L 222 - svar på spm. 26, om Skattestyrelsen anser markedet for trykte publikationer som værende det samme som markedet for elektroniske publikationer, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-
loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 26 af 24. april 2019. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
29. april 2019
J.nr. 2018 - 6375
Skatteudvalget 2018-19
L 222 endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om det er rigtig forstået, at Skattestyrelsen anser markedet for
trykte publikationer som værende det samme marked som elektroniske publikationer? El-
ler er dette et uafklaret spørgsmål, jf. henvisningerne i svarene på spørgsmål 11 og 12 til
den kommende konkurrenceundersøgelse?
Svar
Det er uklart, hvad spørger mener med markedet for trykte og elektroniske publikationer.
I svar på SAU L 222 spørgsmål 11 og 12 svares der på, hvorvidt der er konkurrence mel-
lem aviser og magasiner. I svarene henvises der til resultatet af den forestående konkur-
renceanalyse.
Overordnet bemærkes, at Skatteministeriet ikke er ressortministerium for medier, men for
skatter og afgifter. Det fremsatte lovforslag udmønter Medieaftalen for 2019-2023 og Fi-
nansloven for 2019, som er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Lovforslaget har som bekendt baggrund i den hjemmel, EU’s momssystemdirektiv giver,
for at medlemslandene kan sikre teknologineutralitet i relation til eksisterende ordninger
med nulmoms eller nedsat moms, således at umiddelbart substituerbare leverancer lige-
stilles. Det er i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, jf. dom af 7. marts 2017 i
sag C-390/15, RPO, hvor Domstolen anså en forskellig momsmæssig behandling af fysi-
ske og digitale bøger for at indebære en forskellig behandling af sammenlignelige situatio-
ner. I Danmark vil det sige, at den eksisterende ordning med nulmoms for trykte aviser
kan udvides til at omfatte elektroniske aviser.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-
loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 10. april 2019.
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
22. april 2019
J.nr. 2018 - 6375
Skatteudvalget 2018-19
L 222 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
Skatteudvalget 2018-19
L 222 endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 7. april 2019 fra GRAKOM samt præ-
sentationen fra foretrædet den 10. april 2019 fra GRAKOM og Aller Media A/S, jf. L 222
– bilag 4, 6 og 8.
Svar
GRAKOM anfører bl.a., at lovforslaget ikke respekterer Medieaftalen, at definitionerne er
uklare og subjektive, og at lovforslaget skævvrider konkurrencen mellem digitale medier.
GRAKOM anbefaler, at nulmomsen afskaffes og i stedet erstattes af direkte mediestøtte.
Ad. Medieaftalen for 2019-2023
I Medieaftalen for 2019-2023 indgået mellem regeringen og DF blev det aftalt, at
nulmomsen på trykte aviser skulle udvides til internetbaserede nyhedsmedier, når det
nødvendige EU-retlige grundlag forelå. Da det var usikkert, hvornår det EU-retlige
grundlag ville være på plads, blev der etableret en overgangsordning, således at internetba-
serede nyhedsmedier skulle kompenseres via tilskud fra den 1. januar 2020.
Det EU-retlige grundlag blev etableret ultimo 2018, da der blev vedtaget en ændring af
EU's momsdirektiv. Direktivændringen giver alene Danmark mulighed for at indføre
nulmoms på elektronisk leverede aviser.
I finanslovsaftalen for 2019 blev de samme forligspartier bag medieaftalen (regeringen og
DF) enige om at fremrykke ikrafttrædelsestidspunktet for udvidelsen af nulmomsen fra 1.
januar 2020 til 1. juli 2019. Lovforslaget er derfor på ingen måde i strid med Medieaftalen.
Ad. Definitionen
Idet den danske nulmoms er en såkaldt stand-still bestemmelse, må Danmark ikke udvide
nulmomsens anvendelsesområde, da stand-still bestemmelsen så falder bort. Derfor vur-
deres det ikke muligt at ændre de allerede gældende hovedkriterier for, hvornår der fore-
ligger en avis.
Ad. Konkurrenceforvridning
I forbindelse med Medieaftalen blev det aftalt at gennemføre en analyse af konkurrence-
forholdene mellem traditionelle nyhedsmedier og magasiner. Resultatet af analysen fore-
ligger ikke på nuværende tidspunkt.
Når resultatet foreligger, vil forligspartierne tage stilling til, om dette giver anledning til
yderligere tiltag.
Ad. Direkte støtte som erstatning for nulmomsen
Generelt bemærkes, at indførelse af nye reducerede momssatser så vidt muligt bør undgås
af flere grunde, og at direkte tilskud ofte er mere målrettede end indirekte tilskud via fx
nedsatte momssatser. Danmark har imidlertid i mange år haft en ordning med nulmoms
Side 3 af 3
for aviser, hvor definitionen af aviser er fastlagt gennem en årelang praksis. Derfor vurde-
res de administrative byrder, som normalt er forbundet med reducerede satser, ikke at
være lige så udtalte på dette område.
Endvidere bemærkes, at en evt. omlægning til direkte mediestøtte, skal notificeres ved
EU-Kommissionen, jf. svar på SAU alm. del spørgsmål 187 (2018/19).


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-
loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 10. april 2019.
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
21. april 2019
J.nr. 2018 - 6375
Skatteudvalget 2018-19
L 222 endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
Skatteudvalget 2018-19
L 222 endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. april 2019 fra KPMG Acor Tax samt
præsentationen fra foretrædet den 10. april 2019, jf. L 222 – bilag 5 og 9.
Svar
KPMG Acor Tax anfører overordnet, at lovforslaget bryder med ligebehandlingsprincip-
pet, at det medfører konkurrenceforvridning mellem medier, og at det vil være svært at
administrere for Skattestyrelsen. Afslutningsvis har KPMG Acor Tax en række forslag,
som har til formål at eliminere ovenstående forhold.
Ad. Ligebehandlingsprincippet
Ligebehandlingsprincippet kræver, at ensartede forhold ikke må behandles forskelligt, og
at forskellige forhold ikke må behandles ensartet, medmindre en sådan forskellig behand-
ling er objektivt begrundet.
EU-Domstolen vurderede i dom af 7. marts 2017 i sag C-390/15, RPO, præmis 41 ff., at
det indebar en forskellig behandling af ensartede situationer, at momssystemdirektivet tid-
ligere behandlede leverancer af bøger i henholdsvis fysisk og digitalt format forskelligt.
Med lovforslaget tilgodeses ligebehandlingsprincippet derfor for så vidt angår den moms-
mæssige behandling af trykte og elektronisk leverede aviser, idet trykte og elektroniske
aviser efter lovforslaget momsmæssigt behandles ens.
Nulmomsen på aviser har eksisteret i mange år og betyder, at befolkningen har billigere
adgang til at holde sig orienteret om aktuelle nyheder. Dette formål må anses for objektivt
at begrunde den momsmæssige forskelsbehandling af magasiner/tidsskrifter og aviser.
Formålet er fortsat opfyldt med dette lovforslag, og ligebehandlingsprincippet anses der-
for ikke for at være tilsidesat. Lovforslaget sikrer blot teknologineutralitet for aviser.
Ad. Konkurrenceforvridning
I forbindelse med Medieaftalen for 2019 – 2023 blev det aftalt at gennemføre en analyse
af konkurrenceforholdene mellem traditionelle nyhedsmedier og magasiner. Resultatet af
analysen foreligger ikke på nuværende tidspunkt.
Når resultatet af konkurrenceundersøgelsen foreligger, kan forligspartierne tage stilling til,
om dette giver anledning til yderligere tiltag.
Ad. Administration
Som det fremgår af lovforslaget, vurderes der ikke at være administrative konsekvenser af
betydning for Skattestyrelsen. Det skal ses i lyset af, at dels vedrører nulmomsen et rela-
tivt lille antal virksomheder, dels at der i Danmark i mange år har været en ordning med
nulmoms på trykte aviser. Mange afgrænsningsspørgsmål er der således allerede taget stil-
ling til i praksis.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke kriterier der vil gælde for afgrænsningen fremad-
rettet, bemærkes, at det vil være de samme som hidtil når bortses fra, at der fremover ikke
Side 3 af 3
skal lægges vægt på en vurdering af, om avisen fremtræder som en avis i teknisk og typo-
grafisk henseende. Det må dog forventes, at der vil opstå nye afgrænsningsspørgsmål ved
udvidelsen af nulmomsen til elektroniske leverede aviser, som skal afklares i praksis, men
som nævnt er der ikke umiddelbart grundlag for at mene, at dette vil indebære administra-
tive konsekvenser af betydning.
Ad KPMG Acor Tax’ forslag
KPMG Acor Tax foreslår, at der indføres nulmoms på alle nyhedsmedier.
Hertil bemærkes, at den danske nulmoms er en såkaldt stand-still bestemmelse. Det vil
sige, at Danmark ikke må udvide nulmomsens anvendelsesområde, da stand-still bestem-
melsen så falder bort. KPMG Acor Tax’ forslag vil således betyde, at nulmomsen på avi-
ser falder bort, hvorefter aviser skal pålægges moms.
KPMG Acor Tax foreslår, at der alternativt indføres en reduceret momssats på 5 pct. på
alle nyhedsmedier.
Hertil bemærkes, at EU-reglerne på momsområdet giver et medlemsland mulighed for at
indføre op til to reducerede satser, som mindst skal være 5 pct. Samtidig skal det fradrags-
berettigede beløb (købsmomsen) kunne indeholdes i det beløb, der opkræves moms for
(salgsmomsen). Idet momssatsen på alle momspligtige varer og ydelser i Danmark er 25
pct., vil det som udgangspunkt ikke være muligt at indføre en reduceret momssats på 5
pct. Det skyldes, at fradraget for købsmomsen må forventes at overstige salgsmomsen,
hvormed virksomheden vil have løbende negativ moms, som vil blive udbetalt fra staten.
Afslutningsvis bemærkes, at hverken denne regering eller skiftende tidligere regeringer har
ønsket at indføre reducerede momssatser, da det medfører en række administrative byr-
der. Regeringen og DF har med Medieaftalen for 2019-2023 alene ønsket at gøre den nu-
værende ordning for aviser teknologineutral.