B 120 - svar på spm. 1 om at sende kopi af den af ministeren under 1. behandling omtalte korrespondance med RED Safehouse, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/1
10. april 2019
Analysekontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 5873
Akt-id 705400
Ligestillingsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Ligestillingsudvalget har den 8. april 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (B 120)
efter ønske fra Rogger Courage Matthiesen (ALT) til udlændinge- og integrations-
ministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren sende udvalget kopi af den af ministeren under 1. behandling
omtalte korrespondance med RED Safehouse?
Svar:
Hermed oversendes efter aftale med RED Center mod æresrelaterede konflikter
(RED) det materiale, som RED sendte til ministeriet forud for 1. behandlingen den
2. april 2019. RED har desuden oplyst, at de gerne stiller sig til disposition for en
eventuel uddybning af materialet.
Inger Støjberg
/
Henrik Kyvsgaard
Ligestillingsudvalget 2018-19
B 120 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt


1
RED Center mod æresrelaterede konflikter, 15. marts 2019
Bidrag til besvarelse af Beslutningsforslag 120 – RED Safehouse
RED Center – en Rådgivning og to Safehouses med tilhørende overgangsboliger (i alt 38 Safehouse
pladser og 21 overgangsboliger). RED center arbejder med mennesker i æresrelaterede konflikter i
en forebyggende, intervenerende og opfølgende fase. Æresrelaterede konflikter tager afsæt i vold
i familien i forskellige afskygninger. Dette afsnit vil introducere arbejdet på RED Safehouse.
RED Safehouse er en §§ 109, 110 og 66 institution, der modtager unge kvinder, mænd og par
mellem 16 og 30 år udsat for en æresrelateret konflikt. Hovedindsatsområder er Sikkerhed og
Selvstændighed. Der arbejdes i et rehabiliterende forløb ud fra en empowerment tilgang.
Relationsarbejde er et afgørende element, hvor anerkendelse (kommunikation) og omsorg
(nærvær, krav, kommunikation og kompetenceløft) går hånd i hånd.
Struktur: Hver ung får tildelt et kontaktpersonsteam, der laver løbende opfølgningssamtaler,
traumeindsats (nattevagter med særlig fokus for beroligende metoder, screening hos psykolog).
Derudover kan der iværksættes opfølgende samtaler hos psykolog og SE/kropsterapeut),
dagsprogram og selvstændighedstræning, støtte til arbejde og uddannelse, overgangsboliger som
en mulig overgang til egen bolig.
Metoder og redskaber:
 Patriark, en svensk erfaringsbaseret manual i risikovurdering: konflikt, historik,
familiemønstre og sårbarhedsfaktorer.
 Genogram, dels supplement til Patriark for at skabe et visuelt overblik over familien,
genrationel indflydelse, personer og lokaliteter der skal undgås. Dels overblik over
ressourcepersoner i familien.
 Samtaletræet, narrativ samtaleform med fokus identificering af den unges værdier,
skelsættende begivenheder, betydningsfulde mennesker, bedrifter, udfordringer og
kompetencer.
 Kulturagrammet og intersektionalitetsperspektivet – have øje for nuancerne i den unges liv,
historie og baggrund for konflikt.
 MOD dagbog app, fokus på overblik over dagligdag, konflikt, sikkerhed og muligheder.
 Motiverende samtale og Mentalisering – Arbejde kognitivt og målrettet med
adfærdsmæssige udfordringer, som den unge oplever problematisk for selvstændiggørelse.
Arbejde psykodynamisk med den unge omkring forståelse af egne og andres mentale
tilstande i forbindelse med forklaring af adfærd.
Hvordan arbejder vi med LGBTQ personer på RED Safehouse:
I vores socialpædagogiske tilgang bruger vi erfaringerne fra forløb med LGBTQ unge igennem
årene.
Ligestillingsudvalget 2018-19
B 120 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Vores fokus for REDs samlede målgruppe er at forstå og anerkende hinandens forskelligheder og
give anerkendelse i forhold til krop, køn, seksualitet, religion, påklædning mm.
Vi er særlig opmærksomme på marginalisering og stempling af de, som ikke passer ind i de
traditionelle rammer og forventninger.
For den samlede målgruppe (de minoritetsetniske) på RED Safehouse er der tale om unge, der er
opvokset med strenge kønsnormer, derfor tilrettelægger vi jævnligt i dagsprogrammet særlige
filmvisninger og eller drøftelser og diskussioner om køn og identitet. Det kunne være aktuelle
emner som f.eks. diskussionen om kønsneutrale lyskryds.
Vi gør en del ud af at møde den enkelte med åbenhed, respekt og anerkendelse. Og tager
udgangspunkt i den unges behov og ønsker. Vores fokus er, at møde de unge som dem de gerne
vil være, og derfor spørger vi f.eks. altid til hvilken tiltaleform den unge ønsker sig.
Vi genkender ikke en beskrivelse af, at vi som krisecenter er målrettet heteroseksuelle personer,
og at vores rådgivning og vejledning skulle tage udgangspunkt i dette. F.eks. har vi på vores
krisecentre ikke kønsspecifikke toiletter. Vores rådgivning tager udgangspunkt i den enkeltes
ønsker og behov uagtet køn og identitet.
Vi ge ke der heller ikke Sa aahs påsta d o , at de u ge LGBTQ perso er gru dlægge de ”sidder
i ska et” u der deres ophold på krise e tre, a giveligt af frygt for repressalier. Vores oplevelse er
snarere helt modsat, Vi oplever, at de unge som kommer på RED og ikke har kunnet udleve deres
seksualitet tidligere, netop får en mulighed her. Det fremgår også af flere brugerevalueringer.
Det er generelt RED Safehouse oplevelse, at vi er lykkedes med at give LGBTQ unge et godt og
udbytterigt forløb på RED Safehouse. Hvilket de fleste brugerevalueringer også peger på. Se
vedhæftet opsamlinger fra brugerevalueringen.
Vi oplever at de unge LGBTQ personer er meget vellidte unge i huset. De kan dog ind imellem
mødes med stor skepsis af nogle beboere. Som sagt er den samlede målgruppe unge, der er
opvokset med strenge kønsnormer og som har levet isoleret og uden kontakt med
mangfoldigheden i samfundet. Heldigvis har de fag professionelle i vores beskyttede rammer
mulighed for at gribe ind over en sådan adfærd.
Vi anser det som en fornem og vigtigt opgave, at vise de unge, at selv om vi er forskellige og f.eks.
ikke deler samme seksualitet, så kan vi godt have mange andre ting til fælles. Vi har et mål om at
skabe et inkluderende og mangfoldig tilbud. Det er en læring og en integration, som er ekstrem
gavnlig for unge, der er vokset op med stereotype opfattelser af køn og seksualitet.
REDs overvejelser om oprettelse af et særligt krisecenter til LGBTQ minoritets personer
RED Safehouse er ikke fortalere for et separat krisecenter for LGBTQ minoritets unge. Det er efter
vores mening ikke mangfoldighed at fjerne LGBTQ minoriteter fra de miljøer, hvor der er en
3
koncentration af minoritetsetniske heteroseksuelle kvinder og mænd. Det er netop her, at vi har
muligheden for at anerkende forskelligheder og bygge bro. Vi fremmer ikke mangfoldighed og
forskellighed ved at lave en minoritet i minoriteten. Af Als Research nye undersøgelse om
maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling blandt minoritetsetniske mænd og kvinder,
fremgår det, at der er væsentlig forskel på hvad majoritets etniske mænd og kvinder svarer, og
hvad de minoritets etniske svarer. Mens de majoritets etniske mænd og kvinder i høj grad er enige
i, at homoseksualitet bør være accepteret af samfundet, så er det kun 49 % af de minoritets
etniske mænd, og 58 % af de minoritets etniske kvinder, der er enige heri.
Der er et stykke arbejde at gøre for at ændre holdningen blandt de minoritetsetniske mænd og
kvinder. Vi synes faktisk, at vi lykkedes med at ændre de minoritets unges holdning gennem det
samvær der foregår på tværs af køn og seksualitet.
RED II er netop blevet evalueret. Her har forskerne Anika Liversage og Helene Jepsen på baggrund
af 30 interviews udarbejdet en typologi af beboerne på RED II i evalueringsperioden 2016-2018.
Type A er kategoriseret som unge med krise over seksuel identitet. I evalueringen er det primært
mandlige, homoseksuelle beboere. Det kunne også handle om fx transkønnethed.
Om denne type konkluderes det i evalueringen: ”På forskellig vis forlader disse u ge æ d deres
hjem og ender på REDII. Her bliver de i nogle tilfælde en ganske livlig del af beboergruppen, da de
for første gang i livet kan eksperimentere med påklædning, frisure og hårfarve uden at de frygt for
repressalier.”
Alternativer til oprettelse af krisecenter målrettet dobbeltminoritets LGBTQ- personer
Vi vil gerne medvirke til, at der kommer flere blade i tilbudsviften til unge LGBTQ personer, der må
flygte fra vold, kontrol og undertrykkelse, og vi vil gerne blive endnu dygtigere på denne
målgruppe.
Der er tale om en meget lille målgruppe, så vi tænker ikke at man skal bruge
kræfter e/ressour er e på tiltag, hvor der i forveje er ”slået døre i d”?
RED Center anbefaler, at man i stedet for at etablere et særskilt krisecenter til LGBTQ personer,
opretter 1-2 fagkonsulentstillinger med særlig viden/speciale om kønsidentitet og seksuel
orientering, mødomsproblematikker m.m.
Fagkonsulenterne skal kunne sparre med personalet på krisecentrene og opkvalificere den viden
som allerede eksisterer hos personalet på krisecentrene. De skal hjælpe personalet på
krisecentrene med metodiske redskaber til at nå målet om at skabe sikre, trygge, inkluderende og
mangfoldige tilbud på krisecentrene. Derudover skal konsulenterne være de unges
samtalepartnere, så det sikres, at de bliver forstået og hjulpet optimalt som dobbeltminoritets
LGBTQ person.
4
De særlige LGBTQ konsulenter kunne også have en generel opgave med at udbrede kendskabet til
køn og seksualitet for den samlede minoritetsetniske målgruppe på krisecentrene. Lave oplæg og
undervisning med fokus på at nedbryde de meget stereotype opfattelser af køn, seksualitet og
mødomsmyter generelt i den minoritetsetniske målgruppe på krisecentrene.
For at sikre, at også sikkerhedsperspektivet vedblivende fastholdes overfor en ekstrem udsat
målgruppe (dobbeltminoritets LGBTQ personer), kunne man overveje at de særlige fagkonsulenter
blev organiseret i de to RED Safehouse, der har den fornødne ekspertise omkring sikkerhed og
risici adfærd hos de unge i æresrelaterede konflikter.
Anita Johnson
RED Center mod æresrelaterede konflikter
RED Safehouse
5
Bilag 1 RED Rådgivning (tidligere Etnisk Ung)
Bidrag til besvarelse af Beslutningsforslag 120 – RED Rådgivning
RED Rådgivning har eksisteret siden 2002 og er en rådgivning med ekspertise indenfor æresrelaterede
konflikter. Rådgivningens målgruppe er unge, fagfolk og forældre, der er berørt af æresrelaterede
konflikter personligt eller professionelt. RED Rådgivning er finansieret af Ministeriet for Udlændinge og
Integration og hører under RED – Center mod æresrelaterede konflikter.
