ULØ alm. del - svar på spm. 48 om kommentar til Landdistrikternes Fællesråds og Danske Gymnasiers anbefalinger til taxametersystem og institutionslov, jf. ULØ alm. del – bilag 71, fra undervisningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ULØ alm. del (Spørgsmål 48)
Aktører:
ULØ alm. del spm.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ULØ/spm/48/svar/1570962/2039626.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 2. april 2019 Sagsnr.:19/04343 Udvalget for Landdistrikter og Øer Christiansborg Svar på spørgsmål 48 (Alm. del): I brev af 15. marts 2019 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 48: ”Ministeren bedes kommentere Landdistrikternes Fællesråds og Danske Gymnasiers anbefalinger til taxametersystem og institutionslov, jf. ULØ alm. del – bilag 71.” Svar: Regeringen er optaget af at sikre en bred geografisk dækning af ung- domsuddannelser i hele Danmark. Derfor er jeg også glad for, at Landdi- strikternes Fællesråd og Danske Gymnasier udtrykker opbakning til rege- ringens forslag om at udbrede den geografiske dækning af erhvervsrette- de uddannelser ved at give almene gymnasier mulighed for at udbyde disse uddannelser. Landdistrikternes Fællesråd og Danske Gymnasier anbefaler, at en større del af institutionernes tilskud fremadrettet udbetales via grundtilskuddet. Muligheden for en sådan omlægning kommer til at indgå som en del af det igangsatte eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet. Det fremgår af kommissoriet for eftersynet, at der skal afsøges forskellige modeller for fordelingen mellem det faste grundtilskud og de aktivitetsafhængige tilskud. I deres anden anbefaling fremfører Landdistrikternes Fællesråd og Dan- ske Gymnasier, at alle institutionstyper bør ligestilles i forbindelse med fusioner. Det følger af kommissoriet for eftersyn af taxameter- og til- skudssystemet, at strukturen for det nuværende taxameter- og tilskudssy- stem skal kortlægges med henblik på stillingtagen til evt. forenklinger eller omlægning af tilskud på tværs af uddannelses- eller institutionsom- råder. Denne kortlægning vil indebære en gennemgang af regelgrundlaget for tilskudstildeling i forbindelse med fusioner. På baggrund af kortlæg- ningen vil der efterfølgende blive taget politisk stilling til, om der er basis for at foretages en justering af reglerne for opretholdelse af grundtilskud Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt 2 ved fusioner. Regeringen har desuden igangsat en temperaturmåling af institutionsudviklingen, der ifølge kommissoriet herfor bl.a. skal give os mere viden om barrierer for fusioner og om, hvorvidt fusioner kan un- derstøtte fagligt og økonomisk bæredygtige institutioner med en bred udbudsdækning. Som led i temperaturmålingen vil der blive arbejdet for en harmonisering af institutionslovene for henholdsvis erhvervsrettede uddannelser og almengymnasiale uddannelser samt voksenuddannelser. I temperaturmålingen vil der også indgå en analyse af betydningen af institutionernes størrelse og organisering ift. den faglige kvalitet og un- derstøttelse af elevernes valg. Jeg noterer mig Landdistrikternes Fælles- råds og Danske Gymnasier anbefaling om en øvre grænse for instituti- onsstørrelse i deres fjerde anbefaling. Med venlig hilsen Merete Riisager