L 191 - svar på spm. 10 om kommentar til henvendelse af 3/4-19 fra Danske Vognmænd om dispensation for leveringstiden af nyindkøbte lastbiler, fra miljø- og fødevareministeren

Tilhører sager:

Aktører:


MOF L 191 - svar på spm. 10.pdf

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L191/spm/10/svar/1572901/2042861.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 til L 191, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Skærpedemiljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler) stillet den 3. april 2019.
Spørgsmål nr. 10 til L 191
V il ministeren kommenterehenvendelsen af 3/4-19 fra DanskeVognmænd om dispensation
for leveringstiden afnyindkøbtelastbiler, jf. L 191 - bilag 5?
Svar
DTL retter i deres henvendelsefokus på uhensigtsmæssigheden ved at basere miljøzonekravene på
første registreringsdato i stedet for Euronorm,da det stiller de vognmænd, der har købt et tungt
køretøj med den nyestenorm før tid, dårligere. Endvidere påpeger de, atdet førstetrin med skærpede
krav for nogle vognmænd kan være vanskeligt at nå at indrettesig efter, og de opfordrer derfor til
fortsatte dispensationsmuligheder for lastbiler, herunder særligtspecialkøretøjer.
Regeringen vil stramme op på håndhævelsen af miljøzonereglerne gennem en digitalisering af
kontrollen, hvilket nødvendiggør et sikkertregistreringsgrundlag. Her er det vurderingen, at1.
registreringsdato er den mest sikreoplysning i det danske motorregister.
Skæringsdatoerne i lovforsalget er valgt, så de flugter med indførelsen afde forskellige trin i
euronormerne. Der vil værekøretøjer med den nye norm, der er solgt før skæringsdatoen,og der vil
ligeledes være køretøjer med den gamle norm, som vil væresolgt efter skæringsdatoen. Det sidste
skyldes, at forhandlerne har mulighed for at sælge et mindreantal restkøretøjer i perioden efter en ny
norm er trådt i kraft.
Euro 6 lastbiler og busser vil fortsat have adgang uanset deres første registreringsdato, da disse har et
fabriksmonteretpartikelfilter. Der vil derfor ikke væretaleom, at køretøjer med en ny euronorm solgt
før tid ikkekan få adgang til miljøzonerne i forhold til de skærpedekravi 2022.
I forhold til spørgsmålet om dispensation er der i lovbemærkningernetilkendegivet,at der med
lovforslaget kan opstå et fornyet behov for dispensationer. Det er Miljøstyrelsen, der varetager
opgaven med at udstede dispensationer for at sikre ens praksis på tværs af landet. Miljøstyrelsen vil
foretageen konkret vurdering på baggrund af de indkomne ansøgninger.
Jakob Ellemann-Jensen / Mikkel Dam Schwartz
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 191 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt