KIU alm. del - svar på spm. 33 om kommentar til henvendelsen af 8/4-19 fra Frikirkenet vedrørende donationer, der overstiger 20.000 kr. og Kirkeministeriets vejledning til årsregnskab for trossamfund uden for folkekirken, fra kirkeministeren

Kirkeudvalget har ved brev af 9. april 2019 (KIU alm. del – spørgsmål 33) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 8/4-19 fra Frikirkenet vedrø-
rende donationer, der overstiger 20.000 kr. og Kirkeministeriets vejledning til
årsregnskab for trossamfund uden for folkekirken, jf. KIU alm. del – bilag 50.”
Svar:
Jeg forstår henvendelsen fra Frikirkenet af 8. april 2019 (KIU alm. del – bilag
50) sådan, at Frikirkenet foreslår, at reglerne om anerkendte trossamfunds og
menigheders oplysninger om donationer i årsregnskabet ændres således, at
donationer, som modtages fra en eller samme donator, der enkeltvis eller sam-
let overstiger 20.000 kr., angives i intervaller fremfor i eksakte beløb.
Jeg kan i den anledning oplyse, at kravet om, at anerkendte trossamfund hvert
år skal udarbejde og indsende et årsregnskab til Trossamfundsregistret og i
den forbindelse bl.a. skal give oplysning om donationer m.v., blev indført med
lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden for folkekirken (tros-
samfundsloven) og nu fremgår af lovens § 21 og de tilhørende bemærkninger
til lovforslaget.
Kirkeministeren er således i medfør af trossamfundslovens § 21, stk. 2, bemyn-
diget til at fastsætte nærmere regler om regnskabets udformning, revision, ind-
sendelse, offentliggørelse m.v., herunder om anvendelse af den digitale løsning,
som Kirkeministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening), samt frister
herfor.
I afsnit 2.8.4. i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om trossamfund
uden for folkekirken fremgik bl.a. følgende:
”Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt i forhold til at fastsætte krav om
oplysning om donationer, jf. nedenfor.
----
Som nævnt tænkes bemyndigelsen også anvendt til at fastsætte mere speci-
fikke regler om pligt til, at regnskabet skal indeholde oplysninger om even-
tuelle donationer.
Det er således hensigten, at der i en bekendtgørelse vil blive fastsat regler,
hvorefter trossamfundet bliver forpligtet til i årsregnskabet at oplyse, hvor-
vidt trossamfundet i det foregående regnskabsår har modtaget en eller flere
donationer. Konkret vil det skulle oplyses, hvor stort det samlede beløb er,
ligesom det skal fremgå, om trossamfundet har modtaget en eller flere do-
nationer fra samme donator, der enkeltvis eller samlet overstiger 20.000 kr.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Akt nr.: 48271
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 25. april 2019
Folketingets Kirkeudvalg
Lov@ft.dk
Karen.Klint@ft.dk
Kirkeudvalget 2018-19
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 33
Offentligt
Akt nr.:
Side 2
ekskl. moms. Er det tilfældet, skal donators navn og adresse samt størrelsen
af donationen eller donationerne oplyses, medmindre der er tale om donati-
oner fra enkeltpersoner.
----
Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler, der for-
pligter trossamfundet til at oplyse, om trossamfundet det foregående regn-
skabsår har modtaget økonomisk støtte i form af lånegarantier eller lig-
nende og i så fald støttens samlede omfang.
Kirkeministeriet har i den forbindelse overvejet, om også indirekte uden-
landsk støtte f.eks. i form af oplysning om udenlandske religiøse forkyndere
bør fremgå af regnskabet.
Det er imidlertid Kirkeministeriets vurdering, at der kan opstå uhensigts-
mæssige afgrænsningsspørgsmål ved en forpligtelse til at skulle oplyse om
indirekte støtte i årsregnskabet. For så vidt angår udenlandske forkyndere,
vurderer Kirkeministeriet, at der med ansøgningsprocessen i udlændingelo-
vens § 9 f om udenlandske forkyndere er tilstrækkelig transparens og ind-
sigt med udenlandske forkynderes ophold i Danmark.”
Af bemærkningerne til lovforslagets § 21 fremgik bl.a. følgende om kravet om,
at trossamfundene hvert år skal udarbejde og indsende et årsregnskab til Tros-
samfundsregistret:
”Det er hensigten, at bestemmelsens stk. 1 skal skabe mere åbenhed og gen-
nemsigtighed omkring trossamfundenes økonomi og organisation.”
Kravet om årlig regnskabsaflæggelse og oplysninger om donationer m.v. er re-
guleret i bekendtgørelse nr. 1283 af 15. november 2018 om Trossamfundsregi-
stret, som er udstedt i medfør af trossamfundslovens § 11 og 21, stk. 2.
Bestemmelserne om donationer fremgår af bekendtgørelsens §§ 17 og 18, der
har følgende ordlyd:
”§ 17. Årsregnskabet skal ud over at leve op til kravene for virksomheder
omfattet af regnskabsklasse A i årsregnskabsloven indeholde oplysninger
om det samlede beløb, trossamfundet henholdsvis menigheden har modta-
get i donationer i regnskabsåret. Som donationer anses kontantbeløb, bort-
set fra medlemskontingent, samt økonomisk støtte i form af lånegarantier,
varer, tjenesteydelser og fast ejendom m.v. Oplysninger om indirekte støtte i
form af frivilligt arbejde og udenlandske religiøse forkyndere skal ikke
fremgå af oversigten over donationer.
Stk. 2. Årsregnskabet skal endvidere indeholde oplysninger om, hvorvidt
trossamfundet henholdsvis menigheden i regnskabsåret har modtaget en el-
ler flere donationer fra samme donator, der enkeltvis eller samlet overstiger
20.000 kr. ekskl. moms.
Stk. 3. Årsregnskabet skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde indeholde oplysninger
om størrelsen af donationen fra den enkelte donator samt donators navn og
adresse, jf. dog 2. pkt. Donators navn og adresse skal dog ikke oplyses, hvis
der er tale om donationer fra enkeltpersoner eller enkeltmandsfirmaer.
Akt nr.:
Side 3
Stk. 4. Oplysninger om donationer skal indberettes i et særskilt bilag til års-
regnskabet, såfremt oplysningerne ikke fremgår af årsregnskabet.
§ 18. Trossamfundet henholdsvis menigheden må ikke modtage anonyme
donationer som nævnt i § 17, stk. 2, fra andre end enkeltpersoner eller en-
keltmandsfirmaer. Modtager trossamfundet henholdsvis menigheden dona-
tioner i strid med 1. pkt., skal de returnere donationen til donator inden 30
dage efter modtagelsen.”
Trossamfundsloven blev som bekendt gennemført efter et grundigt udvalgsar-
bejde i Trossamfundsudvalget og med løbende inddragelse af alle anerkendte
og godkendte trossamfund, religiøse foreninger samt relevante høringsparter
og blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget den 7. december 2017.
Hensigten med indførelsen af kravet om årlig regnskabsaflæggelse og oplysnin-
ger om donationer m.v. var som nævnt at skabe mere åbenhed og gennemsig-
tighed omkring trossamfundenes økonomi og organisation. Det opnår man ef-
ter min vurdering bedst, hvis donationernes konkrete beløbsstørrelse oplyses.
Dette svarer også til den model, der er beskrevet i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. citatet ovenfor.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at kravet om årlig regnskabsaflæggelse og oplysninger
om donationer m.v. er udformet i overensstemmelse med internationale regler
om religionsfrihed. Der stilles således efter § 17, stk. 3, i bekendtgørelsen ikke
krav om, at trossamfundet oplyser navnet på den enkelte donator, hvis der er
tale om donationer fra enkeltpersoner eller enkeltmandsfirmaer. Dette er be-
grundet i, at en sådan tvungen offentliggørelse af enkeltpersoners trosretning
vil udgøre et indgreb i de pågældendes religionsfrihed, jf. EMRK artikel 9, stk. 1.
Jeg har noteret mig Frikirkenets forslag og foretager mig ikke yderligere i den
anledning.
Jeg forstår endvidere henvendelsen sådan, at Frikirkenet finder sondringen
mellem frivilligt arbejde og tjenesteydelser misvisende og derfor foreslår, at
begrebet ”tjenesteydelser” udgår af bekendtgørelsens § 17, stk. 1.
Som det fremgår af afsnit 2.8.1.2., 2.8.3. og 2.8.4. i de almindelige bemærknin-
ger til forslag til lov om trossamfund uden for folkekirken, blev kravet om årlig
regnskabsaflæggelse og oplysninger om donationer bl.a. indført på grundlag af
anbefalingerne i ”Rapport fra arbejdsgruppe om større gennemsigtighed med
udenlandske donationer til trossamfund m.v.”, som blev offentliggjort i forsom-
meren 2017.
Arbejdsgruppen blev nedsat på baggrund af den politiske aftale af 31. maj 2016
mellem den tidligere V-regering og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti om religiøse forkyndere, som søger at undergrave
danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.
På side 17 og 18 i rapporten fremgår bl.a. følgende om afgrænsningen af øko-
nomisk støtte:
”Økonomisk støtte kan også omfatte andet end rene pengeoverførsler. Der
kan fx også være tale om økonomiske lån, lån af lokaler, donation af udstyr
Akt nr.:
Side 4
eller, at personalet direkte er ansat af eller aflønnet af udenlandsk organisa-
tion eller stat.
Man kan her i et vist omfang drage en parallel til, hvordan økonomisk støtte
defineres i forhold til partistøtteloven. Her blev det i bemærkningerne (jf.
Folketingstidende 1994-95, tillæg B, s. 903-904) anført, ”at det er vanskeligt
på en udtømmende måde præcist at angive, hvilke former for privat parti-
støtte, som ydes på anden måde end ved pengebeløb, der er omfattet af lovens
tilskudsbegreb … I vurderingen af, om en støtte i form af andet end pengebeløb
har karakter af tilskud i lovens forstand, må bl.a. indgå, om der er tale om en
ydelse, der sædvanligvis opgøres i penges værdi. Er der fx tale om en ydelse,
som den, der leverer ydelsen, normalt tager betaling for som led i en erhvervs-
mæssig virksomhed, eller må ydelsen på anden måde siges at substituere et
pengebeløb, taler det for at betragte ydelsen som tilskud i lovens forstand.”
Som nævnt i bemærkningerne til § 21 i forslag til lov om trossamfund uden for
folkekirken, jf. ovenfor, var hensigten med indførelsen af kravet om årlig regn-
skabsaflæggelse og oplysninger om donationer at skabe mere åbenhed og gen-
nemsigtighed omkring trossamfundenes økonomi og organisation. For at opnå
et retvisende billede af trossamfundenes økonomiske forhold er det i forhold til
donationer nødvendigt, at disse ikke alene afgrænses til rene pengeoverførsler,
men også omfatter økonomisk støtte i form af tjenesteydelser, lånegarantier og
fast ejendom. Denne brede afgræsning af donationsbegrebet har, som det frem-
går af citaterne ovenfor, støtte i lovforslagets almindelige bemærkninger og i
rapporten fra arbejdsgruppen om større gennemsigtighed med udenlandske
donationer til trossamfund, som lå til grund for kravet om, at der skulle gives
særskilte oplysninger om donationer i trossamfundenes årsregnskab. Det be-
mærkes i øvrigt, at ministeriet ved udformningen af § 17, stk. 1, i bekendtgø-
relse om Trossamfundsregistret har hentet inspiration fra den afgrænsning af
donationsbegrebet, der findes i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
I forbindelse med høringen om udkast til bekendtgørelse om Trossamfundsre-
gistret blev der bl.a. peget på vanskelighederne ved at prisfastsætte tjeneste-
ydelser og frivilligt arbejde og på, at der burde fastsættes nærmere retningslin-
jer for, hvordan ikke-kontante donationer (som varer og tjenesteydelser) vær-
diansættes.
Kirkeministeriet foretog på den baggrund en præcisering af bekendtgørelsen
således, at det nu fremgår af § 17, stk. 1, 3. pkt., at der ikke skal gives oplysnin-
ger om indirekte støtte i form af frivilligt arbejde.
Med hensyn til sondringen mellem tjenesteydelser og frivilligt arbejde er der i
Kirkeministeriets vejledning om udarbejdelse og indsendelse af årsregnskab
for anerkendte trossamfund nævnt en række eksempel på henholdsvis tjene-
steydelser og frivilligt arbejde.
Af vejledningen fremgår, at der med en tjenesteydelse forstås en arbejdsydelse
eller anden ydelse, hvor der ikke er tale om køb af en egentlig vare. Det, der ka-
rakteriserer en tjenesteydelse, er således, at der er tale om en arbejdsindsats,
som ikke resulterer i fremstilling af en konkret ting, men som kan prisfastsæt-
tes ligesom en vare. Er dette tilfældet, skal værdien af tjenesteydelsen angives i
årsregnskabet.
Akt nr.:
Side 5
Som eksempler på tjenesteydelser nævnes bl.a. den situation, hvor en hånd-
værker eller revisor løser konkrete håndværks- eller revisionsmæssige opga-
ver for trossamfundet. Det afgørende er her, at der ikke er tale om ansættelse
efter de generelle ansættelsesretlige regler, og at personerne ikke modtager
betaling for den rådgivning eller den håndværksmæssige opgave, der udføres.
