L 151 - svar på spm. 10, om ministeren ved, at beskæftigelsesministeren har foretaget ændringer i definitionen af mangel på arbejdskraft i forhold til positivlisten uden inddragelse af Folketinget, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


UUI L 151 - svar på spm 10.pdf

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L151/spm/10/svar/1572667/2042493.pdf

Ministeren
Side 1/2
8. april 2019
International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 5007
Akt-id 691961
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. marts 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 10 til L 151 efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 10:
Er ministeren bekendt med, at beskæftigelsesministeren har foretaget ændringer i
definitionen af mangel på arbejdskraft i forhold til positivlisten uden inddragelse
af Folketinget, på et tidspunkt hvor Folketinget behandler ministerens lovforslag
på samme område? Er ministeren tilfreds med beskæftigelsesministerens disposi-
tion (jf. artiklen »Troels Lund åbner bagdøren for mere udenlandsk arbejdskraft«,
Børsen, den 19. marts 2019)?
Svar:
Positivlisten udarbejdes på baggrund af den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, som
giver aktuel information om beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i
Danmark. Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres to gange årligt af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) under Beskæftigelsesministeriet. STAR
sender på baggrund af arbejdsmarkedsbalancen en bruttoliste over mangel på
arbejdskraft til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), som
herefter opdaterer positivlisten.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke involveret i, hvordan mangelbe-
grebet i arbejdsmarkedsbalancen defineres. Men jeg har selvfølgelig noteret mig,
at Beskæftigelsesministeriet har indført en ny opgørelsesmetode for, hvornår der
efter arbejdsmarkedsbalancen er mangel på arbejdskraft, og at den nye opgørel-
sesmetode skal sikre, at arbejdsmarkedsbalancen fremover baseres på mere ak-
tuelle, præcise og detaljerede data for rekrutteringssituationen, beskæftigelse og
jobomsætning, jf. også beskæftigelsesministerens svar på spørgsmål nr. 8 til L 151.
Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
L 151 , L 151 A , L 151 B , L 151 C , L 151 D
Offentligt
Side 2/2
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at det fortsat er en betingelse for, at
en konkret stillingsbetegnelse kan danne grundlag for opholdstilladelse efter posi-
tivlisten, at stillingsbetegnelsen har et uddannelseskrav på mindst bachelor- eller
professionsbachelorniveau.
Inger Støjberg
/
Jonas From Soelberg


svar på spm. 8 til L 151.pdf

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L151/spm/10/svar/1572667/2042494.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
5. april 2019
CVR 10172748
J.nr. 123-2019
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
lov@ft.dk
Martin Henriksen (DF)
ft@ft.dk
Udlændinge- og Integrationsudvalget har i brev af 26. marts 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 (L 151 – bilag ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Henriksen (DF).
Spørgsmål nr. 8:
”Vil ministeren oplyse, hvorfor ministeren ændrer definitionen af mangel på ar-
bejdskraft i forhold til positivlisten, mens et lovforslag om samme emne behandles
i Folketinget (jf. artiklen »Troels Lund åbner bagdøren for mere udenlandsk ar-
bejdskraft«, Børsen, den 19. marts 2019)?”
Svar:
Beskæftigelsesministeriet har siden 2007 gennemført halvårlige virksomhedssur-
veys, der har til formål at belyse rekrutteringssituationen på det danske arbejds-
marked.
I 2016 igangsatte Beskæftigelsesministeriet et arbejde med at forny og forbedre
overvågningen af rekrutteringen og mangelsituationer på arbejdsmarkedet.
Det igangsatte arbejde var en del af Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret
arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser, august 2016, hvor regeringen,
sammen med arbejdsmarkedet parter, blev enige om en styrket overvågning af ar-
bejdsmarkedet. Heri indgik bl.a., at Arbejdsmarkedsbalancen fremover skal baseres
på mere aktuelle, præcise og detaljerede data for beskæftigelse og jobomsætning.
Arbejdet blev afsluttet i slutningen af 2018, og den første nye og forbedrede rekrut-
teringssurvey, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz, blev
offentliggjort den 18. december 2018. Forud for offentliggørelsen er den nye meto-
de blevet drøftet med arbejdsmarkedets parter i regi af Beskæftigelsesrådet.
I den nye definition tages der udgangspunkt i de faktiske stillingsopslag, og mangel
defineres ved, at mere end hvert femte konkrete stillingsopslag inden for den sam-
me stillingsbetegnelse, ikke har ført til en rekruttering af medarbejdere med de ef-
terspurgte kompetencer.
Resultaterne fra surveyen indgår i Arbejdsmarkedsbalancen, der opdateres hvert
halve år. Arbejdsmarkedsbalancen samler en række data om arbejdsmarkedet, her-
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
L 151 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
L 151 , L 151 A , L 151 B , L 151 C , L 151 D
Offentligt
2
under detaljerede opgørelser om beskæftigelse, jobomsætning og ledighed, med
henblik på at give et udførligt billede af arbejdsmarkedssituation.
Arbejdsmarkedsbalancen bidrager med viden om beskæftigelsesmuligheder og ar-
bejdskraftsbehov til jobcentrene og a-kasserne, når de skal vejlede de ledige. Der-
udover indgår opgørelserne fra Arbejdsmarkedsbalancen som input til:
- Positivlisten for opholds- og arbejdstilladelser til 3. landsborger.
- Ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse
- Midlertidig ordning om et mere fleksibelt uddannelsesløft
- Voksenlærlingeordning
- De regionale uddannelsespuljer
Til brug for positivlisten for opholds- og arbejdstilladelser til 3. landsborgere udar-
bejder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) på baggrund af Ar-
bejdsmarkedsbalancen en bruttoliste over mangel på arbejdskraft indeholdende stil-
lingskategorier, der falder ind under DISCO-koderne 1-3.
DISCO-koderne 1-3 indeholder ledelsesarbejde samt arbejde, der forudsætter viden
på højeste og mellem niveau. Bruttolisten sendes til SIRI og danner grundlag for
SIRI’s revision af positivlisten, hvor positivlisten afgrænses til de stillingskategori-
er på bruttolisten, der kræver et uddannelsesniveau svarende til mindst bachelor el-
ler professionsbachelor.
I løbet af 2018 blev der meddelt 412 tilladelser efter positivlisten (inkl. jobskifte v.
uforskyldt ledighed), ud af i alt 14.355 opholdstilladelser meddelt på erhvervsom-
rådet.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen