ERU alm. del - svar på spm. 226 om hvilke af de 24 initiativer i regeringens forbrugerpolitiske strategi fra 2018, som er blevet gennemført, fra erhvervsministeren

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 226 alm. del stillet af udvalget den 21. marts
2019 efter ønske fra Karin Gaardsted (S).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvilke af de 24 initiativer i regeringens forbruger-
politiske strategi fra 2018, som er blevet gennemført?
Svar:
Regeringen lancerede den 25. maj 2018 den forbrugerpolitiske strategi –
Forbruger i en digital verden – med 24 initiativer, der skal gøre det
nemmere at være forbruger og træffe gode valg i en digital verden. Stra-
tegien lancerer en ny tilgang til forbrugerpolitik bl.a. med afsæt i ad-
færdsvidenskabelig evidens. Målet er at skabe en effektiv og velfunge-
rende forbrugerbeskyttelse, der gør det nemmere at være forbruger.
Nedenfor gennemgås status på gennemførelsen af de enkelte initiativer i
strategien.
1) Nemmere at træffe gode valg
Strategien fokuserer blandt andet på i højere grad at inddrage indsigter fra
adfærdsvidenskaben i udviklingen af forbrugerpolitik, så forbrugerne i
højere grad understøttes i at træffe gode valg for dem selv. Med strategien
introduceredes tre principper for adfærdsbaseret forbrugerregulering.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har for at understøtte princippernes
anvendelse lanceret hjemmesiden www.adfærdsprincipper.dk, som er
målrettet dem, der arbejder med forbrugerregulering. Som led i imple-
menteringen af strategien, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen end-
videre gennemført 5 adfærdsvidenskabelige undersøgelser i 2018, jf. ini-
tiativ 6, 13, 15, 21 og 23.
2) Forbrugerpolitisk Panel
Forbrugerpolitisk Panel, der er sammensat af centrale interesseorganisati-
oner, fagpersoner med særlig kendskab til forbrugerpolitik samt relevante
myndigheder, blev nedsat i august 2018. Panelet har til opgave at:
 Drøfte nye digitale forretningsmodellers betydning for forbrugerne og
de udfordringer, de kan rejse i forhold til regulering og håndhævelse.
 Drøfte hvordan forbrugsdata kan skabe værdi for forbrugerne og hvil-
ke udfordringer, der kan være i forhold til at fremme nye løsninger og
forretningsmodeller, der fx er baseret på forbrugernes egne data.
ERHVERVSMINISTEREN
17. april 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 226
Offentligt
2
 Drøfte resultater fra adfærdsvidenskabelige undersøgelser på forbru-
gerområdet, der bl.a. iværksættes på baggrund af de forbrugerpoliti-
ske udspil.
 Bidrage til udvikling af den offentlige forbrugerinformation bl.a. i
lyset af den digitale udvikling.
Der har været afholdt to møder i panelet, hvor man blandt andet har drøf-
tet udfordringer relateret til køb af varer fra tredjelande samt forbrugernes
udfordringer på digitale markeder.
3) Dansk interessevaretagelse i EU
I 2018 og 2019 har Danmark deltaget i forhandlingerne om New Deal for
Consumers, som i høj grad har til formål at tilpasse forbrugerlovgivnin-
gen til den digitale virkelighed. Med direktivforslaget indføres bl.a. op-
lysningskrav for online platforme og regler om brugeranmeldelser. End-
videre bliver forbrugerrettighedsdirektivet udvidet til at omfatte gratis
digitale tjenester.
4) Nemmere adgang til egne forbrugsdata
Erhvervsministeriet har med deltagelse af Justitsministeriet og Forbru-
gerombudsmanden nedsat en følgegruppe, der skal hjælpe virksomheder
og forbrugere til på bedst muligt måde at gøre brug af de nye muligheder
for adgang til egne forbrugsdata, som GDPR-reglerne og betalingsloven
medfører. Følgegruppen har afholdt et møde. Den endelige afrapporte-
ring skal ifølge kommissoriet i den forbrugerpolitiske strategi ske i 2021.
5) Nemmere adgang til egne offentlige data
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har i forbindelse med lanceringen af
den nye version af eSkatData den 29. marts 2019 implementeret en række
nye oplysninger. Herunder bl.a. oplysninger om studielån, gæld til banker
og realkreditinstitutter, information om aldersopsparing og arbejdsgivers
pensionsandel, ejendomsejerskab, yderligere oplysninger fra eIndkomst
mm.
Der pågår i Erhvervsministeriet en afdækning af mulige virksomhedsty-
per, der kan gives adgang til eSkatData.
6) Øget gennemsigtighed i ”gratis” digitale tjenester
Regeringen støtter Kommissionens forslag om at udvide forbrugerret-
tighedsdirektivet til også at omfatte gratis digitale tjenester. Regeringen
arbejder herudover for at fremme mere gennemsigtighed på gratis digitale
tjenester ved forhandlingerne af direktivet om digitalt indhold (Digital
Content Directive). Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har desuden
gennemført en adfærdsundersøgelse af forbrugernes forståelse af digitalt
samtykke til videregivelse af persondata, som også behandler samtykke
til sociale platforme ved brug af gratis digitale tjenester.
3
7) Øget gennemsigtighed på online platforme
Rådet og Europa-Parlamentet er i vinteren 2019 nået til enighed om Plat-
form-to-Business forordningen. Europa-Parlamentet ventes formelt at
godkende teksten i uge 16, hvorefter forslaget træder i kraft og skal im-
plementeres nationalt inden for et år.
8) Bedre produktsikkerhed ved køb over nettet
Sikkerhedsstyrelsen har i dialog med en række myndigheder og øvrige
interessenter udviklet et koncept for markedsovervågning af e-handel.
Konceptet omfatter bl.a. en ny tilgang til planlægning af proaktive indsat-
ser samt en risikobaseret tilgang til hjemmesider baseret på reaktive sa-
ger. Sikkerhedsstyrelsen har som en del af konceptet indgået aftale med
Facebook og Den Blå Avis om et samarbejde omkring farlige/ulovlige
produkter.
9) Sikker nethandel – også uden for EU
Der er i iværksat en kommunikationsindsats, som skal gøre danskerne
mere bevidste om mulige risici ved nethandel og skabe større bevidsthed
om forbrugerrettigheder. Sikkerhedsstyrelsen har i 2018 gennemført
kampagnen "for godt til at være sandt" om produktsikkerhed i forbindel-
se med nethandel. Derudover lancerede 13 myndigheder i november 2018
en tværministeriel informationsindsats for sikker nethandel under titlen
”Nethandel #heltsikkert”. Informationen er samlet på den offentlige for-
brugerportal, forbrug.dk, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står
bag.
10) Rimelige returregler for brugte varer
Regeringen arbejder for at fremme initiativet i forbindelse med forhand-
linger om et direktivforslag under Kommissionens udspil, A New Deal
for Consumers, der bl.a. indeholder forslag om at ophæve artiklen i for-
brugerrettighedsdirektivet om returret for brugte varer. Forslaget forhand-
les stadig og det endelige udfald er derfor fortsat ukendt.
11) Bedre forbrugerbeskyttelse ved optagelse af kviklån
Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af Erhvervsministeriet, Justits-
ministeriet, og Forbrugerombudsmanden, som har undersøgt, hvordan der
kan sikres en bedre forbrugerbeskyttelsen ved optagelse af kviklån. Af-
rapporteringen til regeringen forventes i første halvår af 2019.
12) Øget tilsyn med kviklån
Der er den 9. april 2019 vedtaget lov om forbrugslånsvirksomheder. Lov-
forslaget indfører som noget nyt krav om, at virksomheder, der udbyder
forbrugslån til forbrugere, skal have en tilladelse hos Finanstilsynet. Fi-
nanstilsynet skal endvidere føre tilsyn med forbrugslånsvirksomhederne.
13) Målrettede oplysningskrav ved nethandel
4
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført en adfærdsundersø-
gelse af, hvordan handelsbetingelser ved nethandel kan formidles, så for-
brugerne nemmere kan forstå og sammenligne vilkår og betingelser fra
forskellige netbutikker. Hovedresultaterne er præsenteret for EU's inte-
ressenetværk for handelsbetingelser og forventes at indgå i gruppens ar-
bejde med at udvikle vejledninger for bedre præsentation af handelsvil-
kår.
14) Ensretning af oplysningskrav i den forbrugerettede lovgivning
Erhvervsministeriet samt Justitsministeriet er i gang med en kortlægning
af forbrugerbegrebet på tværs af den forbrugerrettede regulering med
henblik på at vurdere, om forbrugerbegrebet i national lovgivning skal
ensrettes med det EU-retlige forbrugerbegreb.
15) Færre oplysningskrav ved boligfinansiering
Finanstilsynet har udarbejdet en bekendtgørelse om prisoplysninger i
pengeinstitutter, som planlægges at sendes i høring i maj 2019. Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen har desuden gennemført en adfærdsunder-
søgelse med udgangspunkt i markedsføringslovens oplysningskrav ved
markedsføring af lån og kreditter. Undersøgelsesresultaterne vil indgå i
den danske interessevaretagelse i forbindelse med evalueringen af de
bagvedliggende EU-direktiver.
16) Ophæv dansk risikomærkning af boligfinansiering
Der pågår i øjeblikket et arbejde med at revidere den nuværende risiko-
mærkningsordning, så den fremadrettet alene vil gælde ved køb af an-
delsboliger. Den reviderede ordning vil træde i kraft senest 1. januar
2020.
17) Nemmere information på forsyningsområdet
På gasmarkedet har branchen iværksat et initiativ, der skal lette processen
for samfakturering. Effekten heraf afventes.
På el-markedet har Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen indledt samarbej-
de med Forsyningstilsynet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
samt inddraget interessenter og andre ministerier. Der igangsættes i maj
2019 et adfærdsforsøg med henblik på at undersøge, hvordan fakturaen
og elpris.dk kan blive lettere for forbrugerne at navigere i. Resultaterne
forventes at foreligge inden den 1. juli 2019.
18) Nemmere at sammenligne lånetilbud
Der er udarbejdet en standardiseret og simpel forside til lånetilbud, som
skal hjælpe forbrugerne til at sammenligne de væsentligste oplysninger,
der har betydning for deres privatøkonomi. Indførelse af forsiden forud-
5
sætter en ny hjemmelsbestemmelse i hhv. § 43 i lov om finansiel virk-
somhed og § 7 i lov om ejendomskreditselskaber. Det er forventningen, at
der fremsættes forslag herom i oktober I.
19) Forbrugervenlige tilstands- og elinstallationsrapporter
Sikkerhedsstyrelsen arbejder på at udvikle nye og forbrugervenlige el- og
tilstandsrapporter, herunder en ny digital løsning til forbrugerne.
20) Tidsvarende regler for uanmodet henvendelse
Der er i gangsat et arbejde med at se på forbrugeraftalelovens regler om
uanmodet telefonisk henvendelse, herunder om undtagelserne til lovens
generelle forbud fortsat er tidssvarende, eller om der er behov for æn-
dringer. Derudover er man i færd med at evaluere ordningen bag ”Robin-
sonlisten”. Arbejdet forventes færdigt i løbet af 2019.
21) Målrettet markedsføring ved livsfaseskift
Konkurrence- og Forbrugestyrelsen har gennemført en undersøgelse af
forbrugernes præferencer om målrettet markedsføring ved flytning. Un-
dersøgelsesresultaterne inddrages i arbejdet med at evaluere forbrugeraf-
talelovens regler om uanmodet henvendelse.
22 og 23) Nemmere opsigelse af abonnementer og styrket fokus på passi-
ve abonnementer
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført en undersøgelse af
abonnementsmarkedet. Herunder hvordan forbrugernes opmærksomhed
om betalingen af løbende abonnementsydelser kan styrkes, og hvordan
antallet af passive forbrugere på markeder med abonnementsydelser i
øvrigt kan reduceres. Afhængig af udformningen, er det foreløbigt vurde-
ret, at initiativerne kan gennemføres i forbrugerrettet lovgivning.
24) Bøder på niveau med sammenlignelige lande
Der er gennemført et nabotjek af bødeniveauet for sammenlignelige lan-
de. Nabotjekket viser, at det danske bødeniveau fremstår lavere end i de
adspurgte lande. Der er på den baggrund ved at blive nedsat en arbejds-
gruppe under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med deltagelse af re-
levante ministerier, Forbrugerombudsmanen samt eksterne eksperter.
Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger til, hvordan bødeniveauet
eventuelt kan ændres. Arbejdet påbegyndes i foråret 2019.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov