ULØ alm. del - svar på spm. 64 om oversendelse af talepapiret fra samrådet 24/4-19 om kriterium om befolkningstilbagegang i udligningsordningen, fra økonomi- og indenrigsministeren

Talepapir
Anledning
Besvarelse af samrådsspørgsmål G
Dato / tid
24. april 2019, kl. 11-12.
Talens varighed
Ca. 10 min.
Sted Udvalget for Landdistrikter og Øer
Det talte ord gælder
Samrådsspørgsmål G
”BT, Nordjyske og netmediet NB-økonomi har i en række artikler
afdækket, at Gentofte og Frederiksberg, som er to af landets
rigeste kommuner og beliggende i hovedstadsområdet, får 300
mio. kr. via det såkaldte befolkningstilbagegangskriterium i
udligningsordningen, selvom de to kommuner ”dybest set ikke
har en befolkningstilbagegang”, som ministeren selv har udtalt
til Nordjyske den 23. marts 2019, og pengene er tiltænkt særlig
udfordrede yderkommuner. Ministeren bedes i den forbindelse
redegøre for følgende:
a) Kan ministeren komme med en afklaring af, hvorvidt de to
hovedstadskommuner ville være berettiget til de 300 mio. kr. i
udligning, hvis de havde foretaget korrekt registrering i CPR i
stedet for at foretage alle registreringerne i 2017-2018?
b) Mener ministeren, det er rimeligt, at yderkommuner som
Bornholm, Lolland m.fl. sammenlagt står til at miste 300 mio.
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 64
Offentligt
1
kr., alene fordi de to hovedstadskommuner ikke har foretaget en
korrekt registrering i CPR?
c) Hvornår blev ministeren bekendt med sagen, og hvad har
ministeren gjort for at rette op på problematikken?
d) Vil ministeren tage initiativ til, at de 300 mio. kr. kommer til
at gå til de yderkommuner, som puljen til kompensation for
befolkningstilbagegang oprindeligt er tiltænkt? Og vil ministeren
kompensere de yderkommer, der står til store tab som følge af, at
Gentofte og Frederiksberg også får del i pengene bag kriteriet for
befolkningstilbagegang?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S) og
Lea Wermelin (S).
2
[Indledning med ramme for den kendte problemstilling, der ligger
til grund for spørgsmålet]
 Jeg vil gerne starte med udgangspunktet for dette samråds
spørgsmål, da de bygger på en forkert præmis.
 Spørgsmålene tager udgangspunkt i en kendt
problemstilling vedrørende kriteriet Beregnet årlig
nedgang i befolkningstallet i udligningen.
 Finansieringsudvalget har i sin seneste rapport fra februar
2018 påvist, at der er tale om et ustabilt kriterium, der kan
give utilsigtede og uhensigtsmæssige udsving i den enkelte
kommunes udligningsbeløb fra det ene år til det andet.
 Regeringen foreslog derfor også som led i et samlet forslag
til ændringer i udligningen i foråret 2018 ændringer i
kriteriet, så det blev mere stabilt.
 Men regeringen måtte konstatere, at der ikke var politisk
opbakning til at gennemføre ændringer i udligningen inden
det kommende Folketingsvalg.
 Kriteriet har fået en uhensigtsmæssig stor betydning for
kommunernes udligningsbeløb, og det har tilsyneladende
medvirket til, at flere kommuner ser ud til at ”optimere”
deres registreringer for at øge deres udligningstilskud.
 Som jeg understregede ved høringen i Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget den 6. februar 2019 er det stærkt
bekymrende, når det ser ud til, at et stigende antal
kommuner bruger ressourcer på gennem deres
registreringer at påvirke de statistikker, som udligningen
bygger på. Det gælder kommuner over hele landet – bl.a.
med bistand fra et konsulentfirma, hvor for eksempel
Lolland og Bornholms Kommuner er kunder.
 På den baggrund er der under Finansieringsudvalget
igangsat en undersøgelse af kommunernes registreringer
med henblik på at pege på, om der er behov for at sætte ind
– eventuelt også fra politisk hold.
3
 Hjørring Kommune har specifikt ønsket at sætte fokus på
forsinkede registreringer af udrejste udlændinge i
Frederiksberg og Gentofte Kommuner. De har derfor
skrevet til mig om spørgsmålet – samtidig med at de har
formidlet deres opfattelse til pressen.
 Ministeriet har sendt materialet til Frederiksberg og
Gentofte Kommuner med henblik på deres kommentarer,
og de har blankt afvist anklagerne fra Hjørring Kommune.
 Det er nu heller ikke ministeriets umiddelbare vurdering, at
materialet kan bruges til, at konkludere at de to kommuner
ikke har haft en befolkningstilbagegang.
 Jeg vil også understrege, at der ser ud til at have været en
udfordring med forsinkede registreringer af udrejste
udlændinge i flere kommuner – det gælder fx i Hjørring
selv, Norddjurs, Esbjerg og Holbæk Kommuner.
 Disse oplysninger er selvfølgelig givet videre til
Finansieringsudvalget, så det kan indgå i det videre arbejde.
 Spørgsmålet tager imidlertid udgangspunkt i, at jeg skulle
have konkluderet, at der ”dybest set ikke er tale om
befolkningstilbagegang” i Frederiksberg og Gentofte. Det er
ikke tilfældet.
 Jeg kan på nuværende tidspunkt kun forholde mig til, at der
er en generel problemstilling med tegn på, at flere
kommuner søger at indtægtsoptimere gennem deres
registreringer, og et særligt problem med
befolkningstilbagegangskriteriet.
 Det finder jeg bekymrende, og derfor har jeg også handlet
på det.
[Om bestemte kommuners registreringer i folkeregistret]
a) Kan ministeren komme med en afklaring af, hvorvidt de to
hovedstadskommuner ville være berettiget til de 300 mio. kr. i
udligning, hvis de havde foretaget korrekt registrering i CPR i
stedet for at foretage alle registreringerne i 2017-2018?
4
 Spørgsmålene tager udgangspunkt i, at man kan konkludere
om to bestemte kommuner ud fra et par tabeller fra
Hjørring Kommune. Det kan man som nævnt ikke.
 Jeg vil også gerne understrege, at Finansieringsudvalgets
undersøgelse ser på kommunerne bredt set.
 En rapport fra Implement har også allerede dokumenteret,
at sene registreringer af udvandrede i CPR-registret ser ud
til at være et problem i mange kommuner over hele landet.
 Så de her problemer kan ikke isoleres til to kommuner i
hovedstadsområdet – sådan som nogle kan have en
interesse i at give et indtryk af.
 Jeg kan også oplyse, at ministeriet i det hele taget ikke på
nuværende tidspunkt har taget stilling til kvaliteten af det
datagrundlag, der foreligger på nuværende tidspunkt for
folketallet pr. 1. januar 2019. Det afventer
Finansieringsudvalgets undersøgelse.
 Det er således også af flere grunde alt for tidligt at regne på
kommuners tilskud i 2020.
[Om kompensation til Bornholms og Lolland Kommuner]
b) Mener ministeren, det er rimeligt, at yderkommuner som
Bornholm, Lolland m.fl. sammenlagt står til at miste 300 mio. kr.,
alene fordi de to hovedstadskommuner ikke har foretaget en
korrekt registrering i CPR?
 Som nævnt er det for tidligt at regne på kommuners tilskud
for 2020, og der er ikke ud fra materialet fra Hjørring
Kommune belæg for at konkludere, at to kommuner i
hovedstadsområdet ikke har haft befolkningstilbagegang.
 Men vi kan blive enige om, at
befolkningstilbagegangskriteriet har fået en
uhensigtsmæssig betydning for kommuners
udligningsbeløb. Det er ikke rimeligt.
 Problemet er som nævnt allerede dokumenteret af
Finansieringsudvalget, og det indgik i sidste års
5
udligningsforhandlinger, som bl.a. Socialdemokratiet deltog
i. Men det lykkedes ikke med at finde enighed om en aftale.
 Det kunne ellers have modvirket, at kriteriet giver anledning
til så store udsving i kommuners udligningsbeløb fra det ene
år til det andet.
 Problemet er særligt en stigning i kriteriets såkaldte
enhedsbeløb. Det vil sige det beløb, der i kriteriet er knyttet
til hver fraflyttet borger i opgørelsen af udgiftsbehovet.
 Ved udmeldingen af tilskud og udligning for 2019 steg
enhedsbeløbet pr. fraflyttet borger i kriteriet fra ca. 110.500
kr. for 2018 til ca. 162.800 kr. for 2019. Og i 2016 udgjorde
det ca. 59.400 kr.
 Den store stigning skyldes, at flere kommuner på grund af
en mere gunstig befolkningsudvikling er ”faldet ud af
kriteriet”. Fra 2016 til 2019 er antallet af kommuner, som er
omfattet af kriteriet, således faldet fra 42 til 24 kommuner.
Flere af disse kommuner har på den baggrund oplevet et
stort tab fra det ene år til det næste.
 For en række kommuner, som stadig opfylder kriteriet, har
det stigende enhedsbeløb omvendt givet en stor gevinst i
udligningen. Det gælder ikke mindst Lolland Kommune.
Lolland Kommune havde fx fra 2018 til 2019 en vækst i
indtægterne fra tilskud og udligning på ca. 90 mio. kr.,
hvoraf omkring 50 mio. kr. kan henføres til netop
befolkningstilbagegangskriteriet.
 Bornholms Kommune har også haft fordel af det stigende
enhedsbeløb. Kommunens antal fraflyttede i kriteriet er
halveret over årene 2016-2019, men det er blevet opvejet af
det stigende enhedsbeløb.
 At kriteriets enhedsbeløb er blevet alt for højt, kan vi også se
ved, at der er kommuner, der begynder at være optaget af at
undgå tilflytning af borgere – bl.a. på baggrund af analyser
fra konsulentfirmaet Dataproces, som bl.a. Lolland og
Bornholms Kommuner som nævnt samarbejder med.
6
 Fx har Lolland Kommune sendt mig beregninger på, hvor
meget den kunne tjene på kriteriet, hvis kommunen ikke
havde haft den tilflytning, den har haft.
 Jeg har endda hørt, at der under kommunernes egen
landsforening , KL, udbydes kurser om såkaldt
”procesoptimering” af udligning med programpunktet ”Er
en positiv befolkningsudvikling altid positiv?”.
 Havde vi haft et retfærdigt og velfungerende
udligningssystem, havde vi ikke haft en sådan stigning i
enhedsbeløbet – og så ville Bornholms- og Lolland
Kommuner have fået langt mindre i tilskud via
befolkningstilbagegangskriteriet.
 Jeg vil råde kommuner som bl.a. Lolland og Bornholms
Kommuner til ikke at basere deres budgetlægning på fortsat
vilde udviklinger i dette kriterium – og i øvrigt at afvente et
mere samlet billede af kommunernes økonomi for 2020.
 Når vi på den anden side af tilskudsudmeldingen for 2020
har et bedre billede af den enkelte kommunes samlede
økonomi for 2020, vil jeg som vanligt gerne mødes med de
kommuner, der måtte have behov for at drøfte eventuelle
udfordringer.
[Om regeringens forslag til ændringer i udligningen i foråret 2018]
c) Hvornår blev ministeren bekendt med sagen, og hvad har
ministeren gjort for at rette op på problematikken?
 Befolkningstilbagegangskriteriet blev indført med virkning
fra 2007 og fik sin nuværende udformning med S, RV og SF-
regeringens aftale med Enhedslisten om justeringer i
udligningssystemet i 2012.
 Hvad har denne regering så gjort?
 Som jeg indledte med, har regeringen som led i sit samlede
forslag til ændringer i udligningen i foråret 2018 foreslået
ændringer i befolkningstilbagegangskriteriet, så det bliver
mere stabilt – bl.a. ved at fastlåse enhedsbeløbet.
7
 Det var der som bekendt ikke opbakning til i Folketinget.
 Jeg har også reageret på de tegn, som ministeriet har set på
en uhensigtsmæssig adfærd i forhold til kommunernes
registreringer ved at igangsætte en undersøgelse under
Finansieringsudvalget, som vil skulle pege på et eventuelt
behov for tiltag.
 Som ansvarlig minister for CPR-registret er jeg naturligvis
meget optaget af, at registreringerne i systemet har den
fornødne kvalitet. Derfor har jeg netop i et brev til alle
kommuner understreget, at det er deres ansvar. Jeg har
også så klart som overhovedet muligt tilkendegivet, at alle
kommuner fremover skal foretager løbende kontrol med
bopælsregistreringen i CPR – herunder med fokus på
udrejste udlændinge. Samt bedt om at alle kommuner
senest 1. oktober får rettet op på eventuelle efterslæb i den
løbende kontrol.
 Det er også fortsat min holdning, at
befolkningstilbagegangskriteriet bør ændres, så hver
fraflyttet person ikke kan få så stor betydning for
kommunernes udligningsbeløb, at det giver store udsving i
tilskud og skævvrider kommuners incitamenter.
[Om kompensation og om omfordelingen i udligningen]
d) Vil ministeren tage initiativ til, at de 300 mio. kr. kommer til at gå
til de yderkommuner, som puljen til kompensation for
befolkningstilbagegang oprindeligt er tiltænkt? Og vil ministeren
kompensere de yderkommer, der står til store tab som følge af, at
Gentofte og Frederiksberg også får del i pengene bag kriteriet for
befolkningstilbagegang?”
 Nu er det ikke, fordi der mangler kompensationsordninger.
Jeg kan i flæng nævne to overgangsordninger for tab ved
opdateringer af grundlaget for udligningen, ekstra tilskud til
vanskeligt stillede ø-kommuner – og hertil kan nævnes det
ekstraordinære finansieringstilskud. Så alle kommuner har
allerede fået del i et eller andet ekstra tilskud.
8
 Med fare for at gentage mig selv må jeg til dette sidste
spørgsmål også understrege, at det er for tidligt at regne på
kommuners tilskud for 2020, og at der er ikke ud fra
materialet fra Hjørring Kommune er belæg for at
konkludere, at to kommuner i hovedstadsområdet ikke har
haft befolkningstilbagegang.
 Når vi opdaterer udligningen er der en række parametre,
som kan udvikle sig i begge retninger for den enkelte
kommune. Så jeg vil gerne advare mod den her tendens til i
kommuner, pressen mv. at fokusere så meget på løsrevne
virkninger af enkelte kriterier.
 For den enkelte kommunes økonomi vil det afgørende være
den samlede udvikling i kommunens indtægter fra tilskud
og udligning og fra skat. De kendes ikke endnu, men når de
gør, er der desuden mulighed for, at det kan indgå i
vurderingen af særtilskud til særligt vanskeligt stillede
kommuner.
 Og jeg vil også gerne i denne sammenhæng minde om, at vi
– uanset de kendte problemstillinger - har et
udligningssystem, som samlet set er til stor gevinst for de
kommuner, som har det svageste økonomiske grundlag.
 Udligningen omfordeler i 2019 ca. 18 mia. kr. mellem
landets kommuner. 14 mia. kr. flyttes fra
hovedstadsområdet til landet øvrige kommuner - ikke
mindst til landets yderkommuner. Og omfordelingen er
steget år for år.
 Bare for at illustrere betydningen af udligningen for
kommunernes økonomi kan jeg nævne, at der uden
udligning ville være en forskel i den højeste og laveste
kommuneskat på næsten 33 procentpoint. I dag er
forskellen på omkring 5 procentpoint.
 For de kommuner, der har været i fokus i dette samråd
gælder, at Lolland Kommune ville skulle øge deres
udskrivningsprocent med mere end 15 procentpoint og
Bornholms Kommune med næsten 7 procentpoint. Gentofte
9
og Frederiksberg Kommuner ville omvendt kunne sænke
deres udskrivningsprocent med mere end hhv. 13 og 7
procentpoint.
[Afslutning]
 Her afslutningsvist vil jeg sige, at jeg ser frem til, at
Folketingets partier mødes til oktober, hvor regeringen igen
vil indbyde til forhandlinger om udligningssystemet.


Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
oim@oim.dk
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 24. april 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 64 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 64:
”Vil ministeren oversende talepapiret fra samrådet 24/4-19 om kriterium om befolk-
ningstilbagegang i udligningsordningen, jf. ULØ alm. del – samrådsspm. G?”
Svar:
Vedlagt følger talepapiret, der har ligget til grund for den mundtlige besvarelse af sam-
rådsspørgsmål G.
Det bemærkes, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Bilag:
Talepapir - samrådsspørgsmål G.
Sagsnr.
2019-2185
Doknr.
91685
Dato
26-04-2019
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 64
Offentligt