B 146 - svar på spm. 6 om, hvilke ændringer til gældende lovgivning beslutningsforslaget reelt vil indebære, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om en ny definition af voldtægt i straffeloven baseret på samtykke. (Spørgsmål 6)
Aktører:
Besvarelse af spm. 6.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B146/spm/6/svar/1572614/2042385.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til folke- tingsbeslutning om en ny definition af voldtægt i straffeloven baseret på samtykke, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V). Søren Pape Poulsen / Mette Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 8. april 2019 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Julie Christine Gade Mi- kkelsen Sagsnr.: 2019-0030-2120 Dok.: 1078654 Retsudvalget 2018-19 B 146 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til fol- ketingsbeslutning om en ny definition af voldtægt i straffeloven baseret på samtykke: ”Vil ministeren – idet der henvises til ministerens besvarelse af spørgsmål 4, hvorefter den danske straffelov allerede i dens nu- værende formulering opfylder Istanbulkonventionens bestem- melser – oplyse, hvilke ændringer til gældende lovgivning be- slutningsforslaget reelt vil indebære?” Svar: Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrø- rende forslag til folketingsbeslutning om en ny definition af voldtægt i straf- feloven baseret på samtykke, opfylder den danske straffelov efter Justitsmi- nisteriets opfattelse forpligtelserne i Istanbulkonventionen i relation til seksuel vold, herunder voldtægt. Det er dog Justitsministeriets vurdering, at en ændring af straffelovens § 216 om voldtægt, som i højere grad tydeliggør, at seksuelle handlinger skal være frivillige, vil kunne bidrage til en generel holdningsændring i samfundet i forhold til, hvor grænserne går mellem acceptabel og uacceptabel seksuel adfærd og vil dermed kunne virke præventivt. En ændring vil bl.a. kunne være med til at afkræfte opfattelsen af, at der skal være anvendt vold eller trusler om vold, før der kan dømmes for voldtægt. For så vidt angår ændringer i relation til bevisførelse, bevisbyrde og bevis- vurdering henvises der til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om en ny definition af voldtægt i straffeloven baseret på samtykke. Det fremgår bl.a. heraf, at det ikke kan afvises, at en frivilligheds-/samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil kunne føre til en ændring i bevisførelsen i form af et øget fokus på den foru- rettedes og gerningspersonens adfærd i sager, hvor der ikke foreligger ob- jektive omstændigheder, f.eks. som følge af vold eller lignende.
Bilag - Besvarelse af spm. 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B146/spm/6/svar/1572614/2042386.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til folke- tingsbeslutning om en ny definition af voldtægt i straffeloven baseret på samtykke, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. marts 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henrik- sen (V). Søren Pape Poulsen / Mette Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 3. april 2019 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Julie Christine Gade Mi- kkelsen Sagsnr.: 2019-0030-2120 Dok.: 1072789 Retsudvalget 2018-19 B 146 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til fol- ketingsbeslutning om en ny definition af voldtægt i straffeloven baseret på samtykke: ”Vil ministeren med henblik på vurdering af det fremsatte for- slag oplyse, om den danske straffelov i dag opfylder Istanbul- konventionens anbefalinger vedrørende voldtægt, og i benæg- tende fald oplyse på hvilke punkter, dette ikke er tilfældet?” Svar: Som oplyst i Justitsministeriets notat af 24. juni 2013 om lovgivningsmæs- sige konsekvenser af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæm- pelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, er det Justitsministeriets vur- dering, at straffelovens §§ 216, 218, 220 og 221, § 225, jf. § 226, 218, 220 og 221, og § 232, kriminaliserer de handlinger af seksuel karakter, som er nævnt i konventionens artikel 36 om seksuel vold, herunder voldtægt. Den danske straffelov opfylder således efter Justitsministeriets opfattelse forpligtelserne i Istanbulkonventionen i relation til seksuel vold, herunder voldtægt. Der henvises i øvrigt til notatet, som blev fremsendt til Folketingets Retsud- valg den 24. juni 2013 (2012-13, REU, Alm. del, bilag 340).
Bilag 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B146/spm/6/svar/1572614/2042387.pdf
Retsudvalget 2018-19 B 146 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Bilag 3 - Besvarelse af spm. 5.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B146/spm/6/svar/1572614/2042388.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til folke- tingsbeslutning om en ny definition af voldtægt i straffeloven baseret på samtykke, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. marts 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henrik- sen (V). Søren Pape Poulsen / Mette Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 3. april 2019 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Julie Christine Gade Mi- kkelsen Sagsnr.: 2019-0030-2120 Dok.: 1072790 Retsudvalget 2018-19 B 146 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til fol- ketingsbeslutning om en ny definition af voldtægt i straffeloven baseret på samtykke: ”Vil ministeren redegøre for, hvilke ændringer - herunder æn- dringer vedrørende beviser, bevisbyrde og bevisvurdering i ret- ten - en "ændring af den gældende voldtægtsbestemmelse i straf- feloven til med afsæt i Istanbulkonventionens anbefalinger fremadrettet at være baseret på samtykke" (forslagets tekst) vil betyde i retspraksis?” Svar: Beslutningsforslag nr. B 146 pålægger regeringen at fremsætte et lovfor- slag, der ændrer den gældende voldtægtsbestemmelse i straffeloven til – med afsæt i Istanbulkonventionens anbefalinger – fremadrettet at være ba- seret på samtykke. Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at konsekvenserne af en sådan ændring i straffeloven i forhold til bevisførelse, bevisbyrde og bevisvurde- ring vil bero på den konkrete udformning af bestemmelsen. Det er dog Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at bevisførelsen i sa- ger efter en frivilligheds-/samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse også fremadrettet som udgangspunkt vil fokusere på, om der foreligger objektive omstændigheder, f.eks. som følge af vold eller lignende, som kan under- støtte påstanden om, at et samleje er gennemført uden den forurettedes samtykke. I situationer, hvor der ikke foreligger sådanne objektive omstændigheder, kan det ikke afvises, at en frivilligheds-/samtykkebaseret voldtægtsbestem- melse vil kunne føre til en ændring i bevisførelsen i form af et øget fokus på den forurettedes og gerningspersonens adfærd. For vidt angår ændringer i forhold til bevisbyrde er det Justitsministeriets opfattelse, at en frivilligheds-/samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil kunne udformes på en sådan måde, at den ikke vil medføre en ændring af det grundlæggende princip om, at enhver, der anklages for en lovovertræ- delse, skal anses for uskyldig, indtil hans eller hendes skyld er bevist i over- ensstemmelse med loven.