ERU alm. del - svar på spm. 235, om det inden for lovgivningen om erhvervsdrivende fonde vil være muligt at stifte en erhvervsdrivende fond, hvis vedtægter foreskriver diverse forhold, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ERU alm. del - svar på spm. 235.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ERU/spm/235/svar/1575232/2047145.pdf

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 235 alm. del stillet af udvalget den 1. april
2019 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Vil det inden for lovgivningen om erhvervsdrivende fonde være muligt at
stifte en erhvervsdrivende fond, hvis vedtægter foreskriver henholdsvis:
1) At de til enhver tid ansatte medarbejdere i den/de virksomheder, som
fonden ejer/er majoritetsejer i, vælger medlemmerne af fondens bestyrel-
se.
2) At fonden eller den/de virksomheder, som fonden ejer, uddeler sit årli-
ge overskud fratrukket henlæggelser m.m. ligeligt og proportionelt mel-
lem alle medarbejdere i virksomheden.
3) At fonden eller den virksomhed, som den ejer, skal afsætte en del af sit
årlige overskud til en udelelig reserve for at konsolidere virksomheden.
De enkelte punkter bedes besvares ét for ét.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervsstyrelsen, der i henhold til er-
hvervsfondsloven varetager tilsynet med de erhvervsdrivende fonde. Sty-
relsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”1) Det er et krav, at en erhvervsdrivende fond består af en i forhold til
stifter selvstændig ledelse, jf. erhvervsfondslovens § 1, stk. 2.
Kravet om en selvstændig ledelse medfører som hovedregel, at mindst en
tredjedel af bestyrelsens medlemmer skal indtage en uvildig og uaf-
hængig stilling, der afgiver den fornødne garanti for uafhængighed. Dette
gælder først og fremmest i forhold til fondens stifter, men også i forhold
til væsentlige gavegivere og andre særinteresser, herunder eksempelvis
fondens medarbejdere.
Bestyrelsesmedlemmer, som vælges af og eventuelt blandt medarbejder-
ne i en erhvervsdrivende fond eller dennes dattervirksomheder, vil efter
Erhvervsstyrelsens administrative praksis ikke anses for uafhængige.
Det vil derfor ikke være muligt efter Erhvervsstyrelsens gældende praksis
at stifte en erhvervsdrivende fond, hvor bestyrelsen udelukkende vælges
af og eventuelt blandt fondens eller koncernens medarbejdere.
ERHVERVSMINISTEREN
16. april 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 235
Offentligt
2
Der er imidlertid intet til hinder for, at et mindretal af bestyrelsesmed-
lemmerne i en erhvervsdrivende fond vælges af og blandt fondens eller
koncernens medarbejdere. Flere erhvervsdrivende fondes vedtægter inde-
holder en bestemmelse om, at medarbejderne kan vælge et bestyrelses-
medlem, som indtræder i bestyrelsen på lige fod med andre bestyrelses-
medlemmer.
2) Stifteren af en erhvervsdrivende fond har en vidtstrakt frihed til at fast-
sætte det eller de formål, som fonden skal efterleve, samt hvad fondens
overskud skal anvendes til.
Et formål må i henhold til almindelige retsgrundsætninger ikke stride
mod lov og ærbarhed. Det er samtidig et krav, at formålet har en vis be-
stemthed. Det er derfor ikke muligt at fastsætte, at fonden eksempelvis
skal ”varetage de formål, som bestyrelsen ønsker”. Det er heller ikke mu-
ligt at fastsætte et formål, som er uden fornuftig mening eller umuligt at
opfylde.
Der findes i dag flere erhvervsdrivende fonde, som bl.a. har til formål at
støtte nuværende og tidligere medarbejdere hos en bestemt virksomhed.
Erhvervsfondsloven er dermed ikke til hinder for, at der i vedtægten for
en erhvervsdrivende fond fastsættes, at fondens overskud skal uddeles
ligeligt og proportionelt mellem medarbejderne i en bestemt virksomhed.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at bestyrelsen, som fondens øverste
myndighed, altid bestemmer, om der foretages uddelinger, og i givet fald
hvor stor en andel af fondens frie reserver, der skal uddeles. Dette skyl-
des, at fondes bestyrelse efter erhvervsfondsloven er ansvarlig for at sikre
et forsvarligt kapitalberedskab.
Hvad angår uddeling fra fondens datterselskaber skal det bemærkes, at
selskabslovens § 179 indeholder en udtømmende oplistning af, hvordan
uddeling af et kapitalselskabs midler kan finde sted. Det er ikke muligt
for et aktie- eller anpartsselskab at foretage egentlige uddelinger til dets
medarbejdere. Et datterselskabs uddeling af midler vil derimod typisk ske
som udbytteudlodning til fonden, som derefter vil kunne foretage udde-
linger til fondens formål.
3) Vedtægten for en erhvervsdrivende fond kan foreskrive, at en vis pro-
centdel af fondens årlige overskud skal henlægges til en særlig reserve.
Der er dog samtidig Erhvervsstyrelsens anbefaling, at der generelt bør
udvises tilbageholdenhed med sådanne detaljerede bestemmelser i ved-
tægten. Dette skyldes, at bestemmelserne i erhvervsfondsloven netop har
3
til formål at sikre en forsvarlig balance mellem uddelinger og konsolide-
ring.
I erhvervsfondslovens § 79, stk. 1, fremgår det eksempelvis, at Erhvervs-
styrelsen kan henstille til bestyrelsen at søge fondens uddelinger forøget
eller nedsat, hvis uddelingerne står i klart misforhold til fondens midler.
En vedtægtsbestemmelse, om at en fond skal henlægge en del sit over-
skud til en særlig reserver, vil ikke afskære fondens bestyrelse fra også på
eget initiativ at foretage yderligere henlæggelser for at sikre et forsvarligt
kapitalberedskab i fonden.
En vedtægtsbestemmelse, om at en fond skal henlægge en del sit over-
skud til en særlig reserve, vil omvendt ikke hindre Erhvervsstyrelsen i at
henstille til bestyrelsen at søge fondens uddelinger forøget, hvis uddelin-
gerne står i klart misforhold til fondens midler som følge af en overkon-
solidering.
Erhvervsstyrelsen vil samtidig have mulighed for at påbyde bestyrelsen
for en erhvervsdrivende fond at påvirke fondens dattervirksomhed til at
udlodde mere af virksomhedens overskud som udbytte til fonden i de
tilfælde, hvor en overkonsolideret dattervirksomhed ikke udbetaler udbyt-
te med det formål at undgå, at fonden kan foretage uddelinger i overens-
stemmelse med fondens vedtægt.”
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov