UNU alm. del - svar på spm. 330 om talepapir fra det åbne samråd om sanktioner mod elever på Ørestads Gymnasium, fra undervisningsministeren

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
25. april 2019
Sagsnr.:19/06238
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 330 (Alm. del):
I brev af 23. april 2019 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 330:
”Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om sank-
tioner mod elever på Ørestads Gymnasium, jf. UNU alm. del – samråds-
spørgsmål AA og AB.”
Svar:
Jeg vedlægger min tale fra samrådet afholdt den 23. april 2019 om sank-
tioner mod elever på Ørestad Gymnasium.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
Undervisningsudvalget 2018-19
UNU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 330
Offentligt


1
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning Samråd i Undervisningsudvalget
Titel Svar på samrådsspørgsmål AA og AB
Målgruppe Undervisningsudvalget
Arrangør Undervisningsudvalget
Taletid Ca. 18-20 minutter
Tid og sted Tirsdag den 23. april 2018, kl. 14.00 , i FT, lokale 2-080.
Undervisningsudvalget 2018-19
UNU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 330
Offentligt
2
Disposition
1. Indledning
2. Svar på spørgsmål AA og AB
Samrådsspørgsmål AA
Hvad er ministerens holdning til, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kræver
sanktioner – kollektivt og individuelt – mod elever på Ørestads Gymnasium på bag-
grund af forløbet under ministerens besøg på gymnasiet, og vil ministeren oplyse, om
et sådant krav efter ministerens opfattelse er i overensstemmelse med gymnasiernes
ledelsesret? Der henvises til artikel i Jyllands-Posten 28/3-19 ”Styrelse: Ledelsen på
Ørestad Gymnasium skal straffe eleverne”, og artikel på pov.international 28/3-19:
”Ministeriets skruetvinge: krav om kollektive sanktioner”.
Samrådsspørgsmål AB
Hvordan og hvor meget har ministeren været involveret i Styrelsen for Undervisning
og Kvalitets beslutninger om at kræve sanktioner – kollektivt og individuelt – mod
elever på Ørestads Gymnasium på baggrund af forløbet under ministerens besøg på
gymnasiet?
1. Indledning
 Jeg vil kaste mig ud i selve talen, for om meget kort tid skal landets gymnasie-
elever til eksamen. De unge mennesker skal koncentrere sig om at læse op på
pensum og forberede sig til en intens tid, hvor de skal vise, hvad de har lært.
 Det gælder også eleverne på Ørestad Gymnasium.
 Den seneste måned har både elever, rektor og jeg selv været i centrum for en
sand mediestorm. Og det er voldsomt at være en del af.
 Derfor havde jeg ønsket, at vi kunne give eleverne ro.
 Men I har ønsket det her samråd, og det stiller jeg naturligvis op til.
 Det er alt andet lige også en anledning til at få ryddet nogle misforståelse af ve-
jen og få noget fakta på plads.
 Jeres to spørgsmål handler mest om processen og forløbet omkring styrelsens
tilsyn med Ørestad Gymnasium.
 Og det har jeg en del kommentarer til.
3
 Men inden jeg går i gang med det, er der noget, der er mig meget magtpålig-
gende at få sagt.
 Jeg vil godt vove den påstand, at ingen af de implicerede havde ønsket sig den-
ne situation – eller det efterspil, der har været.
 Da jeg planlagde besøget på Ørestad Gymnasium og to andre gymnasier, havde
jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle udvikle sig, som det
gjorde. Hverken under selve besøget eller ugerne efter i pressen og på de socia-
le medier.
 Og desværre står vi alle tilbage som tabere i denne her situation.
 Overskriften for mit og Kathrine Lilleørs besøg på Ørestad Gymnasium den 7.
marts var demokratisk dannelse – hvor både ytringsfrihed og dialog spiller en
central rolle.
 Det er fuldstændig legitimt at være uenige. Med sine forældre, med sine lærere,
med sine kammerater – og med politikerne og magthaverne.
 Det er det, der kendetegner et frit, demokratisk samfund: At vi kan sige hinan-
den midt i mod og ytre vores uenigheder.
 Der er blot én vigtig spilleregel: Det er, at man respekterer den, man er uenig
med. Og at man argumenterer.
 Den spilleregel blev desværre ikke overholdt den dag på Ørestad Gymnasium.
Vi kan have forskellige opfattelser af detaljerne. Men der blev råbt skældsord.
Flere hundrede elever forlod undervisningen, stimlede sammen, buhede og la-
vede støj.
 Det var ikke muligt at få ørenlyd i den klasse, hvor vi var inviteret til at have
en dialog. Ikke på grund af eleverne inde i klassen – men på grund af dem ude
på gangen. Man kunne ikke tale normalt sammen.
 Rektor anfører selv i sin redegørelse at forsøgene på at dysse eleverne ned kun
havde ”minimal effekt”.
 Da vi stod i lokalet, var larmen og uroen så voldsom, at jeg spurgte rektor,
hvordan vi skulle håndtere situationen. Han svarede, at han ikke havde en løs-
ning på situationen. Derfor valgte jeg at afbryde besøget. Og det var meget ær-
gerligt.
4
 Og jeg synes, der er noget grundlæggende galt, når ministre eller andre politi-
kere ikke kan komme på besøg på en uddannelsesinstitution uden, at der opstår
en situation som denne her.
 Som undervisningsminister er jeg den øverste ansvarlige for alle landets gym-
nasier. Og jeg skalkunne besøge alle gymnasier. Det skal alle ministre kunne –
uanset om de er røde eller blå.
 Det SKAL kunne lade sig gøre i Danmark, og det kan det selvfølgelig også
langt de fleste steder. Også selvom vi er uenige. Og også selvom der er beslut-
ninger, man kan være indædt modstander af – hvad enten det er besparelser,
fraværsregler eller noget helt tredje.
 Selve hændelsen var ærgerlig. Mere bekymrende har det været at følge en de-
bat, hvor nogle synes at mene, at samtalens sammenbrud var ok – måske endda
ønskelig.
 Det, synes jeg, er meget trist, hvis vi kun kan have en sober dialog med dem, vi
er enige med.
 Gymnasiets rolle er at give unge mennesker viden, kundskaber og udvikle dem
fagligt. Men det er ikke kun matematik og franske verber det hele. Gymnasiet
er også et sted, hvor man bliver voksen og danner sin karakter, og hvor man
lærer at tage ansvar for sine handlinger.
 Det er et sted, hvor dannelse skal være i højsædet. Hvor eleverne lærer at for-
holde sig kritisk og spørgende til det bestående. Men hvor de også lærer at re-
spektere andre – også dem, de er lodret uenige med.
2. Svar på spørgsmål AA og AB
 Og nu til jeres to spørgsmål, som jeg vil besvare samlet.
 Først og fremmest hviler spørgsmålene på en forkert præmis. I skriver, at Sty-
relsen for Undervisning og Kvalitet har krævet sanktioner mod eleverne.
 Det er ganske enkelt ikke korrekt.
 Styrelsen har ikke krævet sanktioner. De har pålagt ledelsen på Ørestad Gym-
nasium at revurdere muligheden for sanktioner.
 Det er en meget væsentlig forskel. Og derfor bygger begge samrådsspørgsmål i
udgangspunktet på en forkert præmis.
5
 Men det understreger sådan set meget godt, at det er vigtigt at få fakta på bor-
det. Der har været mange beskyldninger og halve sandheder, som er fløjet gen-
nem luften.
 Der er ikke noget i denne sag, jeg ikke vil tale om eller ønsker at få belyst. Og
jeg besvarer gerne alle de spørgsmål, I måtte have, så godt som jeg kan.
 Der har været påstande om, at jeg laver spin på denne sag og efterfølgende har
ageret kalkuleret. Det er nok i de otte år jeg har været politikker den vildeste
anklage, jeg nogensinde er blevet mødt med. For det første så stiller jeg ikke op
til det kommende valg, og derfor har jeg ingen som helst interesse i den ene el-
ler den anden udlægning. Og for det andet tror jeg, at alle der kender mig (også
politisk) vil vide, at det kunne jeg ikke finde på.
 Jeg har ikke sagt eller skrevet særlig meget om denne sag. Men interessen har
været stor. Måske fordi den bliver en stedfortræder-debat om gymnasiernes
økonomi. Det vil jeg gerne vende tilbage til.
 Lad os få nogle fakta frem i lyset. Både i forhold til, hvad styrelsens arbejde
går ud på – og i forhold til, hvem der har sagt, gjort og bestilt hvad efter hæn-
delsen.
 Hvordan selve hændelsen skal udlægges, kommer der nok aldrig til at være
fuld enighed om det.
 Forløbet er beskrevet i diverse redegørelser og i Berlingske og andre medier.
Derudover har der været diverse analyser, der har zoomet ind på enkeltelemen-
ter – angiveligt med det formål at rejse tvivl om hændelsen.
 Til det kan man sige, at hvis man beder ti mennesker eller flere om at beskrive
den samme hændelse, vil det typisk være sådan, at der er en række overlap,
men også nogle forskelle. Det betyder ikke, at nogen lyver, mens andre taler
sandt – men typisk vil det være sådan, at genfortæller man hændelsen, så gen-
fortæller man den, som man oplevede den. Og oplevelsen kan være forskellig
også alt efter, hvor man er henne i rummet.
 Som tilføjelse til det kan jeg oplyse, at både Ørestad Gymnasiums redegørelse
og Undervisningsministeriets redegørelse er sendt til Folketinget og dermed of-
fentligt tilgængelige. Og jeg hæfter mig ved, at gymnasiets egen beskrivelse af
forløbet overordnet flugter med ministeriets beskrivelse.
 Der eksisterer nogle forskellige videoklip fra den dag. Én blev offentliggjort i
medierne meget hurtigt efter besøget.
6
 Den viste noget af besøget. Så har eleverne offentliggjort noget mere. Det viser
stadig ikke hele besøget. Som jeg forstår det, findes der også video som slet ik-
ke er offentliggjort. Jeg har ikke set det.
 Men jeg var til stede på Ørestad Gymnasium den dag. Og hvis nogen faktisk
tror, at jeg afbrød besøget, selvom det nemt kunne have været gennemført, kan
jeg afsløre, at det ikke var tilfældet.
 Embedsmændene i ministeriet har heller ikke set andre videoer end de offent-
liggjorte. Men det har været fremme, at mit ministerium efter besøget efter-
spurgte elevernes optagelser. Det er korrekt. Dette efterspurgte ministeriet i
første omgang, fordi der var behov for at klarlægge forløbet.
 Fredag sidst på eftermiddagen – dvs. dagen efter besøget – havde ministeriet
imidlertid beskrevet forløbet uden videoerne og besluttede, at det var tilstræk-
keligt. Dagen efter meddelte ministeriet gymnasiet, at vi ikke havde behov for
video fra besøget.
 Beskrivelsen af forløbet var først og fremmest til intern brug, men blev for en
god ordens skyld også sendt til Politiets Efterretningstjeneste til orientering.
PET blev orienteret fredag eftermiddag.
 Heller ikke orienteringen af PET er der nogen mystik omkring.
 PET står for den generelle håndtering af ministres sikkerhed.
 Derfor er det standard at orientere PET i tilfælde, hvor det er nødvendigt at af-
bryde et besøg, fordi ledelsen på gymnasiet ikke havde situationen under kon-
trol. Man kan sige også om det, at det sker heldigvis meget sjældent omkring
mit embede, men det er jo ikke alle ministre, der er i den situation.
***
 Som bekendt gik Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ind i sagen. Og jeg vil
gerne viderebringe lidt fakta om styrelsens generelle tilsynsarbejde.
 Det er formelt set undervisningsministeren, der fører tilsyn med de gymnasiale
uddannelser og institutioner. Men opgaven er uddelegeret til Styrelsen for Un-
dervisning og Kvalitet.
 Jeg kan som minister til enhver tid trække delegationen tilbage. Men det har
jeg ikke gjort – blandt andet fordi jeg mener, at det er sundt og godt med et
armslængdeprincip. Så jeg har ladet styrelsen føre tilsyn på normal vis, som de
ville gøre i andre sager.
7
 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører blandt andet tilsyn med, om skoler
og institutioner overholder lovgivningen, om undervisningen er af tilfredsstil-
lende kvalitet, og om pengene bruges forsvarligt.
 Styrelsen kan i sit tilsyn gøre brug af sanktioner over for skoler og institutio-
ner. Sanktioner kan for eksempel være påbud over for en skole eller institution,
bortfald af tilskud eller krav om tilbagebetaling af tilskud.
 Styrelsen kan således sanktionere institutionerne, men i udgangspunktet ikke
elever eller medarbejdere.
 Der er tre forskellige typer af tilsyn:
 ”Risikobaseret tilsyn”, ”tematisk tilsyn” og ”enkeltsagstilsyn”.
 Det er et enkeltsagstilsyn, der er tale om i den aktuelle sag om besøget på Øre-
stad Gymnasium.
 Denne type tilsyn sættes i værk, hvis styrelsen får en tilstrækkeligt tungtvejen-
de mistanke om, at en skole eller uddannelsesinstitution overtræder lovgivnin-
gen eller på anden måde har væsentlige vanskeligheder.
 Når styrelsen laver et enkeltsagstilsyn, sker det typisk på baggrund af konkrete
henvendelser eller oplysninger fra elever, forældre eller andre, der har en gene-
rel bekymring for skolen.
 Tilsynssagerne kan handle om institutionens processer og resultater, herunder
manglende overholdelse af regler.
 Reglerne kan både være de fælles regler i love og bekendtgørelser, men også
lokalt fastsatte regler som fx studie- og ordensreglerne på det pågældende
gymnasium.
 Omfanget af enkeltsagstilsyn varierer over tid og mellem uddannelsesområder-
ne, både i forhold til antallet af sager og omfanget af de enkelte sager.
 I medierne – og nu i dagens samrådsspørgsmål – har der været meget fokus på
det med at sanktionere – og at styrelsen har krævet sanktioner.
 Som før nævnt har styrelsen alene pålagt ledelsen på Ørestad Gymnasium at
revurdere muligheden for sanktioner samt at udarbejde en handleplan for,
hvordan skolen fremadrettet vil arbejde med demokratisk dannelse.
 Men hvis vi ser på det med sanktionerne – ja, så er det ikke så ualmindeligt
rundt om på de danske gymnasier.
8
 Og gymnasiernes ledelse står normalt selv for at træffe afgørelse om sanktioner
– helt uden styrelsens indblanding.
 Når det handler om sager om overtrædelse af studie- og ordensreglerne, kan jeg
nævne de meget berygtede ”puttemiddage”. De gav anledning til sanktioner fra
rektors side på flere gymnasier.
 For eksempel på Rungsted Gymnasium, hvor skolen gik ud og sagde, at de
ville bruge både advarsler og bortvisning, hvis eleverne udviser seksuelt kræn-
kende adfærd.
 På Gammel Hellerup Gymnasium har man sanktioneret en konkret invitation
til en puttemiddag med en skriftlig advarsel og en udelukkelse fra fester på
skolen.
 Og på Slagelse Gymnasium valgte ledelsen at aflyse et ”sidste skoledagsarran-
gement”, fordi en stor del af eleverne var mødt berusede op på en almindelig
skoledag.
 Det er altså almindeligt – på skoler, gymnasier og arbejdspladser for den sags
skyld, at der er en eller anden form for konsekvens – eller sanktion – hvis man
overtræder reglerne.
 I forhold til den konkrete hændelse på Ørestad Gymnasium – og ikke mindst
det efterfølgende forløb, forgik det på følgende måde:
 Mit departement giver oplysninger om besøget på Ørestad mundtligt og anmo-
der Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om at se på sagen og bede gymnasi-
et om en redegørelse.
 Det er normalt, hvis departementet bliver opmærksom på en sag, som styrelsen
i sin egenskab af tilsynsmyndighed bør være opmærksom på.
 Styrelsen vælger at anmode Ørestad Gymnasium om en redegørelse for hæn-
delsesforløbet og for hvilke tiltag, forløbet giver anledning til fremadrettet.
 Styrelsen finder imidlertid ikke den første redegørelse fra gymnasiet tilfreds-
stillende, fordi den ikke indeholdt en fyldestgørende beskrivelse af forløbet.
Derfor anmoder styrelsen om endnu en redegørelse.
 Efter modtagelsen af den anden redegørelse sender styrelsen et brev til Ørestad
Gymnasium med pålæg om at revurdere mulighederne for sanktioner – og at
udarbejde en handlingsplan.
9
 Styrelsen og bestyrelsen for Ørestad Gymnasium mødes mandag d. 1. april.
Bestyrelsen oplyser, at ledelsen på Ørestad Gymnasium har revurderet mulig-
heden for at sanktionere udvalgte elevers opførsel under besøget.
 De tilføjer, at der – blandt andet som følge af den anspændte og meget højrø-
stede situation – ikke har været mulighed for efterfølgende klart at identificere
konkrete elever, der råbte skældsord, eller kastede med noget og forhindrede
besøgets gennemførelse. På den baggrund har der ikke været grundlag for at
sanktionere konkrete elever.
 Bestyrelsen oplyser også, at Ørestad Gymnasium som konsekvens af hændel-
sesforløbet har iværksat en proces i forhold til at styrke den demokratiske dan-
nelse på gymnasiet.
 Og derefter afslutter styrelsen tilsynssagen.
 Som det fremgår af det materiale, som både er udleveret i forbindelse med akt-
indsigter og oversendt til Folketinget i forbindelse med besvarelsen af en række
udvalgsspørgsmål, blev jeg undervejs orienteret om forløbet og styrelsens
håndtering af sagen.
 Heller ikke dette er der noget mærkeligt i. Det er almindeligt, at man som an-
svarlig minister bliver orienteret om den slags sager.
 Selvom kompetencen til at føre tilsyn er uddelegeret til styrelsen gælder det
sædvanlige ministeransvar – og det er nu engang nemmest at være ansvarlig
for ting, som man er vidende om.
 Men jeg har ikke på noget tidpunkt krævet, at noget bestemt skulle ske, og jeg
har heller ikke på noget tidspunkt godkendt styrelsens beslutninger eller hand-
linger. Jeg er blevet orienteret, og der er en væsentlig forskel.
 Der er armslængde i den type sager, og det er alene styrelsen, som den ansvar-
lig myndighed, der har truffet beslutning om, hvordan sagen skulle håndteres.
 Efter en længere debat i pressen og på de sociale medier om sanktioner, har jeg
dog givet den generelle tilkendegivelse, at jeg ikke har noget ønske om en
sanktionering af eleverne på Ørestad Gymnasium. Og at styrelsen ikke skal
forlange sanktioner på gymnasiet – hvilket styrelsen, som jeg nævnte tidligere,
heller ikke har gjort.
 Det var nødvendigt at slå fast, fordi der herskede megen usikkerhed.
 I er i dag meget velkomne til at spørge nærmere ind til forløbet. Det er derfor,
vi er her. Det er Folketingets ret. Sådan er demokratiets spilleregler. Og dét er
10
det centrale i den her sag. Demokratiets spilleregler er den demokratiske dia-
log.
 Uanset hvordan vi vender og drejer det – så har ingen vundet noget i denne her
sag. Og som sagt håber jeg, at eleverne på Ørestad Gymnasium nu kan få ro til
at gå til eksamen uden for mediernes søgelys.
 Fordi det er de voksne og ikke de unge, der har ansvaret her. Og jeg vil også
gerne tage afstand fra de skældsord, som er blevet brugt om de unge på de so-
ciale medier efter besøget.
 Demokratisk dannelse handler om at fremføre sine argumenter, om at komme
til orde, om at respektere fællesskabet – og om at lytte. Det er en kultur og et
dannelsesideal.
 Jeg vil til enhver tid forsvare, at det skal være sådan, at enhver undervisnings-
minister uanset partifarve – og enhver folketingspolitiker – skal kunne gen-
nemføre et besøg på et gymnasium i Danmark. Jeg mener, det er en afgørende
præmis, vi bør kunne være enige om.
 Til sidst vil jeg sige, at jeg tror, at meget af den vrede og frustration, der ulmer
i denne her sag, handler om de rammevilkår, der er for gymnasierne. Det har
mange elever og lærere givet udtryk for. Det er helt fair. Men vi bliver ikke
klogere på den debat ved at begrave os i overvejelser om, hvorvidt der blev ka-
stet én, to, tre mønter eller to kapsler – og om hvilke breve, der blev sendt
hvornår.
 Gymnasierne er vigtige uddannelsessteder og en afgørende ramme om vigtige
ungdomsår. De fortjener, at vi debatterer dem og lytter til hinanden.
 Tak.