L 222 - svar på spm. 23, om en generel markedsændring kan holdes inden for standstillbestemmelsen, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SAU L222 - svar på spm. 23.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L222/spm/23/svar/1577024/2050458.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms- loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 23 af 24. april 2019. Spørgsmålet er stillet efter øn- ske fra Dennis Flydtkjær (DF). Karsten Lauritzen / Jeanette Rose Hansen 26. april 2019 J.nr. 2018 - 6375 Skatteudvalget 2018-19 L 222 endeligt svar på spørgsmål 23 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren oplyse om, en generel markedsændring, hvor det redaktionelle indhold for aviser generelt har ændret sig siden praksis blev fastlagt i 1967, kan holdes inden for standstill bestemmelsen, selv om praksis blev fastlagt på grundlag af den journalistik, lay- out m.v., som var gældende på daværende tidspunkt? Svar De tre hovedkriterier for, hvornår der momsmæssigt foreligger en avis, har været gæl- dende en lang årrække. Kriterierne er, 1) at publikationen primært skal læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, 2) at publikationen skal henvende sig til en videre (al- men) kreds af læsere, og 3) at publikationen skal behandle et bredt emneområde. Kriteri- erne er nærmere beskrevet i lovforslagets bemærkninger. Kriteriernes karakter betyder, at definitionen af en avis kan følge med tidens udvikling. Indhold, der anses for at henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere, er fx ikke nødvendigvis det samme i dag som i 1967. At kriterierne på denne måde kan følge med tidens udvikling, mener jeg er i fuld overensstemmelse med standstill-bestemmelsen.