L 151 - svar på spørgsmål 5 om kommentar til henvendelserne af 22/2-19 og 14/3-19 fra Hans Erik Meyer, Rejsearbejderne, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Udmøntning af regeringens udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v.). (Spørgsmål 5)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ny landespecifik beløbsordning, udvidelse af positivlisten, afskaffelse af kravet om dansk bankkonto, nedsættelse af antallet af ansatte som betingelse for virksomhedscertificering og et ensrettet og lavere selvforsørgelseskrav). (Spørgsmål 5)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Udmøntning af regeringens udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v.). (Spørgsmål 5)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ændring af fast track-ordningen og certificeringsbetingelserne, ændring af reglerne om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse, forenkling af reglerne for forskere, ph.d.-studerende og etableringskortet, mere enkel ordning for autorisationsophold for læger og tandlæger, ny ordning for autorisationsophold for sygeplejersker og hjælp til arbejdsgivere m.v.). (Spørgsmål 5)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Skærpet bødeniveau). (Spørgsmål 5)
Aktører:
UUI L 151 - svar på spm. 5.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L151/spm/5/svar/1572599/2042361.pdf
Ministeren Side 1/2 8. april 2019 International rekruttering Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 4866 Akt-id 690602 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 5 til L 151 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 5: Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 22. februar 2019 og 14. marts 2019 fra Hans Erik Meyer, Rejsearbejderne, jf. L 151 - bilag 3 og 7. Svar: Indledningsvist kan jeg bemærke, at regeringen med lovforslaget ønsker at gøre det lettere for virksomhederne at få kvalificerede udlændinge til Danmark og sam- tidig forenkle en række af de eksisterende regler. I forhold til Rejsearbejdernes bemærkninger til forslaget om en ny landespecifik beløbsordning skal jeg henvise til lovforslagets afsnit 2.1, hvoraf det bl.a. fremgår, at regeringen med forslaget ønsker at sikre virksomhederne styrkede muligheder for rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, og at forslaget vil være med til at fremme investeringer i Danmark og danske investeringer i udlandet. Såvel uden- landske investeringer i Danmark som danske investeringer i udlandet har en posi- tiv effekt på dansk økonomi. Det skaber både arbejdspladser og gavner produkti- viteten. Det vil – som det gælder for alle udlændinge, der søger opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse – være en grundlæggende betingelse for at få opholdstil- ladelse efter den foreslåede ordning, at det tilbudte job er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. For så vidt angår Rejsearbejdernes bemærkninger til forslaget om, at en stillings- betegnelse på positivlisten først kan udgå efter en minimumsperiode på 2 år skal jeg henvise til lovforslagets afsnit 2.2.2.2, hvoraf det bl.a. fremgår, at regeringen ønsker at sikre, at virksomhederne ikke oplever, at en stillingsbetegnelse pludselig forsvinder midt i en rekrutteringsproces. Et halvt år er kort tid og afspejler ikke i tilstrækkelig grad, at en rekrutteringsproces kan tage længere tid. Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 L 151 , L 151 A , L 151 B , L 151 C , L 151 D Offentligt Side 2/2 Forslaget betyder derfor, at positivlisten gøres mere forudsigelig, og at virksom- hederne får bedre tid til at rekruttere en udenlandsk medarbejder. I forhold til Rejsearbejdernes bemærkning til forslaget om mere fleksible regler for arbejdstid kan jeg henvise til lovforslagets afsnit 2.8, hvoraf det fremgår, at ud- lændinge, der søger opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, eller den foreslåede landespecifikke beløbsordning, jf. lov- forslagets afsnit 2.1, fortsat vil skulle have en løn, der modsvarer beløbsordnin- gernes mindstebeløb, også selvom der er tale om en ansættelse på 30 timer om ugen. Det vil fortsat være en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse, at ansættelsen sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. I forhold til Rejsearbejdernes bemærkninger til Styrelsen for International Rekrut- tering og Integrations kontrolindsats kan jeg henvise til deres rapport om kontrol- resultater for 2017. Rapporten kan findes her: http://uim.dk/filer/indrejse-og- ophold/kontrolresultater/rapport-siris-kontrolresultater-2017.pdf. For at besvare Rejsearbejdernes bemærkning om, hvorledes ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt. harmornerer med forslaget om smidigere regler for kortidsophold efter fast track-ordningen har jeg indhentet et bidrag fra Skatteministeriet. Skatteministeriet har oplyst: ”Efter ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt. gælder, at arbejdsgiverens m.v. betaling af godtgørelse for visse rejseudgifter mv., der ellers er skattefri, skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtage- ren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. Dette forbud mod lønomlægning gælder generelt, og det ændrer den foreslåede ændring af fast track-ordningen ikke på.” Inger Støjberg / Jonas From Soelberg