URU alm. del - svar på spm. 174, om det er vigtigt for klimaet at støtte reduktion af udslip af drivhusgasser i udviklingslande, fra ministeren for udviklingssamarbejde

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på URU 174.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/URU/spm/174/svar/1577020/2050450.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
0 2019 - 10489 MKL 26. april 2019
URU alm. del – svar på spørgsmål 174 fra Rasmus Nordqvist
(ALT) stillet den 29. marts 2019 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
Er ministeren af den opfattelse, at det er vigtigt for klimaet at støtte
reduktion af udslip af drivhusgasser i udviklingslande, så de – populært
sagt – ikke begår samme fejl som os og bliver enormt afhængige af fossile
brændsler, men i stedet får dækket deres energibehov gennem vedvarende
energi og ved hele tiden at have blik for muligheder for energibesparelser?
Svar
Ja, det er væsentligt for at opfylde målsætningerne fra Parisaftalen, at
udviklingslandene i høj grad får dækket deres stigende energibehov fra
bæredygtige energikilder. Derfor arbejder Danmark bl.a. i
udviklingsbankerne for, at en større andel af deres projekter er
klimarelevante, ligesom Danmark gennem myndighedssamarbejder på
energiområdet assisterer vækstøkonomier, der har set en særlig stor øgning
i energiforbruget, bl.a. Vietnam, Indonesien, Indien, Ukraine, Tyrkiet,
Mexico og Kina, med at omstille sin energisektor til en stigende integration
af vedvarende energikilder.
Danmarks holdning til udviklingsbankernes rolle som fødselshjælpere for
en økonomisk udvikling i udviklingslande, der i så høj grad som muligt
baserer sig på klimavenlige energikilder, er formuleret i samarbejde med
nordiske og baltiske lande i Verdensbanken og med nordiske lande i Den
Afrikanske Udviklingsbank. Heri indgår, at vi alene kan godkende, at
bankerne direkte støtter anvendelsen af fossile brændsler i situationer,
hvor cost/benefit-analyser viser, at vedvarende energikilder ikke er et
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Udenrigsudvalget 2018-19
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 174
Offentligt
2
alternativ. Cost/benefit-analyserne skal medtage omkostninger af de
forventede udledninger af projektet i hele dets levetid baseret på
skyggepriser pr. ton kulilte udledt. Regeringen vil arbejde for, at
udviklingsbankerne fremover sikrer, at alle projekter er i
overensstemmelse med Parisaftalens målsætninger.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs & Lars Christian Lilleholt