Beretning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 4. april 2019

Tilhører sager:

Aktører:


    AX23418

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B54/20181_B54_beretning.pdf

    Beretning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 4. april 2019
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om stop for støtte til atomkraft
    [af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.]
    1. Politiske bemærkninger
    Udvalget
    Udvalget opfordrer regeringen til efter modtagelse af Eu-
    ropa-Kommissionens forslag til revision af Euratom-trakta-
    ten i forhandlingerne at arbejde for følgende prioriteter:
    – At traktatens tekst og Euratom’s aktiviteter inden for
    fissionsenergi koncentreres om fremme af sikkerhed på de
    eksisterende atomkraftværker i Europa samt dekommis-
    sionering af gamle og nedslidte atomkraftværker.
    – At forskningsprogrammerne fokuseres på områder, der
    vurderes at skabe værdi for Danmark, herunder forskning,
    der kan bidrage til merværdi for sundhedsvæsenet og andre
    civile formål. Der bør samtidig arbejdes for, at Euratom’s
    forskningsbudget på sigt bliver integreret på lige fod med
    andre energiteknologier i EU’s rammeprogram for forskning
    og innovation.
    – At det undersøges nærmere, hvorvidt Europa-Parla-
    mentet i højere grad end i dag kan inddrages i spørgsmål re-
    lateret til Euratom.
    Udvalget tager samtidig til efterretning, at EU ikke kan
    opsige aftalen om forskningsinstitutionen ITER unilateralt.
    Endelig bemærker udvalget, at regeringens hovedprioritet i
    forhandlingerne om EU’s næste flerårige finansielle ramme
    (MFF) er at opnå et samlet budgetniveau svarende til 1,00
    pct. af EU’s bni, hvilket fordrer betydelige reduktioner af
    Kommissions foreslåede udgiftsniveau. På den baggrund
    stiller udvalget sig åben for en reduktion af Euratom’s bud-
    get og for, at regeringens overordnede forhandlingsposition
    for MFF’en afspejles i forhandlingerne om Euratom.
    Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti
    Et mindretal i udvalget (EL, ALT og SF) tilslutter sig ud-
    valgets bemærkninger, men ønsker at supplere med følgen-
    de:
    Mindretallet noterer sig ud fra svaret på spørgsmål 2, at
    EU for nuværende har forpligtet sig til at støtte afvikling og
    nedlæggelse af kernekraftværker ved Bulgariens, Litauens
    og Slovakiets optagelse i EU. Derfor er det vigtigt at fast-
    holde EU-midler til dekommissionering af kernekraftvær-
    ker.
    Mindretallet havde gerne set, at regeringen skulle arbejde
    for at reducere den samlede støtte til Euratom-programmer
    under EU’s budget, som samlet udgør 10.800 mio. kr., hvor-
    af den danske andel kan opgøres til 212 mio. kr. i 2017, jf.
    EUU alm. del – svar på spm. 62, således at der alene var et
    restbeløb, som udelukkende skulle anvendes til dekommissi-
    onering af eksisterende kernekraftværker, hvilket der des-
    værre ikke er flertal for i udvalget.
    Endvidere ønskede mindretallet, at regeringen også blev
    pålagt at samarbejde med de EU-lande, som arbejder for at
    reformere eller ophæve Euratom-traktaten, hvilket flertallet
    heller ikke ønskede ind i beretningen.
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
    Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med politiske bemærkninger i beretningen.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. november 2018
    og var til 1. behandling den 24. januar 2019. Beslutningsfor-
    slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ener-
    gi-, Forsynings- og Klimaudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
    Til beslutningsforslag nr. B 54 Folketinget 2018-19
    AX023418
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 17 spørgsmål
    til henholdsvis udenrigsministeren, energi-, forsynings- og
    klimaministeren, uddannelses- og forskningsministeren og
    erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministrene
    har besvaret.
    P.u.v.
    Thomas Danielsen
    formand
    2