L 215 - svar på spm. 11 om, hvilke typer virksomheder der kan tænkes at blive pålagt installation af teknologi, såfremt de ikke frivilligt går med til, at Center for Cybersikkerhed overvåger dem og udsætter dem for cybersikkerhedstest, fra forsvarsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


FOU - svar på spm. 11 vedr. L 215 (CFCS-lovforslag).docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L215/spm/11/svar/1575338/2047358.pdf

Dato: 17. april 2019
Enhed: JSN
Sagsnr.: 2019/002226
Dok.nr.: 897455
Bilag: Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: 728 10000
Fax: 728 10300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 4. april 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 11 vedrørende L 215, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) og Eva Flyvholm (EL)
Spørgsmål nr. 11:
”Ministeren bedes uddybe, hvilke typer virksomheder der kan tænkes
at blive pålagt installation af teknologi, der giver Center for Cybersik-
kerhed mulighed for at se ind virksomhedens interne it netværk, så-
fremt virksomhederne ikke frivilligt går med til, at Center for Cybersik-
kerhed overvåger dem og udsætter dem for cybersikkerhedstest.”
Svar:
Center for Cybersikkerhed vil ikke kunne pålægge en virksomhed at
installere teknologi, der vil give centeret mulighed for at se ind i
virksomhedens interne it-netværk og servere.
Med lovforslaget foreslås det, at Center for Cybersikkerhed får mulig-
hed for at foretage monitorering ved hjælp af to forskellige metoder.
Den ene metode – ekstern monitorering – som centeret benytter sig af
i dag, indebærer, at en alarmenhed opsættes hos den enkelte myndig-
hed eller virksomhed, hvorefter alarmenheden monitorerer ind- og ud-
gående netværkskommunikation, herunder internetkommunikation.
Alarmenheden kopierer den ind- og udgående trafik, hvorefter trafik-
ken ved hjælp af automatiserede analyseværktøjer undersøges for ek-
sempelvis skadelig kode. Når den automatiserede undersøgelse udløser
en alarm, håndteres denne efterfølgende af medarbejdere i centerets
netsikkerhedstjeneste.
Den anden metode – intern monitorering – indebærer, at Center for
Cybersikkerhed vil få mulighed for at monitorere aktiviteter på lokale
enheder ved hjælp af sikkerhedssoftware, der installeres lokalt på de
enkelte enheder, som anvendes af myndigheden eller virksomheden.
Disse enheder vil f.eks. kunne være pc’ere, servere, smartphones og
tablets. Denne metode skal imødegå udviklingen, hvorefter mere og
mere datatrafik krypteres, hvilket gør det vanskeligere for centeret at
opdage sikkerhedshændelser ved hjælp af den eksterne monitorering.
Forsvarsudvalget 2018-19
L 215 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
Sagsnr.: 2019/002226
Dok.nr.: 897455
Side 2 af 2
Forsvarsministeriet noterede sig i forbindelse med den offentlige
høring, at en lang række høringsparter gav udtryk for en særlig
bekymring over, at den påbudsordning, der indgår i lovforslaget, også
omfattede den interne monitorering ved hjælp af sikkerhedssoftware.
Lovforslaget er på den baggrund blevet tilpasset, således at påbuds-
muligheden alene vil omfatte den eksterne monitorering ved hjælp af
alarmenheder. Center for Cybersikkerhed vil således ikke kunne pålæg-
ge virksomheder at installere sikkerhedssoftware.
Derudover indeholder lovforslaget et forslag om at give Center for
Cybersikkerhed mulighed for at tilbyde myndigheder og virksomheder
at få foretaget en forebyggende sikkerhedsteknisk undersøgelse. Den
sikkerhedstekniske undersøgelse har til formål at afdække sårbarheder
i myndighedens eller virksomhedens systemer og netværk, således at
Center for Cybersikkerhed kan yde rådgivning om, hvilke konkrete
tiltag, der kan gennemføres for at styrke beskyttelsen af den digitale
infrastruktur. Det vil være helt frivilligt for myndigheder og virksom-
heder, om de ønsker at benytte sig af tilbuddet om en sikkerheds-
teknisk undersøgelse.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen