Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 4. april 2019

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 4. april 2019
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og
forskellige andre love
(Kontinuitet og enkle forløb for børn, der adopteres uden samtykke)
[af børne- og socialministeren (Mai Mercado)]
1. Ændringsforslag
Børne- og socialministeren har stillet 2 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, LA, RV og KF) indstiller lov-
forslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (DF og ALT) indstiller lovforsla-
get til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me for de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (EL og SF) indstiller lov-
forslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
lovforslaget er en opfølgning på et lovforslag fra 2015 om
lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke m.v.
(folketingsåret 2014-15, 1. samling, L 121, Forslag til lov
om ændring af adoptionsloven, lov om social service, foræl-
dreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område (Lempelse af betingelserne for adop-
tion uden samtykke m.v.)). I 2015 var der et flertal i Folke-
tinget, der lempede reglerne om adoption uden samtykke,
tvangsbortadoption, fordi man mente, at der var for få
tvangsbortadoptioner. Formålet med lovforslaget var bl.a., at
der skulle være flere tvangsbortadoptioner. Dengang stemte
DF imod lovforslaget og dermed lempelsen af betingelserne
for adoption uden samtykke m.v.
Det er DF’s holdning, at en tvangsbortadoption er et
voldsomt indgreb i familiers og ikke mindst børns rettighe-
der. Børns ret til deres forældre er helt grundlæggende, og
derfor bør et indgreb som adoption uden samtykke ikke
foretages uden en høj grad af sikkerhed for, at det er absolut
det bedste for barnet, eller uden en høj grad af sikkerhed for,
at andre og mindre indgreb ikke er tilstrækkelige til at sikre
barnets trivsel. Barnets tarv er altid det vigtigste. En tvangs-
bortadoption er et definitivt brud med barnets biologiske op-
hav, og samtidig er det fra adoptionsområdet generelt kendt,
at mange adopterede senere i livet får et behov for at have
kendskab til deres eget ophav og historie.
Baggrunden for det tidligere lovforslag, L 121 fra 2015,
var ifølge bemærkningerne, at der havde været for få tvangs-
bortadoptioner, og med lovforslaget skulle det desuden
fremover kun sandsynliggøres og ikke længere godtgøres, at
forældrene varigt var uden forældreevne. Under udvalgsbe-
handlingen af lovforslaget dengang var det ikke muligt at få
afklaret, hvilke kriterier der skulle benyttes for at afklare,
om det var sandsynliggjort, at forældre varigt var uden for-
ældreevne.
I DF mener vi, at det er bydende nødvendigt at forstå, at
man ikke blot kan viske et barns biologiske ophav og rødder
væk, og at en familie trods problemer ikke blot kan erstattes
med en ny. Det bekymrer DF, at grundlaget for så vidtgåen-
de indgreb som en tvangsbortadoption, dvs. børnefaglige
undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser, er af så
vidt forskellig kvalitet og udførelse fra kommune til kom-
mune, og at der hidtil er set rigtigt mange fejl i sådanne sag-
ers oplysninger. Tænk, hvis Cathrine og Kevins datter var
blevet tvangsbortadopteret, mens hun var anbragt ved en fejl
Til lovforslag nr. L 155 Folketinget 2018-19
AX023419
(»Kommunen tog fejl: Kevin og Catrines datter blev tvangs-
fjernet på neonatalafdelingen«, den 5. juni 2018, dr.dk).
Endvidere er vi i DF bekymret over, at det stadig ikke er
nærmere defineret, hvad en sandsynliggørelse af varigt tab
af forældreevne indebærer, hvilket ifølge loven vil være kri-
teriet for tvangsbortadoption. DF frygter, at det usikre
grundlag vil kunne føre til, at børn får frataget deres foræl-
dre uden et sikkert grundlag for, at det er det bedste for dem.
DF frygter især, at det vil ramme eksempelvis børn af foræl-
dre med et handicap, eller børn, hvis forældre har et mis-
brug, men i fremtiden muligvis kan lægge dette bag sig og i
større eller mindre grad kan komme til at spille en positiv
rolle for barnet ud fra en konkret vurdering af, hvad der vur-
deres at være bedst for barnet.
Når Ankestyrelsen skal vurdere sagsakter, der kan være
fyldt med fejl og mangler, er der også risiko for, at et barn
bliver tvangsbortadopteret på et uoplyst grundlag, da der
kan mangle en kvalitetssikring af sagerne. Det foreslås med
lovforslaget, at afgørelseskompetencen i sager om adoption
uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven flyttes fra Fami-
lieretshuset til Ankestyrelsen. Familieretshuset skal herefter
ikke behandle sager om adoption uden samtykke, og Anke-
styrelsen vil dermed også overtage de til afgørelsen hørende
opgaver, herunder afholdelse af børnesamtaler, meddelelse
af bevilling til adoption og forelæggelse for Adoptionsnæv-
net i sager, hvor der er tvivl om barnets adopterbarhed, eller
hvor barnet skal matches med en adoptant.
Herudover finder DF det bekymrende, at lovforslaget in-
debærer, at den kommende adoptivfamilie får forældremyn-
digheden over barnet, inden barnet overhovedet er bortadop-
teret. Der er allerede i dag mulighed for at sikre en stabil og
kontinuerlig anbringelse for et barn, hvis man gør sig uma-
ge, og barnet kan så efterfølgende selv tage stilling til, om
han/hun vil adopteres, når vedkommende bliver 18 år.
DF mener også, at netværket til barnet, f.eks. bedstefor-
ældre m.fl., kan spille en positiv rolle, men oftest ser vi des-
værre, at man ikke inddrager barnets netværk i de store be-
slutninger, der skal træffes om et barns fremtid, selv om net-
værket kan være en stor ressource for barnet.
I DF har vi fremsat et beslutningsforslag om en kulegrav-
ning og nedsættelse af en ekspertgruppe på anbringelsesom-
rådet, fordi vi mener, at det er der brug for (Beslutningsfor-
slag nr. 105 om nedsættelse af en ekspertgruppe på anbrin-
gelsesområdet).
I DF mener vi ikke, at dette lovforslag er den rigtige vej
at gå, og derfor kan DF ikke støtte lovforslaget.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af børne- og socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL og SF):
Til § 3
1) Nr. 1 affattes således:
»1. § 55, stk. 2, nr. 4, affattes således:
»4) Sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adopti-
onsloven.««
[Teknisk ændring]
Til § 4
2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 20 a, stk. 1, affattes således:
»Er barnet adopteret, kan der efter anmodning fra barnets
oprindelige slægtninge fastsættes samvær eller anden form
for kontakt med disse, navnlig hvis barnet forud for adoptio-
nen havde samvær eller anden form for kontakt med den,
som anmoder om fastsættelse af samvær m.v.««
[Præcisering af bestemmelsens indhold]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det fremgår af § 55, stk. 2, i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område, i hvilke sager Ankesty-
relsen skal benytte udvidet votering ved afgørelsen af sager.
Ved § 61 i lov nr. 1705 af 27. december 2018 om be-
kæmpelse af ungdomskriminalitet blev § 55, stk. 2, nr. 3, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de, ændret til § 55, stk. 2, nr. 4, som konsekvens af indsæt-
telsen af et nyt nr. 3. § 55, stk. 2, nr. 4, vedrører sager om
Ankestyrelsens behandling af sager om adoption uden sam-
tykke. Ændringen fra december 2018 er ved en fejl ikke
medtaget i lovforslaget, men dette korrigeres med dette æn-
dringsforslag. Der er alene tale om en teknisk ændring.
Til nr. 2
Efter § 20 a, stk. 1, i forældreansvarsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1256 af 7. november 2018, kan der i helt
særlige tilfælde fastsættes samvær eller anden form for kon-
takt mellem et adopteret barn og barnets oprindelige slægt-
ninge, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde sam-
vær eller anden form for kontakt med den, som anmoder om
fastsættelse af samvær eller anden kontakt. Fastsættelse sker
efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge. Afgø-
relse om fastsættelse af samvær efter § 20 a, stk. 1, træffes
efter den 1. april 2019 af Familieretshuset eller familieretten
efter bestemmelserne i lov nr. 1702 af 27. december 2018
om Familieretshuset.
Det foreslås, at henvisningen til, at der kun kan fastsættes
samvær eller anden form for kontakt efter § 20 a, stk. 1, i
helt særlige tilfælde, udgår.
Bestemmelsen i § 20 a, stk. 1, blev indsat i forældrean-
svarsloven ved lov nr. 494 af 12. juni 2009. Det fremgår af
bemærkningerne til bestemmelsen, at adgangen til at fast-
sætte samvær med barnet er begrænset til de helt særlige til-
fælde, hvor en konkret vurdering af barnets bedste efter for-
ældreansvarslovens § 4 fører til, at det vurderes som vigtigt
for barnet at kunne bevare kontakten til forældrene, jf. Fol-
ketingstidende 2008-09, tillæg A, side 3198. Det var således
hensigten med § 20 a i forældreansvarsloven, at der kunne
fastsættes samvær og anden form for kontakt mellem et
adopteret barn og barnets oprindelige slægt, hvis det var
2
bedst for barnet. Det var samtidig vurderingen, at samvær
og anden form for kontakt kun ville være bedst for barnet i
helt særlige tilfælde. Ved en fejl er denne vurdering kommet
til at fremgå af bestemmelsen i § 20 a, uanset at der ikke lig-
ger en særskilt begrænsning i begrebet helt særlige tilfælde.
Med ændringsforslaget rettes denne fejl. Desuden er præci-
seringen af bestemmelsens ordlyd en opfølgning på en dom
fra Højesteret, jf. Højesterets dom af 4. februar 2019 i sag
140/2018 og 144/2018, og i overensstemmelse med praksis.
Ændringsforslaget medfører ikke i øvrigt ændringer af
bestemmelsen i § 20 a, stk. 1, i forældreansvarsloven. Der
vil herefter kunne fastsættes samvær eller anden form for
kontakt mellem det adopterede barn og barnets oprindelige
slægt efter § 20 a, stk. 1, hvis det er til barnets bedste, jf. §
4, 1. pkt., i forældreansvarsloven. Familieretshuset og fami-
lieretten vil skulle have fokus på, at afgørelsen skal medvir-
ke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold el-
ler anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fa-
re, herunder at være vidne til vold, jf. § 4, 2. pkt., i foræl-
dreansvarsloven. Herudover vil der være en formodning om,
at det ikke er bedst for barnet, at der fastsættes samvær eller
anden form for kontakt, hvis den oprindelige slægtning er
dømt for visse former for alvorlig personfarlig kriminalitet,
jf. lov nr. 202 af 5. marts 2019, som træder i kraft den 1.
april 2019.
I vurderingen af barnets bedste vil der skulle anlægges en
helhedsvurdering af barnets samlede situation både på kort
og lang sigt. Barnets bedste vil have betydning for såvel
vurderingen af, om der skal fastsættes samvær eller anden
form for kontakt, som fastsættelsen af vilkår og hyppighed
af eventuelt samvær eller anden kontakt. Det centrale i vur-
deringen af barnets bedste vil være barnets ret til samvær el-
ler anden form for kontakt, hvis det er bedst for barnet, ikke
de oprindelige slægtninges ret.
Det vil i vurderingen af barnets bedste skulle indgå, at
barnet står i en særlig situation efter en adoption, hvor der
skal skabes tilknytning mellem barnet og adoptivfamilien,
og hvor barnets behov for en stabil og sammenhængende
dagligdag skal kunne opfyldes. Ligeledes vil de bagvedlig-
gende årsager til, at der er truffet afgørelse om adoption
uden samtykke, herunder manglende forældreevne, naturligt
skulle indgå i vurderingen.
Hvis der er flere, der ansøger om samvær eller anden
form for kontakt, vil dette skulle indgå som et særskilt ele-
ment i vurderingen af barnets bedste, da det kan have betyd-
ning for mulighederne for at skabe en stabil dagligdag for
barnet. Ligeledes kan dette forhold have afgørende betyd-
ning for vurderingen af hyppighed af og vilkår for eventuelt
samvær eller anden form for kontakt.
Samvær eller anden kontakt vil f.eks. kunne være bedst
for barnet, hvis der forud for adoptionen har været en betyd-
ningsfuld og positiv relation mellem barnet og den oprinde-
lige slægtning, som ansøger om samvær eller anden kontakt,
og det vurderes, at denne relation også fremover i barnets liv
vil spille en positiv rolle.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2019 og var til
1. behandling den 26. februar 2019. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og børne- og socialministeren sendte den 23.
oktober 2018 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bi-
lag 25. Den 6. februar 2019 sendte børne- og socialministe-
ren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 24 spørgsmål
til børne- og socialministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Martin Geertsen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V)
Jan E. Jørgensen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
Karen J. Klint (S) Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Malou Lunderød (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT)
Marianne Jelved (RV) Lotte Rod (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
3
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
4