L 192 - svar på spm. 34 om bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om uddannelseskrav til andre end besætningsansvarlige, fra miljø- og fødevareministeren

Tilhører sager:

Aktører:


MOF L 192 - svar på spm. 34.pdf

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L192/spm/34/svar/1573217/2043536.pdf

Mi l jø- og Fødev areministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tl f. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • w ww.mfvm.dk
Den 9. april 2019
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse afspørgsmål nr. 34 til L 192, forslag til dyrevelfærdslov,
stillet den 3. april 2019afSøren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 34 til L 192
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor der ikke i § 21 i lovforslaget sikres bemyndigelse til også at kunne
fastsætte regler om uddannelseskrav til andre end besætningsansvarlige(som f.eks. medhjælpere) på
landbrugsbedrifter –set i lyset afden store betydning afdrift/management for god dyrevelfærd?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende, hvortil jeg henholder mig:
”Den gældende dyreværnslov indeholder ikke en bemyndigelse til, at fastsætte uddannelseskrav for
medhjælpere, der beskæftigersig med landbrugsmæssigt holdaff.eks. svin, kvæg, fjerkræ mv. Det vil
der ikke blive ændret på med lovforslaget,idet der ikke ses at være behov for at indføre en sådan
bemyndigelsei forbindelse med dette lovforslag.
Ligesom med den gældende dyreværnslovs§7 , stk. 1, så vil der efter lovforslagets §21, stk. 1, nr. 1,
kunne fastsættes uddannelseskrav til personer,som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold afdyr.Et
uddannelseskrav vil skulle gælde for den besætningsansvarlige, dvs. den person, som har det daglige
ansvar for pasningen afdyrene. Dette kan være ejeren eller den person, somejeren har udpeget til at
varetage det dagligeansvar for pasning afdyrene i en besætning.
Såfremt den besætningsansvarlige ikke er ejeren selv, vil det væreejerens ansvarat påse, at der på
bedriften er en besætningsansvarlig, og at denne opfylder uddannelseskravet.
Hvis den besætningsansvarligeikke deltageri den daglige pasning afdyrene,forudsættes det,at den
besætningsansvarlige er til stede i besætningen i et sådant omfang, at denne kan føre tilsyn med,at
pasning af dyrene sker på forsvarlig vis. Den besætningsansvarlige behøver såledesikke at være den,
som rent faktisk udfører det daglige arbejdemed pasning afdyrene, men det er den pågældendes
ansvar at påse, at dyrene passes på forsvarlig vis. Den besætningsansvarlige vil, som en del afansvaret,
have til opgave at sikre, at øvrigtpersonale, bl.a. medhjælpere, har den fornødne kompetencetil at
udføre deres arbejde, så at dyrene passes velfærdsmæssigt forsvarligt. Det kan evt. være efter
instruktion fra den besætningsansvarlige selv.”
Det kan desuden bemærkes, at det for så vidt angår landbrugsmæssigt hold afpelsdyr blev aftalt med
Veterinærforlig III (2018 –2021) af13. december 2017, som alle Folketingets partier er en del af, at
uddannelseskrav til f.eks. medhjælpere, som beskæftiger sig med landbrugsmæssigt hold afpelsdyr,
ikke længere skal være et krav i lovgivningen.
Jakob Ellemann-Jensen / Per Henriksen
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 192 endeligt svar på spørgsmål 34
Offentligt