LIU alm. del - svar på spm. 26 om tidsfristen for Straffelovsrådets udarbejdelse af modeller til en samtykkebaseret voldtægtslovgivning, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 26 (Alm. del), som Folketingets
Ligestillingsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. marts 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Folketinget
Ligestillingsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 29. april 2019
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Julie Christine Gade
Mikkelsen
Sagsnr.: 2019-0032/15-0018
Dok.: 1054929
Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 26 (Alm. del) fra Folketingets Ligestillingsudvalg:
”Vil ministeren oplyse tidsfristen for Straffelovsrådets udarbej-
delse af modeller til en samtykkebaseret voldtægtslovgivning,
jf. statsministerens udtalelser herom i spørgetimen med statsmi-
nisteren den 12. marts 2019?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Straffelovrådet er anmodet om så vidt muligt at afgive
betænkning om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse senest 6 må-
neder efter påbegyndelse af opgaven.
Der henvises i øvrigt til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 25 (Alm.
del) fra Folketingets Ligestillingsudvalg.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
S T R A F F E L O V R Å D E T S
K O M M I S S O R I U M
om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse i straffeloven
1. Straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser indeholder en række for-
skellige forbrydelser, som har til formål dels at beskytte den enkeltes ret til
seksuel selvbestemmelse og seksuel integritet, dels at beskytte børn og unge
og visse særligt udsatte personer mod seksuelle overgreb.
Det gælder f.eks. straffelovens § 216 om voldtægt, §§ 218-220 om samleje
ved forskellige former for udnyttelse mv., § 221 om samleje ved tilsnigelse
og § 222 om samleje med en person under 15 år.
Bestemmelserne i straffelovens kapitel 24 er ændret flere gange siden straf-
feloven fra 1930. Der er senest foretaget en gennemgribende revision af ka-
pitlet ved en lovændring i 2013, som bl.a. baserede sig på Straffelovrådets
betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser.
2. Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvinger
sig samleje ved vold eller trussel om vold (nr. 1) eller skaffer sig samleje
ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en
tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at mod-
sætte sig handlingen (nr. 2).
Samleje skal efter § 216, stk. 1, nr. 1, være tiltvunget og kan være udøvet
ved vold eller trussel om vold.
Dato: 25. april 2019
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Julie Christine Gade Mi-
kkelsen
Sagsnr.: 2019-730-0311
Dok.: 1098959
Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
2
Vold omfatter fysisk magtanvendelse både i form af mekanisk tvang (hvor
gerningsmanden i kraft af større fysisk styrke gennemtvinger samleje, eller
hvor en eller flere holder offeret, mens en anden gennemfører samlejet) og
i form af kompulsiv tvang (hvor slag eller anden magtanvendelse bevirker,
at offeret opgiver videre modstand). Vold efter § 216, stk. 1, nr. 1, omfatter
generelt mildere former for vold, herunder handlinger, som ikke nødvendig-
vis falder under straffelovens § 244 om simpel vold.
Efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, er det for det første strafbart at skaffe
sig samleje ved tvang. Tvangen skal være omfattet af straffelovens § 260,
uden at der var tale om vold eller trusler om vold. Bestemmelsen kriminali-
serer endvidere at skaffe sig samleje med en person, der befinder sig i en til-
stand eller situation, hvor den pågældende er ude af stand til at modsætte sig
handlingen. Det omfatter både forhold, hvor forurettedes tilstand medfører,
at den pågældende ikke kan modsætte sig handlingen, f.eks. på grund af
søvn, bevidstløshed, stærk beruselse, fysisk lammelse eller lignende, og til-
fælde, hvor forurettede er i en situation, hvor denne ikke kan modsætte sig
handlingen (såkaldte overrumplingstilfælde).
For voldtægt straffes endvidere den, der har samleje med et barn under 12
år, jf. straffelovens § 216, stk. 2.
Strafferammen for overtrædelse af straffeloven § 216, stk. 1, er fængsel ind-
til 8 år. Straffen kan dog stige med fængsel indtil 12 år, hvis voldtægten har
haft en særligt farlig karakter, f.eks. hvis der er anvendt kniv eller farligt
halsgreb, eller hvis der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændighe-
der, jf. straffelovens § 216, stk. 3. Overtrædelse af straffelovens § 216, stk.
2, straffes med fængsel indtil 12 år. Efter straffeloven § 216, stk. 4, skal der
ved fastsættelse af straffen lægges vægt på den særlige krænkelse, der er
forbundet med lovovertrædelsen.
3. I de årlige Offerundersøgelser estimeres det, at ca. 5.400 kvinder årligt
udsættes for tvangssamleje eller forsøg herpå, mens politiet i 2017 modtog
1.457 anmeldelser om voldtægt eller voldtægtsforsøg. Der sker sigtelse i
knap 60 pct. af de anmeldte sager. Kun en mindre del af sigtelserne fører til
tiltale og efterfølgende domfældelse ved domstolene.
Undersøgelser peger på, at nogle af de forhold, der kan afholde ofre fra at
anmelde en voldtægt, er selvbebrejdelse, frygt for sociale repressalier, usik-
kerhed om hændelsesforløbet, at ofrene ikke opfatter handlingen som straf-
3
bar, og manglende tillid til, at politiet og/eller retssystemet kan hjælpe dem,
herunder hvis der er få beviser.
Straffelovens § 216 om voldtægt bør afspejle det samfund, som vi lever i.
Bestemmelsen skal derfor også sikre, at der ikke er tvivl om, at seksuelle
handlinger altid skal være frivillige for de involverede parter, og bidrage til
en generel forståelse af, hvor grænserne går mellem acceptabel seksuel ad-
færd og strafbar seksuel adfærd.
4. Straffelovrådet anmodes derfor om at foretage en gennemgang af straffe-
lovens § 216 om voldtægt med fokus på, om bestemmelsen i tilstrækkelig
tydelig grad afspejler, at seksuelle handlinger skal være frivillige.
Straffelovrådet anmodes i den forbindelse også om at komme med konkrete
forslag til, hvordan en nyaffattelse af straffelovens § 216 om voldtægt kan
udformes, således at det tydeliggøres, at enhver seksuel handling skal bygge
på gensidig frivillighed. Dette skal naturligvis ske under hensyntagen til det
grundlæggende princip om, at enhver, der anklages for en lovovertrædelse,
skal anses for uskyldig, indtil hans eller hendes skyld er bevist i overens-
stemmelse med loven.
Straffelovrådet bør i den forbindelse særligt overveje, hvordan betingelsen
om frivillighed nærmere kan defineres. Straffelovrådet anmodes i den for-
bindelse om at komme med eksempler på, hvordan anklagemyndigheden
konkret kan løfte bevisbyrden for, at der ikke foreligger frivillighed, herun-
der i situationer hvor der ikke har været andre til stede end de to parter.
Det bør endvidere overvejes, om de gerningsmomenter, som er oplistet i den
nuværende straffelovs § 216 om voldtægt, bør indgå i bestemmelsen som
omstændigheder, der udelukker frivillighed, eller om dette i stedet bør be-
skrives i bemærkningerne til bestemmelsen.
Straffelovrådet bør herudover overveje, hvordan en ny voldtægtsbestem-
melse i straffeloven, som baserer sig på frivillighed, kan afgrænses i forhold
til de øvrige bestemmelser i straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydel-
ser.
Der skal således tages stilling til, hvordan en ny bestemmelse skal forholde
sig til bl.a. straffelovens §§ 218-220 om samleje ved udnyttelse mv. og §
221 om samleje ved tilsnigelse, herunder om bestemmelserne, som en kon-
sekvens af nyaffattelsen af straffelovens § 216 om voldtægt, bør ophæves,
4
eller om der bør opretholdes en selvstændig kriminalisering heraf med hen-
blik på, at sådanne overtrædelser ikke betragtes som voldtægt.
Straffelovrådet anmodes desuden om særligt at overveje, hvordan en ny
voldtægtsbestemmelse kan affattes, således at der fortsat kan opretholdes
den nødvendige graduering af henholdsvis strafferammer og strafniveauer
afhængig af overtrædelsens karakter og grovhed.
Endelig anmodes Straffelovrådet om at belyse, hvilke konsekvenser de kon-
krete forslag til en nyaffattelse af straffelovens § 216 vil få i forhold til be-
visførelse og bevisvurdering i sager om voldtægt, og hvilken betydning ny-
affattelsen skønnes at kunne få for udviklingen i anmeldelser, sigtelser, til-
taler og domfældelser for voldtægt.
Det forudsættes, at Straffelovrådet inddrager regler og erfaringer fra andre
lande, der har en frivillighedsbaseret eller lignende bestemmelse om
voldtægt, i relation til bl.a. udformningen og afgrænsningen af bestemmel-
sen.
Straffelovrådet anmodes om at afgive en betænkning med forslag til
(mindst) en ny bestemmelse i straffelovens § 216 om voldtægt og eventu-
elle konsekvensændringer af de øvrige bestemmelser i straffeloven kapitel
24 om seksualforbrydelser samt et lovudkast, der afspejler rådets anbefalede
regulering. Straffelovrådet kan komme med forslag til mere end én model
for udformningen af bestemmelsen. Betænkningen afgives så vidt muligt se-
nest 6 måneder efter påbegyndelse af opgaven.