UNU alm. del - svar på spm. 306 om, hvorvidt og hvor meget forældrebetalingen på fri- og privatskoler er faldet, fra undervisningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UNU alm. del (Spørgsmål 306)
Aktører:
Svar på UNU alm.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/UNU/spm/306/svar/1575318/2047308.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 17. april 2019 Sagsnr.:19/04911 Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på spørgsmål 306 (Alm. del): I brev af 26. marts 2019 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 306: ”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt og hvor meget forældrebetalingen på fri- og privatskoler er faldet siden 2015?” Svar: I tabel 1 er vist den gennemsnitlige forældrebetaling for skoledelen på de frie grundskoler i årene 2010-2017. Tabel 1. Gennemsnitlig forældrebetaling pr. årselev i frie grundskoler 2010-2017. (Kr., 2019-pl) 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 12.636 13.355 13.728 13.996 14.526 15.223 15.668 15.812 Kilde: De frie grundskolers indberetning af årsregnskaber for årene 2010-2017 til Undervisningsministeriet. I tabel 2 er angivet stigningen i den gennemsnitlige forældrebetaling i henholdsvis perioden 2010-2015 og 2015-2017. Der er vist samlet stig- ning og gns. årlig stigning for hver periode. Det fremgår af tabellen, at forældrebetalingen på de frie grundskoler er steget med 589 kr. fra 2015 til 2017. Det svarer til en stigning på 3,9 pct., eller 1,9 pct. i gennemsnit pr. år. Det fremgår til sammenligning af tabellen, at den gennemsnitlige årlige stigning i forældrebetalingen i perioden 2010-2015 var 3,8 pct. Undervisningsudvalget 2018-19 UNU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt 2 Tabel 2. Ændring i forældrebetaling pr. årselev i frie grundskoler i perioden 2010-2015 og 2015-2017 (2019-pl) Samlet stigning 2010-15 Samlet stigning 2015-17 Gns. årlig stigning 2010-2015 Gns. årlig stigning 2015-17 kr. pct. kr. pct. pct. pct. 2.587 20,5 589 3,9 3,8 1,9 Kilde: De frie grundskolers indberetning af årsregnskaber for årene 2010-2017 til Undervisningsministeriet. I perioden 2010-2015 blev koblingsprocenten gradvist nedsat til 71 pct. fra 75 pct. i 2010. I perioden 2015- 2017 blev den gradvist hævet til 75 pct. fra 71 pct. i 2015. Driftstilskuddet pr. elev i de frie grundskoler er via koblingsprocenten koblet til udgiften pr. elev i folkeskolen 3 år før finansåret. Driftstilskud- det beregnes som en andel af udgiften pr. elev i folkeskolen, ekskl. pen- sionsbidrag til lærerne, og tillagt et pensionstillæg. Skolernes beslutning om forældrebetaling hænger derfor også sammen med udviklingen i folkeskoleudgiften pr. elev 3 år før finansåret. I perio- den 2010-15 var der et gennemsnitligt årligt fald i folkeskoleudgiften pr. elev på 0,9 pct, mens der i perioden 2015-17 var en gennemsnitlig årlig stigning på 1,9 pct. Det er vigtigt at bemærke, at forældrebetalingen i tabel 1 er opgjort pr. regnskabsår, mens forældrebetalingen på den enkelte frie grundskole typisk fastsættes for et skoleår. Den højere koblingsprocent for 2016 blev først besluttet efter påbegyndelsen af skoleåret 2015/16. Dertil kommer, at driftstilskuddet til de frie grundskoler i 2016 var lavere end i 2015, selv om koblingsprocenten blev forhøjet i 2016. Det skyldes, at udgiften pr. elev i folkeskolen i 2013 var lavere end i 2012, bl.a. på grund af konflikten på lærerområdet i folkeskolen i 2013. Da de frie grundskolers økonomi er baseret på folkeskoleøkonomien tre år før, medfører dette et faldende tilskud for de frie grundskoler i 2016. Til belysning af udviklingen i forældrebetalingen er i tabel 3 vist driftstil- skuddet pr. årselev i de frie grundskoler i perioden 2010-2017. Driftstil- skuddet er opgjort i 2019-pris-og lønniveau. Tabel 3. Driftstilskud pr. årselev i frie grundskoler 2010-2017. (Kr., 2019-pl) 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 48.005 47.323 46.888 45.476 44.168 44.629 44.336 47.982 Kilde: Finanslove 2010 - 2017. 3 Den gennemsnitlige forældrebetaling er opgjort på grundlag af de frie grundskolers indberetning af årsregnskaber for årene 2015-2017 til Un- dervisningsministeriet. I opgørelsen indgår ikke skoler med kostafdelin- ger og de tyske mindretalsskoler, samt skoler, der senere er lukket. Med venlig hilsen Merete Riisager