L 209 - svar på spm. 6 om, at alt det forpligtende tages ud af ”Min Plan” med afskaffelsen af vejledningstekster i ”Min Plan” og kvitteringerne i ”Min Plan”, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


L 209 - Svar på spørgsmål 6.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L209/spm/6/svar/1574940/2046915.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
15. april 2019
J.nr. 2018-5657
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Finn Sørensen (EL)
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. april 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 6
(L 209 – bilag), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 6:
”Kan ministeren bekræfte, at alt det forpligtende tages ud af ”Min Plan” med af-
skaffelsen af vejledningstekster i ”Min Plan” og kvitteringerne i ”Min Plan”?”
Svar:
Det kan jeg ikke bekræfte. Som hovedregel vil borgeren have pligt til at deltage i
de aktiviteter, fx samtaler og aktive tilbud, som fremgår af Min Plan. Men med
henblik på at indfri aftalens intention om, at Min Plan skal fornys, så den understøt-
ter borgerens aktive deltagelse i egen sag, vil konkret vejledning, herunder om for-
hold der kan få betydning for borgerens ydelse, og egentlige afgørelser, fremadret-
tet skulle sendes til e-Boks, hvor borgeren i forvejen modtager en lang række vigti-
ge informationer fra bl.a. offentlige myndigheder.
Staten (STAR) har igennem årene indarbejdet en række standardiserede vejled-
ningstekster i Min Plan, som kan anvendes til at understøtte, at relevante formkrav
er overholdt, når Min Plan bruges til at træffe afgørelser.
Udfordringen med dette har været – og er – at ansvarsfordelingen mellem stat og
kommuner udviskes, og at kommunerne i nogle tilfælde undlader at tage konkret
stilling til vejledningsbehovet i den enkelte sag for i stedet at forlade sig på den til-
gængelige standardiserede tekst. Videre har undersøgelser vist, at flere borgere op-
lever værktøjerne i Jobnet, herunder Min Plan, som kontrolredskaber, der ikke gi-
ver klar værdi.
Den nye udformning af Min Plan skal gøre op med dette, så Min Plan i højere grad
kan blive et positivt dialogværktøj mellem borgeren og jobcenteret. Borgeren vil
således forud for aftalerne i Min Plan være blevet vejledt om, hvad borgeren har
pligt til at stå til rådighed for, og hvilke ydelsesmæssige konsekvenser en manglen-
de overholdelse evt. kan få.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 209 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
2
Når den nye lov er trådt i kraft, vil Min Plan således i højere grad være den enkelte
borgers plan for indsatsen som aftalt med jobcenteret og et for borgeren aktivt red-
skab i beskæftigelsesindsatsen.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3 til L 209.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


L 209 - Svar på spørgsmål 3.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L209/spm/6/svar/1574940/2046916.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
15. april 2019
J.nr. 2018-5657
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Leif Lahn (S)
leif.jensen@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af stillet følgende spørgsmål nr. 3 (L 209 – bilag
), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn (S).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at der i lovforslagets bemærkninger
pkt. 2.8.2.1 side 74, står følgende: ”Forslaget medfører, at egentlige afgørelser, som
kræver specifik vejledning fx ved afgivelse af tilbud, skal sendes med digital post
til personen. Det betyder, at sagsbehandleren ikke kan bruge ”Min Plan” som en
afgørelse”, herunder hvordan dette forslag er kommet ind i lovforslaget? I svaret
bedes ministeren ligeledes besvare følgende spørgsmål:
 Betyder forslaget, at borgere fremadrettet både skal orientere sig i ”Min Plan”
og e-Boks, hvor de tidligere udelukkende har skullet orientere sig i ”Min Plan”,
der har indeholdt alle væsentlige vejledninger og afgørelser?
 Vurderer ministeren, at forslaget lever op til lovforslagets formål om at skabe en
forenklet og gennemskuelig beskæftigelsesindsats?
 Hvilke administrative og økonomiske konsekvenser har forslaget, herunder om-
fanget af udgifterne for kommuner, der fremover skal udarbejde og afsende
breve til e-Boks m.v.?
 I hvilken politisk aftale (med eksplicit henvisning til tekst) er der fundet politisk
flertal for at gennemføre den pågældende ændring? ”
Svar:
Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats indeholder som bekendt et initiativ
om, at alle, der modtager en indsats i jobcentret, skal modtage Min Plan digitalt på
Jobnet. Af samme initiativ fremgår det også, at Min Plan skal fornyes, så den un-
derstøtter borgerens aktive deltagelse i egen sag.
I udmøntningen af aftalen er der – i samråd med aftalepartierne – truffet nogle
konkrete beslutninger i tråd med aftalens intentioner. Det er blandt andet besluttet,
at Min Plan ikke skal bruges som en afgørelse.
Udformningen har den klare fordel, at information om mål, aftaler angående ind-
sats og opfølgningen herpå, som vil fremgå af Min Plan, ikke bliver forstyrret af
tunge juridiske tekster med fokus på eventuelle sanktioner som følge af, at borge-
ren ikke deltager i forløbet som aftalt. Således vil beskæftigelsessystemet – i lighed
med andre forvaltningsmyndigheder – bruge e-Boks til at kommunikere vigtig juri-
disk information til borgerne.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 209 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
2
For de målgrupper, der som noget nyt får pligt til at modtage Min Plan digitalt på
Jobnet, er der allerede i dag pligt til at sende en afgørelse særskilt ved siden af Min
Plan. En lang række kommuner anvender derfor allerede i vid udstrækning e-Boks
til at sende afgørelser, og kommunernes sagsbehandlingssystemer kan i dag sende
afgørelser til e-Boks.
Det er alene dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst
uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der efter gældende regler ikke har
krav på at få en afgørelse særskilt ved siden af Min Plan.
Jeg vil også gerne understrege at det er kommuner og a-kasser, der har ansvaret for
at vejlede borgere i forbindelse med afgivelse af tilbud. De bør derfor også have
ansvaret for de it-systemer, der skal understøtte den konkrete sagsbehandling.
Ændringen harmonerer desuden med Aftale om mere enkle og skærpede sanktio-
ner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger, som ligeledes forventes at
træde i kraft 1. januar 2020. Aftalen forenkler kommunernes vejledningsforpligtel-
se i forhold til modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.
Jeg har naturligvis en forståelse for, at ændringer i statslige it-systemer kan have
betydning for administrationen i landets jobcentre og a-kasser. Derfor vil vi, som
det også fremgår af høringsnotatet, bruge den udskudte ikrafttrædelse af lovforsla-
get til grundigt at drøfte den konkrete udmøntning med KL og DAK.
Som det fremgår af bemærkningerne, skal de samlede økonomiske konsekvenser af
lovforslaget efter sædvanlig praksis forhandles med de kommunale parter.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen