Svar på spm. nr. S 740: Mener ministeren, at sagen om 40 lejemål på Bornholm, hvor udlejer tilsyneladende spekulerer i depositum og forudbetalt husleje, giver anledning til at føre øget opsyn med overholdelsen af lejelove?

Tilhører sager:

Aktører:


Skriftlige besvarelse af spørgsmål S 740.pdf

https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/S740/svar/1572656/2042470.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Lovsekretariatet
Folketinget
8. april 2019
2019 - 2138
Folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen (SF) har den 3. april 2019 stillet
mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 740:
Mener ministeren, at sagen om 40 lejemål på Bornholm, hvor udlejer tilsynela-
dende spekulerer i depositum og forudbetalt husleje, giver anledning til at føre
øget opsyn med overholdelsen af lejelove?
Svar:
Sagen om de 40 lejemål på Bornholm er fra et indslag fra TV2 Bornholm. Ifølge
det oplyste flytter lejere ind i lejemål hos en udlejer, som ifølge indslaget speku-
lerer i ikke at tilbagebetale forudbetalt husleje og depositum ved lejers fraflyt-
ning. Samtidig omtales der i indslaget tilfælde, hvor lejere opdager skimmel-
svamp i lejemålene og derfor af hensyn til deres helbred tvinges til at fraflytte.
Udlejeren udlejer herefter tilsyneladende lejemålene igen uden at udbedre for-
holdet og uden at afregne depositum og forudbetalt leje fra tidligere lejere.
Da lejelovgivningen bygger på en aftale mellem lejer og udlejer og derfor er
privatretlig, føres der ikke et centralt tilsyn med overholdelsen af den. I stedet
er retsstillingen således, at den part, som føler sig forurettet, som altovervejen-
de hovedregel kan få prøvet spørgsmålet ved huslejenævnet. Er huslejenævnet
ikke kompetent, skal sagen indbringes for boligretten som første instans.
I tilfælde hvor udlejeren ikke tilbagebetaler depositum og forudbetalt husleje,
kan lejeren få huslejenævnet til at fastslå kravet. Når ankefristen er udløbet,
kan lejeren gøre brug af den forenklede inkassoproces, som gør det muligt
igennem en hurtig fogedretsproces at få dom for kravet.
Samtidig kan en udlejer frakendes retten til at administrere sine ejendomme,
hvis udlejeren ikke overholder huslejenævnets afgørelser. Lejerens krav på de-
positum og forudbetalt husleje er i øvrigt stillet foran de øvrige kreditorer med
et tilgodehavende i ejendommen. Lejeren kan derfor som altovervejende ho-
vedregel få sine penge tilbage.
På baggrund af ovenstående mener jeg ikke, at indslaget giver anledning til at
begynde at føre tilsyn med overholdelsen af lejelovgivningen.
2018-19
S 740 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
For så vidt angår problematikken med skimmelsvamp, er der efter byfornyel-
sesloven en pligt for kommunalbestyrelsen til at føre tilsyn med, at ejendomme
beliggende i kommunen ikke er sundheds- eller brandfarlige.
Tilsynspligten indebærer, at når kommunen får en henvendelse eller på anden
vis bliver opmærksom på, at der er begrundet mistanke om sundheds- eller
brandfare i en bolig, har kommunalbestyrelsen pligt til at undersøge, om for-
holdene udgør en sundhedsfare for personer, som opholder sig i boligen. Så-
fremt det er tilfældet, skal de nedlægge forbud mod benyttelse af hele eller dele
af bygningen. Huslejenævnet har i øvrigt pligt til at orientere kommunen, hvis
det i sit virke støder på mulige tilfælde af sundheds- eller brandfare. Nedlægges
der forbud mod beboelse, skal kommunen desuden genhuse beboerne.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen