UFU alm. del - svar på MFU spm. 144 om, hvordan personer fra Somalia, Irak og Iran har haft mulighed for at optage SU-lån, fra uddannelses- og forskningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på alm. del spm. 144.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/UFU/spm/144/svar/1576668/2049775.pdf

Ministeren
Side 1/2
25. april 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
19/017498-02
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af har udvalget efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 144
Vil ministeren redegøre for, hvordan personer fra Somalia, Irak og Iran har haft
mulighed for at optage SU-lån og misligholde disse i en størrelsesorden, så
lånene nu udgør samlet knap 50 mio. kr.?
Svar
Tredjelandsborgere har ret til ligestilling med danske statsborgere i relation til
adgangen til SU, herunder SU-lån, til uddannelse i Danmark, hvis de er opfylder
en af følgende betingelser:
 Uddannelsessøgende, der er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2 eller
3 (bl.a. flygtninge, personer med humanitært ophold og personer, der er
blevet familiesammenført).
 Uddannelsessøgende, der ved indrejsen i Danmark ikke var fyldt 20 år og
sammen med sine forældre har taget fast ophold i Danmark og familien
fortsat har bopæl her.
 Uddannelsessøgende, der har boet i Danmark i mindst 2 år forud for
ansøgning om SU og i denne periode har været gift med en dansk
statsborger.
 Uddannelsessøgende, der har boet i Danmark i mindst 2 år før
uddannelsens start og i denne periode har arbejdet i mindst 30 timer om
ugen.
 Uddannelsessøgende, der har haft sammenhængende registreret ophold i
Danmark i mindst 5 år umiddelbart før ansøgningstidspunktet, når den
uddannelsessøgende ikke har taget ophold i Danmark med henblik på
uddannelse.
Tredjelandsborgere kan desuden have ret til SU i henhold til EU-retten i de
situationer, hvor tredjelandsborgeren enten er barn til, gift med eller forælder til en
EU/EØS-statsborger, som enten har status som vandrende arbejdstager i
Danmark, eller som har haft fem års sammenhængende ophold i Danmark forud
for ansøgningstidspunktet (såkaldt afledt rettighed).
Jeg går ud fra, at spørgerens anførte knap 50 mio. kr. i misligholdt SU-gæld for
statsborgere i Somalia, Irak og Iran refererer til min forgængers svar på spørgsmål
3 til B 64 til Europaudvalget af 21. marts 2018. Jeg skal oplyse om, at der er
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 144
Offentligt
Side 2/2
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
mindre afvigelser ift. det opgjorte i B 64 til Europaudvalget. Somaliske
statsborgere skyldte ved udgangen af 2016 21,3 mio. kr. (nedjusteret fra 21,6 mio.
kr. i B 64), Irakiske statsborgere skyldte 15,9 mio. kr. (opjusteret fra 15,7 mio. kr.),
og iranske statsborgere skyldte 11,4 mio. kr. (nedjusteret fra 11,6 mio. kr.) i SU-
lån. Opgørelserne i dette svar indeholder alene oplysninger om debitorer uden
dansk statsborgerskab med misligholdt SU-lånegæld (pr. ultimo 2016).
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Skatteministeriet, der har
oplyst mig følgende opdaterede oversigt over samlet misligholdt SU-gæld (dvs.
SU-lånegæld, SU-tilbagebetalingskrav, Statens Voksenuddannelsesstøtte,
udlandsstipendier samt eftergivet SU-gæld) for debitorer med somalisk, irakisk og
iransk statsborgerskab:
Tabel 1. Oversigt over misligholdt SU-gæld fordelt på statsborgerskab og bopælsland (mio. kr.),
2018
Land SU-gæld herboende SU-gæld for udrejste
Somalia 48,9 2,1
Irak 43,6 3,0
Iran 21,7 2,4
Anm: Misligholdt SU-gæld består af SU-lånegæld og SU-tilbagebetalingskrav. Hertil kommer Statens
Voksenuddannelsesstøtte (SVU) og udlandsstipendier samt eftergivet SU-gæld.
Kilde: Skatteministeriet.
Den samlede udestående misligholdte SU-gæld udgjorde ultimo 2018 ca. 7,3 mia.
kr.
Herudover har skatteministeriet oplyst mig følgende:
”Tabel 1 viser SU-gælden fordelt på statsborgerskab for de efterspurgte lande,
herunder for herboende og udrejste skyldneres gæld. Det bemærkes, at langt
størstedelen af SU-gælden for statsborgere fra de pågældende lande vedrører
skyldnere med bopæl i Danmark. Det bemærkes, at udenlandske statsborgere
kan være født og opvokset i Danmark.
Personer bosiddende i Danmark er omfattet af de nationale inddrivelsesskridt.
Hvis en person med SU-gæld er bosiddende i udlandet, er der færre muligheder
for inddrivelse. De danske myndigheder kan sende et rykkerbrev eller tage kontakt
til skyldneren med henblik på at opnå en frivillig betalingsaftale. Derudover kan
Gældsstyrelsen, såfremt skyldneren har overskydende dansk skat, indestående
på danske bankkonti eller lignende, gøre udlæg heri.”
Med venlig hilsen
Tommy Ahlers