L 209 - svar på spm. 2 om at kommentere på resultaterne af det finske forsøg med borgerløn, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
15. april 2019
J.nr. 2018-5657
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Torsten Gejl (Alternativet)
Torsten.Gejl@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. april 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 2
(L 209 – spørgsmål 2), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren kommentere på resultaterne af det finske forsøg med borgerløn,
herunder at testpersonerne i lige så høj grad var i beskæftigelse som kontrolgrup-
pen, og at testpersonerne havde færre stresssymptomer, færre problemer med at
koncentrere sig og færre sundhedsproblemer end kontrolgruppen?”
Svar:
Finland igangsatte i januar 2017 og frem til december 2018 et eksperiment med
borgerløn. Dette med henblik på at styrke vidensgrundlaget i forhold til, om frita-
gelse af ledige fra aktivering og rådighed samt øget økonomisk incitament til at ar-
bejde vil øge deltagelsen på arbejdsmarkedet.
For nuværende er data og resultater kun tilgængelige for det første år.
Op til eksperimentets start blev det i Finland diskuteret, hvilken model for borger-
løn man ønskede at implementere. Det blev besluttet at gennemføre en model, hvor
ydelsesniveauet blev fastsat til det samme niveau, som ikke-forsikrede ledige kun-
ne få i ydelse. Ydelsesniveauet for den finske borgerløn er markant lavere, end de
satser, der gælder for flertallet af overførselsmodtagere i Danmark.
Testgruppen blev udvalgt fra en gruppe bestående af 175.000 ikke-forsikrede ledi-
ge. 2.000 personer blev udvalgt til at indgå i testgruppen, og denne gruppe bliver
sammenlignet med 173.000 personer i kontrolgruppen, jf. boks 1 neden for.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 209 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Boks 1
Udvælgelse til eksperiment om borgerløn i Finland
Kilde: The Basic Income Experiment 2017-2018 in Finland, Preliminary Results (Ministry of social Affairs and Health,
Finland
Testgruppen fik en ydelse svarende til den ydelse, de tidligere fik, men blev fritaget
fra krav om aktivering og om at stå til rådighed. Derudover gav borgerlønnen langt
større økonomisk gevinst, hvis borgeren arbejdede i et job eller småjob ved siden af
sin ydelse, sammenlignet med kontrolgruppen, da testgruppen ikke blev modregnet
i deres borgerløn.
Borgere, der ved forsøgets start var i beskæftigelse, deltog ikke i eksperimentet, og
dermed viser forsøget ikke noget om, hvorvidt de personer, der får tilbudt borger-
løn, er mere tilbøjelige til at skifte deres arbejde ud med borgerløn eller ændre i de-
res arbejdstid.
De foreløbige resultater af det finske eksperiment
Den foreløbige analyse ser på en række parametre, herunder antal dage i beskæfti-
gelse, indkomst fra beskæftigelse, selvvurderet helbred og stressniveau, evne til at
koncentrere sig, tiltro til egen fremtid og finansielle situation, samt nogle parametre
om tillid til det retslige system, andre mennesker og politikere, om beskæftigelses-
systemet er for bureaukratisk samt evne til at påvirke samfundsproblemstillinger.
Parametrene omkring helbred, trivsel mv. er kun målt i slutningen af forsøget.
175.000 ledige mellem
25-58 år*
*Ekskl. personer, som er ledige sfa. midlertidige forhold
2.000 ledige:
Udvalgt til ”borgerløn”
 Ingen krav om rådighed eller ak-
tivering
 Større økonomisk incitament til
beskæftigelse
 Samme ydelsesniveau som før
173.000 ledige:
Kontrolgruppe med samme sociale
ydelsesniveau som før
3
Resultater for beskæftigelse og arbejdsindtægter
De foreløbige resultater for 2017 viser, at testgruppen havde samme beskæftigel-
sesomfang sammenlignet med kontrolgruppen. Derudover modtog de to grupper
det samme i lønindtægter og indkomst fra selvstændig virksomhed, hvorfor der hel-
ler ikke blev observeret nogen indkomsteffekter af forsøget. Dette resultat er inte-
ressant, fordi testgruppen fik meget større økonomisk gevinst, ved at arbejde ved
siden af ydelsen, sammenlignet med kontrolgruppen.
Resultaterne skal ses i lyset af, at personerne i testgruppen både fik øget deres øko-
nomiske incitament til beskæftigelse og blev fritaget fra krav om aktivering og om
at stå til rådighed. Der er i evalueringen ikke skelnet mellem de forskellige elemen-
ter. Det er således ikke muligt at sige noget om, hvad effekterne ville have været,
hvis f.eks. den aktive indsats var blevet fastholdt i forbindelse med borgerlønnen.
Resultater for trivsel
Resultaterne for de øvrige parametre viser, at testgruppen rapporterede bedre hel-
bred, mindre stress og havde større tiltro til deres egen fremtid. Herudover opleve-
de testgruppen også større økonomisk trivsel, mindre grad af bureaukrati i beskæf-
tigelsessystemet, større evne til at påvirke samfundsforhold samt større tillid til an-
dre mennesker, det retlige system og politikere. Forskerne understreger, at disse re-
sultater ikke kan tolkes som kausale, men derimod som første indikationer.
Opmærksomhedspunkter ved eksperimentet
En større del af personerne i testgruppen, der var udvalgt til borgerløn, valgte selv
at fortsætte med at modtage den ydelse, de kom fra. Dette skyldtes sandsynligvis,
at personerne her kunne fortsætte med at modtage børnetilskud, mens dette ikke
var muligt ved siden af borgerlønnen. Dette medfører et metodisk problem, da det
bliver svært at vurdere betydningen af borgerlønnen. De borgere, der blev udvalgt
til testgruppen, men som valgte at forblive på den ydelse, de kom fra, er i evalue-
ringen således blevet betragtet som personer, der modtager borgerløn.
Derudover blev der ikke foretaget målinger af trivsel, helbred mv. før eksperimen-
tets start. Dermed er det svært at konkludere, om testgruppens større grad af trivsel
skyldes eksperimentet, eller om det også var tilfældet inden forsøgets start.
Det skal ligeledes bemærkes, at der i evalueringen ikke ses på udgifterne til ekspe-
rimentet. Generelt er det en vigtig parameter i en evaluering som det finske ekspe-
riment at sammenholde effekter og udgifter. Eksempelvis er der udgifter forbundet
med at fjerne modregningen, når personerne i testgruppen arbejder ved siden af
borgerlønnen. Disse omkostninger ville være endnu højere, hvis borgerlønnen blev
udvidet til også at dække borgere, der allerede er i arbejde.
Der er således en række opmærksomhedspunkter vedrørende eksperimentet, der
gør det vanskeligt at evaluere de faktiske virkninger af den midlertidige borgerløn i
Finland.
Jeg ser naturligvis frem til starten af 2020, hvor alle resultater fra det finske forsøg
ligger klar.
4
Umiddelbart opfatter jeg dog ikke basisydelser – eller borgerløn – som en model,
der passer ind i en dansk kontekst, hvor der er bred enighed om, at ret og pligt går
hånd i hånd.
Regeringen drøftede basisydelser i forbindelse med det 5. møde i Disruptionrådet,
hvor det stod klart, at der er et stort dilemma indlejret i et sådant forslag i Danmark.
Hvis alle skulle have én og samme ydelse, bliver den enten så lav, at man ikke kan
leve af den, hvorfor den ikke kan erstatte de øvrige indkomsterstattende ydelser.
Eller også vil basisydelsen blive så høj, at den bliver meget dyr at gennemføre og
desuden vil skade arbejdsudbuddet.
Samtidig hæfter jeg mig ved, at der foreløbigt hverken er konstateret positive be-
skæftigelseseffekter eller positive indkomsteffekter af det finske forsøg med bor-
gerløn.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen