B 82 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 27/3-19 fra Afrika Kontakt m.fl. vedrørende lovgivning for transnationale virksomheder på menneskerettighedsområdet, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU B 82 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B82/spm/1/svar/1576251/2049175.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 25. april 2019 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 1 til B 82 stillet af udvalget den 29. marts 2019. Spørgsmål: Vil ministeren kommentere henvendelsen af 27/3-19 fra Afrika Kontakt m.fl., vedrørende lovgivning for transnationale virksomheder på menne- skerettighedsområdet, jf. B 82 – bilag 1. Svar: Afrika Kontakt, Colombia Solidaritet, Mellemfolkeligt Samvirke, Mel- lemamerika Komiteen, NOAH, 3F-Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København og Prosa – Fagforbundet af IT-professionelle har den 27. marts 2019 indsendt en udtalelse vedrørende B 82. De syv organisationer udtrykker støtte til beslutningsforslaget B 82 fremsat af Alternativet, Enhedslisten og SF den 24. januar 2019. Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at det er vigtigt for regeringen, at danske virksomheder arbejder aktivt med deres samfundsansvar og lever op til de internationale CSR-retningslinjer. Danmark har implemen- teret FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv i relation til danske erhvervsaktiviteter samt tilsluttet sig OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. Danske virksomheder bør minimere kræn- kelser og negative indvirkninger på samfundet gennem deres aktiviteter. Det kan virksomhederne fx gøre ved aktivt at arbejde med nødvendig omhu. Som jeg bemærkede under første behandlingen af B 82 vurderer regerin- gen dog ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for at skærpe den eksisterende lovgivning på CSR-området i forhold til en lovpligtig due diligence og indførsel af såkaldte effektive retsmidler. I tilfælde af kon- krete overtrædelser af OECD’s retningslinjer er der allerede i dag mulig- hed for at klage til Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virk- somhedsadfærd (MKI), der behandler sager om overtrædelser af OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. Regeringen har desuden igangsat en række initiativer, der skal medvirke til at øge virksomhedernes arbejde med samfundsansvar og FN’s Ver- densmål, herunder blev Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål nedsat Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 B 82 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2/2 i oktober 2018. Rådet er regeringens platform for dialog og aktiviteter om virksomheders strategiske arbejde med samfundsansvar og FN’s 17 Ver- densmål. Rådet er nedsat for en fireårig periode og skal bl.a. give konkre- te anbefalinger til regeringen og iværksætte konkrete aktiviteter, der fremmer danske virksomheders arbejde med samfundsansvar og ver- densmålene. Derudover er Danmark per 1. januar 2019 blevet medlem af FN's Menne- skerettighedsråd (UNHRC), hvis formål er at fremme og beskytte menne- skerettigheder på verdensplan samt at påpege og granske overtrædelser af menneskerettigheder og lave anbefalinger til regeringer. Med venlig hilsen Rasmus Jarlov