ERU alm. del - svar på spm. 237 om den svenske tilväxtverks erhvervsfremme og støtte til kooperative virksomheder, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ERU alm. del - svar på spm. 237.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ERU/spm/237/svar/1575230/2047141.pdf

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 237 alm. del stillet af udvalget den 1. april
2019 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for den svenske tilväxtverks erhvervsfremme
og støtte til kooperative virksomheder herunder gennem samarbejdet
Companion, som yder erhvervsfremme i alle svenske regioner, og forhol-
de sig til, om der i Danmark er behov for en målrettet erhvervsfremme-
indsats over for erhvervsdemokratiske virksomheder, kooperativer, an-
delsselskaber, forbrugerkooperativer etc.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervsstyrelsen, der oplyser følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Det svenske tillväxtverket er en national myndighed, som arbejder for at
skabe vækst og konkurrencedygtighed i virksomheder i hele Sverige gen-
nem viden, netværk og finansiering. Tillväxtverket forvalter bl.a. EU’s
Regionalfondsprogram samt midler fra svenske regioner og den svenske
stat.
Tillväxtverket har en bred portefølje og støtter mange typer af virksom-
heder og projekter, herunder kooperative virksomheder. Tillväxtverket
uddeler årligt midler til mange forskellige projekter og virksomheder,
hvoraf en udmøntning er bevilget til Coompanion.
Coompanion tilbyder information, rådgivning og oplæring i, hvordan
man starter en kooperativ virksomhed. Coompanion er også behjælpelig
med at finde finansiering til kooperativer, hvor de bl.a. henviser til
MikroFonden. MikroFonden er et konsortium, der har en central enhed
og ti regionale enheder, hvor de regionale enheder fokuserer deres midler
til regionale projekter. Kapitalen i MikroFonden stammer fortrinsvis fra
idébårne private indskud. MikroFonden kan yde garantier og bidrage til
kreditværdighed i forbindelse med optagelse af banklån.
Regeringen udmøntede i 2017 en pulje til socialøkonomiske virksomhe-
der med henblik på at fremme deres markeds- og forretningsudvikling
ERHVERVSMINISTEREN
16. april 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 237
Offentligt
2
samt et initiativ under EU’s Socialfond, der understøtter social inklusion
og socialøkonomiske virksomheder. Regeringen har endvidere nedsat et
Råd for Samfundsansvar og Verdensmål, der bl.a. skal medvirke til, at
danske virksomheder bliver førende inden for ansvarlig, social og bære-
dygtig virksomhedsdrift.
Der kan desuden henvises til det danske erhvervsfremmesystem, herunder
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der bl.a. ligesom Tillväxtverket
forvalter statslige midler og EU’s Regionalfondsprogram. Erhvervsfrem-
mesystemet er tilgængeligt for alle virksomhedstyper, herunder koopera-
tiver.”
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov