L 150 - svar på spm. 1 om eksempler på situationer, hvor en nægtelse af udstedelse af dokumenter kan gennemføres over for personer omfattet af stk. 6, men ikke over for personer omfattet af stk. 5, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/3
10. april 2019
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 3116
Akt-id 666862
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L 150 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 til L 150:
Det fremgår af bemærkningernes punkt 2.3.1., at tærsklen for, hvornår mistanke
om misbrug kan føre til nægtelse af udstedelse af dokumenter, er højere efter
paragraf 39, stk. 6 end efter stk. 5. Vil ministeren give konkrete eksempler på
situationer, hvor en nægtelse kan gennemføres over for personer omfattet af stk.
6, men ikke over for personer omfattet af stk. 5?
Svar:
Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændringer af udlændingelovens § 39,
stk. 6, der blev indført ved lov nr. 122 af 26. februar 2018 om ændring af
udlændingeloven (Øget kontrol på udlændingeområdet).
Det fremgår af punkt 2.3.2. i forarbejderne til lov nr. 122 af 26. februar 2018, at
nægtelse af udstedelse af rejsedokumenter for flygtninge eller fremmedpas til
statsløse personer forudsætter, at der foreligger tvingende hensyn til den
nationale sikkerhed eller den offentlige orden.
Med udtrykket »den nationale sikkerhed« forstås især de interesser, der værnes
af straffelovens kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens
selvstændighed og sikkerhed) og kapitel 13 (Forbrydelser mod statsforfatningen
og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.).
Med udtrykket »den offentlige orden« sigtes til andre alvorlige forbrydelser end
dem, der er omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, som vil kunne true den
offentlige orden væsentligt, uden at der herved dog er fare for den nationale
sikkerhed.
Kriterierne for nægtelse af udstedelse af rejselegitimation er i overensstemmelse
med reglerne i flygtningekonventionen af 28. juli 1951 og konventionen af 28.
september 1954 om statsløse personers retsstilling. Det indebærer, at tærsklen
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
L 150 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2/3
for, hvornår mistanke om misbrug kan føre til nægtelse af udstedelse af
rejsedokumenter for flygtninge eller fremmedpas til statsløse personer, er højere
end ved nægtelse efter udlændingelovens § 39, stk. 5.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og
Integrationsministeriet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, der bl.a. har
oplyst følgende:
”Rejsedoku e t for flygt i ge og fre edpas udstedt til
statsløse personer vil alene kunne nægtes, hvis tvingende hensyn
til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger det,
jf. udlændingelovens § 39, stk. 6. Dette indebærer at tærsklen for,
hvornår mistanke om misbrug kan føre til nægtelse af udstedelse
af rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas til statsløse
personer, er højere end nægtelse af udstedelse af
rejselegitimation efter § 39, stk. 5, hvor det almindelighed vil være
tilstrækkeligt grundlag for en mistanke om misbrug, hvis en
udlænding to gange inden for en periode på fem år har fået
udstedt ny rejselegitimation med den begrundelse, at
rejselegitimationen er bortkommet.
Det vurderes således, at pasansøgeren skal have mistet adskillige
pas over en femårig periode, før Udlændingestyrelsen vil kunne
nægte at udstede ny rejselegitimation i medfør af § 39, stk. 6.
Udlændingestyrelsen har endnu ikke nægtet at udstede ny
rejselegitimation i medfør af udlændingelovens § 39, stk. 6, jf. stk.
5, alene under henvisning til, at udlændingen inden for en kortere
årrække har mistet flere pas. Styrelsen har imidlertid i 3 tilfælde i
perioden fra den 1. marts 2018, hvor lov nr. 122 af 26. februar
2018 trådte i kraft, til den 4. marts 2019 nægtet at udstede ny
rejselegitimation efter § 39, stk. 6, jf. stk. 5, i situationer, hvor
pasindehaveren i forbindelse med en rejse til udlandet meldte sit
pas bortkommet, og styrelsen kunne – i umiddelbar tilknytning til
bortkomsten af passet – konstatere, at et nærtstående
familiemedlem til pasindehaveren var indrejst eller havde forsøgt
at indrejse i Danmark eller Schengenområdet. I et af tilfældene
kunne det efterfølgende konstateres, at pasindehaveren i
forbindelse med udstedelsen af et af sine bortkomne pas havde
fået isat et billede af det familiemedlem, der efterfølgende var
indrejst. I de øvrige to øvrige sager erkendte pasindehaveren
efterfølgende over for styrelsen, at familiemedlemmet, der var
indrejst eller havde forsøgt at indrejse, havde haft adgang til
passet under ferieopholdet. Styrelsen fandt på baggrund af en
konkret vurdering af beviserne i de tre sager, at det var åbenlyst,
at pasindehaveren havde misbrugt sit pas, og at der derfor var
Side 3/3
tvingende hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige
orden, der tilsagde nægtelse af udstedelse af ny rejselegitimation.
Udlændingestyrelsen har i perioden 1. marts 2018-4. marts 2019
nægtet at udstede fremmedpas i medfør af udlændingelovens
§ 39, stk. 5, i 5 tilfælde. Nægtelsen af udstedelse af pas er sket
bl.a. under henvisning til, at pasansøgeren to eller flere gange
inde for e periode på fe år havde eldt sit pas bortko et.”
Inger Støjberg
/
Jesper Gori