Svar på spm. nr. S 764: Mener ministeren, at en så vidtgående beslutning som at udvide skyde- og øvelsesterrænet ved Oksbøl Kaserne, som kan medføre negative konsekvenser for natur og miljø, kan træffes uden en forudgående konsekvensanalyse for miljøet?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Til: Jakob Ellemann-Jensen
- Minister: miljø- og fødevareministeren
- Spørger: Troels Ravn
Svar på spm. S 764.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/S764/svar/1574057/2045272.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 11. april 2019 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 764 stillet den 8. april 2019 af Troels Ravn (S). Spørgsmål nr. S 764 ”Mener ministeren, at en så vidtgående beslutning som at udvide skyde- og øvelsesterrænet ved Oksbøl Kaserne, som kan medføre negative konsekvenser for natur og miljø, kan træffes uden en forudgående konsekvensanalyse for miljøet?” Svar Aftalen mellem Forsvarsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet om brug af Miljø- og Fødevareministeriets arealer ved Oksbøl fastlægger hvilke arealer, Forsvaret har adgang til, og i hvilket antal dage. Forsvaret skal fortsat indhente alle fornødne tilladelser til de enkelte aktiviteter på arealerne, herunder alle lovpligtige tilladelser og dispensationer efter miljø- og naturlovgivning. Jeg kan endvidere henvise til forsvarsministerens besvarelse af spørgsmål S 715. Jakob Ellemann-Jensen / Charlotte Brøndum ./. 2018-19 S 764 endeligt svar Offentligt
Svar på 715 om Forsvarets brug af Oksbøl-området.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/S764/svar/1574057/2045273.pdf
Dato: 5. april 2019 FORSVARSMINISTEREN Holmens Kanal 9 1060 København K Enhed: PIM Sagsnr.: 2019/8950066 Dok.nr.: 8950066 Bilag: Ingen Tlf.: 728 10000 Fax: 728 10300 E-mail: fmn@fmn.dk www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 Side 1 af 1 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Troels Ravn (S) har den 28. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 715, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 715: Er ministeren enig i, at Varde Kommune og borgerne omkring Oksbøl Kaserne burde have været inddraget forud for aftalen mellem Natursty- relsen og Forsvaret om udvidelsen af skyde- og øvelsesterrænet ved Oksbøl Kaserne. Svar: Forsvarsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet har indgået en aftale, der regulerer Forsvarets adgang til Miljø- og Fødevareministeri- ets arealer i et antal dage om året i Oksbøl-området i forbindelse med uddannelses-, trænings- og øvelsesaktiviteter. Aftalen erstatter en tidligere indgået ”Overenskomst mellem Forsvars- kommandoen og Skove- og Naturstyrelsen om Forsvarsministeriets benyttelse af Oxbøl Statsskovdistrikts arealer af 5. november 2003”. Denne overenskomst gav Forsvaret mulighed for at benytte Natursty- relsens arealer efter forudgående aftale i hvert enkelt tilfælde. Med den nye aftale er vilkårene for brug af arealerne i et antal dage om året aftalt på forhånd mellem Forsvarsministeriet og Miljø- og Fødevaremi- nisteriet, hvilket bl.a. letter planlægningen af Forsvarets uddannelses-, trænings- og øvelsesvirksomhed. I forlængelse af aftalens indgåelse – og som anført i bilag til aftalen – har Forsvarsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet iværksat et arbejde med henblik på etablering af veje/spor samt proces for ind- hentning af de fornødne tilladelser og dispensationer. Varde Kommune og borgerne omkring Oksbøl Kaserne vil blive inddra- get i dette arbejde bl.a. ved afholdelse af borgermøder. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen 2018-19 S 764 endeligt svar Offentligt