3. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    3. udkast til betænkning

    https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L18/bilag/7/1307476.pdf

    Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 00. december 2013
    3. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om visse foranstaltninger imod tyveri fra det
    kgl. bibliotek
    (Udvidelse af visitationsadgang til visse statslige og statsanerkendte kulturarvsinstitutioner med publikumsadgang til
    samlingerne)
    [af kulturministeren (Marianne Jelved)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2013 og var til
    1. behandling den 8. oktober 2013. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og kulturministeren sendte den 2. juli 2013
    dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2012-13, KUU
    alm. del - bilag 222. Den 3. og den 7. oktober 2013 sendte
    kulturministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
    til udvalget.
    Skriftlig henvendelse
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    en skriftlig henvendelse fra Organisationen Danske Arkiver
    & Sammenslutningen af Lokalarkiver.
    Kulturministeren har over for udvalget kommenteret den
    skriftlige henvendelse til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 4 spørgsmål til kulturministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    <>
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter udvi-
    delsen af muligheden for at visitere gæster i danske kulturar-
    vsinstitutioner, sådan som det i dag er muligt for Det kgl.
    Bibliotek for at modvirke tyveri fra vore arkiver. Loven bør
    dog også gælde for offentlige kommunearkiver, fordi Sta-
    tens Arkiver ofte låner materiale ud til sikkerhedsgodkendte
    læsesale. Gælder loven kun for statslige institutioner, vil der
    være en forskel i sikkerhedsniveau mellem statslige og kom-
    munale læsesale, og der vil derfor ikke kunne lånes materia-
    ler til kommunale arkiver længere, hvilket vil være til gene
    for kommunale arkivers betjening af borgerne.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget har været be-
    tænkelige ved de retssikkerhedsmæssige problemer, hvis
    ganske almindelige mennesker kan blive udsat for visitatio-
    ner uden begrundet mistanke om et kriminelt forhold. Der-
    for har Enhedslisten fået kulturministeren til at sende lovfor-
    slaget til de retspolitiske interessenter, Advokatrådet, Dan-
    ske Advokater, Dommerforeningen, Retspolitisk Forening
    og Institut for Menneskerettigheder, for at få et høringssvar
    fra dem. De har alle godkendt lovforslaget, og på denne bag-
    grund vil Enhedslisten støtte lovforslaget. I forlængelse af
    dette vil Enhedslisten følge op på virkningerne af lovforsla-
    get. Det handler bl.a. om, at kulturarvsinstitutionerne skal
    sørge for, at folk får mulighed for at klage, hvis de bliver vi-
    siteret uden grund.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    Til lovforslag nr. L 18 Folketinget 2013-14
    Journalnummer
    DokumentId
    Kulturudvalget 2013-14
    L 18 Bilag 7
    Offentligt
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
    et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
    mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
    Flemming Møller Mortensen (S) fmd. Jan Johansen (S) Benny Engelbrecht (S) Leif Lahn Jensen (S) Troels Ravn (S)
    Mogens Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Marlene Borst Hansen (RV) Lone Loklindt (RV) Zenia Stampe (RV)
    Pernille Vigsø Bagge (SF) Ole Sohn (SF) Jonas Dahl (SF) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Kim Andersen (V)
    Anni Matthiesen (V) nfmd. Eva Kjer Hansen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V)
    Ellen Trane Nørby (V) Eyvind Vesselbo (V) Alex Ahrendtsen (DF) Morten Marinus (DF) Karin Nødgaard (DF)
    Pia Kjærsgaard (DF) Mette Bock (LA) Lars Barfoed (KF) Brian Mikkelsen (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 45
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 18
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og kommenteret høringsnotat, fra kulturministeren
    2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Opdateret høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
    4 1. udkast til betænkning
    5 Henvendelse af 21/11-13 fra Organisationen Danske Arkiver & Sam-
    menslutningen af Lokalarkiver
    6 2. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 18
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om indhentelse af høringssvar fra retspolitiske interessenter, til
    kulturministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om hvor grænsen går for visitation af personer i forhold til re-
    spekten for personlig integritet, til kulturministeren, og ministerens
    svar herpå
    3 Spm. om i hvilket omfang en person, der skal visiteres, har ret til at
    nægte visitation, og hvilke forholdsregler der vil blive taget, hvis en
    person nægter at lade sig visitere, til kulturministeren, og ministerens
    svar herpå
    4 Spm. om kommentar henvendelsen af 21/11-13 fra Organisationen
    Danske Arkiver & Sammenslutningen af Lokalarkiver, til kulturmini-
    steren, og ministerens svar herpå
    3