2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. april 2019
2. udkast
(Bet. bidrag fra DF)
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og
forskellige andre love
(Kontinuitet og enkle forløb for børn, der adopteres uden samtykke)
[af børne- og socialministeren (Mai Mercado)]
1. Ændringsforslag
Børne- og socialministeren har stillet 2 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Indstillinger
<>
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
lovforslaget er en opfølgning på et lovforslag fra 2015 om
lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke m.v.
(folketingsåret 2014-15, 1. samling, L 121 Forslag til lov om
ændring af adoptionsloven, lov om social service, foræl‐
dreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område (Lempelse af betingelserne for adop‐
tion uden samtykke m.v.)). I 2015 var der et flertal i Folke‐
tinget, der lempede reglerne om adoption uden samtykke,
tvangsbortadoption, fordi man mente, at der var for få
tvangsbortadoptioner. Formålet med lovforslaget var bl.a., at
der skulle være flere tvangsbortadoptioner. Dengang stemte
DF imod lovforslaget og dermed lempelsen af betingelserne
for adoption uden samtykke m.v.
Det er DF’s holdning, at en tvangsbortadoption er et
voldsomt indgreb i familiers og ikke mindst børns rettighe‐
der. Børns ret til deres forældre er helt grundlæggende, der‐
for bør et sådant indgreb som adoption uden samtykke ikke
foretages uden en høj grad af sikkerhed for, at det er absolut
det bedste for barnet eller uden en høj grad af sikkerhed for,
at andre og mindre indgreb ikke er tilstrækkelige til at sikre
barnets trivsel. Barnets tarv er altid det vigtigste. En tvangs‐
bortadoption er et definitivt brud med barnets biologiske op‐
hav, og samtidig er det fra adoptionsområdet generelt kendt,
at mange adopterede senere i livet får et behov for at have
kendskab til deres eget ophav og historie.
Ifølge det tidligere lovforslag L 121 fra 2015 var be‐
mærkningerne, at der havde været for få tvangsbortadoptio‐
ner, og med lovforslaget skulle det desuden fremover kun
sandsynliggøres og ikke længere godtgøres, at forældrene
varigt var uden forældreevne. Under udvalgsbehandlingen
af lovforslaget dengang var det ikke muligt at få afklaret,
hvilke kriterier der skulle benyttes for at afklare, om det er
sandsynliggjort, at forældre varigt er uden forældreevne.
I DF mener vi, at det er bydende nødvendigt at forstå, at
man ikke blot kan viske et barns biologiske ophav og rødder
væk, og at en familie trods problemer ikke blot kan erstattes
med en ny. Det bekymrer DF, at grundlaget for så vidtgåen‐
de indgreb som en tvangsbortadoption, dvs. børnefaglige
undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser, er af så
vidt forskellig kvalitet og udførelse fra kommune til kom‐
mune, og at der tidligere er set rigtigt mange fejl i sådanne
sagers oplysninger. Tænk, hvis Cathrine og Kevins datter
var blevet tvangsbortadopteret, mens hun var anbragt ved en
fejl (»Kommunen tog fejl: Kevin og Catrines datter blev
Til lovforslag nr. L 155 Folketinget 2018-19
Journalnummer
DokumentId
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 155 Bilag 7
Offentligt
tvangsfjernet på neonatalafdelingen«, den 5. juni 2018,
dr.dk).
Endvidere er vi i DF bekymret over, at det stadig ikke er
nærmere defineret, hvad en sandsynliggørelse af varigt tab
af forældreevne indebærer, hvilket ifølge loven vil være kri‐
teriet for tvangsbortadoption. DF frygter, at det usikre
grundlag vil kunne føre til, at børn får frataget deres foræl‐
dre uden et sikkert grundlag for, at det er det bedste for dem.
DF frygter især, at det vil ramme eksempelvis børn af foræl‐
dre med et handicap, eller børn hvis forældre har et misbrug,
men som i fremtiden muligvis kan lægge dette bag sig, og
som kan komme til i større eller mindre grad at spille en po‐
sitiv rolle for barnet ud fra en konkret vurdering af, hvad der
vurderes at være bedst for barnet.
Når Ankestyrelsen skal vurdere sagsakter, der kan være
fyldt med fejl og mangler, er der også risiko for, at et barn
bliver tvangsbortadopteret på et uoplyst grundlag, da der
kan mangle en kvalitetssikring af sagerne. Det foreslås med
lovforslaget, at afgørelseskompetencer i sager om adoption
uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven flyttes fra Fami‐
lieretshuset til Ankestyrelsen. Familieretshuset skal herefter
ikke behandle sager om adoption uden samtykke, og Anke‐
styrelsen vil dermed også overtage de til afgørelsen hørende
opgaver, herunder afholdelse af børnesamtaler, meddelelse
af bevilling til adoption og forelæggelse for Adoptionsnæv‐
net i sager, hvor der er tvivl om barnets adopterbarhed, eller
hvor barnet skal matches med en adoptant.
Herudover finder DF det bekymrende, at lovforslaget in‐
debærer, at den kommende adoptivfamilie får forældremyn‐
digheden over barnet, inden barnet overhovedet er bortadop‐
teret. Der er allerede i dag mulighed for at sikre en stabil og
kontinuerlig anbringelse for et barn, hvis man gør sig uma‐
ge, og barnet kunne så efterfølgende selv tage stilling til, om
han/hun ville adopteres, når vedkommende blev 18 år.
DF mener også, at netværket til barnet, f.eks. bedstefor‐
ældre m.fl., kan spille en positiv rolle, men oftest ser vi des‐
værre, at man ikke inddrager barnets netværk i de store be‐
slutninger, der skal træffes om et barns fremtid, selv om net‐
værket kan være en stor ressource for barnet.
I Dansk Folkeparti har vi fremsat beslutningsforslag om
en kulegravning og nedsættelse af en ekspertgruppe på an‐
bringelsesområdet, for det mener vi, at der er brug for (be‐
slutningsforslag nr. 105, Forslag til folketingsbeslutning om
nedsættelse af en ekspertgruppe på anbringelsesområdet).
I DF mener vi ikke, at dette lovforslag er den rigtige vej
at gå, og derfor kan DF ikke støtte lovforslaget.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af børne- og socialministeren, tiltrådt af < >:
Til § 3
1) Nr. 1 affattes således:
»1. § 55, stk. 2, nr. 4, affattes således:
»4) Sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adopti‐
onsloven.««
[Teknisk ændring]
Til § 4
2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 20 a, stk. 1, affattes således:
»Er barnet adopteret, kan der efter anmodning fra barnets
oprindelige slægtninge fastsættes samvær eller anden form
for kontakt med disse, navnlig hvis barnet forud for adoptio‐
nen havde samvær eller anden form for kontakt med den,
som anmoder om fastsættelse af samvær m.v.««
[Præcisering af bestemmelsens indhold]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det fremgår af § 55, stk. 2, i lov om retssikkerhed og ad‐
ministration, i hvilke sager Ankestyrelsen skal benytte udvi‐
det votering ved afgørelsen af sager.
Ved § 61 i lov nr. 1705 af 27. december 2018 om be‐
kæmpelse af ungdomskriminalitet blev § 55, stk. 2, nr. 3, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ‐
de, ændret til § 55, stk. 2, nr. 4, som konsekvens af indsæt‐
telsen af et nyt nr. 3. § 55, stk. 2, nr. 4, vedrører sager om
Ankestyrelsens behandling af sager om adoption uden sam‐
tykke. Ændringen fra december 2018 er ved en fejl ikke
medtaget i lovforslaget, men korrigeres med dette ændrings‐
forslag. Der er alene tale om en teknisk ændring.
Til nr. 2
Efter § 20 a, stk. 1, i forældreansvarsloven, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 1256 af 7. november 2018, kan der i helt
særlige tilfælde fastsættes samvær eller anden form for kon‐
takt mellem et adopteret barn og barnets oprindelige slægt‐
ninge, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde sam‐
vær eller anden form for kontakt med den, som anmoder om
fastsættelse af samvær eller anden kontakt. Fastsættelse sker
efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge. Afgø‐
relse om fastsættelse af samvær efter § 20 a, stk. 1, træffes
efter den 1. april 2019 af Familieretshuset eller familieretten
efter bestemmelserne i lov nr. 1702 af 27. december 2018
om Familieretshuset.
Det foreslås, at henvisningen til, at der kun kan fastsættes
samvær eller anden kontakt efter § 20 a, stk. 1, i helt særlige
tilfælde, udgår.
Bestemmelsen i § 20 a, stk. 1, blev indsat i forældrean‐
svarsloven ved lov nr. 494 af 12. juni 2009. Det fremgår af
bemærkningerne til bestemmelsen, at adgangen til at fast‐
sætte samvær med barnet er begrænset til de helt særlige til‐
fælde, hvor en konkret vurdering af barnets bedste efter for‐
ældreansvarslovens § 4 fører til, at det vurderes som vigtigt
for barnet at kunne bevare kontakten til forældrene, jf. Fol‐
ketingstidende 2008-09, tillæg A, side 3198. Det var således
hensigten med § 20 a i forældreansvarsloven, at der kan
fastsættes samvær og anden kontakt mellem et adopteret
barn og barnets oprindelige slægt, hvis det er bedst for bar‐
2
net. Det var samtidigt vurderingen, at samvær og anden kon‐
takt kun ville være bedst for barnet i helt særlige tilfælde.
Ved en fejl er denne vurdering kommet til at fremgå af be‐
stemmelsen i § 20 a, uanset at der ikke ligger en særskilt be‐
grænsning i begrebet »helt særlige tilfælde«. Med ændrings‐
forslaget rettes denne fejl. Desuden er præciseringen af be‐
stemmelsens ordlyd en opfølgning på en dom fra Højesteret,
jf. Højesterets dom af 4. februar 2019 i sag 140/2018 og
144/2018, og i overensstemmelse med praksis.
Ændringsforslaget medfører ikke i øvrigt ændringer af
bestemmelsen i § 20 a, stk. 1, i forældreansvarsloven. Der
vil herefter kunne fastsættes samvær eller anden kontakt
mellem det adopterede barn og barnets oprindelige slægt ef‐
ter § 20 a, stk. 1, hvis det er til barnets bedste, jf. § 4, 1. pkt.,
i forældreansvarsloven. Familieretshuset og familieretten vil
skulle have fokus på, at afgørelsen skal medvirke til at sikre
barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden be‐
handling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder
at være vidne til vold, jf. § 4, 2. pkt., i forældreansvarsloven.
Herudover vil der være en formodning for, at det ikke er
bedst for barnet, at der fastsættes samvær eller anden kon‐
takt, hvis den oprindelige slægtning er dømt for visse former
for alvorlig personfarlig kriminalitet, jf. lov nr. 202 af 5.
marts 2019, som træder i kraft den 1. april 2019.
I vurderingen af barnets bedste vil der skulle anlægges en
helhedsvurdering af barnets samlede situation både på kort
og lang sigt. Barnets bedste vil have betydning for såvel
vurderingen af, om der skal fastsættes samvær eller anden
kontakt, som fastsættelsen af vilkår og hyppighed af eventu‐
elt samvær eller anden kontakt. Det centrale i vurderingen af
barnets bedste vil være barnets ret til samvær, hvis det er
bedst for barnet, ikke de oprindelige slægtninges ret.
Det vil i vurderingen af barnets bedste skulle indgå, at
barnet står i en særlig situation efter en adoption, hvor der
skal skabes tilknytning mellem barnet og adoptivfamilien,
og hvor barnets behov for en stabil og sammenhængende
dagligdag skal kunne opfyldes. Ligeledes vil de bagvedlig‐
gende årsager til, at der er truffet afgørelse om adoption
uden samtykke, herunder manglende forældreevne, naturligt
skulle indgå i vurderingen.
Hvis der er flere, der ansøger om samvær eller anden
kontakt, vil dette skulle indgå som et særskilt element i vur‐
deringen af barnets bedste, da det kan have betydning for
mulighederne for at skabe en stabil dagligdag for barnet. Li‐
geledes kan dette forhold have afgørende betydning for vur‐
deringen af hyppighed og vilkår for eventuelt samvær eller
anden kontakt.
Samvær eller anden kontakt vil f.eks. kunne være bedst
for barnet, hvis der forud for adoptionen har været en betyd‐
ningsfuld og positiv relation mellem barnet og den oprinde‐
lige slægtning, som ansøger om samvær eller anden kontakt,
og det vurderes, at denne relation også fremover i barnets liv
vil spille en positiv rolle.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2019 og var til
1. behandling den 26. februar 2019. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og børne- og socialministeren sendte den 23.
oktober 2018 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bi‐
lag 25. Den 6. februar 2019 sendte børne- og socialministe‐
ren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt [6] bilag på lovfor‐
slaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 24 spørgsmål
til børne- og socialministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Martin Geertsen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V)
Jan E. Jørgensen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
Karen J. Klint (S) Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Malou Lunderød (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT)
Marianne Jelved (RV) Lotte Rod (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
3
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
4