FOU alm. del - svar på spm. 49 om, hvordan en tilskadekommen veteran kan oplyse AES om de forhold, der har ført til tilskadekomsten, såfremt disse oplysninger er klassificeret på en sådan måde, at veteranen vil kunne straffes ved at fremlægge dem for tredjepart, fra beskræftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af FOU spm. 49.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/FOU/spm/49/svar/1572290/2041941.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
8. april 2019
J.nr. 20195200034
Folketingets Forsvarsudvalget
lov@ft.dk
Jeppe Jakobsen
Jeppe.Jakobsen@ft.dk
Forsvarsudvalget har i brev af 10. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 49
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jeppe Ja-
kobsen (DF).
Spørgsmål nr. 49:
”Hvordan kan en tilskadekommen veteran oplyse AES om de forhold, der har ført
til tilskadekomsten, såfremt disse oplysninger er klassificeret på en sådan måde, at
veteranen vil kunne straffes ved at fremlægge dem for tredjepart?”
Svar:
Det er for mig som beskæftigelsesminister helt afgørende, at klassificerede oplys-
ninger behandles fortroligt og med stor forsigtighed således, at veteraner kan være
trygge ved at rejse en arbejdsskadesag, hvor videregivelse af klassificerede oplys-
ninger er nødvendig for at oplyse sagen tilstrækkeligt.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet nedenstående udtalelse fra Arbejdstilsy-
net, som jeg kan henholde mig til. På baggrund af bidraget har jeg noteret mig, at
det er muligt for veteraner at videregive oplysninger af klassificeret karakter i for-
bindelse med deres arbejdsskadesager, da AES behandler disse helt specielle sager
efter særlige procedurer.
”Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har bekræftet forekomsten af enkelte
konkrete sager, hvor der har indgået klassificerede oplysninger i behandlingen af
sagen. AES har oplyst, at enkelte centrale medarbejdere er sikkerhedsgodkendt til
at kunne modtage og behandle klassificerede oplysninger.
Hvis en veteran mener, at de oplysninger, som efterspørges af AES til sagsbehand-
lingen, er klassificerede, skal han meddele AES dette. Herefter træder særlige ret-
ningslinjer for behandlingen af en sag med klassificerede oplysninger i kraft. De
særlige retningslinjer betyder, at de klassificerede oplysninger både kan afgives af
veteranen og efterfølgende indgå i vurderingen af sagen.
Supplerende har AES oplyst, at eventuelle anmodninger om aktindsigt i disse sager
vil blive vurderet efter reglerne i forvaltningslovens § 15 og i offentlighedslovens §
31 om oplysninger af betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar.”
Forsvarsudvalget 2018-19
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 49
Offentligt
2
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen