L 209 - svar på spm. 7 om, at a-kassen fremover ikke kan sanktionere et ledigt medlem, hvis kommunen ikke har sendt et brev til medlemmet om, hvad medlemmet er forpligtet til, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


L 209 - Svar på spørgsmål 7.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L209/spm/7/svar/1574939/2046912.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
15. april 2019
J.nr. 2018-5657
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Finn Sørensen (EL)
lov@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. april 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 7
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 7:
”Er ministeren enig i, at a-kassen fremover ikke kan sanktionere et ledigt medlem,
hvis kommunen ikke har sendt et brev til medlemmet om, hvad medlemmet er for-
pligtet til, herunder fx at selvbooke en samtale inden for en frist, søge konkrete, på-
lagte job eller deltage i en aktiv indsats, fx uddannelse eller praktik? Kan ministe-
ren i forlængelse heraf bekræfte, at det fremover er lige meget, hvad der er registre-
ret i ”Min Plan”, fordi det alene er brevet, der forpligter borgeren? I svaret bedes
ministeren ligeledes bekræfte, at det i dag er tilstrækkeligt for kommunen, at borge-
rens forpligtelser m.v. er registreret i ”Min Plan”. ”
Svar:
Jeg er ikke enig i, at arbejdsløshedskassen fremover ikke kan sanktionere et med-
lem, uden at jobcenteret har sendt et brev om, hvad medlemmet er forpligtet til. Det
er arbejdsløshedskassen, der har den primære vejledningspligt over for sine med-
lemmer. Det skyldes, at det er arbejdsløshedskassen, der udbetaler dagpenge og
træffer afgørelse om manglende rådighed og sanktioner, herunder ved manglende
overholdelse af medlemmets pligter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Arbejdsløshedskassen har i forbindelse med, at medlemmet melder sig ledigt, og
senere ved eventuel indplacering i en ny dagpengeperiode, pligt til at vejlede sine
medlemmer om deres rettigheder og pligter. Arbejdsløshedskassen skal bl.a. vejle-
de sine medlemmer om digitale pligter på Jobnet, herunder om pligten til at have et
godkendt og søgbart cv på Jobnet, og om pligten til selv at booke jobsamtaler med
jobcenteret. Arbejdsløshedskassen skal fx også vejlede medlemmet om, at med-
lemmet skal deltage i jobsamtaler og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og overholde de aftaler om jobsøgning, som medlemmet indgår med job-
centeret. Arbejdsløshedskassen skal ved cv-samtalen sikre sig, at medlemmet har
gjort sig bekendt med denne vejledning.
Overholder medlemmet ikke de pligter, som vedkommende er blevet pålagt, fx i
form af at søge relevante, konkrete job pålagt af jobcenteret eller deltage i tilbud,
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 209 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
2
giver jobcenteret besked til arbejdsløshedskassen, som herefter vurderer medlem-
mets rådighed og eventuelt træffer afgørelse om dagpengemæssige konsekvenser.
Booker et medlem ikke en jobsamtale inden for fristen til selvbooking, bliver med-
lemmet afmeldt fra jobcenteret og får samtidig besked om, at personen er afmeldt,
og at personen ikke kan få udbetalt dagpenge uden at være tilmeldt som jobsøgen-
de. Dette skal a-kassen også vejlede medlemmet om i forbindelse med den oven-
nævnte vejledning.
Det er korrekt, at jobcenteret i dag kan afgive tilbud, fx om virksomhedspraktik,
via Min Plan. Dette gør imidlertid Min Plan meget tung at arbejde med og for med-
lemmet at læse, da Min Plan i så fald skal indeholde begrundelse, regelhenvisning,
vejledning om pligter og klageregler. Som det er oplyst for mig, er det heller ikke
alle kommuner, der afgiver tilbud via Min Plan.
Når jobcenteret fremover skal afgive et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, fx virksomhedspraktik, skal jobcenteret sende afgørelsen herom til borge-
rens e-Boks. Jobcenteret udarbejder eller opdaterer samtidig Min Plan, hvor tilbud-
det fremgår.
Det fremgår af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at Min Plan skal
fornys, så den understøtter borgerens aktive deltagelse i egen sag, dvs. bliver lettere
at bruge. Intentionen er, at Min Plan fremover skal fungere som et brugervenligt
værktøj for borgeren til på en nem og overskuelig måde at danne sig et overblik
over sit eget forløb, og hvad der er planlagt at skulle ske. Derfor er jeg heller ikke
enig i, at det er ”lige meget”, hvad der fremgår af Min Plan, selv om den fremover
ikke skal indeholde afgørelser, vejledning m.v.
Endelig vil jeg henvise til mit svar på L 209 – spørgsmål 3.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


L 209 - Svar på spørgsmål 3.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L209/spm/7/svar/1574939/2046913.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
15. april 2019
J.nr. 2018-5657
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Leif Lahn (S)
leif.jensen@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af stillet følgende spørgsmål nr. 3 (L 209 – bilag
), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn (S).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at der i lovforslagets bemærkninger
pkt. 2.8.2.1 side 74, står følgende: ”Forslaget medfører, at egentlige afgørelser, som
kræver specifik vejledning fx ved afgivelse af tilbud, skal sendes med digital post
til personen. Det betyder, at sagsbehandleren ikke kan bruge ”Min Plan” som en
afgørelse”, herunder hvordan dette forslag er kommet ind i lovforslaget? I svaret
bedes ministeren ligeledes besvare følgende spørgsmål:
 Betyder forslaget, at borgere fremadrettet både skal orientere sig i ”Min Plan”
og e-Boks, hvor de tidligere udelukkende har skullet orientere sig i ”Min Plan”,
der har indeholdt alle væsentlige vejledninger og afgørelser?
 Vurderer ministeren, at forslaget lever op til lovforslagets formål om at skabe en
forenklet og gennemskuelig beskæftigelsesindsats?
 Hvilke administrative og økonomiske konsekvenser har forslaget, herunder om-
fanget af udgifterne for kommuner, der fremover skal udarbejde og afsende
breve til e-Boks m.v.?
 I hvilken politisk aftale (med eksplicit henvisning til tekst) er der fundet politisk
flertal for at gennemføre den pågældende ændring? ”
Svar:
Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats indeholder som bekendt et initiativ
om, at alle, der modtager en indsats i jobcentret, skal modtage Min Plan digitalt på
Jobnet. Af samme initiativ fremgår det også, at Min Plan skal fornyes, så den un-
derstøtter borgerens aktive deltagelse i egen sag.
I udmøntningen af aftalen er der – i samråd med aftalepartierne – truffet nogle
konkrete beslutninger i tråd med aftalens intentioner. Det er blandt andet besluttet,
at Min Plan ikke skal bruges som en afgørelse.
Udformningen har den klare fordel, at information om mål, aftaler angående ind-
sats og opfølgningen herpå, som vil fremgå af Min Plan, ikke bliver forstyrret af
tunge juridiske tekster med fokus på eventuelle sanktioner som følge af, at borge-
ren ikke deltager i forløbet som aftalt. Således vil beskæftigelsessystemet – i lighed
med andre forvaltningsmyndigheder – bruge e-Boks til at kommunikere vigtig juri-
disk information til borgerne.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 209 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
2
For de målgrupper, der som noget nyt får pligt til at modtage Min Plan digitalt på
Jobnet, er der allerede i dag pligt til at sende en afgørelse særskilt ved siden af Min
Plan. En lang række kommuner anvender derfor allerede i vid udstrækning e-Boks
til at sende afgørelser, og kommunernes sagsbehandlingssystemer kan i dag sende
afgørelser til e-Boks.
Det er alene dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst
uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der efter gældende regler ikke har
krav på at få en afgørelse særskilt ved siden af Min Plan.
Jeg vil også gerne understrege at det er kommuner og a-kasser, der har ansvaret for
at vejlede borgere i forbindelse med afgivelse af tilbud. De bør derfor også have
ansvaret for de it-systemer, der skal understøtte den konkrete sagsbehandling.
Ændringen harmonerer desuden med Aftale om mere enkle og skærpede sanktio-
ner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger, som ligeledes forventes at
træde i kraft 1. januar 2020. Aftalen forenkler kommunernes vejledningsforpligtel-
se i forhold til modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.
Jeg har naturligvis en forståelse for, at ændringer i statslige it-systemer kan have
betydning for administrationen i landets jobcentre og a-kasser. Derfor vil vi, som
det også fremgår af høringsnotatet, bruge den udskudte ikrafttrædelse af lovforsla-
get til grundigt at drøfte den konkrete udmøntning med KL og DAK.
Som det fremgår af bemærkningerne, skal de samlede økonomiske konsekvenser af
lovforslaget efter sædvanlig praksis forhandles med de kommunale parter.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen