B 93 - svar på spm. 1 om at inddrage fagpersoner i udarbejdelsen af det kommissorium, som skal danne baggrund for en udredning om de grønlandske børn, der blev sendt til Danmark som led i et socialt eksperiment i 1951, fra børne- og socialministeren
Tilhører sager:
Aktører:
GRU B 93 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B93/spm/1/svar/1573520/2044232.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.socialministeriet.dk Folketingets Grønlandsudvalg Folketingets Grønlandsudvalg har d. 14. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (B 93 – forslag til folketingsbeslutning om at give en officiel undskyldning til de 22 grønlandske børn, der var en del af grønlandseksperimentet i 1951) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA). Spørgsmål nr. 1: ”Den 27. februar 2019 meldte statsministeren og formanden for Naalakkersui- sut, at der skal udarbejdes et kommissorium, som skal danne baggrund for en historisk udredning om de grønlandske børn, der blev sendt til Danmark som led i et socialt eksperiment i 1951. Vil regeringen og Naalakkersuisut inddrage fagpersoner i udarbejdelsen af kommissoriet og i så fald ud fra hvilke kriterier? Hvornår forventer regeringen den historiske udredning er færdig, og hvad for- venter parterne at bruge udredningen til, når den er klar?” Svar: Jeg har i samarbejde med min grønlandske kollega, Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet, udarbejdet kommissoriet, som sætter rammerne for den historiske udredning. Det nærmere indhold af den historiske udredning, de faglige krav til de udfø- rende fagpersoner samt tidsrammen fremgår af kommissoriet, som jeg ved- lægger til orientering. Med venlig hilsen Mai Mercado Bilag: Bilag 1: Kommissorium – historisk udredning om de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951. Sagsnr. 2019 - 838 Doknr. 683774 Dato 10-04-2019 Grønlandsudvalget 2018-19 B 93 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Bilag 1, Kommissorium - historisk udredning om de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B93/spm/1/svar/1573520/2044233.pdf
Kommissorium – historisk udredning om de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951 Indledning Statsministeren og Formanden for Naalakkersuisut aftalte den 27. februar 2019 at bede børne- og socialministen og Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet om sammen at iværksætte en historisk udredning om det initiativ, hvor 22 grønlandske børn blev sendt til Danmark i 1951, og hvor de fleste af børnene senere blev anbragt på børnehjem i Nuuk. Børne- og socialministen har i samarbejde med Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet udarbejdet dette kommissorium, som sætter rammen for den historiske udredning. Indholdet af den historiske udredning Den historiske udredning har til formål at få belyst de historiske fakta om initiativet samt de menneskelige oplevelser og konsekvenser. Den historiske udredning skal søge at afdække følgende: Den historiske kontekst for initiativet. Overvejelser, beslutninger og handlinger fra involverende myndigheder, institutioner og organisationer: o i beslutningsforløbet, der ledte frem til initiativet o ved udvælgelsen af de pågældende børn, herunder kommunikationen med deres pårørende o under de pågældende børns ophold i Danmark fra 1951-52 o af betydning for de pågældende børn, der efterfølgende blev anbragt på børnehjem i Nuuk og frem til myndighedsalderen o for de pågældende børn, der blev adopteret o i forbindelse med initiativets afslutning, herunder hvorfor initiativet ikke gentages. Afdækning af børnenes ophold i Danmark og efterfølgende i Grønland, herunder: o livsforholdene i Danmark o livsforholdene på det nyoprettede børnehjem i Nuuk o det danske og grønlandske samfunds syn på de pågældende børn. Oplevelser og konsekvenser for de berørte børn, herunder gennem interviews med nulevende personer. Eventuelle andre relevante vinkler, der måtte opstå undervejs i arbejdet, og som forskerne ønsker at inddrage, afklares med Børne-og Socialministeriet og Departementet for Sociale anliggender og Justitsområdet. Organisering af den historiske udredning Den historiske udredning forestås af 2-3 fagpersoner. Der lægges vægt på, at fagpersonerne har publiceret historisk baseret forskning, samt at minimum én af fagpersonerne har indgående kendskab til Grønlands og evt. rigsfællesskabets historie. Grønlandsudvalget 2018-19 B 93 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Den historiske udredning skal bygge på fagpersonernes generelle viden, relevante historiske kilder samt interviews med nulevende personer, der var involveret i eller berørt af forløbet om de grønlandske børns flytning til Danmark. Det står fagpersonerne frit for at rådføre sig med relevante institutioner, organisationer mv. i forbindelse med udarbejdelsen af den historiske udredning. Iværksættelse af den historiske udredning Børne- og Socialministeriet udpeger i samarbejde med Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet, hvem der skal forestå udredningen og indgår ligeledes kontrakt med de pågældende. Det tilstræbes, at den historiske udredning senest afleveres til regeringen og Naalakkersuisut den 1. juni 2020 med henblik på efterfølgende offentliggørelse. ______________________________ Martha Abelsen Mai Mercado Naalakkersuisoq for Sundhed, Børne- og Socialminister Sociale Anliggender og Justitsområdet