L 194 - svar på spm. 2, om kommentar til materiale fra HØPA’s foretræde 19/3-19, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SUU L 194 - svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L194/spm/2/svar/1572245/2041836.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. marts 2019 stillet følgende spørgsmål 2 (L 194) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål 2: ”Vil ministeren kommentere L 194 – bilag 4 fra HØPA’s foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget den 19. marts 2019, herunder i forhold til om lovforslaget er grund- lovsstridigt?” Svar: Som en ny bestemmelse i sundhedslovens § 73i foreslår regeringen i lovforslag L 194 indført et forbud for speciallæger i øre- næse- og halssygdomme (ørelæger) imod at erhverve ejerskab i virksomhed med detailsalg af høreapparater fra lovens ikrafttræ- den, dvs. den 1. juli 2019. Generelt vil der være tale om ekspropriation efter grundlovens § 73, hvis personer – umiddelbart efter en lovs ikrafttræden – ikke længere kan fortsætte deres hidtidige lovlige erhvervsvirksomhed. Det kan fx være med salg af medicinsk udstyr. Det er afklaret med Justitsministeriet, at der ikke er tale om ekspropriation, når der indføres et forbud mod at varetage en bestemt erhvervsvirksomhed fremadrettet. Det vil sige, at det foreslåede forbud mod erhverve ejerskab i virksomhed med høre- apparatsalg ikke er ekspropriation, fordi det kun forbyder ørelæger at erhverve ejer- skab efter lovens ikrafttræden. Da der ikke er tale om ekspropriation, kan der ikke kræves erstatning fra staten for eventuelle tab som følge af det fremtidige forbud. Såfremt forbuddet i § 73i indføres pr. 1. juli 2019, vil ørelæger med ejerskab i høreap- paratsalg erhvervet før denne dato kunne fortsætte deres virksomhed med af være ørelæger i klinisk arbejde og deres virksomhed med høreapparatsalg, så længe de øn- sker. Forbuddet påfører dem ikke noget økonomisk tab. Såfremt en ørelæge med ejerskab i høreapparatsalg senere ønsker at afhænde dette ejerskab, vil virksomheden kunne sælges til alle, undtagen ørelæger i klinisk arbejde, jf. forbuddet. Dette må antages at medføre et begrænset økonomisk tab: Ørelægen vil kunne fortsætte med sit kliniske arbejde, hvilket må formodes at være dennes ho- vederhverv. Desuden vil ørelægen kunne undgå eller begrænse sit økonomiske tab gennem løbende afvikling af et eventuelt lager af høreapparater. Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 06-04-2019 Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPKME Sagsnr.: 1805744 Dok. nr.: 868667 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Side 2 Begrundelsen for det foreslåede forbud er, at der i en årrække har været fokus på den øgede habilitetsrisiko, der eksisterer ved at ørelæger i privat ørelægepraksis sæl- ger høreapparater direkte til patienterne. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Kjersti Metliaas