Svar på spm. nr. S 712: Hvorfor er ældreområdet og i det hele taget ældrepleje- og omsorg i forhold til forebyggelse, omsorg og pleje ikke udfoldet som noget helt afgørende i sundhedsaftalen mellem regeringen og DF ud fra en tese om, at god ældrepleje- og omsorg vel er helt afgørende for ældres livskvalitet og især at forebygge og dermed undgå såkaldte »uhensigtsmæssige indlæggelser«?

Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har den 28. marts 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. S 712 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 712:
”Hvorfor er ældreområdet og i det hele taget ældrepleje- og omsorg i forhold til fore-
byggelse, omsorg og pleje ikke udfoldet som noget helt afgørende i sundhedsaftalen
mellem regeringen og DF ud fra en tese om, at god ældrepleje- og omsorg vel er helt
afgørende for ældres livskvalitet og især at forebygge og dermed undgå såkaldte
»uhensigtsmæssige indlæggelser«?”
Svar:
Et væsentligt udgangspunkt for sundhedsreformen er, at antallet af danskere på 75 år
og ældre frem mod 2030 vil stige med ca. 230.000 personer. Med alderen følger ofte
sygdom og skavanker, og de ældre er dermed langt de største brugere af sundheds-
væsenet. Det er derfor også ældrebefolkningen, der er mest afhængige af gode sam-
menhængende forløb og trygge, nære sundhedstilbud.
I aftalen om sundhedsreformen er først og fremmest beskrevet de ændringer i sund-
hedsvæsenet og regionernes øvrige opgaver, som regeringen og Dansk Folkeparti er
blevet enige om.
Af aftalen fremgå blandt andet, at vi i regi af den nationale kvalitetsplan opstiller fag-
lige standarder til kommunernes sundhedsfaglige indsats og understøtter, at perso-
nalet i kommunerne har de rette kompetencer til at leve op til standarderne. Det gæl-
der bl.a. også de sundhedsfaglige kompetencer på landets plejehjem og sygeplejer-
sker i hjemmesygeplejen, som spiller tæt sammen med den personlige og praktiske
hjælp efter serviceloven.
Sundhedsreformen vil således i høj grad være til gavn for de ældres sundhed. Samti-
dig flugter reformen rigtig godt med den aktuelle udvikling af ældreområdet, som
også i høj grad handler om forebyggelse af sygdom og svækkelse.
I 2016 målrettede vi de forebyggende hjemmebesøg mod ældre fra 65 år, som er i
særlig risiko for nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, og i år har vi fremsat
et lovforslag som målretter indsatsen mod de enlige ældre, da vi ved, at de oftere fø-
ler sig ensomme. Siden 2015 har kommunerne haft en vigtig opgave i - forud for vur-
deringen af behovet for hjemmehjælp - at tilbyde et tidsafgrænset, korterevarende
og målorienteret rehabiliteringsforløb, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne
forbedre modtagerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjemme-
hjælp.
Derudover har regeringen og satspuljepartierne som bekendt afsat midler til en hand-
lingsplan for det gode ældreliv, hvor Sundhedsstyrelsen i øjeblikket arbejder på et
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 04-04-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPLCT
Sagsnr.: 1903313
Dok. nr.: 871323
2018-19
S 712 endeligt svar
Offentligt
Side 2
fagligt oplæg, som skal danne den faglige platform for initiativer, der bl.a. skal bi-
drage til at fremme livskvaliteten blandt ældre.
Med de initiativer, vi har igangsat på ældreområdet, samt sundhedsreformens initia-
tiver om flere kompetencer til kommunerne og et stærkere samarbejde med prakti-
serende læger og sygehuse, vil kommunerne samlet have et bedre grundlag for at
styrke både forebyggelsen og den sundhedsfaglige indsats i forhold til deres ældre
borgere. Det er – og vil fortsat være – kommunernes opgave og mulighed at tænke
de forskellige tilbud sammen, hvilket netop er en væsentlig grund til at placere flere
sundhedsopgaver hos kommunerne.
Med venlig hilsen
Thyra Frank / Laura Thordahl