I forhold til frivilligt arbejde nævnes, at frivilligt arbejde er en indsats, der for
det første er frivillig, hvilket vil sige, at aktiviteten udføres uden fysisk, retslig
eller økonomisk tvang. Derudover er frivilligt arbejde ikke lønnet. At frivilligt
arbejde ikke er lønnet udelukker dog ikke, at en frivillig person modtager godt-
gørelse for udgifter, vedkommende har i forbindelse med udførelsen af opga-
ven, for eksempel transport- og telefonudgifter. Eller at en person modtager et
symbolsk beløb for sit frivillige arbejde. Derudover skal arbejdet være til gavn
for andre end én selv og ens familie, og det skal være formelt organiseret.
Som eksempler på frivilligt arbejde, der ikke skal fremgå af oversigten over do-
nationer, nævnes det arbejde, som medlemmer af trossamfundets bestyrelse
udfører som led i deres bestyrelsesarbejde. Det kan f.eks. være regnskabsopga-
ver, som løses af et bestyrelsesmedlem som valgt kasserer. Frivilligt arbejde er
også, når medlemmer af trossamfundet f.eks. deltager i det kirkelige arbejde,
som oplæsere, korsangere m.v. uden at få betaling for det. Det kan f.eks. også
være, når medlemmer af trossamfundet udarbejder medlemsblad, plakater og
brochure eller står for vedligeholdelse af trossamfundets hjemmeside. Det vig-
tige er i den forbindelse, at der er tale om opgaver, som varetages, uden at der
er tale om en reel ansættelse med dertilhørende honorarudbetaling.
Som det tydeligt fremgår af vejledningen, er der ikke tale om en udtømmende
opregning af eksempler på tjenesteydelser ctr. frivilligt arbejde. Jeg er således
klar over, at der i trossamfund er en god tradition for et stort engagement, der
betyder, at medlemmerne deltager i praktisk frivilligt arbejde i forbindelse med
gudstjenester, kirkelige handlinger og andet kirkeligt arbejde, hvor medlem-
mer f.eks. laver kaffe, rydder op, synger i kor osv., men også frivilligt arbejde
f.eks. gennem deltagelse i arbejdsdage, hvor der udføres mindre reparationer
på trossamfundets bygninger eller gennem engagement i børneklub, seniorar-
bejde o. lign. Jeg mener, denne tradition kan rummes inden for bestemmelsen i
bekendtgørelsens § 17, stk. 1, 3. pkt., der udtrykkeligt fastslår, at frivilligt ar-
bejde ikke skal fremgår af oplysningerne om donationer.
Trossamfundene må derfor foretage en konkret vurdering af, om en konkret
ydelse er en tjenesteydelse eller frivilligt arbejde. I vurderingen af om en kon-
kret ydelse har karakter af en tjenesteydelse, hvis værdi skal prisfastsættes og
oplyses, må det bl.a. indgå, om der er tale om en ydelse, der sædvanligvis opgø-
res i penges værdi, om personen, der leverer ydelsen, normalt tager betaling
for ydelsen som led i en erhvervsmæssig virksomhed, eller om ydelsen substi-
tuerer et pengebeløb.
Hvis det i forbindelse med trossamfundenes regnskabsaflæggelse viser sig, at
der er behov for en yderligere tydeliggørelse af forskellen på frivilligt arbejde
og tjenesteydelser til brug for ovenstående vurdering, vil jeg naturligvis over-
veje en justering af vejledningen, men jeg bliver dog også nødt til at fastholde,
Akt nr.:
Side 6
at der som nævnt ovenfor i forbindelse med lovens behandling i Folketinget var
et ønske om en bred definition af donationsbegrebet.
Jeg vil afslutningsvis understrege, at kravet om årlig regnskabsaflæggelse og
oplysninger om donationer m.v. har været gældende, siden trossamfundsloven
trådte i kraft 1. januar 2018, og at de nærmere regler om regnskabsaflæggelsen
er fastsat i bekendtgørelse om Trossamfundsregistret, der trådte i kraft den 19.
november 2018. Kirkeministeriet orienterede om reglerne på et møde den 26.
november 2018, hvor alle anerkendte trossamfund, Danske Kirkers Råd, Musli-
mers Fællesråd og Frikirkenet var inviteret. Jeg mener derfor ikke, at der er
grundlag for at imødekomme Frikirkenets ønske om, at reglerne om oplysnin-
ger om donationer først skal have virkning fra 1. januar 2019.
Mette Bock
/ Christian Stigel