Statistik LGBTQ personer
Når RED Rådgivning modtager henvendelser fra minoritetsetniske LGBTQ personer er det på nuværende
tidspu kt ku uligt at afkrydse he ve delsesårsage ”ho oseksualitet” i vores statistiksyste .
Men rådgiverne bruger dog generelt denne kategori, når der er tale om LGBTQ-relaterede spørgsmål.
Herunder dilemmaer omkring seksualitet, kønsidentitet m.m.
RED Rådgivning har erfaring i at rådgive unge fra denne målgruppe, og som statistikken viser, har vi et
stigende antal henvendelser fra minoritetsetniske LGBTQ-personer.
I 2018 havde RED Rådgivning samlet 30 henvendelser i hotlinen og brevkassen tilsammen fra unge, voksne
og fagfolk hvor ”ho oseksualitet” lev krydset af so e af he ve delsesårsager e. Der var lidt flere
henvendelser fra/omkring drenge/mænd, end fra/omkring piger/kvinder.
I 2017 var tallet 27 henvendelser og 2016 var tallet 21 henvendelser. I alle årene var der lidt flere
henvendelser fra/omkring drenge og mænd.
Bemærk: henvendelser betyder ikke personer. Og én person kan godt have haft flere
problemstillinger/henvendelsesårsager i den samme henvendelse.
Hvordan arbejder vi med LGBTQ personer på i RED Rådgivning:
Vi oplever, at de problemer minoritetsetniske LGTBQ-personer henvender sig omkring i høj grad omhandler
deres sikkerhedssituation. Det kan være, at de frygter for, at deres seksualitet bliver offentligt kendt, og at
det vil medføre psykisk og fysisk vold, ensomhed, skam, skyld, ambivalente følelser for familien og frygten
for udstødelse, hvilket skaber generel dårlig trivsel i hverdagen. På den måde minder deres problemer
meget om de henvendelser, vi i øvrigt får i rådgivningen, fra andre unge og voksne berørt af æresrelaterede
konflikter.
Vores rådgivning til denne målgruppe tager udgangspunkt i de samme principper og værdier, som generelt
gør sig gældende for vores arbejde. Vi yder støttende samtaler og forløb, hvor vi først og fremmest
prioriterer deres sikkerhed, men også hvor vi gør os umage med at møde de unge/voksne, hvor de er, og
som de mennesker, de er.
Vi lægger vægt på at skabe overblik over deres ønsker, behov og drømme for fremtiden, og hvordan det
bedst muligt kan forenes med deres liv og deres sikkerhed. Det vil sige, at vi støtter dem i, at de ikke er
6
forkerte, og at det er naturligt og en rettighed, man har, at mennesker kan have en seksualitet, der ikke er
ligesom majoritetens.
Vi snakker om fordele og ulemper ved forskellige scenarier f. eks, hvis de overvejer ophold på et safehouse
eller et brud med familien. Derudover oplyser vi dem altid om Sabaah og LBGT Danmark arbejde og
muligheder for rådgivning og cafetilbud.
Generelt er RED Rådgivnings oplevelse, at der ikke er den store forskel på de behov minoritetsetniske,
LGBTQ-personer har, og de andre unge og voksne vi ellers møder i rådgivningen, hverken på kort eller langt
sigt. De har brug for at blive mødt, forstået, hørt og taget alvorligt, samt at kunne være i sikkerhed.
Nogle af de unge, vi har været i kontakt med, er også aktive i Sabaah, når de henvender sig til os. De
beskriver, at de er meget glade for netværket og den følelse af fællesskab de får her. Men vi har også
oplevet, at de ikke altid fortæller deres fulde historie til de andre i Sabaah. En refleksion i den forbindelse
kan være, at det er nemmere at fortælle sin historie, angst og bekymringer til en rådgiver i RED Rådgivning,
da de ved, at vi ikke bliver deres netværk, men er professionelle rådgivere.
REDs overvejelser om oprettelse af et særligt krisecenter til LGBTQ minoritets personer
RED Rådgivnings vurdering er, at minoritetsetniske LGBTQ-personer godt kan rummes på eksisterende
Safehouses, og at der kan være nogle fordele ved ikke at lave et særskilt safehouse. Det kan eventuelt være
med til gensidigt at reducere fordomme blandt LGBTQ-personer og hos de andre minoritetsetniske unge,
som opholder sig på et safehouse, og der er mulighed for, at der kan opstå venskaber på tværs. De unge er
alle i en situation, hvor de har brudt med familien og ønsker et liv med retten til at leve uden pres og trusler
og har på den baggrund noget til fælles.
Et særskilt safehouse for LGBTQ-personer ville også eksponere, hvad det er for nogle problematikker, de
unge har overfor deres netværk og verden omkring dem, måske inden de selv har været i en proces
omkring at springe ud.
Derudover kan et særskilt safehouse være med til at marginalisere LGBTQ-personer yderligere, både i det
omkringliggende samfund, men også i deres egen oplevelse. Som LGBTQ-person er man desværre også
nødt til at forholde sig til, at der fortsat er diskrimination i samfundet generelt, og det er ikke muligt at blive
afskærmet fra det. På et krisecenter, hvor man også møder unge med andre problematikker, kan man i
højere grad opleve folks reaktioner, hvis man f. eks vil udforske sin kønsidentitet og udtryk.
Vi er opmærksomme på, at der kan være ting omkring seksualitet og LGBTQ-personer, som vi ikke er
eksperter på, og dermed kan der kan være ting, vi overser og ikke har viden og forståelse for. Dermed er
det relevant, at der både eksisterer et tilbud som Sabaah og RED Rådgivning, og at vi samarbejder.
Derudover er en mulighed er, at der kan blive tilknyttet personer med særlig viden omkring LGBTQ-
personer på de eksisterende safehouses, som RED Rådgivning kunne trække på som sparringspartner og i
konkrete rådgivningsforløb.
7
Bilag 2 RED Safehouse
Brugerevalueringer 2016- 2018 LGBTQ unge ved fraflytning (12 unge)
Hvad fik du ud af dit ophold på RED:
 Personlig frihed og masser af mad
 Selvstændighed, udfoldelse af seksualitet
 Sikkerhed
 Jeg er blevet mere selvstændig
 Mit ophold på RED har gjort mig mere selvstændig og har gjort at jeg kan være sammen med min
kæreste
 Personlig udvikling
 Større indblik i minoritetsmiljøet, forbedrede mine huslige kundskaber (madlavning og rengøring)
 Ro
 Jeg fik et sikkert sted, at koble af
Hvad har du lært på RED:
 Være selvstændig, gøre rent og spare op
 At man ikke er alene og at flere er i samme situation som mig
 At tage mere ansvar for mig selv
 Jeg har lært at klare mig selv
 At bo med andre mennesker – gøre rent
 Personlig frihed og masser af mad
 Jeg har lært at passe på mig selv og at der stadig er mennesker der holder af mig
 Være selvstændig, gøre rent og spare op
 Mere modig – personlig udviklet meget klar til at tage opgør med forældrene. Giver meget plads
til folk
Hvordan tror du, du kan bruge det i din fremtid:
 Det bliver helt klart en del af min dagligdag
 At det har givet mig masser af erfaring
 Det bliver helt klart en del af min hverdag
 Grobund for selvstændighed
 Har lært at der findes mange komplicerede problemer og at kunne leve frit og uden andres mening
 At tage ansvar for mig selv
Hvad var godt på RED:
 Personalets tilgængelighed
 Mit team og nogle beboere
 At man har mere kontakt til personalet, hvor man føler sig tryg
8
 Sikkerheden og onsdagene med Jens. Jens er en rigtig dygtig pædagog og giver tryghed og
anerkendelse
 At jeg kunne få privatlivet til at fungere
 Sikkerheden og de ansatte var god til at være der for en, omsorg og beskyttelse
 I var de bedste pædagoger
 Gode og søde pædagoger og nye venskaber
Hvad var mindre godt på RED:
 Rengøring
 Kommunikationen
 Ikke noget som jeg oplevede på de 5 dage
 For meget disciplin og for mange regler
 Curfew omkring indgang og adgang til mad
 Man kan hurtigt blive påvirket af andres problemer, og det var lidt svært ikke at blive suget ind i
 Kritik fra andre beboere omkring min seksualitet
 Har ikke haft udviklingsmøde længe, føler at det er den unge der skal tage initiativ. Indsatsen skal
være mere opsøgende.
I hvor høj grad mener du, at du under opholdet på RED fik beskyttelse og sikkerhed:
Slet ikke: 0
I nogen grad: 0
I høj grad: (12 ud af 12) 100 %
I hvilken grad mener du, at opholdet på RED har givet dig større personlig frihed:
Slet ikke: 0
I nogen grad: (4 ud af 12)
I høj grad: (8 ud af 12)
I hvilken grad mener du, at opholdet på RED har gjort dig mere selvstændig:
Slet ikke: 0
I nogen grad: (5 ud af 12)
I høj grad: (7 ud af 12)
9
Bilag 3 Statistik LGBT+personer
Analyse af indskrivning af LGBT+personer på RED Safehouse periode 2011-2018
Indskrivninger efter køn på indskrivnings år:
Figur 1 Tabellen viser antal indskrivninger af mænd og kvinder pr. år.
3
1
3
4
1
2
1
2
1
1
6
1
2
0
2
4
6
8
10
12
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
kvinder
mænd
10
Indskrivninger kønsopdelt på indskrivnings år:
Figur 2 Tabellen viser antal indskrivninger af mænd og kvinder pr. år.
Antal indskrevne par kønsopdelt og årstal for indskrivning
Figur 3 Tabellen viser de par der var iblandt indskrivninger hvor begge parter blev indskrevet på RED Safehouse
0
1
2
3
4
5
6
7
8
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
mænd
kvinder
1
0 0
1
1
0 0
0
0,5
1
1,5
2
2,5
2012 2016 2017 2018
Kvinder
Mænd
11
Indskrevne fordelt på fødselsår, kønsopdelt:
Figur 4 Tabellen viser fødselsdato af de indskrevne på RED Safehouse, kønsopdelt i den beskrevne periode
0
1
0
2 2
1
2 2 2
4
1
0 0
1
1
0
2
1 1 1
2
0
1
0
1
2
3
4
5
6
7
1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Kvinder
Mænd
12
Figur 5 Figuren viser opholds tiden for de 28 indskrevne på RED Safehouse i den beskrevne periode
2
10
5
7
4
Opholdstid
> uge
1-4 uger
1-3 mdr.
3-6 mdr.
6-12 mdr.
12 < mdr.
13
Figur 6 Figuren viser hvor mange udskrivninger var planlagte
19
9
Planlagt udskrivning
Ja
Nej
14
Figur 7 Figuren viser hvor beboerne flyttede hen efter deres ophold på RED Safehouses krisecenter, udslusningsboliger mm.
7
11
3
4
2 1
Udskrevet til
Familie
Egen bolig
Ven
anden institution
ukendt
ikke udskrevet
15
Figur 8 Figuren viser hvor mange beboere der flyttede internt til f. eks. en overgangsbolig, inden udflytning fra RED Safehouse
10
18
Antal som efter end ophold på safehouse fik
tilbud om overgangsbolig:
Overgangsbolig
Direkte udskrevet efter ophold
på krisecenter
16
Grundlagsmateriale for analyse:
[Udeladt her af hensyn til diskretionering – oplysninger er personhenførbar]