L 222 - svar på spm. 22 om kommentar til henvendelsen af 24/4-19 fra KPMG Acor Tax om yderligere bemærkninger til lovforslaget, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SAU L222 - svar på spm. 22.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L222/spm/22/svar/1577113/2050620.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms- loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 22 af 24. april 2019. Karsten Lauritzen / Jeanette Rose Hansen 29. april 2019 J.nr. 2018 - 6375 Skatteudvalget 2018-19 L 222 endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. april 2019 fra KPMG Acor Tax, jf. L 222 - bilag 13. Svar KPMG Acor Tax gentager i det store hele synspunkterne i deres tidligere henvendelser. Disse er allerede kommenteret, hvorfor der indledningsvis henvises til svar på SAU L 222 spørgsmål 12 (2018/19). Nedenfor kommenteres derfor kun spørgsmål, der ikke tidligere er kommenteret. KPMG spørger om en publikation, der i høj grad anvender Ritzau eller andre nyhedsre- daktioner, ikke vil være omfattet af nulmomsen, og om dette også gælder, hvis mediet fo- retager en lettere omskrivning af den oprindelige artikel. Hertil bemærkes, at såfremt et medie udelukkende eller hovedsageligt sammenstiller artik- ler fra andre medier, fx fra Ritzau eller andre nyhedsredaktioner, vil dette medie ikke nød- vendigvis være omfattet af nulmomsen. Det betyder dog ikke, at medier, der gengiver nogle telegrammer fra fx Ritzau, alene af den grund ikke kan anses momsmæssigt for at være en avis. KPMG spørger endvidere, om køb af 20 artikler kan udgøre en avis. Hertil bemærkes, at enkeltkøb af artikler ikke udgør køb af en avis. Dette gælder uanset, hvor mange artikler, der købes. Endelig påpeger KPMG i forbindelse med deres forslag om at indføre reduceret moms på 5 pct., at Skatteministeriets argument, om at en reduceret moms på 5 pct. vil resultere i løbende negativ moms, også gælder for nulmomsen. Hertil bemærkes, at det er korrekt, men der er den forskel, at nulmomsen baserer sig på en standstill, hvor der ikke gælder et krav om, at momsfradraget skal kunne indeholdes i salgsmomsen. Dette krav gælder kun ved anvendelsen af reducerede satser iht. momssy- stemdirektivet.
SAU L222 - svar på spm. 12.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L222/spm/22/svar/1577113/2050621.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms- loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 10. april 2019. Karsten Lauritzen / Jeanette Rose Hansen 21. april 2019 J.nr. 2018 - 6375 Skatteudvalget 2018-19 L 222 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt Skatteudvalget 2018-19 L 222 endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Side 2 af 3 Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. april 2019 fra KPMG Acor Tax samt præsentationen fra foretrædet den 10. april 2019, jf. L 222 – bilag 5 og 9. Svar KPMG Acor Tax anfører overordnet, at lovforslaget bryder med ligebehandlingsprincip- pet, at det medfører konkurrenceforvridning mellem medier, og at det vil være svært at administrere for Skattestyrelsen. Afslutningsvis har KPMG Acor Tax en række forslag, som har til formål at eliminere ovenstående forhold. Ad. Ligebehandlingsprincippet Ligebehandlingsprincippet kræver, at ensartede forhold ikke må behandles forskelligt, og at forskellige forhold ikke må behandles ensartet, medmindre en sådan forskellig behand- ling er objektivt begrundet. EU-Domstolen vurderede i dom af 7. marts 2017 i sag C-390/15, RPO, præmis 41 ff., at det indebar en forskellig behandling af ensartede situationer, at momssystemdirektivet tid- ligere behandlede leverancer af bøger i henholdsvis fysisk og digitalt format forskelligt. Med lovforslaget tilgodeses ligebehandlingsprincippet derfor for så vidt angår den moms- mæssige behandling af trykte og elektronisk leverede aviser, idet trykte og elektroniske aviser efter lovforslaget momsmæssigt behandles ens. Nulmomsen på aviser har eksisteret i mange år og betyder, at befolkningen har billigere adgang til at holde sig orienteret om aktuelle nyheder. Dette formål må anses for objektivt at begrunde den momsmæssige forskelsbehandling af magasiner/tidsskrifter og aviser. Formålet er fortsat opfyldt med dette lovforslag, og ligebehandlingsprincippet anses der- for ikke for at være tilsidesat. Lovforslaget sikrer blot teknologineutralitet for aviser. Ad. Konkurrenceforvridning I forbindelse med Medieaftalen for 2019 – 2023 blev det aftalt at gennemføre en analyse af konkurrenceforholdene mellem traditionelle nyhedsmedier og magasiner. Resultatet af analysen foreligger ikke på nuværende tidspunkt. Når resultatet af konkurrenceundersøgelsen foreligger, kan forligspartierne tage stilling til, om dette giver anledning til yderligere tiltag. Ad. Administration Som det fremgår af lovforslaget, vurderes der ikke at være administrative konsekvenser af betydning for Skattestyrelsen. Det skal ses i lyset af, at dels vedrører nulmomsen et rela- tivt lille antal virksomheder, dels at der i Danmark i mange år har været en ordning med nulmoms på trykte aviser. Mange afgrænsningsspørgsmål er der således allerede taget stil- ling til i praksis. For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke kriterier der vil gælde for afgrænsningen fremad- rettet, bemærkes, at det vil være de samme som hidtil når bortses fra, at der fremover ikke Side 3 af 3 skal lægges vægt på en vurdering af, om avisen fremtræder som en avis i teknisk og typo- grafisk henseende. Det må dog forventes, at der vil opstå nye afgrænsningsspørgsmål ved udvidelsen af nulmomsen til elektroniske leverede aviser, som skal afklares i praksis, men som nævnt er der ikke umiddelbart grundlag for at mene, at dette vil indebære administra- tive konsekvenser af betydning. Ad KPMG Acor Tax’ forslag KPMG Acor Tax foreslår, at der indføres nulmoms på alle nyhedsmedier. Hertil bemærkes, at den danske nulmoms er en såkaldt stand-still bestemmelse. Det vil sige, at Danmark ikke må udvide nulmomsens anvendelsesområde, da stand-still bestem- melsen så falder bort. KPMG Acor Tax’ forslag vil således betyde, at nulmomsen på avi- ser falder bort, hvorefter aviser skal pålægges moms. KPMG Acor Tax foreslår, at der alternativt indføres en reduceret momssats på 5 pct. på alle nyhedsmedier. Hertil bemærkes, at EU-reglerne på momsområdet giver et medlemsland mulighed for at indføre op til to reducerede satser, som mindst skal være 5 pct. Samtidig skal det fradrags- berettigede beløb (købsmomsen) kunne indeholdes i det beløb, der opkræves moms for (salgsmomsen). Idet momssatsen på alle momspligtige varer og ydelser i Danmark er 25 pct., vil det som udgangspunkt ikke være muligt at indføre en reduceret momssats på 5 pct. Det skyldes, at fradraget for købsmomsen må forventes at overstige salgsmomsen, hvormed virksomheden vil have løbende negativ moms, som vil blive udbetalt fra staten. Afslutningsvis bemærkes, at hverken denne regering eller skiftende tidligere regeringer har ønsket at indføre reducerede momssatser, da det medfører en række administrative byr- der. Regeringen og DF har med Medieaftalen for 2019-2023 alene ønsket at gøre den nu- værende ordning for aviser teknologineutral.
L 222 - bilag 13.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L222/spm/22/svar/1577113/2050622.pdf
24. april 2019 Vi skal hermed tillade os på ny at rette henvendelse til Skatteudvalget angående ovennævnte lovforslag i anledning af Skatteministeriets besvarelse af Skatteudvalgets spørgsmål. Som nævnt i vores tidligere henvendelser til Skatteudvalget, finder vi overordnet set, at lovforslaget med sit nuværende indhold er problematisk på 3 områder: • Juridisk, fordi ligebehandlingsprincippet ikke bliver overholdt • Økonomisk, på grund af konkurrenceforvridning mellem erhvervsdrivende medier, og • Administrativt, fordi en realisering af lovforslaget efter vores vurdering medfører et svært hånd- terbart regelsæt, og forvaltningsbøvl for Skattestyrelsen. Skatteministeriets svar har desværre ikke betrygget os. Ligebehandlingsprincippet For så vi angår ligebehandlingsprincippet, drager vi fortsat begrundet tvivl om, hvorvidt Skatteministeriet er på det rene med, hvordan ligebehandlingsprincippet rent faktisk retligt fungerer. Vi skal derfor tillade os at genopfordre til, at der indhentes et responsum fra Kammeradvokaten herom, førend lovforslaget underkastes yderligere behandling, da en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincip- pet vil kunne medføre, at der opstår erstatningspligt for statskassen og modsætningsvist, at virksomhe- der, der har draget fordel af denne tilsidesættelse, tilpligtes til at tilbage den økonomiske fordel til stats- kassen. Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Lovforslag L222 – Nulmoms på elektroniske aviser – Yderligere bemærkninger Skatteudvalget 2018-19 L 222 endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt 2 24. april 2019 Konkurrenceforholdene Erstatnings-tilbagebetalingspligten for Danmark (Skattestyrelsen) bliver skærpet ved, at Skatteministe- riet med de afgivne svar (svar på spørgsmål 8, 11 og 12) er vidende om, at konkurrencesituationen på mediemarkedet er uholdbar, og det til trods fremsætter et lovforslag, der vil øge konkurrenceuligheden, uden at dette er analyseret til bunds. Vi skal derfor også i lyset af det konkurrencemæssige aspekt ud fra en juridisk vurdering anbefale, at lovforslaget først behandles endeligt, når alle relevante konkurrencemæssige forhold er belyst i tilstræk- keligt omfang via konkurrenceanalysen. Om det konkurrencemæssige aspekt har vi endvidere noteret os, at Skatteministeriet i svaret på spørgs- mål 14 om de erhvervsøkonomiske konsekvenser anfører, at "Forslaget vurderes ikke at indebære di- rekte erhvervsøkonomiske konsekvenser for medievirksomheder, der ikke er omfattet af nulmoms, idet reglerne er uændrede for disse virksomheder". Dette er i princippet korrekt, hvis det anskues isoleret set ud fra en regelskrivningssynsvinkel, men er ikke korrekt ud fra en markedsmæssig synsvinkel. Markedet for elektroniske medier er allerede i dag - og vil endnu mere allerede i morgen – adskille sig fra det trykte mediemarked, da der skal leveres en øget strøm af nyheder for at fastholde læseren/abonnentens interesse. Hvad enten man er et dagblad eller et ugeblad, skal der til en hvis grad oppebæres en indtjening fra abonnementssalg for at kunne opretholde en kvalitativ redaktionel linje. Abonnementsprisen vil derfor være helt afgørende for, om og i hvilket omfang der kan tiltrækkes læsere af dansk fagjournalistisk artikler om en bred vifte af forhold af samfundsmæssig interesse. Antallet af abonnenter har, som vi også har beskrevet i vores høringssvar, afgørende betydning for annonceind- tjeningen. Hverken for et dagblad eller et ugeblad kan man således sige A (antallet af abonnenter) uden også at sige B (annonceindtægterne) og vise versa. Da reglerne søges opretholdt på et statisk grundlag, men den virkelighed, som reglerne skal regulere, ikke længere er den samme, er resultat, at det får direkte konkurrencemæssige konsekvenser. Administrativt bøvl Det grundlæggende for regler er, at de skal udformes på en sådan måde, at både Administrationen og borgerne/erhvervslivet rent faktisk kan efterleve dem på en fair og enkel måde. Eftersom udformningen/layout'et af mediet ikke længere vil kunne anvendes som sondring, jf. også Skatteministeriets svar på spørgsmål 2, og såvel dagblade som uge- og månedsblade i deres elektro- niske udgaver løbende vil blive opdateret med nyt "stof", vil der for elektroniske medier være 3 hoved- kriterier for bedømmelsen af hvorvidt mediet er omfattet af 0-moms eller 25% moms, jf. også Skattemi- nisteriets svar på spørgsmål 5: 1) Publikationen skal primært læses på grund af sit indhold af aktuelt 3 24. april 2019 nyhedsstof, 2) publikationen skal henvende sig til en bredere videre (almen) kreds af læsere, og 3) publikationen skal behandle et bredt emneområde. Skatteministeriet anfører herefter også i spørgsmål 5, at sondringen vil bero på (Skattestyrelsens) nær- mere konkrete vurdering. En sådan konkret vurdering synes imidlertid vanskelig at praktisere, jf. bl.a. Skatteministeriets svar på spørgsmål 7 og 19, hvoraf det kan udledes, at det selv for Skatteministeriet ikke er lige til at bedømme om henholdsvis Watch-medierne, Altinget.dk og Zetland og Børsen Atelier er omfattet af nul-moms. Da markedet netop er i konstant bevægelse vil Skattestyrelsens vurdering nødvendigvis bero på en høj grad af skøn, hvor der, uanset det måtte være en høj grad af indsigt, vil være risiko for en vis grad af vilkårlighed. Hertil kommer, at vi læser svaret på spørgsmål 6 således, at der ikke vil være nogen sær- skilt kontrol af, at de momsfrie medier, rent faktisk løbende opfylder vilkårene for momsfritagelse. En anden udfordring i den henseende kan udledes af Skatteministeriets svar på spørgsmål 18, hvorefter publikationer, der udelukkende eller hovedsageligt sammenstiller artikler fra andre, ikke opfylder kriteri- erne for momsmæssigt at være en avis. Er dette ensbetydende med, at en publikation, der i høj grad anvender Ritzau eller andre nyhedsredaktioner ikke vil være omfattet af momsfritagelsen? Gælder dette også i tilfælde af, at mediet foretager en lettere omskrivning af den oprindelige artikel? Den tredje udfordring er illustreret ved Skatteministeriets svar på spørgsmål 10, hvorefter salg af en enkelt artikel ikke berettiger til momsfritagelse. Er dette imidlertid også gældende, hvis der er tale om salg af 20 artikler og i givet fald skal disse artikler også være publiceret samme dag? Endeligt er der en udfordring med salg af en (momsfri) publikation, hvor der kan tilkøbes ekstraydelser, f.eks. et artikelarkiv, jf. Skatteministeriets svar på spørgsmål 9, hvorefter der skal foretages en konkret vurdering af, om den samlede ydelse indeholder en hovedydelse og en biydelse, og i givet fald en vurdering af, hvilken del af ydelsen, der er karaktergivende eller om den samlede ydelse består af selv- stændige – hver for sig – karaktergivende hovedydelser. 5 % moms Vi har foreslået en løsningsmodel, hvor der indføres 5 % moms på alle elektroniske medier, der er omfattet af medieansvarsloven. Skatteministeriets synes imidlertid, jf. svaret på spørgsmål 12, at afvise dette forslag med, at det ikke vil være muligt at indføre 5 % moms, fordi købsmomsen herved vil over- stige salgsmomsen, hvorved virksomheden løbende vil have negativ moms, der skal udbetales af Sta- ten. Hertil bemærkes, at udbetaling af negativ moms allerede i dag med 0-momssatsen kan forekomme, men denne problemstilling dog er begrænset, fordi de pågældende medievirksomheders salgsmoms fra annonceindtægterne vil overstige de eksterne produktionsomkostninger. 4 24. april 2019 ---o0o--- Hvis der er behov for yderligere uddybning af ovennævnte, står vi naturligvis til rådighed. Med venlig hilsen Claus Bohn Jespersen Flemming Lind Johansen Casper Bjerregaard Eskildsen Partner, ph.d. Partner Director, ph.d.