Svar på spm. nr. S 773: Hvis regeringen ønsker et land i balance, hvorfor vil ministeren så ikke støtte fase to i Togfonden, som sikrer, at der fortsat vil være direkte tog mellem Struer og København fremadrettet?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på § 20 S 773.pdf

https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/S773/svar/1575401/2047496.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Lovsekretariatet
Folketinget
17. april 2019
2019-1982
Folketingsmedlem Annette Lind (S) har den 11. april 2019 stillet mig følgende
spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 773:
Hvis regeringen ønsker et land i balance, hvorfor vil ministeren så ikke støtte
fase to i Togfonden, som sikrer, at der fortsat vil være direkte tog mellem Struer
og København fremadrettet?
Svar:
Regeringen og Dansk Folkepartis aftale af 12. marts 2019 om et sammenhæn-
gende Danmark - Investeringsplan 2030 indeholder en plan for en moderne
jernbane, som i det næste årti realiserer de tre store sammenhængende projek-
ter - signalprogrammet, elektrificeringen og indkøbet af nye moderne tog. Sam-
let set betyder det, at der gennemføres projekter og indkøb for mere end 70
mia.kr.
Investeringsplan 2030 indeholder elektrificering af strækningen mellem Frede-
ricia og Aalborg samt af Nordvestbanen mellem Roskilde og Holbæk/Kalund-
borg. Samtidig noteres det, at der er igangsat en undersøgelse af batteritogs-
drift på Nordvestbanen og på Odsherredsbanen mellem Holbæk og Nykøbing
Sjælland, som forventes afsluttet medio 2019. Muligheden for at indføre batte-
ritogsdrift på Nordvestbanen vil blive drøftet i efteråret 2019.
Efter færdiggørelsen af elektrificeringen af hovednettet skal der stages stilling
til elektrificeringen af sidebanerne, herunder i lyset af muligheder og perspek-
tiver i batteri- og brinttogsdrift. Den fremtidige togbetjening af strækningen
København-Struer vil skulle indgå heri, og Investeringsplan 2030 udelukker
således ikke fremtidige direkte togforbindelser på strækningen.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen
2018-19
S 773 endeligt svar
Offentligt