Materiale fra møder med organisationerne bag borgerforslag nr. B 96 om en dansk klimalov nu

Notat fra forslagsstillerne bag borgerforslag om klimalov
Møde i EFK-udvalget den 26. marts 2019
Bred opbakning til Storbritanniens klimalov
Introduktion
Storbritanniens klimalov (Climate Change Act) blev vedtaget i 2008 med bred politisk og folkelig opbakning,
ligesom erhvervslivet støttede op om loven. Den brede opbakning til klimaloven gør det svært for
fremtidige regeringer at nedjustere lovens klimapolitiske ambitioner, ligesom de løbende afrapporteringer
fra det britiske klimaråd har skabt en vedblivende opmærksomhed på det klimapolitiske arbejde. I dag
e er % af de ritiske efolk i g, at ”Stor rita ie skal være e glo al leder ift. at hå dtere
kli audfordri ger e”.
Klimaloven kan ses som resultatet af markante og sammenhængende ændringer hos følgende grupper; (1)
forskere, (2) civilsamfund, (3) politikere og (4) erhvervsliv. Følgende hovedårsager til klimalovens tilblivelse
kan fremhæves:
• Bred enighed blandt forskere om, at klimaforandringerne er menneskeskabte og har store
konsekvenser
• Bekymring i befolkningen affødte civil klimabevægelse med politisk indflydelse
• Klimapolitisk konkurrence og lederskab ledte til bred politisk opbakning til klimaloven
• Erhvervslivet støttede klimaloven pga. øget stabilitet/klarhed og kommercielle interesser
(1) Bred enighed blandt forskere
Over de seneste årtier er verdens klimaforskere nået til bred enighed om, at klimaforandringerne
er overvejende menneskeskabte, og at de kan have potentielt fatale konsekvenser for livet, som vi
kender det. Forskning på klimaområdet er intensiveret betydeligt i denne periode og den affødte
viden er i stigende grad kommunikeret ud til samfundet, bl.a. gennem markante ekspertrapporter.
Klimaforskernes enighed kombineret med en effektiv kommunikation af denne anses som essentiel
ift. tilblivelsen af klimaloven i Storbritannien. Særligt betydningsfuld var the Stern Review fra
oktober 2006 – en britiskfokuseret rapport iværksat af regeringen og forfattet af Nicholas Stern.
Den konkluderede, at tidlig klimahandling i Storbritannien ville dels være mere sikkert, og dels
mere omkostningseffektivt. Ligeledes fik rapporten betydning ift. at ændre den gængse britiske
opfattelse af klimaforandringerne som et naturvidenskabeligt fænomen til i stedet at anskues som
en dybtliggende, samfundsøkonomisk udfordring. Ligeledes fik the Fourth Assessment Report,
udgivet i af FN’s kli apa el, IPCC, stadfæstet de i ter atio ale vide ska elige ko se sus
om at klimaforandringerne er menneskeskabte.
(2) Folkelig bevægelse – the Big Ask
Med den øgede viden om klimaforandringernes omfang steg bekymringen i befolkningen, hvilket
var grobund for politisk engagement og forskellige former for aktivisme. Der afstod således en øget
klimabevidsthed hos befolkningen, ligesom emnet i stigende grad blev anset som et vigtigt politisk
emne. I den forbindelse blev the Big Ask campaign iværksat af Friends of the Earth i samarbejde
med andre grø e NGO’er. Ka pag e fik over . støtter og spillede so ivil
klimabevægelse en nøglerolle i tilblivelsen af klimaloven i 2008. Bevægelsen startede i 2005 og
fandt stor folkelig støtte ved offentlige møder og arrangementer, ligesom bevægelsen aktivt søgte
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
B 96 Bilag 1
Offentligt
Notat fra forslagsstillerne bag borgerforslag om klimalov
Møde i EFK-udvalget den 26. marts 2019
klimapolitisk indflydelse med lobbyvirksomhed i det britiske parlament. Desuden samledes mere
e d hu drede NGO’er i de grø e allia e ’Stop Cli ate Chaos’, hvilet ska te yderligere
klimapolitisk pres.
(3) Ændringer i det politiske landskab
Politisk konkurrence
Den civile klimabevægelse affødte politisk konkurrence i parlamentet ift. at imødekomme og
omfavne holdningsskiftet hos vælgerne. Det lykkedes repræsentanter fra bevægelsen at overtale
parlamentsmedlemmer fra de tre største partier til at fremsætte en fælles forespørgsel om en ny
og ambitiøs klimapolitik (Early Day Motion, no. 178). Forespørgslen blev støttet af 412 ud af 612
medlemmer. Daværende konservative oppositionsleder, David Cameron, lagde herefter politisk
pres på ift. at y kli alovgiv i g skulle i kluderes i æste Quee ’s spee h. Dette ledte til, at
regeringen d. 15. november 2006 offentliggjorde, at en klimalov ville blive introduceret.
Regeringsledelse
Dette skal ses i en kontekst, hvor Labour-regeringen under Tony Blair tog klimapolitisk lederskab og
satte emnet gradvist højere på den politiske dagsorden. Det politiske lederskab eksemplificeres
bl.a. med en markant tale i september 2004, hvor Blair understregede klimaforandringer som et
’urge t issue’, der krævede Stor rita ie s i ter atio ale lederska . Ligeledes var davære de
minister for miljø, fødevarer og landdistrikter, David Miliband, toneangivende i sit arbejde for
ambitiøs klimapolitik, der bl.a. omfattede etablering af en ny centraliseret tværministeriel enhed,
Offi e of Cli ate Cha ge the ’OCC’ i septe er , so skulle sikre et højt vidensniveau på
området samt facilitere bred klimahandling ved koordineret indsats på tværs af ministerier.
Bred politisk opbakning
Den politiske konkurrence på klimaområdet ledte til, at alle de store partier indskrev
klimalovgivning som markant emne i deres partiprogrammer. De politiske ændringer resulterede i,
at klimaloven blev stemt igennem med stort flertal, støttet op af alle politiske partier i parlamentet.
Kun fire MPs stemte mod loven i House of Commons, ligesom mange af de fremsatte
ændringsforslag havde til formål at gøre loven endnu mere ambitiøs. Der er fortsat bred opbakning
til klimaloven.
(4) Støtte hos erhvervslivet
Det britiske erhvervsliv støttede op om en ny klimapolitisk retning med klimaloven.
Ekspertrapporter, særligt the Stern Report, overbeviste det britiske erhvervsliv om
klimaforandringernes negative implikationer, men tydeliggjorde samtidig de affødte kommercielle
muligheder. Dette førte til en ændring i indstilling hos erhvervslivet, hvor kommercielle interesser
blev forenet med handling på klimaforandringerne7
. Her var Confederation of British Industry, den
primære britiske erhvervsinteresseorganisation, en hoveddrivkraft ifm. at mobilisere opbakning
blandt medlemmer, herunder støtte til bindende emissionsmål8,9
. Som led i opbakningen pegede
erhvervslivet på, at klimaloven sikrer klarhed og stabilitet, hvilket er afgørende for strategisk
planlægning og investering. Dette stabilitetsfokus har været en grundidé ved udformningen af
klimaloven, der bl.a. er stiller krav om CO2-budgetter mindst 12 år ud i tid.
Notat fra forslagsstillerne bag borgerforslag om klimalov
Møde i EFK-udvalget den 26. marts 2019
Kilder:
BusinessGreen (2018), Ten years on: what the Climate Change Act means to me, retrieved from
https://www.businessgreen.com/bg/analysis/3066957/what-the-climate-change-act-means-to-me
Centre for Public Impact (2016), Case study – Green legislation: The Climate Change Act 2008, Retrieved
from https://www.centreforpublicimpact.org/case-study/climate-change-act-uk/
Fankhauser, Sam (2018), The public supports UK climate leadership, Grantham Research Institute on
Climate Change and the Environment, London, retrieved from
http://www.lse.ac.uk/GranthamInstitute/news/the-public-supports-uk-climate-leadership/
Weeks, Teresa (2017), Research Note: Examining the UK Climate Change Act, New Zealand Productivity
Commission, retrieved from
https://www.productivity.govt.nz/sites/default/files/Examining%20the%20UK%20Climate%20Change%20A
ct%202008.pdf


Borgerforslaget
”Dansk klimalov nu”
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
14. marts 2019
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
B 96 Bilag 1
Offentligt
1. Danmark skal yde sit bidrag
til at nå Paris-aftalens mål
Kilder: Basisfremskrivning 2018,
svar på spgm. 13 alm. del EFK-udvalget
Reduktionstempo 2021-2030: 0,46 pr. år
Reduktionstempo 2031-2050: 1,95 pr. år
Reduktionstempo 2021-2030: 0,46 pr. år
Reduktionstempo 2031-2042: 3,26 pr. år
2. Der skal sættes femårige delmål
mindst 15 år frem
UK’s CO2-budgetter og reduktionsmål
UK’s CO2-budgetter
 CO2-budgetterne sættes for 5-årige perioder, mindst 12 år ud i tid,
svarende til mindst 3 budgetperioder.
 Et CO2-budget er en bindende maksimumgrænse for det tilladte
niveau af netto-drivhusgasudledning
 CO2-budgettet fremsættes af regeringen til vedtagelse i
Parlamentet og baseres på videnskabelige beregninger og
anbefalinger fra det britiske klimaråd.
 Klimaloven pålægger regeringen at lave regulering, der sikrer, at
drivhusgasudledningen holdes inden for det 5-årige CO2-budget
 Der sættes årlige indikative mål inden for de 5-årige CO2-
budgetter for at sikre, at indsatsen ikke skubbes til sidst i perioden
 Hvis et 5-årigt CO2-budget ikke overholdes, skal regeringen
fremlægge forslag, der indhenter den overskredne drivhusgas-
udledning i næste budget
3. Klimahensyn integreres i andre
politikker
Klimahensyn skal integreres stærkere
Vi foreslår:
 Der bør sættes delmål for de vigtigste drivhusgasudledende sektorer –
energi, landbrug og transport.
 Beregninger af klimaeffekter gennemføres for nye lovforslag,
handlingsplaner o. lign.
 Regnemetoderne – herunder værdisætningen af klimatiltag – revurderes.
 Loven skal styrke samspillet med kommunerne.
 Opprioritering af folkeoplysning, undervisning i skolerne, understøtning af
virksomhedernes klimaindsats etc.
4. Klimarådet skal styrkes og sikres
uafhængighed
Klimarådets sammensætning og
uafhængighed
Vi anbefaler:
 Fastholde den sammensætning, som Lov om Klimarådet lægger op til:
§3, stk. 2. Klimarådet sammensættes af eksperter med bred ekspertise og et
højt klimarelevant fagligt niveau inden for energi, bygninger, transport,
landbrug, miljø eller natur og økonomi, herunder bred samfundsøkonomisk
og erhvervsøkonomisk ekspertise.
 Styrke uafhængighed, fx ved at skabe større transparens omkring processen,
mulighed for indstilling fra vidensinstitutioner samt ved interviewpanel
bestående af repræsentanter fra klimråd og relevante ministerier.
I UK lægges medlemsposterne offentligt ud som stillingsopslag på regeringens
hjemmeside. Der har ikke været stillet spørgsmålstegn ved rådets
uafhængighed.
Klimarådets opgaver
Vi foreslår:
 Rådet skal opgøre det danske CO2-budget og vurdere, hvilke danske
klimamål der bør sættes – både det langsigtede og de 5-årige CO2-
budgetter
 Klimarådet skal løbende vurdere, om klimaindsatsen er på rette vej, og
om det langsigtede mål eller de 5-årige CO2-budgetter skal styrkes
 Klimarådet skal rådgive om, hvordan Danmark kan leve op til CO2-
budgetterne
 Regeringen bør, som i UK, afgive en mere omfattende klimaredegørelse
og specifik opfølgning på klimarådets anbefalinger.
I UK fremlægger klimarådet en ekstra dybdegående status hvert 5. år ved
budgetskiftet.
Den britiske regering er forpligtet til at forholde sig til rådets anbefalinger
og til at begrunde, hvis det vælger ikke at følge en given anbefaling.
5. Danmark skal satse på
udviklingen af grønne løsninger
Grønne jobs i hele landet
Kilde: Concito: Den Grønne Beskæftigelse, marts 2019
Faldende eksport af grøn energitech
Kilde: Concito: Den Grønne Beskæftigelse, marts 2019
Procentdel af de samlede offentlige
forskningsmidler, der går til energi
Kilde: Eurostat 06.03.2019 - http://ec.europa.eu/eurostat/web/science-technology-innovation/data/database
0
1
2
3
4
5
6
7
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Tyskland
Sverige
EU 28
Danmark
Energiforskningsmidlernes
andel af BNP i pct.
Kilde: Eurostat 06.03.2019 - http://ec.europa.eu/eurostat/web/science-technology-innovation/data/database
0
0,01
0,02
0,03
0,04
0,05
0,06
0,07
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
EU 28
Danmark
6. Danmark skal være drivkraft i
international klimapolitik
Lars Løkke Rasmussen d. 27.11.2009:
”It is important for me personally to underline that the
financing of a new, climate agreement must not
undermine efforts to reduce poverty …
if developing countries are to be successful in the long run
in their efforts to combating climate change we will need
to provide substantially scaled up, new and additional
financial resources for both mitigation and adaptation …
We cannot leave Copenhagen without major countries
putting figures on the table...”
 Usikre tal
 Manglende fokus på
klimatilpasning
 Manglende støtte til
fattige og sårbare lande
 Penge bliver talt to
gange
Supplerende slides
Eksempler på klimalove i andre lande
Land År Udvalgte indholdselementer
UK 2008 5-årige CO2-budgetter, 1-årige indikative mål
Klimaplan ifm. med hvert CO2-budget
Opdatering på vej: Klimaråd er blevet bedt af regeringen om at rådgive om, hvornår og
hvordan Storbritannien kan nå netto-nuludledning
Skotland 2009 5-årige CO2-budgetter, 1-årige bindende mål
Klimaplan ifm. hvert budget
Opdatering i proces: Det overvejes bl.a. at gøre ministerier ansvarlige for klimafremskridt
inden for ressortområdet
Finland 2015 Hvert 4. år en mellemlangsigtet klimapolitisk plan
Hvert 10. år en langsigtet klimapolitisk plan
Norge 2017 Klimabudgetcyklus ifm. den årlige finanslov
Revision hvert 5. år af klimamål
Sverige 2017 Netto-nul i 2045
Hver ny regering skal præsentere klimahandlingsplan
Regeringen skal årligt klimaafrapportere ifm. finansloven
Tyskland 2019 I proces. Under overvejelse er:
• CO2-budgetter pr. år for 2021-2030 for hver sektor
• Ministerier ansvarlige for at nå sektormål – også finansielt
• Klimaråd udpeges formelt af den tyske rigsdag for 5 år, baseret på anbefalinger fra
rådgivende råd
• Udover at vurdere klimamål og -initiativer, kan regering, udvalg m.fl. bede rådet om at
vurdere klimaeffekter af andre politikker eller love


Notat fra forslagsstillerne bag borgerforslag om klimalov
Møde i EFK-udvalget den 26. marts 2019
Sådan fastsættes CO2-budgetter i Storbritannien
Hovedpointer
• CO2-budgetter blev introduceret som centralt led i Storbritanniens klimalov i 2008
• CO2-budgetterne sættes for femårige perioder, mindst 12 år ud i tid
• Et CO2-budget skal forstås som en bindende maksimumgrænse for det tilladte niveau af netto-
drivhusgasudledning i Storbritannien i en given femårig periode
• CO2-budgettet vedtages i Parlamentet og baseres på videnskabelige beregninger og anbefalinger fra
det britiske klimaråd, Committee on Climate Change
• Klimaloven pålægger regeringen til at lave regulering, der sikrer at drivhusgasudledningen holdes
inden for det femårige CO2-budget – men med en vis fleksibilitet ift. hvordan dette sikres
• Der sættes desuden årlige indikative mål inden for de 5-årige CO2-budgetter for at sikre, at indsatsen
ikke skubbes til sidst i perioden.
• Hvis et femårigt CO2-budget ikke overholdes, er regeringen forpligtet til at fremlægge forslag, der
skal sikre kompensering af den overskredne drivhusgasudledning i næste budget.
Den britiske klimalov stiller krav om 5-årige CO2-budgetter
Den britiske klimalov, Climate Change Act (CCA) fra 2008, indførte femårige CO2-budgetter som middel til at
nå Storbritanniens langsigtede 2050-mål. Disse carbon budgets kan tolkes som specifikke delmål frem mod
2050. Et CO2-budget gælder for en femårig periode og er en bindende maksimumgrænse for det tilladte
niveau for netto-drivhusgasudledning i den givne periode – med første periode fra 2008-2014.
Ifølge CCA skal der som minimum fastsættes CO2-budgetter for de næstkommende 12 år. I realiteten betyder
det, at der altid er vedtaget mindst tre femårige CO2-budgetter for den kommende periode. Kravet om 12 år
sikrer, at det næste CO2-budget, der skal vedtages og som reelt ligger tre budgetperioder ud i tid, bliver
udarbejdet og vedtaget midt i den aktuelle budgetperiode. Dette giver en god dynamik ift. evaluering af
tidligere CO2-budget ligesom det sikrer en tidshorisont, der politisk kan navigeres ud fra.
Ligeledes skal det budgetterede niveau for drivhusgasudledning mindskes for hvert femårige CO2-budget og
tage afsæt i det langsigtede 2050-mål. Det britiske uafhængige klimaråd, Committee on Climate Change, som
blev oprettet i medfør af klimaloven, skal rådgive regeringen klimapolitisk, samt afrapportere klimaindsatser
og status på området, herunder om CO2-budgetterne overholdes.
De fastlagte femårige CO2-budgetter løber pt. til og med 2032 og ser ud som følger:
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
B 96 Bilag 1
Offentligt
Notat fra forslagsstillerne bag borgerforslag om klimalov
Møde i EFK-udvalget den 26. marts 2019
Udformning og vedtagelse af CO2-budgetter
Udformningen af et CO2-budget skal baseres på videnskabeligt funderede beregninger og afvejninger - dels
ift. budgettets betydning for klimaet og dels ift. dets afledte socioøkonomiske konsekvenser. Hvad angår
sidstnævnte, ses der til konkurrencemæssige og finanspolitiske aspekter, herunder budgettets betydning for
skatteindtægter, offentligt forbrug og offentlig gæld. Desuden skal der tages højde for sociale dimensioner,
heru der ’fuel poverty’, sa t europæiske og i ter atio ale o stæ digheder.
CO2-budgetterne afspejler det langsigtede 2050-mål. Det skal nævnes, at CCA og CO2-budgetterne udgør
den klimapolitiske ramme og ikke gør det ud for konkret klimapolitik på sektorniveau. CO2-budgettet
debatteres og vedtages i det britiske parlament.
Løbende monitorering og politisk ansvar
Den britiske klimalov pålægger regeringen afrapporteringsforpligtigelser for at sikre, at klimapolitikken
fastholdes på rette kurs. Tankegangen er, at regeringen skal stå til regnskab over for Parlamentet, men også
i princippet over for tredjeparter som fx domstolene, hvis regeringen ikke lever op til budgetmålene eller
afviger fra de processer, der er foreskrevet i klimaloven. Der har endnu ikke været retssager i denne
forbindelse. Konkret foretager det britiske klimaråd en årlig uafhængig statusrapport for fremdriften af
klimapolitikken, samt en omfattende evaluering ved udgangen af et femårigt budget. Begge typer af
evalueringer debatteres i parlamentet.
Den britiske klimalov pålægger regeringen til at lave regulering, der sikrer at drivhusgasudledningen holdes
inden for CO2-budgetterne. Forslag og politikker skal afspejle både de 5-årige budgetter og 2050-målet.
Inden for de enkelte budgetter sætter regeringen indikative årlige mål (indicative annual range) for at sikre,
at indsatsen sker løbende og ikke skubbes til sidst i 5-årsperioden - der kan dog godt justeres mellem årene.
Hvis drivhusgasudledningen overstiger de femårige budgetrammer, pålægges regeringen ingen formelle
sanktioner. Til gengæld er regeringen forpligtet til at fremlægge politiske forslag i parlamentet, der skal sikre
kompensering af den overskredne drivhusgasudledning i næste budget. I helt særlige tilfælde kan der stilles
forslag om ændring af budgetternes størrelse, hvis der er tale om ”significa t develop e ts” i
kli avide skabe eller i EU’s eller de i ter atio ale lovgiv i g. Kli arådet skal i givet fald høres først.
Der er altså en relativt høj grad af fleksibilitet ved at regeringen ultimativt kan udskyde drivhusgasreduktioner
til næste periode. Omvendt sikrer klare mål og fast afrapporteringer, at regeringen holdes politisk ansvarlig,
hvis den ikke lever op til et CO2-budget. Politisk ansvar og herunder tab af troværdighed skal således ses om
de pri ære ”sa ktio ”, hvis e regeri g e eller flere gange ikke leverer på de fastlagte budgetmål.
Kilder
ClientEarth (2009) The UK Climate Change Act 2008 - Lessons for national climate laws. London: ClientEarth
Committee on Climate Change (2018). Reducing UK emissions - Progress Report to Parliament. (n.d.).
https://www.theccc.org.uk/publication/reducing-uk-emissions-2018-progress-report-to-parliament/
Committee on Climate Change and Grantham Institute (2018). How does the UK Climate Change Act work?
http://www.lse.ac.uk/GranthamInstitute/wp-content/uploads/2018/03/cca_large.jpg
Fankhauser, Sam, Alina Averchenkova and Jared Finnegan (2018), 10 years of the UK Climate Change Act, London
School of Economics and Political Science, London


Notat fra forslagsstillerne bag borgerforslag om klimalov
Møde i EFK-udvalget den 26. marts 2019
1
Sådan udpeges Klimarådet i Storbritannien
Hovedpointer
• Det britiske klimaråd bidrager med uafhængig rådgivning forud for fastsættelsen af de britiske
klimamål og CO2-budgetter – samt om, hvordan Storbritannien kan leve op til budgetterne
• Rådet fremlægger en årlig statusrapport for det britiske parlament. En ekstra dybdegående status
aflægges hvert 5. år ved budgetskiftet. Den britiske regering er forpligtet til at forholde sig til rådets
anbefalinger og til at begrunde, når det vælger ikke at følge en given anbefaling
• Rådet består af 7 medlemmer, der udpeges på baggrund af deres klimarelevante ekspertstatus inden
for erhvervsliv, politik, økonomi, naturvidenskab, teknologi og investeringer
• Medlemmerne udpeges for 5 år ad gangen. Medlemsposterne lægges offentligt ud som
stillingsopslag på regeringens hjemmeside. Interviews gennemføres af et panel bestående af
repræsentanter fra klimaråd og ministeriet
Committee on Climate Change blev nedsat i 2008
Med Storbritanniens klimalov fra 2008 blev der nedsat et uafhængigt klimaråd (Committee on Climate
Change, CCC). CCC kan sammenlignes med Klimarådet i Danmark fra 2014. Det har til formål at (1) bidrage
med uafhængig klimapolitisk rådgivning af regeringen og embedsværket ift. fastsættelse og opfyldelse af
CO2-budgetter og -mål, (2) overvåge og afrapportere udviklingen i drivhusgasudledninger set i forhold til
CO2-budgetter og mål og derved holde regeringen ansvarlig, ligesom rådet skal (3) udarbejde uafhængige
klimarelevante ekspertanalyser og (4) gå i samspil med organisationer og omverdenen ift. at udbrede viden
på området.
Klimarådets arbejde
Som nævnt bidrager CCC med uafhængig rådgivning om, hvordan CO2-budgetter og mål skal udformes samt
hvordan regeringen politisk kan leve op til disse. Således fokuserer rådet på, hvordan klimaforandringer skal
håndteres politisk og samfundsøkonomisk med et britisk udgangspunkt. CCC fremlægger politikanbefalinger
for regeringen og embedsværket, der skal bidrage til at indfri CO2-budgetter og mål.
Rådet skal fremlægge en årlig statusrapportering (Progress Report) for det britiske parlament om udviklingen
på klimaområdet samt hvordan den førte klimapolitik lever op til CO2-budgetterne. En ekstra dybdegående
statusrapport aflægges hvert 5. år ved budgetskiftet, hvori det konkluderes om CO2-budgettet er overholdt1
.
Den løbende rådgivning og evaluering har til formål at sikre et konsistent fokus på klimadagsordenen, vejlede
regeringen klimapolitisk med uafhængig ekspertviden samt holde den politisk ansvarlig for udviklingen på
området.
1
De årlige statusrapporter er typisk et sted mellem 150-250 sider og indeholder dybdegående klimapolitiske analyser
og politikanbefalinger
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
B 96 Bilag 1
Offentligt
Notat fra forslagsstillerne bag borgerforslag om klimalov
Møde i EFK-udvalget den 26. marts 2019
2
I sit arbejde har CCC udviklet indikatorer til at måle og holde opsyn med 1) drivhusgasudledning, 2) fremgang
i lav- og nuludledningsinvesteringer samt 3) politikudviklingen på klimaområdet. Arbejdet med indikatorer
på disse områder sikrer, at CCC tidligt kan identificere mulige faldgruber og dermed effektiv monitorere
processen. Rådet har generelt positiv erfaring med denne arbejdsform.
Sammensætning og udpegning af Storbritanniens klimaråd
CCC består pt. af 7 medlemmer; én formand (Lord Deben, 2012-) og 6 uafhængige medlemmer.
Medlemmerne udpeges på baggrund af deres komplementerede ekspertviden inden for konkurrenceevne,
national og international klimapolitik, naturvidenskab relateret til klimaforandringer samt andre
miljøvidenskaber, regionale forskelle, økonomiske analyser og prognoser, emissionshandel, produktion og
forsyning af energi, investeringer samt teknologiudvikling.
Medlemmernes rådsarbejde skal være uafhængigt og evidensbaseret. Hele rådet, inklusivt formanden, er jf.
klimaloven (2008) udpeget for en 5-årig periode.
Der har ikke i Storbritannien været stillet spørgsmålstegn ved rådets uafhængighed, således som det er sket
i Danmark. Dette skyldes muligvis større transparens omkring udpegningsprocessen. Processen følger Code
of Practice of the Office of the Commissioner on Public.
Medlemsposterne lægges offentligt ud som stillingsopslag på regeringens hjemmeside og kan frit søges af
alle. Ansøgninger sendes til Department of Business, Energy and Industrial Strategy (BEIS), hvorefter en
proces følger med panel-interviews, hvor relevante embedsmænd og repræsentanter fra CCC er med til at
vurdere kandidaterne. Ved seneste udpegning af nuværende rådsmedlem, Professor Piers Foster,
inkluderede udvalget CCC-formand Lord Deben, direktør for Clean Growth i BEIS, chef for Decarbonisation
Scotland (rep. Skotsk regering) samt House of Lords-medlem Baronesse Hogg, der agerede uafhængig
rådgiver i processen.
Udpeg i g af råds edle er er kategoriseret e ’sig ifi a t appoi t e t’ u der regler for offentlige
a sættelser i Stor rita ie , hvorfor udvælgelsespa elet skal i d efatte e ’se ior i depe de t e er’. I
sidste ende skal det nye rådsmedlem godkendes og offentliggøres af ministeren for Energi and
Klimaforandringer i samarbejde med respektive ministre for de decentrale administrationer for energi og
klima i Wales, Skotland og Nordirland.
Udpegning af nuværende formand
Udpegelsen af den nuværende formand, Lord Deben, var ligeledes karakteriseret ved stor åbenhed og
gennemsigtighed med offentligt jobopslag samt ansøgningsopfordringer til relevante kandidater foretaget af
rekrutteringsbureauet Odgers Berndtson. Efterfølgende blev 7 kandidater udvalgt og taget til samtale hos et
udvælgelsespanel ledet af Energi- og Klimaministeriets departementschef. Dernæst blev Lord Deben valgt
som rådsformand på ministerniveau som en ud af to anbefalede kandidater, hvorefter hans person blev
undersøgt og godkendt af CCC sekretariatet.
Notat fra forslagsstillerne bag borgerforslag om klimalov
Møde i EFK-udvalget den 26. marts 2019
3
Kilder
Committee Office & House of Commons. (2012),
https://publications.parliament.uk/pa/cm201213/cmselect/cmenergy/555/55504.htm
Committee on Climate Change, about us (2018), https://www.theccc.org.uk/about/
Committee on Climate Change and Grantham Institute (2018). How does the UK Climate Change Act work?
http://www.lse.ac.uk/GranthamInstitute/wp-content/uploads/2018/03/cca_large.jpg


Side 1 | 1
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
3. april 2019
Materiale fra møder med organisationerne bag borgerforslag nr. B 96
om en dansk klimalov nu
Udvalget har den 14. og 26. marts 2019 holdt møder med organisationerne
bag borgerforslag nr. B 96 om en dansk klimalov nu. Formålet var at give ud-
valgets medlemmer lejlighed til at stille uddybende spørgsmål til forslaget og
at drøfte det med organisationerne.
Vedlagt omdeles et materiale, som organisationerne udleverede til udvalget:
 Præsentationen: Borgerforslaget ”Dansk klimalov nu”, 14. marts
2019
 Notat: Sådan fastsættes CO2-budgetter i Storbritannien
 Notat: Sådan udpeges klimarådet i Storbritannien
 Notet: Bred opbakning til Storbritanniens klimalov
Fra organisationerne mødte:
 Troels Dam Christensen, 92-gruppen
 John Nordbo, CARE
 Hanne Jersild, WWF
 Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp
Med venlig hilsen
Jan Rasmussen,
udvalgssekretær
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
B 96 Bilag 1
Offentligt