KUU alm. del - svar på spm. 120 om udbudsmaterialet til den fjerde FM-kanal, hvor Radio 24syv hidtil har sendt, fra kulturministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KUU alm. del (Spørgsmål 120)
Aktører:
Besvarelse af KUU almn.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/KUU/spm/120/svar/1576831/2050060.pdf
Dok. nr. 19/01089-2 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Den 26. april 2019 Folketingets Kulturudvalg har den 3. april 2019, efter ønske fra Søren Søndergaard (EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 120 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Idet det af udbudsmaterialet til den fjerde FM-kanal, hvor Radio 24syv hidtil har sendt, fremgår, at der tages forbehold for ”eventuelle ændringer af udbudsmaterialet, herunder tidsplanen” bedes ministeren redegøre nærmere for mulighederne for: – at ændre på udbudsmaterialet frem til ansøgningsfristen, som pt. er sat til mandag den 20. maj 2019 kl. 12.00, – at udskyde ansøgningsfristen i forbindelse med en sådan ændring af udbudsmaterialet, – at ændre på udbudsmaterialet og sætte en ny ansøgningsfrist efter at ansøgningsfristen den 20. maj er passeret, men inden offentliggørelsen af vinderen af udbuddet, som forventes at ske senest den 1. juli 2019. Svar: Det af Radio- og tv-nævnet offentliggjorte udbudsmateriale er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse nr. 267 af 25. marts 2019 om udbud af public service-radiokanal med tilhørende sendemuligheder (den fjerde FM-kanal og DAB). Det følger heraf, at ændringer af udbudsmaterialet skal være i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Det er i overensstemmelse hermed angivet i udbudsmaterialet, at det – i tilfælde af uoverensstemmelse mellem udbudsmaterialet og udbudsbekendtgørelsen – er bekendtgørelsen, som har forrang. Det fremgår af § 20, stk. 3, i bekendtgørelsen, at Radio- og tv-nævnet er berettiget til at foretage ændringer i de i udbudsmaterialet angivne vilkår for tilladelsen eller udbudsmaterialet i øvrigt inden udløbet af fristen for indgivelse af ansøgninger. Det fremgår af § 19 i den ovennævnte bekendtgørelse, at Radio- og tv-nævnet fastsætter de nærmere krav til udbudsproceduren og ansøgningens udformning, herunder hvilke oplysninger, hvilken dokumentation og hvilke bilag, ansøgningen skal indeholde, samt frist for indlevering af ansøgning. Kulturudvalget 2018-19 KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 120 Offentligt Side 2 Det følger heraf, at nævnet også kan ændre den i udbudsmaterialet fastsatte ansøgningsfrist, såfremt der er en saglig grund hertil. For en ordens skyld skal det fremhæves, at evt. ændringer i udbudsmaterialet, herunder af ansøgningsfristen, desuden skal overholde ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet. Det tredje spørgsmål er i øvrigt tilsyneladende baseret på den underliggende forudsætning, at nævnet udskyder ansøgningsfristen og herefter – med hjemmel i bekendtgørelsens § 20, stk. 3 – ændrer i udbudsmaterialet. Hertil skal jeg bemærke, at der for det første skal være en saglig grund til at udskyde fristen for indgivelse af ansøgning. En forventning om, at der efter et folketingsvalg ikke længere er et flertal bag den gældende medieaftale, herunder de fastsatte krav i forbindelse med udbuddet af den fjerde radiokanal, er næppe en sådan saglig grund. For det andet skal eventuelle ændringer i udbudsmaterialet i sagens natur være udformet inden for rammerne af bestemmelserne i udbudsbekendtgørelsen, jf. ovenfor Mette Bock