ERU alm. del - svar på spm. 197 om ministerens kommentar i artiklen: ”Jarlov afviser bankdirektørs bøn om skrappere revisionsregler”, den 18. december 2018, på dr.dk. https://www.dr.dk/nyheder/penge/jarlov-afviser-bankdirektoers-boen-om-skrappere-revisionsregler, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ERU alm. del (Spørgsmål 197)
Aktører:
ERU alm. del - svar på spm. 197.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ERU/spm/197/svar/1576249/2049171.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 25. april 2019 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 197 alm. del stillet af udvalget den 1. februar 2019 efter ønske fra Rune Lund (EL). Spørgsmål: Ministeren nævner i artiklen: "Jarlov afviser bankdirektørs bøn om skrap- pere Revisionsregler" den 18. december 2018, på dr.dk. https://www.dr.dk/nyheder/penge/jarlov-afviser-bankdirektoers-boen- omskrappere-revisionsregler, at der kan gå op til 23 måneder, før det bli- ver aktuelt med revisionspligten for en nystartet virksomhed, og derfor mener ministeren ikke, at det er effektivt at presse revisionspligten ned på alle selskaber. Vil ministeren redegøre for, hvad man på nuværende tids- punkt gør for at dæmme op for snyd med skat og moms i forhold til ny- startede virksomheder, og hvad man evt. kan gøre for at forstærke denne indsats? Svar: Erhvervsstyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Erhvervsstyrelsen er ved at udvikle og implementere yderligere og smartere kontroller, herunder særligt digitale datadrevne kontroller, i virksomhedsregistreringssystemet. Det sker som opfølgning på Af- tale om styrket kontrol og vejledning, som størstedelen af Folketin- gets partier indgik i 2017, hvor der blev afsat 80 mio. kr. til Er- hvervsstyrelsen til at investere i ny teknologi og manuel kontrol. Formålet med initiativet er at styrke indsatsen mod organiseret svindel ved at give Erhvervsstyrelsen mulighed for at anvende data og ny teknologi (såkaldt machine learning) til at identificere møn- stre og tegn på svig, som ellers ikke ville være opdaget. De nye kontroller målrettes særligt stiftelsen af nye selskaber, så Erhvervsstyrelsen gennem registreringskontroller kan forsøge at stoppe potentielle svigsvirksomheder, allerede inden de får et CVR- nummer. På grund af de nye muligheder for datadrevne kontroller, er der med finansloven for 2019 afsat yderligere 15 mio. kr. årligt i årene 2019- 2022 til Erhvervsstyrelsens indsats mod brodne kar på selskabs- og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt 2/3 regnskabsområdet. Med midlerne kan der fremover igangsættes væ- sentligt flere kontrolsager, og den opfølgende manuelle indsats over for evt. ulovlige forhold kan styrkes. Det vil samtidig understøtte tilliden til erhvervslivet uden at pålægge lovlydige virksomheder nye byrder. Når Erhvervsstyrelsen identificerer risici for svig i forbindelse med registreringen af nye selskaber, kan styrelsen advisere Skattefor- valtningen, som på det grundlag kan gribe tidligt ind over for muligt snyd med skat og moms. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at ovenstående tiltag med da- tadrevne kontroller, styrket manuel indsats og samarbejdet med Skatteforvaltningen vil kunne dæmme op for snyd med skat og moms i forhold til nystartede virksomheder.” Jeg har derudover bedt om bidrag fra Skatteministeriet, som har oplyst følgende: ”Skattestyrelsen har i dag en række aktiviteter, der skal forebygge fejl og svindel med skat og moms blandt nye selskaber. Ved registreringen af nye selskaber laves der en maskinel visitering kombineret med ma- nuelle kontroller og undersøgelser i det såkaldte forebyggende restan- cearbejde. Der tjekkes blandt andet for konkursryttere og dårlige beta- lere, og sanktionerne indebærer kreditbegrænsning, krav om sikker- hedsstillelse og nægtelse af registrering ved manglende sikkerhedsstil- lelse. Skattestyrelsen gennemfører årligt ca. 4.000 sanktioner i det fo- rebyggende restancearbejde Derudover er der målrettede indsatser til bekæmpelse af svig i form af momskarruseller, kædesvig og svig med negativ moms. Disse selska- ber identificeres primært i manuelle kontroller, og sanktionen er næg- telse af registrering. I perioden 2015-2018 har Skattestyrelsen nægtet registrering til knap 2.000 potentielle svigsvirksomheder I tilfælde, hvor der ikke har været hjemmel til at nægte registrering, men hvor der er mistanke om, at selskabet er oprettet med svindelfor- mål, foretager Skattestyrelsen forskellige kontrolindsatser. Derudover er der løbende fokus på at forebygge fejludbetalinger af negativ moms, og med aftale om styrket kontrol og vejledning fra november 2017 blev der afsat 40 mio. kr. i 2018 og 30 mio. årligt i 2019-2021 til at styrke indsatser på momsområdet. Et af initiativerne, der igangsættes, er styr- ket opfølgning på manglende momsangivelser.” En styrket indsats kan bestå af flere forskellige initiativer, eksempelvis ved at tilføre flere ressourcer til de eksisterende eller nye kontrolaktivite- 3/3 ter. Det bemærkes i den forbindelse, at der pågår politiske drøftelser om opfølgning på Erhvervsstyrelsens undersøgelse af det fremadrettede be- hov for revisionspligt. Med venlig hilsen Rasmus Jarlov