets kommentar Finanstilsynet har gennemgået de specifikke bemærkninger, hvilket har givet anledning til mindre ændringer i bilag. Kommentarer modtaget efter høringsperiodens afslutning Finanstilsynet har efter høringsfristens udløb modtaget to forhold, som an- delskassen mener bør medtages i høringsprocessen: 1. Andelskassen anfører, at ulovlig indfrielse af hybrid kernekapital skete uden Finanstilsynet stoppede en ulovlig handling, selvom Finanstilsynet var vidende herom, hvorfor det forhold ikke skal belaste de nye kapital- ejere, bestyrelse og ledelse negativt. 2. Andelskassen anfører, at kapitalerhververne i forbindelse med >ude- ladt< salg af andelsbeviser var udsat for en pression, som Finanstilsynet var vidende om, herunder at der blev gennemtvunget en beslutning, som ikke var truffet af en habil bestyrelse og som afgørende forrykkede ejer- forholdet, hvilket ikke førte til Finanstilsynets indgriben og fratagelse af stemmeretten fra >udeladt<. Finanstilsynets kommentar: I forhold til første punkt er der tale om indfrielse af hybrid kernekapital mod indskydelse af samme mængde andelskapital. Hændelsen er ikke relevant for den foreliggende afgørelse, men vidner om den manglende tilstedevæ- relse af kompetencer og kendskab til den finansielle regulering på tidspunktet for handlingens gennemførsel i andelskassen. I forhold til andet punkt har hændelsen heller ikke relevans for den forelig- gende afgørelse. Finanstilsynet understreger desuden, at pression ikke be- rettiger til brud på lovgivningen. Ulovlige forhold bør meldes til Finanstilsynet, hvorefter anmelder bør afvente Finanstilsynets indgriben 19 Andelskassen har endelig før afgørelsen blev behandlet i Finanstilsynets be- styrelse afgivet en status i forhold til kapitalforhold, bestyrelsessammensæt- ning, hvidvaskalarmer, hvidvaskpolitik og risikovurderinger. Denne status har været inddraget i bestyrelsens vurdering. Høring af Finansiel Stabilitet Finanstilsynets udkast til afgørelse er sendt i høring hos Finansiel Stabilitet den 14. august 2018, jf. § 224 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Finan- siel Stabilitet har anført, at Finansiel Stabilitet ikke er i besiddelse af oplysnin- ger, der tilsiger, at Københavns Andelskasse ikke er nødlidende eller forven- teligt nødlidende. Klagevejledning Finanstilsynets afgørelse kan, senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget jf. § 372, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed, indbringes for Erhvervsanke- nævnet per e-mail til adressen ean@naevneneshus.dk eller pr. post til Er- hvervsankenævnet Toldboden 2 8800 Viborg, tlf. 72 40 56 00. Det følger af § 7 i bekendtgørelse om Erhvervsministeriets Erhvervsanke- nævn, at det er forbundet med et gebyr på 4.000 kr. at klage til Erhvervsan- kenævnet. Ved klager over forhold, der ikke vedrører klagerens aktuelle eller fremtidige erhvervsforhold, er gebyret dog 2.000 kr. Efter § 15, stk. 4, i nævnte bekendtgørelse, kan nævnet eller formanden på dets vegne træffe bestemmelse om hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte gebyr, hvis der gives klageren helt eller delvist medhold. Gebyret tilbagebetales, hvis kla- gen afvises. Offentliggørelse Det følger af § 354 a i lov om finansiel virksomhed, at afgørelsen skal offent- liggøres. Offentliggørelse kan dog udskydes, hvis offentliggørelsen vil med- føre uforholdsmæssig stor skade for andelskassen, jf. § 354 a, stk. 4 og 5. Finanstilsynet ser ikke grundlag for at udskyde offentliggørelse af afgørelsen. Kopi af afgørelsen sendes til andelskassens revision. Jesper Berg Anne-Sofie Reng Japhetson Direktør Kontorchef