ULØ alm. del - svar på spm. 50 om, hvad hvert af de syv forslag/initiativer koster i udspillet ”Fortsat fremgang på ejendomsmarkedet i landdistrikterne”, som blev lanceret af Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd, fra erhvervsministeren

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Besvarelse af spørgsmål 50 alm. del stillet af udvalget den 19. marts
2019 efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes vurdere, hvad hvert af de syv forslag/initiativer koster i
udspillet ”Fortsat fremgang på ejendomsmarkedet i landdistrikterne”,
som blev lanceret af Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd
18/3-19, jf. ULØ alm. del – bilag 72.
Svar:
Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark har d. 18. marts 2019
offentliggjort udspillet "Fortsat fremgang på ejendomsmarkedet i landdi-
strikterne".
Tabel 1 indeholder en vurdering af hvert af de syv forslags økonomiske
konsekvenser, forstået som direkte økonomiske konsekvenser for staten.
Der er i flere tilfælde indhentet bidrag fra relevante ministerier.
Det bemærkes, at detaljeringsniveauet for de syv forslag har gjort det
svært at foretage en vurdering af de økonomiske konsekvenser. Der har
således i flere af vurderingerne været et behov for at lægge en række an-
tagelser ind i beregningerne.
Tabel 1: Oversigt over økonomiske konsekvenser for hvert af de syv
forslag i udspillet "Fortsat fremgang på ejendomsmarkedet i landdi-
strikterne" fra marts 2019.
Forslag/initiativ Vurdering af økonomiske konsekvenser
for staten
1. Lavere omkostninger
ved tvangsauktioner af
”billige” ejendomme.
Det bør undersøges, om
der kan skabes en bedre
sammenhæng mellem
omkostningerne og ejen-
dommens værdi ved
tvangsauktioner. I dag
betyder en række faste
betalinger, at der relativt
Til besvarelsen af dette spørgsmål, er der
indhentet bidrag fra Skatteministeriet og
Justitsministeriet. Skatteministeriet har
oplyst at:
En mindre del af omkostningerne ved
tvangsauktion kan henføres til tinglys-
ningsafgift ved tinglysning af ejerskiftedo-
kument (skøde).
Der er i udspillet ”Fortsat fremgang på
ERHVERVSMINISTEREN
8. april 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 50
Offentligt
2
set er langt større om-
kostninger forbundet
med tvangsauktioner af
”billige” ejendomme.
ejendomsmarkedet i landdistrikterne” ikke
skitseret en nærmere model for lavere om-
kostninger ved tvangsauktioner af billige
ejendomme, herunder taget stilling til,
hvornår der er tale om billige ejendomme,
og hvilke omkostninger der skal reduceres.
Skatteministeriet er desuden ikke bekendt
med en samlet statistik over antal tvangs-
auktioner og ejerskiftesummer. Der er så-
ledes ikke grundlag for at foretage en
egentlig provenuvurdering af forslaget.
Tinglysningsafgiften på skøder består i dag
af en fast afgift på 1.660 kr. samt en varia-
bel afgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen.
Størstedelen af tinglysningsafgiften er så-
ledes variabel, og belastningen fra tinglys-
ningsafgiften ved tvangsauktion er derfor
ikke relativt set langt større for billigere
ejendomme.
Justitsministeriet har oplyst at:
Reglerne om tvangsauktion over fast ejen-
dom findes i bl.a. retsplejeloven og i
Justitsministeriets bekendtgørelse om
tvangsauktionsvilkår (fast ejendom) med
tilhørende bilag.
Det følger af de nævnte regler, at ved auk-
tionsmødets begyndelse skal auktionsre-
kvirenten – dvs. den, der begærer auktio-
nen afholdt – oplyse størrelsen af de om-
kostninger, som køberen skal betale ud
over auktionsbuddet.
Det samme gælder skatter, afgifter, byrder,
hæftelser og andre pligter, som køberen
skal betale eller overtage ud over auktions-
buddet.
Af krav, der typisk skal udredes eller over-
tages ud over auktionsbuddet, kan bl.a.
nævnes auktionsrekvirentens udlægsom-
kostninger og omkostninger ved gennem-
førelse af auktionen, ejendomsskattere-
stancer samt afgifter mv. til det offentlige i
3
anledning af auktionen.
Det fremgår af retsafgiftsloven, at der for-
ud for auktionen skal betales en afgift på
800 kr. Efter auktionen skal der yderligere
betales en afgift på ½ pct., som beregnes af
budsummen med tillæg dels af de omkost-
ninger, som det ifølge auktionsvilkårene
påhviler køberen at udrede, dels af de pri-
vatretlige byrder og forpligtelser, restancer
af skatter og afgifter til det offentlige mv.,
som køberen ifølge auktionsvilkårene skal
betale eller overtage uden for budsummen.
Justitsministeriet kan ikke umiddelbart
vurdere, hvad en gennemførelse af initiati-
vet om at skabe en bedre sammenhæng
mellem omkostninger og ejendommens
værdi ved tvangsauktioner vil koste. Det
skyldes, at de nævnte omkostninger som
beskrevet består af en række udgifter til
såvel private som til det offentlige, og ini-
tiativet indeholder ikke en angivelse af,
hvilke dele der i givet fald skal reduceres.
En fastlæggelse heraf er imidlertid nød-
vendig for at kunne foretage en nærmere
beregning.
2. Nedsættelse af den
kommunale medfinan-
siering ved nedrivning.
Det bør overvejes at ned-
sætte og evt. differentie-
re den kommunale med-
finansiering, da det ofte
er i økonomisk trængte
kommuner, at nedriv-
ningsbehovet er størst.
Forslaget skal ses i lyset
af, at der er mellem
10.000-22.000 nedriv-
ningsparate boliger i hele
landet.
I tråd med anbefalinger-
ne fra Udvalget for leve-
dygtige landsbyer, som
lægger op til at afsætte
Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet
har oplyst at:
Den statslige refusion er i dag 60 pct. for
kommunale aktiviteter finansieret under
rammen til landsbyfornyelse, hvilket inde-
bærer, at den kommunale medfinansiering
udgør de resterende 40 pct. Da der på FL
2019 er afsat en statslig bevilling på 125,9
mio. kr. til landsbyfornyelse, vil den afled-
te kommunale medfinansiering udgøre
83,9 mio. kr.
Refusionsprocenten var midlertidigt forhø-
jet til 70 pct. – og den kommunale medfi-
nansiering sænket til 30 pct. – for tilsagn i
perioden fra 1. juli 2016 til 1. marts 2019.
Den midlertidige forhøjelse af refusions-
procenten blev gennemført med det formål
at kickstarte en positiv udvikling i små
4
330 mio. kr. årligt i en
tiårig periode til landsby-
fornyelse, bør man desu-
den se på muligheden for
at sætte endnu flere pen-
ge af til indsatsen. De
nuværende ressourcer er
ikke tilstrækkelige i for-
hold til at sikre fornyelse
i landdistrikterne og
dermed bedre forudsæt-
ninger for bosætning.
byer og det åbne land.
Den umiddelbare konsekvens af en sænket
kommunal medfinansiering og en forhøjet
statslig refusion vil være et beløbsmæssigt
højere træk af statslig udgiftsramme pr.
sag, og dermed et reduceret antal sager,
idet den statslige udgiftsramme ligger fast.
En begrundelse for den statslige ramme til
landsbyfornyelse er, at kommuner med
mange forfaldne bygninger på landet hyp-
pigt er økonomisk trængte, og derfor har
særligt behov for det statslige tilskud. Det
ventes, at den statslige ramme til landsby-
fornyelse bliver udmeldt til 56 kommuner,
hvoraf en del må betegnes som økonomisk
pressede.
Der kan argumenteres for, at jo højere den
statslige refusion er, desto lettere vil det
være for økonomisk pressede kommuner at
finde den nødvendige kommunale medfi-
nansiering i deres budgetter. På den anden
side vil en forhøjet statslig refusion (for
alle eller en del af kommunerne) bevirke,
at færre sager bliver gennemført.
Den nugældende statslige refusion på 60
pct. er fremkommet ved en afvejning af
disse to hensyn, som trækker i hver sin
retning. Det kan i den forbindelse nævnes,
at man i en intern undersøgelse, hvor refu-
sionen på 60 pct. blev sammenholdt med
refusionen på 70 pct., ikke kunne påvise en
tydelig sammenhæng mellem størrelsen af
disse statslige refusioner og den hastighed,
hvormed kommunerne udmønter de stats-
lige midler til konkrete projekter.
3. Særlig fradrag til
folk, der arbejder i
yderkommunerne.
Det bør overvejes, at
også personer, der arbej-
der i yderkommuner, får
et ekstra befordringsfra-
drag. Fx er der flere med
en lang videregående
Skatteministeriet har oplyst at:
Skatteministeriet ikke har oplysninger om,
hvor mange personer der pendler mere end
120 km til yderkommunerne. Hvis det dre-
jer sig om 10.000 personer, og disse perso-
ner i gennemsnit vil få et ekstra fradrag på
10.000 kr., så vil indførslen af ordningen
medføre et umiddelbart mindreprovenu på
5
uddannelse, der pendler
til yderkommunerne, end
der pendler fra. Folk skal
have mulighed for at få
det højere fradrag i en
begrænset periode, fx i
halvandet år. I dag er der
et forhøjet befordrings-
fradrag i yderkommu-
nerne. Men fradraget
gælder kun dem, der bor
der.
ca. 25 mio. kr. Når ordningen er indfaset
efter halvandet år, vil det være betydeligt
færre personer, der vil kunne tage det eks-
tra fradrag, og mindreprovenuet vil derfor
falde.
Befordringsfradraget fortrykkes i dag på
årsopgørelsen for personer, der bor i en
yderkommune. Det vil umiddelbart ikke
være muligt for personer omfattet af udvi-
delsen, bl.a. fordi udvidelsen også vil skul-
le gælde pendlere, der kommer fra andre
EU/EØS-lande. Det vurderes bl.a. derfor,
at de administrative omkostninger ved til-
taget vil være relativt høje, og at udvidel-
sen derfor vil være en uhensigtsmæssig
måde at tilgodese yderområderne på.
4. Udvidelse af Bolig-
Jobordningen til ned-
rivning med ”grønt”
incitament i landzoner.
Det bør overvejes via
BoligJobordningen at
give folk fradrag, hvis de
nedriver bygninger af en
meget ”dårlig” energi-
klasse i landzonerne. Det
bør desuden overvejes at
udvide ordningen, så
man kan få fradrag for
”grønne” håndværks-
ydelser i forbindelse med
nybyggeri i landzonerne.
Forslaget skal ses i lyset
af en anbefaling fra Ud-
valget for levedygtige
landsbyer om at lade
Boligjobordningen om-
fatte lønomkostninger til
nedrivning af boliger
beliggende i landzoner.
Skatteministeriet har oplyst at:
Adgangen til fradrag efter BoligJobordnin-
gen kræver generelt, at borgene selv afhol-
der udgifterne. Der vil derfor ikke være
adgang til fradrag, såfremt der allerede er
bevilget tilskud fx via midler fra nedriv-
ningspuljen.
Endvidere gælder det generelt, at størrelsen
af det tilskud, som fradraget indebærer, vil
være afhængig af borgerens øvrige anven-
delse af BoligJobordningen.
Nedrivning af huse i yderkommuner
For en person, der udnytter hele fradraget,
udgør den skattemæssige værdi godt 2 pct.
af de samlede omkostninger forbundet med
nedrivning. Derfor vurderes det, at fradra-
get i overvejende grad vil fungere som en
skattelettelse på nedrivninger, der ville
være foretaget alligevel.
Hvis 3.000 personer årligt gør brug af et
nedrivningsfradrag på 12.000 kr., og de i
øvrigt ikke i forvejen gør brug af hånd-
værksdelen i BoligJobordningen, vil det
medføre et umiddelbart mindreprovenu på
10 mio. kr.
6
Nybyggeri i yderkommuner
Hvis 4.000 personer årligt gør brug af fra-
drag til grønne tiltag i forbindelse med
nybyggeri på 12.000 kr., og i øvrigt ikke
benytter sig af håndværksdelen i Boli-
gJobordningen, vil det medføre et umid-
delbart mindreprovenu på 12,5 mio. kr.
5. Fremme finansie-
ringsmodeller til kultur
og uddannelse.
Værdiansættelsesregler-
ne for ejendomme til
undervisningsmæssige
og kulturelle formål be-
liggende i landsbyer og
landdistrikter må ikke
blokere for en realkredit-
finansiering, der mulig-
gør en tilfredsstillende
finansiering i forhold til
fx opførelsesomkostnin-
gerne. Det bør derfor
undersøges, om der er
reelle finansieringsud-
fordringer for denne type
af ejendomme. Af-
hængig af problemets
omfang bør det undersø-
ges, om der kan udvikles
finansieringsmodeller,
der fremmer mulighe-
derne for at etablere og
udbygge fx uddannelses-
institutioner uden for de
større byer.
Det er uklart, hvad der konkret ligger i
forslaget, og det er derfor ikke muligt på
det foreliggende grundlag at vurdere, hvad
forslaget koster. Det kan dog generelt op-
lyses, at det følger af værdiansættelsesreg-
lerne for fast ejendom, at fast ejendom skal
værdiansættes til markedsværdien. Hvis
der lempes på værdiansættelsesreglerne for
specifikke ejendomstyper, således at vær-
diansættelsen til belåningsformål fastsættes
højere end markedsværdien, må det for-
ventes, at realkreditinstitutternes tab på
disse ejendomstyper vil stige.
7
6. Iværksættere skal
kunne bruge tilovers-
blevne bygninger.
Kommunernes erhvervs-
fremme skal have fokus
på, at de primært mindre
virksomheder får mulig-
hed for at etablere sig i
tiloversblevne bygnin-
ger. Muligheden er der i
dag i planlovens landzo-
nebestemmelser.
Spørgsmålet er blevet forelagt Erhvervs-
styrelsen, der vurderer, at det formulerede
forslag allerede er muligt inden for ram-
merne af planloven og i den henseende er
uden omkostninger.
Et fokus på at vejlede om nye muligheder i
planloven som led i kommunernes eksiste-
rende lokale erhvervsfremmeaktiviteter
vurderes som udgangspunkt at være om-
kostningsfrit. Det udelukker dog ikke, at
man kan forestille sig initiativer, der kan
være forbundet med kommunaløkonomi-
ske konsekvenser. Konsekvenserne vil i så
fald afhænge af udformningen af konkrete
initiativer, og kan ikke på det forelæggen-
de grundlag vurderes.
7. Fleksibilitet for virk-
somheder til nedriv-
ning, nyopførelse eller
udvidelse på egen
grund.
Kommunalbestyrelserne
bør have fleksibilitet til
at give landzonetilladel-
ser til nedrivning, nyop-
førelse og udvidelse på
egen grund til ny anven-
delse, når det er forene-
ligt med den ønskede
udvikling i området samt
nabohensyn mv.
Forslaget ønsker mere fleksibilitet til
kommunalbestyrelserne, men de konkrete
rammer er ikke nærmere beskrevet. Det er
på den baggrund Erhvervsstyrelsens vurde-
ring, at der ikke umiddelbart er økonomi-
ske konsekvenser forbundet med forslaget.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov