B 146 - svar på spm. 1 om gældende retspraksis i relation til udsagnet om, at kvinden skal have ”sagt fra”, for at der kan blive dømt for voldtægt, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om en ny definition af voldtægt i straffeloven baseret på
samtykke, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den
28. marts 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henrik-
sen (V).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 3. april 2019
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Julie Christine Gade Mi-
kkelsen
Sagsnr.: 2019-0030-2120
Dok.: 1068041
Retsudvalget 2018-19
B 146 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til fol-
ketingsbeslutning om en ny definition af voldtægt i straffeloven baseret
på samtykke:
”Hvad kan ministeren oplyse om gældende retspraksis i relation
til udsagnet om, at kvinden skal have sagt fra for, at der kan
blive dømt for voldtægt i dag, og er sex uden samtykke allerede
i dag (efter gældende landsrets- og højesteretspraksis) af dom-
stolene rubriceret som voldtægt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-
advokaten, der har oplyst følgende:
”Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der
tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller skaffer
sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en per-
son, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den
pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, med
fængsel indtil 8 år.
Det følger af, at samlejet skal være tiltvunget, at der skal være
årsagssammenhæng mellem voldsudøvelsen, truslen om vold
eller den ulovlige tvang mv. og samlejet. Dette krav indebærer,
at samlejet skal være gennemført mod den forurettedes vilje.
Overtrædelse af voldtægtsbestemmelsen forudsætter, at ger-
ningsmanden har handlet forsætligt i relation til alle led i ger-
ningsindholdet i § 216. Forsæt til voldtægt vil mangle, hvis
f.eks. gerningsmanden ikke har opfattet offerets modstand eller
ikke har opfattet modstanden som alvorligt ment.
Fra nyere retspraksis kan bl.a. henvises til:
Østre Landsrets dom af 7. marts 2018 (utrykt)
Parterne havde mødt hinanden på et datingsite, og under deres
første møde endte de hjemme hos den tiltalte, hvor de havde
samleje. Det kunne lægges til grund, at forurettede opfattede
samlejet som et overgreb. Forurettede havde forklaret, at hun
ikke gjorde modstand, idet hun var ”frosset”, og at hun ikke hu-
skede, om hun på et tidspunkt skubbede til tiltalte. Da det frem-
stod noget usikkert, om forurettede havde sagt fra på en sådan
måde, at tiltalte havde indset, at hun ikke ønskede at have sam-
leje med ham, fandt landsretten det ikke bevist, at tiltalte havde
haft forsæt til voldtægt.
Østre Landsrets dom af 5. juli 2018 (utrykt)
3
Tiltalte, der var 45 år og idrætstræner, gav efter træning den 15-
årige forurettede, der var afklædt, massage, hvorefter han stak
sin finger op i hendes skede, rørte ved hendes bryster og gen-
nemførte samleje med hende. Senere på tiltaltes bopæl gennem-
førte han under fastholdelse samleje med forurettede. Landsret-
ten fandt, at tiltalte under en del af samlejet havde holdt foruret-
tede forholdsvis hårdt nede, og at han i løbet af samlejet var ble-
vet klar over, at hun ikke ønskede samlejet. Dette uanset at den
forurettede reagerede ret passivt under den i situationen indi-
rekte trussel om yderligere vold, såfremt hun forsøgte at mod-
sætte sig samlejet. Den tiltalte blev derfor dømt for voldtægt.”