KIU alm. del - svar på spm. 29 om, hvordan og hvor tæt man undersøger trossamfunds vedtægter dels i forbindelse med et trossamfunds ansøgning om anerkendelse dels i det løbende tilsyn, fra kirkeministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KIU alm. del (Spørgsmål 29)
Aktører:
KIU alm. del - svar på spørgsmål 29-1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/KIU/spm/29/svar/1574243/2045671.pdf
Kirkeudvalget har ved brev af 15. marts 2019 (KIU alm. del – spørgsmål 29) bedt om min besvarelse af spørgsmål: ”Vil ministeren i forlængelse af samrådet om interne forhold i trossamfund, jf. KIU alm. del – samrådsspørgsmål C-E, redegøre for, hvordan og hvor tæt man undersøger trossamfunds vedtægter dels i forbindelse med et trossamfunds ansøgning om anerkendelse dels i det løbende tilsyn? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om man løbende går i dialog med et trossamfund, hvis der er behov for ændringer af vedtægterne for at kunne opnå eller fastholde status som anerkendt trossamfund.” Svar: Når et trossamfund anmoder om anerkendelse, skal anmodningen bl.a. inde- holde trossamfundets vedtægter. Det følger af § 7, stk. 2, nr. 3, i lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden for folkekirken (trossamfundsloven). Vedtægterne udgør et centralt element i den sag, som indledes, når et trossam- fund anmoder om anerkendelse, hvor det bl.a. påses, at der er tale om et egent- ligt trossamfund, at trossamfundet opfylder kravet om, at der ikke opfordres til eller foretages noget der strider mod lovgivningen, at trossamfundet sikrer medlemmerne fri adgang til at ind- og udmelde sig, og at trossamfundet har en fast struktur. Når trossamfundet er blevet anerkendt, skal trossamfundets vedtægter være offentligt tilgængelige i Trossamfundsregistret. Det følger af § 10, nr. 3, jf. § 12 i bekendtgørelse nr. 1283 af 15. november 2018 om Trossamfundsregistret. Allerede anerkendte trossamfund er forpligtet til at give oplysninger til Tros- samfundsregistret om ændringer i trossamfundets vedtægter. Det følger af trossamfundslovens § 20, stk. 1, og den nævnte bekendtgørelses § 13, stk. 1. Trossamfundets nye vedtægter bliver først offentligt tilgængelige på Trossam- fundsregistrets hjemmeside, når vedtægternes overensstemmelse med tros- samfundsloven er påset af Kirkeministeriet. Hvis et trossamfunds vedtægter ikke ses at være i overensstemmelse med tros- samfundsloven, vil Kirkeministeriet gå i dialog med trossamfundet. Det er ikke unormalt, at der som led i en anerkendelsessag er en løbende dialog med et an- søgende trossamfund f.eks. med henblik på afklaring af spørgsmål i relation til vedtægter mv. Kirkeministeriet er i øvrigt som en del af det løbende tilsyn forpligtet til hvert tredje år at indkalde oplysninger fra alle anerkendte trossamfund om, hvorvidt der er sket ændringer i bl.a. vedtægterne. Dette følger af trossamfundslovens § 20, stk. 2, og den nævnte bekendtgørelses § 14. Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Akt nr.: 47191 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 12. april 2019 Folketingets Kirkeudvalg lov@ft.dk Kirkeudvalget 2018-19 KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 29 Offentligt Akt nr.: Side 2 Mette Bock / Christian Stigel