L 215 - svar på spm. 10 om, hvorvidt det forhold, at Center for Cybersikkerhed er placeret i Forsvarets Efterretningstjeneste, skaber problemer med at rekruttere unge hackerkyndige mennesker, fra forsvarsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed. (Initiativer til styrkelse af cybersikkerheden). (Spørgsmål 10)
Aktører:
- Adressat: forsvarsministeren
- Besvaret af: forsvarsministeren
- Stiller: Eva Flyvholm
- Stiller: Holger K. Nielsen
FOU - svar på spm. 10 vedr. L 215 (CFCS-lovforslag).docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L215/spm/10/svar/1575339/2047360.pdf
Dato: 17. april 2019 Enhed: JSN Sagsnr.: 2019/002226 Dok.nr.: 897452 Bilag: Ingen FORSVARSMINISTEREN Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: 728 10000 Fax: 728 10300 E-mail: fmn@fmn.dk www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 Side 1 af 1 Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg Folketingets Forsvarsudvalg har den 4. april 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 10 vedrørende L 215, som hermed besvares. Spørgsmå- let er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) og Eva Flyvholm (EL). Spørgsmål nr. 10: ”Skaber det forhold, at Center for Cybersikkerhed er placeret i Forsva- rets Efterretningstjeneste problemer med at rekruttere unge hacker kyndige mennesker til Center for Cybersikkerhed? Såfremt ministeren mener, at rekrutteringen ikke er et problem, bedes ministeren oplyse, om han omvendt mener, at unge hacker kyndige mennesker ville være mindre tiltrukket af en cybersikkerhedsmyndighed, såfremt den var en civil myndighed og i givet fald hvorfor.” Svar: Medarbejdere med særlige evner og talenter for cybersikkerhed er des- værre en knap ressource, og der er en hård kamp om at rekruttere og fastholde de dygtigste. Derfor er det også meget positivt, at Center for Cybersikkerhed har rigtig gode erfaringer med at tiltrække, udvikle og fastholde medarbej- dere med de rette kompetencer. Center for Cybersikkerhed har eksem- pelvis oplyst, at centeret ved det seneste stillingsopslag som juniorcy- beranalytiker modtog ansøgninger fra 454 kandidater. Det er således bestemt ikke Forsvarsministeriets opfattelse, at det skræmmer potentielle ansøgere væk, at Center for Cybersikkerhed er placeret ved en efterretningstjeneste. Tværtimod vurderes det at være en væsentlig del af medarbejdernes jobtilfredshed, at de er en del af et helt særligt fagligt miljø, hvor der ydes en sammenhængende indsats mod de alvorligste cybertrusler, som Danmark står over for. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen Forsvarsudvalget 2018-19 L 215 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt