Skriftlig fremsættelse (3. april 2019)

Tilhører sager:

Aktører:


    CX647

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l221/20181_l221_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (3. april 2019)
    Transport-, bygnings- og boligminister (Ole Birk Olesen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Nedsættelse
    af aldersgrænsen for kørekort til stor knallert m.v.)
    (Lovforslag nr. L 221)
    Regeringen ønsker generelt at styrke mobiliteten for unge
    mennesker, herunder særligt i de tyndt befolkede egne af
    Danmark, hvor bl.a. adgangen til kollektiv trafik kan være
    sparsom. Efter regeringens opfattelse vil en nedsættelse af
    aldersgrænsen for erhvervelse af førerret til stor knallert fra
    18 år til 16 år kunne bidrage til en sådan øget mobilitet.
    Det er samtidig vigtigt, at aldersgrænserne er afstemt i
    forhold til færdselssikkerheden, som regeringen vægter højt.
    Ifølge den rapport, som DTU (Danmarks Tekniske Uni-
    versitet) har udfærdiget om bl.a. de færdselssikkerhedsmæs-
    sige aspekter ved at nedsætte aldersgrænsen for erhvervelse
    af førerret til stor knallert til 16 år, kan det ikke entydigt
    konkluderes, at en aldersnedsættelse vil skade færdselssik-
    kerheden.
    Det er regeringens opfattelse, at en nedsættelse af alders-
    grænsen til 16 år kan medvirke til at reducere udbredelsen af
    konstruktivt ændrede små knallerter (såkaldte tunede knal-
    lerter). Tunede små knallerter udgør et færdselssikkerheds-
    mæssigt problem, bl.a. fordi de bliver ført på cykelsti med
    væsentligt højere hastighed end 30 km i timen, og fordi fø-
    rerne ikke har modtaget køreundervisning i at færdes i tra-
    fikken med de høje hastigheder. En nedbringelse af antallet
    af tunede små knallerter vil derfor kunne have en positiv
    indvirkning for færdselssikkerheden.
    Regeringen mener derfor samlet set, at øget mobilitet
    gennem nedsættelse af aldersgrænsen for erhvervelse af fø-
    rerret til stor knallert fra 18 år til 16 år kan opnås uden væ-
    sentlige negative konsekvenser for færdselssikkerheden.
    Samtidig vil en nedsættelse af aldersgrænsen til 16 år
    bringe aldersgrænsen for erhvervelse af førerret til stor knal-
    lert på linje med aldersgrænsen i de fleste andre EU-med-
    lemslande, hvor aldersgrænsen i langt størstedelen af lande-
    ne er 16 år – og i flere lande 15 og 14 år.
    Lovforslaget indeholder endvidere enkelte ændringer af
    visse aldersmæssige regler om frakendelse af retten til at fø-
    re lille knallert, som er af mere ordensmæssig karakter.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale forslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 221 Folketinget 2018-19
    Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2019-919
    CX000647