ERU alm. del - svar på spm. 240 om bl.a. artiklen ”Tilsyn afslørede hvidvasksvigt i bank 2015”, Børsen, den 4. april 2019, hvori der rettes kritik af Finanstilsynets håndtering af sagen om Københavns Andelskasse, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ERU alm. del - svar på spm. 240.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ERU/spm/240/svar/1577314/2050935.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
29. april 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 240 alm. del stillet af udvalget den 4. april
2019 efter ønske fra Morten Bødskov (S).
Spørgsmål:
Med henvisning til bl.a. artiklen ”Tilsyn afslørede hvidvasksvigt i bank
2015”, Børsen, den 4. april 2019, hvori der rettes kritik af Finanstilsynets
håndtering af sagen om Københavns Andelskasse, bedes ministeren - med
henblik på et eventuelt kommende samråd om sagen - redegøre for Fi-
nanstilsynets håndtering af sagen om Københavns Andelskasse siden
2015 og frem til i dag, herunder i kronologisk form oplyse, hvordan Fi-
nanstilsynet har fulgt op på rapporternes kritik af og de enkelte påbud
m.v. til Københavns Andelskasse. Oplysninger som ifølge lovgivningen
eventuelt ikke kan oversendes til udvalget i offentlig form, bedes over-
sendt til udvalget i intern form eller - hvis påkrævet ifølge lovgivningen –
i fortrolig form.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”I artiklen ”Tilsyn afslørede hvidvasksvigt i bank i 2015”, Børsen, den 4.
april 2019, henvises til en temaundersøgelse om små og mellemstore pen-
geinstitutters risikobegrænsende foranstaltninger på området for hvidvask
af udbytte og terrorfinansiering.
Finanstilsynet kan i den forbindelse oplyse, at man i maj 2013 igangsatte
en undersøgelse af små og mellemstore pengeinstitutter ved at sende et
omfattende spørgeskema til 19 udvalgte pengeinstitutter i Danmark med
en arbejdende kapital på op til 50 mia. kr. Pengeinstitutterne blev udvalgt
med henblik på at præsentere et repræsentativt billede af de små og mel-
lemstore pengeinstitutter under hensyn til bl.a. størrelse, geografisk belig-
genhed, markedsområde og udbuddet af finansielle produkter.
Sigtet med undersøgelsen var at belyse tilstanden i sektoren og styrke
pengeinstitutternes fokus og indsats på foranstaltningerne til bekæmpelse
af hvidvask og finansiering af terrorisme. Undersøgelsen indbefattede
således ikke nærmere drøftelser med de enkelte pengeinstitutters ledelser
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 240
Offentligt
2/6
eller inspektioner med henblik på at bekræfte de konklusioner, som de af
pengeinstitutterne afgivne skriftlige oplysninger gav anledning til.
Rapport af 30. januar 2015 beskriver Finanstilsynets overordnede konklu-
sioner på baggrund af undersøgelsen. Finanstilsynet vurderede, at ledel-
sen i de små og mellemstore pengeinstitutter generelt ikke havde tilstræk-
keligt fokus på bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Finanstil-
synet fandt i den forbindelse, at manglerne ved de små og mellemstore
pengeinstitutters hvidvaskforanstaltninger kom til udtryk i form af gene-
relt utilstrækkelig risikostyring, herunder mangelfulde risikovurderinger
og mangelfulde skriftlige interne regler. Pengeinstitutternes procedurer
for overvågning og håndtering af mistænkelige transaktioner var desuden
utilstrækkelige.
Rapporten mundede ud i en samlet anbefaling om, at ledelserne i de små
og mellemstore pengeinstitutter i højere grad burde prioritere indsatsen
omkring bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
Rapporten, der er offentligt tilgængelig på Finanstilsynets hjemmeside, er
vedlagt denne besvarelse.
Grundet tavshedspligten kan Finanstilsynet ikke oplyse, hvilke pengein-
stitutter, der indgik i undersøgelsen.
Politianmeldelse 2015
Finanstilsynet foretog 2014 en undersøgelse af om Københavns Andels-
kasse havde lånefinansieret investorers køb af kassens andelsbeviser.
På baggrund af undersøgelsen besluttede Finanstilsynet i 2015, at politi-
anmelde Københavns Andelskasse med henblik på at efterforske, om der
forelå en overtrædelse af forbuddet mod, at et pengeinstitut lånefinansie-
rer detailkunders eller professionelle kunders køb af andelsbeviser i insti-
tuttet i forbindelse med en række salg af andelsbeviser.
Inspektionsredegørelse 2015
Finanstilsynet var på inspektion i Københavns Andelskasse i janu-
ar/februar 2015. Andelskassen var på dette tidspunkt et mindre pengein-
stitut med Storkøbenhavn som sit primære virkeområde. Andelskassens
forretningsmodel var i overvejende grad bygget op omkring udlån til pri-
vatkunders køb af andelsboliger samt øvrige udlån til privatkunder. Udlån
til privatkunder udgjorde 87 pct. af udlånsmassen, mens udlån til er-
hvervskunder udgjorde 13 pct. Der var således tale om en forretningsmo-
del, der i hvidvask sammenhæng blev betragtet som værende lav-middel
risiko.
3/6
Andelskassen havde i løbet af det seneste år skiftet direktør flere gange og
havde fået en række nye medlemmer af bestyrelsen, hvilket havde gjort
det vanskeligt at fastholde viden omkring andelskassens administration,
forretning, procedurer samt risikostyring. Andelskassen modtog derfor
påbud om at genopbygge og sikre denne viden om driften af andelskas-
sen.
Andelskassen havde en del styringsmæssige mangler, hvoraf flere mang-
ler var påpeget af Finanstilsynet ved tidligere undersøgelser i 2013 og
2014. Andelskassen modtog derfor også en række påbud om at rette op på
disse mangler.
Generelt kan det oplyses, at når Finanstilsynet giver et påbud til et institut
i forbindelse med en inspektion, skal instituttet sende en redegørelse for,
hvordan instituttet planlægger at efterleve påbuddet. På den baggrund
foretager Finanstilsynet en vurdering af, om det pågældende påbud er
efterlevet, og om lovovertrædelsen således er ophørt. For institutter, som
f.eks. Københavns Andelskasse, hvor Finanstilsynet har været på inspek-
tion én gang om året, vil efterlevelsen af nogle påbud blive vurderet på
den næstkommende inspektion.
Inspektionsredegørelse 2016
Finanstilsynet var i december 2015 og januar 2016 på inspektion i Kø-
benhavns Andelskasse. Inspektionen var en funktionsundersøgelse, hvor
ledelsens arbejde, kreditområdet samt en række øvrige områder blev gen-
nemgået ud fra en risikobaseret vurdering.
Andelskassen var påbegyndt en hurtig omlægning af forretningsmodellen,
så den nu i langt højere grad også omfattede forbrugslån, investeringskre-
ditter, handel med unoterede værdipapirer og andre investeringsaktiviteter
samt samarbejder med fintech-virksomheder.
Finanstilsynet fandt flere væsentlige mangler ved ledelsens arbejde. Såle-
des var grundlaget for flere af ledelsens beslutninger og bevilgede udlån
mangelfuldt, da der i vidt omfang ikke var foretaget tilstrækkelige analy-
ser af risiciene eller vurderinger af juridiske konsekvenser. Andelskassen
manglede derfor overblik over risiciene i flere store udlån og havde begå-
et flere alvorlige overtrædelser af den finansielle lovgivning.
Finanstilsynet vurderede, at ledelsen havde udvist manglende omhu og
udøvet uforsvarlig kreditgivning. Finanstilsynet fandt herudover, at rap-
porteringen til bestyrelsen på kreditområdet og markedsrisikoområdet var
mangelfuld.
4/6
Andelskassen modtog derfor flere alvorlige påbud om at rette op på disse
forhold samt et påbud om at sikre, at andelskassens ledelse modtog den
fornødne viden til at kunne sikre en forsvarlig drift af andelskassen.
Andelskassen modtog herudover flere påbud om oprettelse og tilretning af
skriftlige retningslinjer på kreditområdet, markedsrisikoområdet og likvi-
ditetsområdet.
Der var i flere tilfælde tale om gentagelse af påbud, hvor andelskassens
konkrete opfølgning på tidligere påbud viste sig utilstrækkelig.
Afgørelse 2016
I april 2016 påbegyndte Finanstilsynet en undersøgelse af andelskassens
handel med unoterede aktier på investeringsområdet.
På baggrund af undersøgelsen påtalte Finanstilsynet ved afgørelse af 3.
oktober 2016, at Københavns Andelskasse i forbindelse med handel med
unoterede aktier ikke havde efterlevet krav om at gennemføre en fyldest-
gørende hensigtsmæssighedstest forud for, at andelskassens kunder afgav
en ordreanmodning. Finanstilsynet påbød endvidere andelskassen at sikre,
at andelskassen efterlever investorbeskyttelsesbekendtgørelsens krav om
gennemførelse af en hensigtsmæssighedstest. Finanstilsynet påtalte ende-
lig, at andelskassen i afregningsnotaen til nogle kunder havde givet fejlag-
tige og vildledende oplysninger om den unoterede akties kompleksitet,
samt om andelskassens forpligtigelse til at vurdere handlens hensigts-
mæssighed. Andelskassen fik en frist på tre måneder til at redegøre for
dens efterlevelse af påbuddene.
Regnskabskontrol 2015/16
I 2016 foretog Finanstilsynet en kontrol af Københavns Andelskasses
årsrapport for 2015 og halvårsrapport for 1. halvår 2016. Regnskabskon-
trollen blev gennemført som led i den kontrol af finansielle virksomhe-
ders års- og delårsrapporter, som Finanstilsynet udfører i medfør af § 344,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet påbød på baggrund af regnskabskontrollen Københavns
Andelskasse at foretage en fornyet nedskrivningstest af goodwill vedrø-
rende OTC-listen ApS og at offentliggøre supplerende/korrigerende in-
formation til årsrapporten for 2015 og halvårsrapporten for 1. halvår
2016. Finanstilsynet påtalte desuden, at Københavns Andelskasse ikke på
tidspunktet for regnskabsafslutningen for regnskabsåret 2015 havde udar-
bejdet en nedskrivningstest.
Redegørelse 2017
Finanstilsynet var i 2017 på inspektion i marts til maj. Inspektionen var en
opfølgningsinspektion med fokus på de områder, der havde vist de største
5/6
udfordringer i relation til på inspektionerne i 2015 og 2016. Københavns
Andelskasses forretningsmodel bestod, i lighed med i 2016, af en for et
mindre pengeinstitut bred vifte af aktiviteter: Forbrugslån, investerings-
kreditter, handel med unoterede værdipapirer og andre investeringsaktivi-
teter samt samarbejder med fintech-virksomheder.
Finanstilsynet vurderede, at andelskassens forretningsmodel var uholdbar,
da den i for høj grad var baseret på udlån af ringe bonitet til en snæver
personkreds omkring ejerne af andelskassen, ligesom der havde været
betydelig uro omkring ledelsen. På baggrund af de styringsmæssige
mangler modtog andelskassen påbud om, at den skulle have tilstrækkelige
kompetencer og ressourcer. Andelskassen modtog endvidere påbud om, at
forretningsmodellen på tilstrækkelig vis skulle afgrænse det ønskede virk-
somhedsområde.
Andelskassens ellers fornuftige kapitalmæssige overdækning forsvandt i
løbet af 2016, og pr. 1. januar 2017 opfyldte den ikke sit solvensbehov.
Andelskassen havde ikke selv forud for inspektionen identificeret, at den
ikke opfyldte solvensbehovet. I juni 2017 blev der tilført hybrid kerneka-
pital, der medførte, at andelskassen overholdt alle kapitalkrav, men med
en lav kapitalmæssig overdækning.
Finanstilsynet konstaterede, at andelskassen siden seneste inspektion hav-
de foretaget uforsvarlig kreditgivning på store og svage udlån, hvorfor
andelskassen modtog påbud om at bevilge forsvarlige udlån på et fyldest-
gørende, analyseret og korrekt grundlag.
Andelskassen var udfordret af mangelfuld styring på en række punkter.
Andelskassen modtog påbud om at sikre korrekte opgørelser af sine store
udlån samt korrekte opgørelser af kapitalgrundlaget. Ligeledes modtog
andelskassen påbud om, at der fortsat var et behov for at styrke viden,
datakvalitet og intern kontrol i andelskassen. Andelskassen modtog end-
videre påbud om at sikre, at risikostyrings- og compliancearbejdet i an-
delskassen blev udøvet på tilstrækkelig vis.
Politianmeldelse og afgørelse 2018
Finanstilsynet var på to inspektioner i 2018 i Københavns Andelskasse i
perioden juni-august. På inspektionerne konstaterede Finanstilsynet en
lang række overtrædelser af den finansielle regulering på samtlige af de
på inspektionerne undersøgte områder, samt omfattende overtrædelser af
hvidvasklovgivningen. I 30 tilfælde var der tale om enten delvis eller
fuldstændige gentagelser fra tidligere inspektioner i andelskassen. I nogle
tilfælde konstaterede Finanstilsynet, at andelskassen ikke havde ændret
sin praksis på trods af tidligere påbud.
6/6
Københavns Andelskasse havde igennem flere år gentagne gange fået
påbud som følge af alvorlige overtrædelser af den finansielle regulering. I
mange tilfælde havde Finanstilsynet givet påbud på de samme områder
flere år i træk uden at se en tilfredsstillende forbedring. I forhold til viden
om den finansielle regulering generelt i andelskassen, og i særdeleshed på
kapital- og likviditetsområdet, kunne Finanstilsynet på baggrund af viden
fra tidligere inspektioner konstatere en væsentlig forværring. På tidspunk-
tet for inspektionernes afslutning vurderede Finanstilsynet, at der reelt
ikke var nogen viden på disse områder i andelskassen.
De alvorlige mangler på hvidvaskområdet var særligt bekymrende, da
Københavns Andelskasse samtidig i stigende grad havde fået udenlandske
selskaber samt betalingsformidlere som kunder. Disse typer kunder anses
generelt for at have en høj risiko i forhold til hvidvaskområdet, og samti-
dig havde andelskassen ikke levet op til sine forpligtelser til kundekend-
skabsprocedurer. Andelskassen havde således reelt ikke overblik over, i
hvilket omfang den blev anvendt til hvidvask eller finansiering af terro-
risme.
På den baggrund anmodede Finanstilsynet Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om at indlede en politi-
mæssig efterforskning af Københavns Andelskasse mulige overtrædelse
af hvidvaskloven.
Samlet vurderede Finanstilsynet, at Københavns Andelskasses adfærd,
sammenholdt med de betydelige risici i forhold til såvel økonomiske som
hvidvask-relaterede forhold, gav grundlag for, at Finanstilsynet kunne
inddrage andelskassens tilladelse i henhold til § 224, stk. 1, nr. 1, i lov om
finansiel virksomhed.
Finanstilsynet traf på den baggrund afgørelse om, at Københavns Andels-
kasse var forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finan-
siel virksomhed. Københavns Andelskasse blev herefter den 13. septem-
ber 2018 overdraget til Finansiel Stabilitet.”
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov