Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ULØ alm. del (Bilag 76)
Aktører:
Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2018
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ULØ/bilag/76/2039285.pdf
1 EtDanmark derhænger sammen Årsberetning2018 LanddistrikternesFællesråd Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 ULØ Alm.del - Bilag 76 Offentligt 2 ET OVERBLIK _4 STRATEGI, ORGANISERING OG OPGAVER _6 HOVEDAKTIVITETER OG INDSATSER 2017 _12 Politisk interessevaretagelse Projekter og arrangementer MEDLEMMERNE FIK ORDET _21 Aalborg Kommune Skive Kommune Holbæk Kommune Ringsted Kommune Nordfyns Kommune Mariagerfjord Kommune Favrskov Kommune Hjørring Kommune Rebild Kommune Guldborgsund Kommune INDHOLD INTERVIEWS _8 SMVdanmark Lolland Kommune LAG MANK Landsbygruppen Thy INTERVIEW _19 Erhvervsminister Rasmus Jarlov ØKONOMI _43 Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Resultatopgørelse MEDLEMMER A-MEDLEMMER LANDSDÆKKENDE ORGANISATIONER 4H Danske Rederier Landbrug & Fødevarer COOP DSK DGI SMVDanmark LandboUngdom Danmarks Apotekerforening Dansk Friskoleforening B-MEDLEMMER KOMMUNER OG REGIONER Aabenraa Kommune Aalborg Kommune Assens Kommune Billund Kommune Brønderslev Kommune Esbjerg Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Fanø Kommune Favrskov Kommune Faxe Kommune Frederikshavn Kommune Guldborgsund Kommune Haderslev Kommune Hedensted Kommune Herning Kommune Hjørring Kommune Holbæk Kommune Holstebro Kommune Ikast-Brande Kommune Jammerbugt Kommune Kalundborg Kommune Kolding Kommune Lemvig Kommune Langeland Kommune Lejre Kommune Lolland Kommune Læsø Kommune Mariagerfjord Kommune Morsø Kommune Norddjurs Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Næstved Kommune Odder Kommune Odsherred Kommune Randers Kommune Rebild Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Ringsted Kommune Samsø Kommune Silkeborg Kommune Skive Kommune Slagelse Kommune Struer Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Thisted Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Vesthimmerlands Kommune Viborg Kommune Vordingborg Kommune Ærø Kommune C-MEDLEMMER CIVILSAMFUNDSORGANISERINGER PÅ KOMMUNALT NIVEAU Fynsland Landsbyforum Ringsted Landsbygruppen Thy Sønderborg Landsbyforum Viborg Landsbysammenslutning D-MEDLEMMER LOKALE AKTIONSGRUPPER (LAG/FLAG) LAG Skive-Viborg LAG Lemvig-Ringkøbing-Skjern LAG NORD LAG SØM LAG Fanø-Varde LAG/FLAG Småøerne LAG Sydsjælland LAG/FLAG Bornholm LAG/FLAG MANK LAG/FLAG Thy-Mors LAG Vejen-Billund LAG Randers-Favrskov LAG Midt-Nordvestsjælland LAG/FLAG Djursland LAG Ikast-Brande LAG Himmerland LAG Sønderborg-Aabenraa LAG Lolland-Falster Landudvikling Slagelse LAG/FLAG Halsnæs-Gribskov Udvikling Stevns LAG Haderslev-Tønder FLAG Nord E-MEDLEMMER LANDSBYER Et større antal lokalråd, landsbylaug,borgerforeningerog lignende. 3 Nok er vi et lille land, men størrelsen til trods, er vores sam- menhængskraft udfordret. Vi ser, at vores landdistrikter og øer i mange år har oplevet en lavere vækst og beskæftigelse end andre dele af landet. Særligt har de største byer været begunstiget af mange offentlige investeringer, stærke kom- munale økonomier og en overrepræsentation af statslige arbejdspladser. Det alt imens politiske beslutninger om at sætte skub i urbaniseringen har fået private virksomheder og servicefunktioner som skoler, biblioteker og dagligvarebutik- ker til at dreje nøglen om flere steder. Det er derfor ikke under- ligt, hvis mange borgere har en følelse af, at centraliseringen har taget overhånd. Det synes vi nemlig også. Vores land må ikke blive delt i udvikling og afvikling. Derfor er Landdistrikternes Fællesråd helt i front, når det gælder om at skabe en politik for et Danmark, der hænger sammen. Vi skal binde landet sammen og gøre det attraktivt for danskerne at bosætte sig i alle dele af landet. Det betyder blandt andet, at der skal være mere attraktive rammevilkår inden for områder som bosætning, erhverv, uddannelse, infrastruktur samt ikke mindst sundhed og tryghed. Med andre ord skal der være flere og bedre muligheder for at bo, leve og arbejde - uanset postnummer. Det forudsætter en bred politisk indsats og en stor buket af forskellige tiltag, som tilsammen skal bidrage til vækst og skabe udvikling og beskæftigelse i landdistrikterne. Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Regerin- gen præsenterede i januar Bedre Balance II, anden del af regeringens plan for flytning af statslige arbejdspladser. Med planen bliver ca. 4.000 statslige arbejdspladser placeret i 49 byer uden for hovedstaden. Det betyder, at mere end halv- delen af medlemskommunerne i Landdistrikternes Fællesråd tilgodeses. Samtidig etableres uddannelsesstationer i en lang række byer rundt i landet. I april præsenterede Udvalget for levedygtige landsbyer, som fællesrådets formand var en del af, 17 konkrete anbefalinger til, hvordan flere landsbyer kan udvikle sig og blive levedygtige. Og i slutningen af juni indgik regeringen og Dansk Folkeparti en medieaftale, som betyder, at de foreslåede besparelser på TV 2-regionerne sløjfes sam- tidig med, at der kommer flere midler til filmproduktion og lokale og regionale medier får en større andel af det statslige tilskud. Selv om det går bedre i landdistrikterne, ser vi stadig ind i en række udfordringer, der skal løses, hvis vi skal sikre fortsat vækst og udvikling i hele Danmark. Billedet uden for de store byer er selvfølgelig nuanceret og svarene på de udfordringer, borgerne i landdistrikterne mø- der, er derfor også forskellige. Landdistrikternes Fællesråd arbejder for en helhedsorienteret og sammenhængende indsats, som går på tværs af politikområder og som forbedrer rammerne for, at vi kan leve i hele Danmark. Vores arbejde skal ikke blot være ord på et stykke papir. Der- for indgår fællesrådet også i forskellige indsatser og konkrete projekter, der fremmer beskæftigelse, erhvervsudvikling, le- vevilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne. Det vil vi også gøre i fremtiden - det er både vigtigt og nødvendigt. Medvind kommer ikke af sig selv. Der bliver hver dag kæmpet og gjort en enorm indsats rundt om i landsbyerne, i Landdi- strikternes Fællesråd og hos vores medlemsorganisationer- og kommuner, for at vi kan blive ved med at puste til udvik- lingen i hele landet. Sammen arbejder vi for et Danmark, der hænger sammen. Tak for samarbejdet og god læselyst. LEDER Steffen Damsgaard Formand Grethe Saabye Næstformand Formandskabet har ordet 2018 gav vind i ryggen – vi tager energien med ind i 2019 4 Landdistrikternes Fællesråds organi- satoriske målbillede peger frem mod 2020, hvor fællesrådet vil være landets vigtigste base for, og formidler af, rele- vant og aktuel viden om landdistrikter og yderområder samt være en aner- kendt samarbejdspartner blandt alle aktører. Bindeled Samtidig ønsker Landdistrikternes Fæl- lesråd at være bindeled mellem beslut- ningstagere og borgere med interesse i stadig udvikling og forbedring af ram- mevilkår og lokal kultur. Samarbejdspartner Landdistrikternes Fællesråd vil være en naturlig part i lov- og regelarbejdet omkring rammevilkår i landdistrikter og yderområder, samt være repræsenteret i relevante kommissioner og udvalg. Derudover vil fællesrådet være en fore- trukken samarbejdspartner blandt en mangfoldig og voksende gruppe af or- ganisationer, virksomheder, offentlige instanser, foreninger og landsbyer, som vil opleve nytteværdi af medlemskab. Højt aktivitetsniveau Slutteligt ønsker Landdistrikternes Fællesråd at sikre højt aktivitetsniveau via en solid økonomi skabt ved hjælp af medlemsindtægter, projektaktivi- teter, faste offentlige bidrag samt ind- tægtsdækkende aktiviteter. 5 Strategiske målsætninger Landdistrikternes Fællesråd har fem strategiske målsætninger, som udstik- ker retningen for fællesrådets arbejde. De er afsættet, når Landdistrikternes Fællesråd forsøger at påvirke de politi- ske beslutningsprocesser på en måde, der tilgodeser et Danmark, der hænger sammen. Organisering Landdistrikternes Fællesråd ledes af en bestyrelse med repræsentanter valgt fra alle medlemskategorier, hvoraf for- mandskabet, der består af formand Steffen Damsgaard og næstformand Grethe Saabye, fungerer som den dag- lige politiske ledelse. Betjeningen af bestyrelsen og udførelsen af de daglige opgaver varetages af sekretariatet, der er beliggende i Egtved. Sekretariatet, der bl.a. udfører opgaver inden for administration, presse, poli- tikudvikling og projekter, ledes af kon- torchef Noa Jankovic. Det udgøres af 9 medarbejdere fordelt i to fagteams: Team Presse, Politik og Jura med chef- konsulent Mette Korsholm som team- leder og Team Administration og Pro- jekter med koordinator Anni Langkjær Sørensen som teamleder. Strategi, organisering og opgaver LANDDISTRIKTERNES FÆLLESRÅD – ET OVERBLIK Mission Vores mission er at være praktisk ekspert i at samle, dele og kom- munikere viden og erfaring til gavn for landdistrikter. Vision Vi arbejder for et Danmark i ba- lance, hvor alle dele af landet er præget af vækst og udvikling, med udgangspunkt i et decen- tralt Danmark. Der skal være gode rammevilkår for erhverv og jobskabelse samt gode mulighe- der for at bo og leve i hele landet. Medlemsudvikling Landdistrikternes Fællesråd har i 2018 oplevet en god medlems- fremgang i alle kategorier. I slutningen af 2018 afholdtes et eks- traordinært årsmøde for at sikre vedtægtsmæssig hjemmel for at muliggøre indmeldelse af de lokale aktionsgrupper. Fællesrådet har dermed fem medlemskategorier: A-medlemmer: Landsdækkende organisationer og foreninger B-medlemmer: Kommuner og regioner C-medlemmer: Civilsamfundsorganiseringer på kommunalt niveau D-medlemmer: Lokale aktionsgrupper E-medlemmer: Lokalråd, borgerforeninger og lignende I det kommende år vil Landdistrikternes Fællesråd fortsætte ar- bejdet med at styrke medlemskredsen for på den måde at styrke organisationens gennemslagskraft. Lidt historie Landdistrikternes Fællesråd blev dannet i 1997. Stifterne var Komité for Landsbyer og Landdistrikter, Landsfor- eningen af Landsbysamfund og foreningen Landsby- erne i Danmark. Baggrunden var en generel interesse, herunder fra Indenrigsministeriets side, for en fællesre- præsentation. Thorkild Ljørring Pedersen var formand for fællesrådet i flere år. Efter ham fulgte Lone Andersen, nuværende viceformand i Landbrug & Fødevarer, mens formanden nu er Steffen Damsgaard. 6 1. Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark Landdistrikternes Fællesråd arbejder for at sikre en positiv udvikling i alle dele af landet med optimale rammer og forhold for bosætning i landdistrik- terne. En del af arbejdet består i at ita- lesætte behovet for: • Bedre finansieringsmuligheder for boliger • Kollektiv varmeforsyning ved at fastholde grundtilskud til fjernvar- meværker samt sikre fortsat mulig- hed for kommunegarantier • Gode økonomiske rammer for landdistriktskommuner, herunder en revision af det kommunale tilskuds- og udligningssystem • Flere midler til landsbyfornyelse, områdefornyelse og nedrivning i de mindre byer • En planlov med mulighed for omplacering af boliger i det åbne land, omdannelseslandsbyer og multifunktionel jordfordeling • En lempelse af visse regler i forhold til eksisterende boliger og anlæg i klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen Fem veje til et Danmark der hænger sammen 2. Bedre rammevilkår for erhvervslivet og flere arbejdspladser i landdistrikterne Landdistrikternes Fællesråd arbejder for at skabe bedre rammevilkår for iværksættere og de erhverv der fylder meget i landdistrikterne ved at itale- sætte behovet for: • Bedre rammer for landbrugs- og fødevareproduktion • Flere midler til og lempelse af admi- nistrationen af Landdistriktsvækstpi- lotordningen • Bedre finansieringsmuligheder til investering og udvidelse af erhvervsejendomme • Et stærkt iværksættermiljø i landdistrikterne • Bedre rammevilkår for sektoren omkring produktion af vedvarende energi • Bedre vækstmuligheder for Det Blå Danmark • Flere midler til LAG/FLAG-ordningerne • Et stærkt turismegrundlag i landdistrikterne • En bedre balance i fordelingen af statslige arbejdspladser 3. En sammenhængende infrastruk- tur, der binder landet bedre sammen Landdistrikternes Fællesråd arbejder for at styrke infrastrukturen, herunder også dendigitaleinfrastrukturilanddistrikterne ved at italesætte behovet for: • En hurtig og stabil mobil- og bredbåndsforbindelse i alle landets egne • Udvikling af det overordnede vejnet og havnene • Lavere færgetakster og implemen- tering af den trafikale ligestilling • Bedre mobilitet i landdistrikterne • Bedre taxidækning i landdistrikterne 7 4. Flere uddannelsesmuligheder uden for de største byer Landdistrikternes Fællesråd arbejder for at styrke de nære tilbud som grund- skoler og ungdomsuddannelser samt en mere decentral uddannelsesstruk- tur i forhold til videregående uddan- nelser ved at italesætte behovet for: • Gode rammevilkår for lokale grund- skoler og ungdomsuddannelser • En annullering af omprioriterings- bidraget for hele uddannelses- området • En revision af taxametersystemet og øget grund- og udkantstilskud • Ligestilling af institutioner, herunder i forbindelse med fusioner • Kapacitetsloft og elevfordeling på ungdomsuddannelserne • En efterspørgselsdrevet dimen- sionering, der kan øge søgningen til institutioner i landdistrikterne • Flere decentrale videregående uddannelser i landdistrikterne 5. tryghed og lighed i sundhedsvæsenet, uanset postnummer Landdistrikternes Fællesråd arbejder for at sikre alle borgere lige adgang til sundhed og tryghed, der er præget af ensartet kvalitet. Det gør vi ved at itale- sætte behovet for: • Lige adgang til sundhedstilbud, uanset postnummer • Bedre forhold og incitamenter for god lægedækning i landdistrikterne • Flere apoteker i landdistrikterne • Stærke lokale sundhedshuse og akuthuse • Politi i hele landet med nærpolitistationer i lokalområdet 8 I 2017 tog de en vigtig beslutning om ikke alene at favne håndværksfagenes arbejde. De skulle i højere grad hen- vende sig til en bredere skare af samt- lige små og mellemstore virksomhe- der i Danmark. Håndværksrådet blev til SMVdanmark, og arbejdet fortsatte med at forbedre vilkårene for både de klassiske håndværksfag og alle mindre erhvervsvirksomheder i hele landet. I daglig tale lukker de huller i loven, der besværliggør det at starte eller bedrive virksomhed og det sker i tæt samarbej- de med deres 80 medlemsorganisatio- ner og 18.000 medlemsvirksomheder. SMVdanmark er medlem af Landdi- strikternes Fællesråd og har som en del af Vækstudvalget for nyligt afleve- ret 18 anbefalinger, der vil skabe vækst i landdistrikterne, til Folketinget. Fon- den Håndværkets Hus uddelte i 2018 SMV-prisen til Landdistrikternes Fæl- lesråd som en anerkendelse af, at fæl- lesrådet har ”bidraget positivt med at sikre gode vækstforhold for SMV’erne i hele landet – også i Danmarks land- og yderområder”. Vi har taget en snak med administrerende direktør, Ane Buch, om samarbejdet. Hvad betyder det for jeres organi- sation og virke at være medlem af Landdistrikternes Fællesråd? Det giver rigtig god mening for os, for- di vi har medlemmer over hele landet. Virksomheder findes både på landet og i byerne og nogle gange er det nog- le vidt forskellige problemstillinger, de arbejder med og imod. Vi har brug for partnere til at hjælpe os med at foku- sere på vilkårene både i landdistrik- terne og i byerne, så vi kan sikre de gode rammer. Den slags opgaver løftes bedst, hvis vi er mange, der står bag. Vi er ikke kun afhængige af samarbejdet med Landdistrikternes Fællesråd, men hele den platform og de parter, der har det som fokuspunkt i forhold til medlemmerne. Der er en masse andre dagsordener, der forsvinder i de store organisationer, og dem er vi nødt til at gribe, fordi det er dem, der giver me- ning og involverer vores medlemmer. Vi tror på, at der er et kæmpe poten- tiale og idekraft i Danmark blandt de selvstændige og en opfindsomhed, som kan drive dem vidt. Vi har også oplevet, at virksomhederne opnår spændende resultater med eksempel- vis Landdistriktsvækstpilot-projektet, der er udarbejdet af Landdistrikternes Fællesråd, Innovationsfonden og os selv. For nogles vedkommende mang- ler der kun et ekstra lille puf for at få dem til at starte en virksomhed op, og for andre er der nogle strukturelle el- ler geografiske vilkår, der besværliggør eller ligefrem hindrer dem i processen. Hvad er den største udfordring i at have en virksomhed i et landdistrikt, som det ser ud nu? Adgangen til finansiering er stadig et stort problem. Eller rettere manglen på adgang. Det er ikke gratis at starte virksomhed. Der er en finansiel side, der er vigtig at fokusere på og for tiden er det vanskeligt at få lov til at låne midlerne i bankerne. Finansiering er mindst lige så vigtigt som adgangen til nødvendige typer af medarbejdere og nogle, de kan sparre med. Den digitale infrastruktur er mange steder også en forudsætning for at lykkes i sit virke, og i det hele taget er mange virksomhe- der bygget op omkring digitale kom- petencer, og det har desværre været en udfordring for mange virksomheder bosat i landdistrikter. Det ser der nu endelig ud til at være kommet en løs- ning på, og her har det været uundvær- ligt, at det har været en stærk stemme, der har råbt op og sat det på dagsorde- nen. Med det sagt ser vi også en særlig styrke i landdistrikterne i forhold til det at bedrive virksomhed. Ofte oplever vi en langt større selvstændighedskultur. Denne gør det lettere i forhold til, at fle- re har lyst til at starte virksomhed op, og for de interesserede er der flere at spejle sig i. Vi oplever også, at der for vores medlemmer i landdistrikterne opleves en langt større forståelse for at hjælpe hinanden, og forhåbentligt kan dette udnyttes ved at styrke og fokusere derpå. Men det gør vi jo også kun ved at kunne snakke sammen på tværs af organisationerne, og der ople- ver vi, at der er interesse og velvillighed i Landdistrikternes Fællesråd til også at fokusere på de uundværlige styrker. Hvordan vurderer I samarbejdet med Landdistrikternes Fællesråd i det forgangne år? Det har været et rigtig vigtigt samar- bejde for os og for at skabe vækst i erhvervsvirksomheder, at vi har ud- arbejdet ’5 veje og 18 anbefalinger til mere vækst på landet’ sammen med Landdistrikternes Fællesråd og kunnet aflevere det til Folketinget. Det sam- arbejde har vi været meget glade for. Vi er så stolte af, at det er kommet på dagsordenen, og vi kan mærke, det har vækket overraskelse, at det er så bred en gruppe, der står bag udarbejdelsen. INTERVIEW MED MEDLEMMER SMVdanmark Vi skal løfte i flok, hvis vi skal have fokus på SMV’ernes vilkår i hele landet og arbejder vi sammen, går den dagsorden ikke længere tabt 9 Lolland har masser af frie vidder, og energien fra vindmøller har gjort dem til en af de grønneste kommuner i Dan- mark. Lolland producerer hele syv gan- ge mere energi fra vindmøller, end de selvkannåatforbruge,mendetskyldes også, at der efterhånden er blevet rigtig god plads på Lolland. Et mærkbart fald i befolkningstal og en kedelig kurve, der endnu ikke er knækket, har gjort sit for de frie vidder og energibesparende huse. Holger Schou Rasmussen, borg- mester i Lolland Kommune, fortæller, hvad kommunen får ud af sit samarbej- de med Landdistrikternes Fællesråd. Som landdistriktskommune har vi de udfordringeroggevinster,derfølgermed at være sådan en. Hele vores struktur er bygget op omkring et landbrugssam- fund, og det er der ulemper forbundet med i en tid som nu, selvom behovet ingenlunde er blevet mindre. Vi oplever, at centraliseringen er gået hårdt ud over vores samfund på Lolland, der nu kæm- per med at kunne tilbyde vores borgere noget så essentielt som sundhedsper- sonale, hvis de bliver syge. Samarbejdet med Landdistrikternes Fællesråd har været det eneste rigtige for os og vi har oplevet, at det virkelig kan rykke noget på Christiansborg, når budskabet bliver fremsagt i fællesskab med en stærk ak- tør. Det Landdistrikternes Fællesråd gør, taler lige ned i vores dagsorden. Hvad er det for en dagsorden? At sikre liv i landdistrikterne, der ellers bukker under for centraliseringen. Dan- mark er et lille land, og vi kan ikke alle sammen leve i byerne – vi er også enige om, at det heller ikke er løsningen. Men der er en opfordring og et ønske om, at man fra politisk side bliver bedre til at lære noget af de hidtidige resultater og formår at koncentrere det om at beskyt- te og værne om landdistrikterne, der er heltafgørendeforvoresvelfærdsfacilite- ter og vores samfund. Vi ser bare alt for tit, at de små stemmer bliver overset og glemt. Selvfølgelig skal det være muligt at bo på Lolland og leve et liv uden at bruge dagevis på at rejse frem og tilbage og der er vores infrastruktur altså bare en udfordring. Vores mål er at få flere attraktive jobs og uddannelser, fordi de er trods alt afgørende for bosætningen, og der kræver det politisk et fokus. Der ligger så meget arbejde i at løfte de vigti- ge landdistriktsområder, som virkelig er blevetmærkbartbedreitaktmed,atder er flere om at tale den fælles sag. Hvad betyder samarbejdet med Landdistrikternes Fællesråd i den forbindelse? At alle de her ting kommer på dags- ordenen. Vi har oplevet, at Landdi- strikternes Fællesråd er helt enormt synlige og går til politikerne på en vel- fungerende og konstruktiv måde, hvor der findes fælles fodslag. Det bliver ikke gået til Christiansborg udelukken- de med kritik og skæld ud, men med en masse gennemarbejdede og kon- struktive forslag og ønsker om et nyt- tigt samarbejde. Der er blevet banket på de rette døre og talt med de rette mennesker – og lige pludselig har vi en følelse af at være inde i varmen på trods af at være et landdistrikt. Samtidigt står der i Landdistrikternes Fællesråd en stærk bestyrelse og stær- ke repræsentanter for os, og vi har ind- til videre fået det, vi havde håbet på. Snakken om centralisering og decen- tralisering er kommet mærkbart højt op på dagsordenen, og der er skabt en bevidsthed om, at strukturreformerne fra 2006 har haft en ødelæggende ef- fekt for eksempelvis Lollands samfund. Man kan ikke bare rykke alt mod de fem største byer i Danmark, men skal se Danmark som et stort fællesskab, hvor det er nødvendigt med visse statsfinan- sierede områder. Man taber mere på den lange bane ved ikke at fokusere på dette. Pengene skabes i produktions- danmark, og det er Landdistrikternes Fællesråd med til at øjne mulighederne for at udvikle. Lolland Kommune Der er blevet banket på de rette døre og talt med de rette mennesker – og lige pludselig har vi en følelse af at være inde i varmen 10 I et bindingsværkshus på toppen af en lille bakke i Måle, er der sat et skilt ud til vejen. ”Økologisk nybagt brød og kage” står der, og indenfor findes Fyns hyggeligstebagerbod.Dererpladstil20 siddende gæster, og det hele æltes og langes over disken af familien Haarder og Meisl selv. I 2014 fik de del i den pulje på 3,2 millioner fra EU og Erhvervssty- relsen, som den lokale aktionsgruppe LAG MANK årligt har at gøre godt med. De lokale aktionsgrupper kan med pul- jen give tilskud til at starte eller udvikle en lille virksomhed, skabe aktiviteter for turister, udvikle kultur- og fritidstilbud eller lave små naturprojekter. I dag går bagerboden strygende (man fristes til at sige ”som varmt brød”), men i 2014 skulle der finansiering til, hvis projektet skulle realiseres. Og det ville banken ikke være med til. LAG MANK, der dækker Middelfart, Assens, Nordfyn og Kerteminde kom- muner, så potentialet i salg af kanels- negle og godt brød til de mange turi- ster, der valfarter til Fyns Hoved året rundt. Det skaber masser af liv og ar- bejdspladser i landsbyen. Koordinator for LAG MANK, Anders Holmskov, fortæller: De lokale aktionsgrupper er sat i ver- den for at bidrage til udviklingen i vores landdistrikter. Ud fra den lokale virke- lighed,udarbejderviudviklingsstrategi, som matcher de styrker og svagheder, vi som borgere møder i vores hverdag. Med andre ord arbejder vi for at frigøre de lokale potentialer for derved at ska- be arbejdspladser og udvikle rammer- ne omkring det at bo i landdistrikterne. Vi er en af få puljer, der kan give direkte støtte til etablering eller videreudvik- ling af virksomheder. Vores støtte kan f.eks. gå til indkøb af udstyr og inventar, ombygninger og markedsføring, og så bidrager vi også med vores ekspertise og lokalkendskab. Du siger i støtter med ekspertise – hvordan hjælper i udover at støtte med økonomisk kapital? Førstogfremmeststøtterviøkonomisk, men sammen med lokale erhvervskon- torer er vi en aktiv del af projektudvik- lingen. Vi har et godt samarbejde, hvor vi med hver vores kompetencer og ressourcer arbejder med ansøgerne for at optimere koncepter, som så i nogle tilfælde ender med en ansøgning til os. Med 30 lokale aktionsgrupper i landet med hver deres udviklingsstrategi er det forskelligt, hvilke indsatsområder man arbejder med lokalt. I LAG MANK har vi siden 2014 prioriteret erhvervs- udvikling særlig højt med fokus på udvikling af fødevareklyngen og natur- turisme. Med kun to indsatsområder oparbejder vi hurtigt et godt lokal- kendskab og et stærkt netværk, hvilket er helt afgørende for at finde løsninger, og se de oplagte samarbejdsmulighe- der og bidrage til at skabe synergier. Hvorfor er der et behov for de lokale aktionsgrupper i landdistrikterne? LAG-ordningen er en særlig konstrukti- on. Det er hverken embedsmænd eller politikere, der beslutter, hvad pen- gene skal bruges til. Det er borgere, foreninger og erhvervsliv, der bestem- mer. Vi kalder det ”Bottom up”, fordi beslutningerne bliver taget helt her- ude, hvor man ved, hvor skoen trykker. Dertil kommer hele problematikken omkring besværlighederne med lå- nefinansiering i landdistrikterne. Den problemstilling gælder både for loka- le iværksættere, og de foreninger, der sætter initiativer i gang i landsbyerne. Her spiller LAG’en en vigtig rolle, idet vi kan komme med op til 50 pct. af projektfinansieringen og medvirke til at blåstemple projektet. Så kan resten måske skrabes sammen ved egen op- sparing, banken eller crowdfunding. Hvorfor blev i medlem af Landdistrikternes Fællesråd? Vi manglede et fælles talerør. Som 26 lokale aktionsgrupper - 29 med fi- skeriaktionsgrupperne – stod vi uden et fælles talerør. Det har vi savnet lø- bende i forhold til at få vores historier fortalt og få vist problematikkerne i landdistrikterne. Vi kan hurtigt drukne. Nok får vi historierne ud lokalt, men at komme på den nationale dagsorden har vi ikke været gode til. Vi har mas- ser af eksempler og gode historier på, hvordan LAG’erne bidrager til at udvik- le og understøtte innovative projekter, der gør en forskel. Landdistrikternes Fællesråd og de lokale aktionsgrupper er dermed et godt match for hinanden, fordi vi på hver vores måde arbejder med de samme problematikker. LAG MANK Vi udvikler og støtter innovative projekter, der gør en forskel – alligevel ved vi ikke, om vores program får lov at leve 11 Har du nogensinde hørt om LD Auto Aps? Hvad med Shashimi Royal eller Dansk Anodiserings industri? Det er blot nogle af de virksomheder, der en- ten har udviklet eller etableret helt nye domiciler i Thisted Kommune og der- med er blandt de i snit 25 virksomhe- der, der opretter sig med CVR-nummer hver måned i Thy. I de seneste år har de oplevet en imponerende stigning i antallet af iværksættere, og de er slup- pet billigt omkring mange af udfordrin- gerne som landdistriktskommune, for- tæller formanden for Landsbygruppen Thy, Lars Peter Kjær Christensen. DetgiverlivtilområdetiNordvestjylland. Særligtopleverhan,ativærksætteriettil- syneladende har en forkærlighed for de stedbundne ressourcer som fødevarer og design, og det glæder ham: Det er særligt dejligt, når vi ser, at iværksætteri starter deres egen virk- somhed op. Det giver liv og udvikling for den enkelte, og er et bevis på, at man godt kan leve i landsbyen og have et godt liv. Vi har en af de største pro- centdele af iværksættere i Thy, og sær- ligt flere og flere unge får mod på livet som iværksætter. Hvis alle bare drøner ind til storbyen, så dør landsbyerne jo, fortæller han. Men positiviteten skyldes ikke alene de nystartede virksomheder. I Lands- bygruppen Thy arbejder de aktivt på at holde gang i udviklingen, beskæfti- gelsen og se de muligheder, der findes lokalt, regionalt og nationalt. Lands- bygruppen Thy består af formand Lars Peter Kjær Christensen, næstformand Jeanette V.T. Klitgaard-Lund og fem medlemmer, samt to suppleanter. Hvad går jeres arbejde ud på? Vi er en paraplyorganisation for samt- lige beboerforeninger i hele Thisted Kommune, Thy og Hannæs. Vi prøver at få nogle temaer på dagsordenen, skabe synlighed og fællesskab. Vi har eksempelvis sørget for, at der nu findes en fond på en halv million fra Thisted Kommune, hvor der kan søges pen- ge til forskellige projekter. Tidligere har vi vurderet, hvad pengene skulle gå til, men organiseringen er blevet anderledes, så nu må vi se, hvad der sker fremadrettet. Vi har fået den halve million på dagsordenen igen, og hvem der uddelegerer dem, det er sådan set mindre relevant. Hvad betyder samarbejdet med Landdistrikternes Fællesråd? I det hele taget mener vi jo, at vi taler den samme sag – Landdistrikternes Fællesråd formår bare at løfte den til et større plan. For beboerne i vores distrikt betyder det, at beboerforenin- gen varetager deres interesser i det lille område, vi gør det på et lidt stør- re plan, mens Landdistrikternes Fæl- lesråd sætter det på landsplan og får politikerne på Christiansborg i snak. Vi får en del ud af det samarbejde, fordi vi oplever, at emnerne får opmærk- somhed på en højere dagsorden, men vi får også inspiration til vores arbejde den anden vej. Qua samarbejdet med Landdistrikternes Fællesråd hører vi jo hvad de for eksempel laver på Lolland og på Djursland, som vi kan bruge til inspiration. Det har flere gode effekter for os. Landsbygruppen Thy Hvis alle bare drøner ind til storbyen, så dør landsbyerne 12 Landdistrikternes Fællesråd arbejder med landdistriktsudvikling på to ni- veauer. Et overordnet politiske niveau, der skal sikre bedre rammevilkår – og et borgernært tiltag, der skal motivere de enkelte lokalsamfund til selv at ska- be udvikling. Vores hovedaktiviteter er derfor opdelt under henholdsvis poli- tisk interessevaretagelse, projekter og øvrige tværgående indsatser. Politisk interessevaretagelse Den politiske interessevaretagelse er koncentreret om at styrke grundlaget for at borgere og virksomheder kan bo, leve og arbejde i alle dele af landet, uanset postnummer. Det gør vi dels gennem en konkret politisk indsats overfor politikere og embedsmænd på Christiansborg og i ministerier og styrelser, og dels ved en løbende in- formationsindsats for at sikre en bred folkelig opbakning og anerkendelse af landdistrikternes kvaliteter, mulighe- der og udfordringer. Flytning af statslige arbejdspladser, Bedre Balance II Det har været en prioritet for Landdi- strikternes Fællesråd at sikre en bedre balance i fordelingen af statslige ar- bejdspladser. Fællesrådet har derfor arbejdet målrettet for at italesætte behovet for yderligere flytninger af statslige arbejdspladser og har blandt andet afholdt møder med ministre og folketingsmedlemmer, organiseret høringer og konferencer samt delta- get aktivt i den offentlige debat for at fastholde et nødvendigt fokus på behovet for en vedvarende indsats. Derfor vakte det glæde, da regeringen i januar 2018 offentliggjorde anden flyt- terunde, kaldet Bedre Balance II, som indbefattede etablering af ca. 4.000 statslige arbejdspladser og 10 uddan- nelsesstationer uden for de største byer. Over halvdelen af fællesrådets medlemskommuner modtog arbejds- og uddannelsespladser i forbindelse med udflytningen. Mediedækning Mediedækningen af de danske land- distrikter har i årevis været præget af en negativ terminologi. På den bag- grund gik 35 borgmestre og forman- den for Landdistrikternes Fællesråd i rette med mediedanmarks dækning af landdistrikterne. Det har betydning for udviklingsmulighederne, hvordan vi taler om de danske landdistrikter, fast- slog de i et åbent brev til kulturmini- ster Mette Bock (LA), som Jysk Fynske Medier bragte. Efterfølgende afholdte Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer en høring om mediedækning og public service i Landdistrikternes Fællesråds Rådssal i Egtved, hvor mi- nisteren og relevante interessenter deltog. Landdistrikternes Fællesråd fik samtidig udarbejdet en menings- måling af YouGov, der viste, at 36 pct. af danskerne mener, at de landsdæk- kende public service-medier fremstil- ler landdistrikterne mere negativt end fortjent. Derudover deltog fællesrådet aktivt i den offentlige debat og afholdt møder med kulturministeren og ordfø- rerne. Her foreslog fællesrådet, at den regionale og lokale nyhedsformidling, herunder TV 2-regionerne, skulle styr- kes samtidig med at flere mediear- bejdspladser skulle ud af hovedstaden og DR's regionale dækning styrkes i distrikterne på radio og tv. Disse ele- menter indgik i den medieaftale, re- geringen og Dansk Folkeparti indgik i juni 2018. Mobil- og bredsbåndsdækning En god mobil- og bredbåndsdækning i alle dele af landet er en afgørende forudsætning for såvel bosætning som erhvervsudvikling, vurderer Landdi- strikternes Fællesråd. I løbet af året har fællesrådet arbejdet på at styrke udrulningen af digital infrastruktur i landdistriktskommunerne. Der er indleveret indspil til Energi-, Forsy- nings- og Klimaministeriet i forhold til moderniseringen af teleforliget, hvor LanddistrikternesFællesrådunderstre- gede behovet for at stille højere dæk- ningskrav i forbindelse med kommen- de frekvensauktioner samt at øge og målrette den statslige bredbåndspulje, så den i højere grad gavner land- og Hovedaktiviteter og indsatser i 2018 13 yderkommuner. Fællesrådet har endvi- dere arbejdet for bedre og klarere ram- mer for kommunernes dækningskrav i underforsynede områder. Elementerne indgik i den telepolitiske aftale, alle Fol- ketingets partier indgik i maj 2018. Strandbeskyttelseslinjen Folketinget vedtog i 2017 lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, der indeholder nye muligheder inden for strandbeskyttelseslinjer. Lovforslaget in- debærer blandt andet at borgere og virk- somheder har fået nye muligheder for at etablere visse anlæg og indretninger inden for klitfrednings- og strandbeskyt- telseslinjen. Landdistrikternes Fællesråd oplever imidlertid, at reglerne admini- streres for restriktivt. En linje på 300 me- ter fra kysten og ind på land, har negativ betydning for øerne, herunder i særde- leshed småøerne, hvor der kun vil være et lille areal tilbage på midten af øen, når de 300 meter er fjernet fra ligningen. Strandbeskyttelseslinjen har en tilsva- rende begrænsning på kystnære områ- der og havneområder på fastlandet. Det bremser ikke kun erhvervsudvikling og turisme, men også for bosætning i kyst- nære landdistrikter. Fællesrådet deltager derfor i relevante møder med politikere og ministerier for at sikre en snarlig evalu- ering af loven, hvor relevante tilpasninger og lempelser bør implementeres. Levedygtige landsbyer Mere end 1 mio. danskere bor i dag i landsbysamfund med op til 1.000 ind- byggere. Det er derfor nødvendigt med fornyet fokus på landsbysamfundene. Udvalget for levedygtige landsbyer, der blev nedsat i juli 2017 som en del af den politiske aftale om modernise- ring af planloven, aflagde i april 2018 en rapport til regeringen. Landdistrik- ternes Fællesråds formand var en del af udvalget, som kom med 17 konkrete anbefalinger til at flere landsbyer kan blive levedygtige, f.eks. en tættere dia- log mellem kommune og lokalsamfund, bedre digital infrastruktur, flere midler til landsbyfornyelse og en udvidelse af BoligJobordningen. Derudover foreslog udvalget, at der i områder med betyde- lige udfordringer (kommunalt udpegede rekonstruktionsområder, red.) skal være adgang til et katalog af særlige indsat- ser, der skal understøtte områdets ud- vikling. Landdistrikternes Fællesråd har i løbet af 2018 arbejdet på at udbedre kendskabet til udvalgets rapport ved at afholde høring i samarbejde med Folke- tingets Udvalg for Landdistrikter og Øer, udgive informationsmateriale og indgå i dialog med kommuner og lokalsamfund om det videre arbejde med udmøntnin- gen af anbefalingerne. Finansiering af boliger og erhvervsejendomme Flere får ja til lån, men det er stadig svært at optage lån visse steder i landet. Landdi- strikternes Fællesråd, har derfor sat fokus på udfordringer i forbindelse med finan- siering af boliger, erhvervsejendomme og selvejende kultur- og uddannelsesinstitu- tioner uden for de større byer. Der opleves typisk udfordringer i forhold til boliger, dagligvarebutikker, private grundskoler, håndværkere samt en række små og mel- lemstore virksomheder. Der er samtidig en oplevelse af, at visse regler strammes op, hvorfor finansiering i landdistrikter- ne er mere vanskelig end i andre dele af landet. Landdistrikternes Fællesråd har peget på, at der er brug for en evaluering af, om de anbefalede tiltag fra Udvalget om finansiering af boliger og erhvervs- ejendomme (Michael Møller-udvalget) er blevet implementeret hos banker og realkreditselskaber, og deltaget i møder med Finanstilsynet, Finans Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Vækstfonden og Erhvervsministeriet Endelig har fællesrå- det anbefalet, at regeringen nedsætter et udvalg,derskalarbejdeforbedrefinansie- ringsmuligheder i landdistrikterne. Ungdomsuddannelser Adgang til ungdomsuddannelser er en forudsætning for vækst og udvikling især i landdistriktskommunerne. De unges valg af ungdomsuddannelse hænger ofte sammen med afstanden til uddannel- sesinstitutionen og de gymnasiale ung- domsuddannelser og grundforløbene til erhvervsuddannelser bør derfor have en bred geografisk dækning og udbuddet må ikke forringes. Landdistrikternes Fæl- lesråd har agiteret for at forhøje udkants- og grundtilskuddet og annullere ompri- oriteringsbidraget, hvilket vil hjælpe de udfordrede institutioner i landdistrikter- ne. Derudover har fællesrådet peget på, at barrierer for at fusionere på tværs af de almene gymnasiale uddannelser og de erhvervsrettede uddannelser bør fjernes og institutionerne ligestilles. Landdistrik- ternes Fællesråd har i årets løb afholdt møder med relevante uddannelsesorga- nisationer og ordførere på området. Grænsehandel Grænsehandel er stadig en stor udfor- dring for de mindre dagligvarebutikker i landdistrikterne, der går glip af store omsætninger hver dag. Landdistrikter- nes Fællesråd har derfor sammen med interesseorganisationerne Nærbutikker- nes Landsforening, Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd og Vin- og Spiri- tusorganisationen i Danmark indgået en fælles alliance for at sætte fokus på beho- vet for lavere afgifter på grænsehandlens magnetvarer som alkohol og slik, der kan trække mest mulig handel tilbage til Dan- mark. Som en del af finansloven afsatte regeringen og Dansk Folkeparti 70 mio. kr. i 2019, 90 mio. kr. årligt i 2020 og 2021 og 85 mio. kr. i 2022 til lempelser på mag- netvarer. Regeringen og Dansk Folkeparti 14 nedsatte ligeledes vinafgiften. Udover deltagelse i alliancen har Landdistrik- ternes Fællesråd udgivet et politikpapir på området samt deltaget i et møde med skatteministeren. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Det er afgørende at sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen med læge- og apoteksdækning i hele Danmark. Landdistrikternes Fælles- råd har derfor i årets løb haft møder med en række aktører inden for sund- hedsvæsenet for at styrke forudsæt- ningerne for at forbedre adgangen til god og ensartet behandling uanset postnummer. Fællesrådet har endvi- dere deltaget aktivt i den offentlige debat og afholdt møder med rele- vante ordførere fra partierne forud for regeringens sundhedsudspil. De kommunale udlignings- og tilskudsordninger Det nuværende udligningssystem sikrer på ingen måde grundlaget for ensartet serviceforborgerneuansethvorilandet, de bor. Den svære økonomiske situation i landdistrikterne svækker den borger- nære kernevelfærd og kan betyde luk- ningafskolerogdaginstitutioner,ringere ældreplejeogdårligereinfrastruktur.Når man sammenligner de 34 kommuner fra hovedstadsudligningen med resten af landets kommuner, viser det sig, at borgerne uden for hovedstadsområdet tjener mindre og betaler en større del i skat. Samtidig er landdistriktskommu- nerne udgifter til overførselsindkomster højere, mens de bruger færre penge på ældre, skoler og daginstitutioner. Derfor har Landdistrikternes Fællesrådet arbej- det for, at en kommende udligningsre- form skal sikre en øget landsudligning og medvirke til et Danmark, der hænger sammen. Fællesrådet har været i tæt dialog med partiernes finans- og kom- munalordførere samt deltaget aktivt i den offentlige debat i forbindelse med forhandlingerne. Derudover har Land- distrikternes Fællesråd arbejdet på at den fejl som de seneste par år har be- tydet, at flere kommuner har tabt på at udlændinges uddannelsesniveau ikke er indgået i beregningen af udligningen, bliver rettet op og kompenseret. Det er særligt landdistriktskommunerne, der har mistet støtte til fordel for de større bykommuner. Landdistriktspuljen og De Lokale Aktionsgrupper (LAG/FLAG-ordningerne) Midlerne til landdistriktsudvikling er svundet ind de senere år. LAG-mid- lerne er blevet reduceret med en tredjedel i årene frem mod 2020, og Landdistriktspuljen er ikke blevet for- højet nævneværdigt i flere år. Land- distriktspuljen ligger under Erhvervs- ministeriet og var på finansloven 2018 sat til 23,6 mio. kr., der fordeles på tre projekttyper; Forsøgs-, forsknings- og informationsprojekter samt projekter til de små øer. Lokale aktionsgrupper (LAG/FLAG-ordningerne) er lokalt for- ankrede foreninger, som skaber udvik- ling og innovation i lokalsamfundene ved at tildele EU-finansierede tilskuds- midler til projekter, der lever op til den lokale aktionsgruppes udviklingsstra- tegi. V-regeringen omprioriterede i 2015 Landdistriktsprogrammet, hvilket medførte en beskæring på 30 pct. på LAG-ordningen. Landdistrikternes Fæl- lesråd mener, at projektmidlerne nu er så små, at de ikke i tilstrækkelig grad kan være med til at sikre en bæredyg- tig udvikling på øerne og i landdistrik- terne. Derfor har fællesrådet arbejdet målrettet for at sikre en bred politisk opbakning til at prioritere flere midler til såvel Landdistriktspuljen som De Lokale Aktionsgrupper. Formanden for Landdistrikternes Fællesråd og Formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer har på den anledning skrevet en fælles kronik om emnet, som dannede baggrund for et samråd i Folketinget. Derudover har fællesrådet i samarbejde med De Lokale Aktions- grupper organiseret politikerbesøg til projekter rundt i landet. Landdistriktsvækstpilotordningen I maj 2018 sendte Akademikerne, SMV- danmark og Landdistrikternes Fælles- råd et fælles brev til regeringen med appel om at styrke Landdistriktsvækst- pilotordningen. Vækstpilotordningen drives af Innovationsfonden og giver mulighed for, at små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne kan søge tilskud til at ansætte en højtud- dannet medarbejder til et udviklings- projekt i op til to år. I de seneste år er midlerne i ordningen imidlertid blevet opbrugt hurtigt samtidig med at kra- vene for støtte er blevet strammet. På baggrund af den fælles henvendelse fra de tre organisationer besluttede regeringen at tilføre 10 mio. kr. yderli- gere til ordningen. Organisationerne har samtidig afholdt møder med In- novationsfonden med henblik på at smidiggøre de krav til virksomhederne, ordningen omfatter. By- og områdefornyelse Det er afgørende at forbedre selve byg- ningsmassen samt arealerne mellem bygninger uden for de store byer. Mens der i løbet af 80’erne og 90’erne blev brugt mange milliarder på at gennem- føre byfornyelse i de større byer, her- under ca. 85 mia. kr. i hovedstaden, er der aldrig skabt den samme oprydning og forskønnelse af åbne bymiljøer i de mindre samfund. Landdistrikternes Fællesråd har derfor arbejdet for, at der skal afsættes markant flere midler til formålet i tråd med anbefalinger fra Udvalget for levedygtige landsbyer, der lagde op til, at der skulle afsættes minimum 330 mio. kr. årligt i en tiårig periode. Taxidækning Der er kommet en nye taxilov, der moderniserer taxierhvervet. Landdi- strikternes Fællesråd er bekymret for taxidækningen uden for de største byer som følge af de lempede regler. Med henblik på at evaluere, hvordan de nye rammebetingelser på taxiområdet un- derstøtter taxidækningen i landdistrik- terne, har Landdistrikternes Fællesråd og Dansk Persontransport (tidligere Dansk Taxi Råd) nedsat en arbejdsgrup- pe, der frem mod den første evaluering af loven og fortløbende, monitorerer udviklingen og kommer med input til initiativer, der kan understøtte en bedre taxidækning i landdistrikterne, hvis det viser sig nødvendigt. Arbejdsgruppen består af borgmestre fra Ærø og Næst- ved kommune samt taxivognmænd fra forskellige dele af landet. 15 Grundtilskud til fjernvarmeværker Landsbyer med kollektiv varmeforsy- ning er mere attraktive for bosætning og virksomheder end landsbyer med individuel forsyning. Derfor bekymrer det Landdistrikternes Fællesråd, at det såkaldte grundbeløb, der er en kom- pensation, fjernvarmeselskaberne har modtaget for at producere el på kraft- varmeværkerne og holde hånden un- der forsyningssikkerheden på elmar- kedet, bortfalder. Sammen med Dansk Fjernvarme har Landdistrikternes Fæl- lesråd i medierne og overfor politiker- ne på Christiansborg sat fokus på de negative konsekvenser for borgere og virksomheder i landdistrikterne, der betyder høje prisstigninger. Udvidelse af sømandsskatten (DIS-ordningen) Dansk skibsfart har vind i sejlene og Danmark rykker frem på listen over de største søfartsnationer. Det smitter af på land- og yderområderne, når søfar- ten klarer sig godt, mener Landdistrik- ternes Fællesråd, der har rost regerin- gens vækstplan for Det Blå Danmark og, i samarbejde med Danske Rederi- er, arbejdet for at sikre bedre ramme- betingelser for søfarten og hele den maritime klynge. Baggrunden herfor er, at det sikrer arbejdspladser og bo- sætning i landdistrikterne, hvor mange søfolk bor. Derfor var et af de elemen- ter i vækstplanen, der vakte særlig stor glæde, at ansatte på skibe i offshore- industrien omfattes af den såkaldte sømandsskatteordning, der blev ved- taget i forbindelse med finansloven. Ordningen sikrer en mere konkurren- cedygtig dansk søfart, da rederierne kan aflønne søfolkene med en netto- løn, hvilket sænker omkostningerne. Det er positivt, fordi det forbedrer konkurrencebetingelserne for danske rederier, hvilket er nødvendigt for at fastholde og tiltrække skibe under dansk flag og dermed arbejdspladser og bosætning i hele landet. Erhverv, der fylder meget i landdistrikterne (Vækstudvalget) Det er afgørende, at der stilles skarpt på de erhverv, der fylder meget i landdistrikterne. Sådan lød det fra Vækstudvalget for erhverv i land- og yderområderne, som i december 2018 præsenterede 18 konkrete anbefalin- ger til politikerne på Christiansborg. Vækstudvalget, der er nedsat af Land- distrikternes Fællesråd og som bestod af interesseorganisationerne Land- brug & Fødevarer, Danske Rederier, HORESTA og SMVdanmark, har siden 2017 arbejdet på at identificere, kate- gorisere og analysere udfordringer og vækstbarrierer for små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne, som gennem politiske tiltag kan vendes til muligheder og vækst til gavn for hele landet. Det mundede ud i en rapport med fem veje og 18 anbefalinger til, hvordan politikerne kan skabe bedre rammebetingelser for erhverv i land- distrikterne. Blandt anbefalingerne er bedre adgang til finansiering, styrket konkurrenceevne og bedre mulig- heder for rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Rapporten fik god medi- edækning og blev overdraget til Fol- ketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer og erhvervsministeren. Projekter og øvrige tværgående initiativer For at styrke udviklingen i landdi- strikterne deltager Landdistrikternes Fællesråd i samarbejde med organi- sationer, kommuner og lokalsamfund i konkrete projekter, der fremmer be- skæftigelse, erhvervsudvikling samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne. Årets Landsby Sammen med Landsforeningen Lands- byerne i Danmark uddeler Landdistrik- ternes Fællesråd hvert år den historiske pris til et lokalsamfund, der i særlig grad har gjort sig bemærket og skabt vækst og udvikling lokalt. I 2018, hvor tema- et var ”Den samarbejdende landsby”, skete primæringen i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit. Fejø i Lolland Kommu- ne blev kåret som Årets Landsby 2018. Baggrunden var blandt andet, at de lokale ildsjæle har vendt afvikling til ud- vikling og fået 28 nye beboere og 8 nye arbejdspladser på et år. 16 Den moderne landsby skaber nye erhverv I projektet arbejder Landdistrikternes Fællesråd og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet sammen om at gøre lands- byerne til centrale aktører i den lokale erhvervsudvikling. Projektet forbinder to perspektiver, der ikke normalt for- bindes; Landdistrikternes potentialer for nye erhverv og landsbyernes stra- tegiske rolle som entreprenører og mil- jøer for erhvervsfremme. Landsbyen Vorbasse i Billund Kommune er en del af projektet, som afsluttes i slutningen af 2019 med en manual, der har fokus på udviklingen af nye erhverv med den moderne landsby som hovedaktør. Køb Lokalt-dagen Kampagnen ”Sæt pris på din by – Køb lokalt” blev lanceret i oktober 2018 i Holstebro, Hillerød, Assens og Hær- vejsklyngensometsamarbejdemellem Landdistrikternes Fællesråd, MobilePay og De Samvirkende Købmænd. Formå- let med kampagnen var at styrke be- vidstheden om at handle lokalt. Mikroturisme Turisme er et afgørende væksterhverv for landdistrikterne i Danmark og det er væsentligt at understrege, at der er gode muligheder for yderligere vækst i turis- merelateret omsætning og beskæftigel- se. Ud over beskæftigelse kan det på sigt også medvirke til øget bosætning. Landdistrikternes Fællesråd har udar- bejdet en sammenfattende analyse af nationale og internationale erfaringer med mikroturisme, der blev støttet af Erhvervsstyrelsen og Vejle Kommune, som understregede, at der findes en un- derskovafmindreturismevirksomheder, som ikke kan indpasses i de eksisteren- de strukturer. I 2018 har Landdistrikter- nes Fællesråd udarbejdet en værktøjs- kasse til virksomhederne samt afholdt netværksmøder i Vejle, Billund, Odder, Horsens og Guldborgsund Kommune. Folkemødet på Bornholm Folkemødet er et væsentligt virke- middel i forhold til at skabe politisk og samfundsmæssig opmærksom- hed om relevante temaer. Derfor har Landdistrikternes Fællesråd deltaget med egen stand hvert eneste år. I 2018 deltog Landdistrikternes Fællesråd i Folkemødet på Bornholm i et fæl- les telt sammen med Guldborgsund, Nordfyns, Sønderborg, Varde, Tønder, Skive, Vordingborg, Haderslev, Lol- land og Odsherred kommuner samt De Lokale Aktionsgrupper (FLAG/LAG), Benefit4Regions (B4R) og Folketingets Udvalget for Landdistrikter og Øer. I teltet arrangerede de deltagende par- ter i fællesskab en lang række debatter og oplæg omhandlende udviklingen i landdistrikterne. Landdistrikternes Fællesråd gentager succesen i 2019 med et fælles telt, hvor Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer samt De Lokale Aktionsgrupper og ni kommuner indtil videre deltager. Landsbytopmøde Som opfølgning på Udvalget for leve- dygtige landsbyers arbejde nedsatte Landdistrikternes Fællesråd et internt udvalg, der ser på, hvilke virkemidler der kan styrke udviklingen i de danske landsbyer, og hvordan anbefalinger- ne kan udmøntes i praksis. For at få bidrag til det interne udvalgs arbejde afholdte Landdistrikternes Fællesråd et landsbytopmøde med deltagelse af ca. 100 borgere fra lokalsamfund i hele Danmark. Formålet med arrangemen- tet var at skabe debat med nytænk- ning og løsningsforslag til landsbyer- nes udfordringer. Landsbyturné Udvikling i landsbyerne handler i høj grad om de ildsjæle, der bor og lever i landsbyerne. Landdistrikternes Fæl- lesråd har derfor været på en turné til en lang række lokalsamfund i hele landet, både for at inspirere til lokalud- vikling og informere om Udvalget for levedygtige landsbyers rapport. Ø-passet Siden februar 2018 har Landdistrikter- nes Fællesråd drevet Ø-passet, der er en guide til de danske øer med gode råd, kort og oplysninger om de enkelte øer. Ø-passet blev oprindelig udviklet i regi af Sammenslutningen af Danske Småøer. Landdistrikternes Fællesråd har i 2018 deltaget i og afholdt en lang række arrangementer, der helt eller delvist har omfattet Ø-passet. Der har været afholdt en lang række dialogmøder med interessenter og samarbejdspartnere, herunder Færge- sekretariatet, Danske Rederier, Horesta, Dansk Erhverv, VisitDenmark, Dansk Kyst- og Naturturisme. Landdistrikter- nes Fællesråd har deltaget i forskellige relevante feriemesser i ind- og udland. Det har eksempelvis drejet sig om messen ”Ferie for Alle” i Messecenter Herning og messen ”Reisen” i Ham- borg. Sidstnævnte skete som led i Visit Denmarks markedsføring af Danmark. Desuden har Landdistrikternes Fælles- råd uddelt Ø-pas i forbindelse med at pæreskuden fra Fejø lagde til kaj i Ny- havn og været på turné til flere af øer- ne, herunder Mandø, Fanø, Fur, Samsø, Bornholm, Ertholmene, Omø, Agersø, Orø, Læsø og Egholm. I slutningen af 2018 fik fællesrådet til- sagn om en uddeling fra Nordea-fon- dens kystpulje på en million kroner, der blev suppleret af en bevilling på en halv million kroner fra Erhvervsmini- steriets landdistriktspulje til et nyt pro- jekt, der skal styrke øernes branding og fremme forudsætningerne for turisme, vækst og udvikling. Som en del af pro- jektet lægges der op til at styrke Ø-pas- sets digitale formidlingsplatform og 17 fællesskabet mellem Ø-passets bruge- re og lokale entreprenører, og dermed understøtte virksomhedernes arbejde med at udvikle og levere turismeak- tiviteter på øerne. Projektet, som vil blive udført i samarbejde med øerne, forventes afsluttet i slutningen af 2019. MAMBA, Interreg 5B Baltic Sea Region (Østersøprgrammet) Interreg-programmet for Østersøen fo- kuserer på udvikling af makroregionen omkring Østersøen, hvilket i alt tæller 11 lande. I perioden 2017-2020 deltager Landdistrikternes Fællesråd i projektet Mamba (Maximised Mobility and Acces- sibility of Services in Regions Affected by Demographic Change), der blandt andet har fokus på at udvikle en ny digital plat- form til samkørsel i landdistrikterne. Benefit4Regions, Interreg 5A Deutschland-Danmark Interreg 5A Deutschland-Danmark har til formål at fremme vækst og samar- bejde hen over grænsen inden for er- hverv, beskæftigelse, uddannelse og kultur. I perioden 2016-2019 deltager Landdistrikternes Fællesråd i projektet Benefit4Regions, der er et funktionelt dansk-tyskt samarbejde om udvikling af landdistrikterne på begge sider af grænsen. Projektet bidrager til at brin- ge nye perspektiver på landdistriktsud- viklingen i landdistriktskommunerne f.eks. på baggrund af tiltag frembragt ved hjælp af forskellige cases. Landdi- strikternes Fællesråd koordinerer turis- mecasen, som fokuserer på videns- og erfaringsudveksling mellem turisme- aktører og kommuner med henblik på at styrke tiltag målrettet mikroturisme. Hele Norden Skal Leve Den nordisk samarbejdsorganisation Hele Norden Ska Leva arbejder for at styrke landdistriktsområdet i Norden. Landdistrikternes Fællesråd har siden netværkets opstart været den danske repræsentant og deltager med viden og erfaringer fra de danske landdi- strikter. Der har i 2018 været afholdt et møde i samarbejdsorganisationen. Regeringens rådgivende udvalg på landdistriktsområdet Som national sparringspartner for cen- traladministrationenharLanddistrikter- nesFællesrådimangeårværetendelaf regeringens rådgivende udvalg på land- distriktsområdet (DRUPL). Udvalget rådgiver regeringen og dens ministre i politiske sager, der har betydning for de danske landdistrikter og yderområder. Det bliver ledet af erhvervsministeren, og der har i 2018 været afholdt et møde, hvorrapportenfraUdvalgetforlevedyg- tige landsbyer og regeringens regional- og landdistriktspolitiske redegørelse er blevet drøftet. Presseindsats I løbet af 2018 har Landdistrikternes Fællesråd fortsat en aktiv presseind- sats. Udover at sørge for kontinuerlig tilstedeværelse i medierne omkring sager, der vedrører de danske landdi- strikter, har presseteamet videreudvik- let organisationens kommunikation gennem hele året. Pressemeddelelser, debatindlæg og kronikker om aktuelle politiske temaer er blevet suppleret af egenproducerede artikler, nyheds- og baggrundsartikler, der i flere tilfælde har fundet vej ind på siderne i de regi- onale og landsdækkende aviser. Medieudtræk for Landdistrikternes Fæl- lesråd viser, at fællesrådet har været ci- teret i medierne over 3400 gange i 2018. Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) fortæller om regeringens initiativer på landdistriktsområdet. 19 Hvis du skal gøre status over det forgangne år, hvad er så det vigtigste politiske initiativ i forhold til at skabe udvikling i landdistrikterne? Regeringen har som et klart mål, at der skal være gode rammer for vækst og udvikling i hele landet. Og det sidste år har et af vores fokusområder blandt andet været at følge op på anbefa- lingerne fra Udvalget for levedygtige landsbyer. Lige inden jul fik vi derfor enstemmigt vedtaget en ændring i planloven, der forpligter kommunerne til at tage stil- ling til landsbyernes fremtidige udvik- ling. En ændring, jeg mener vil være med til at skabe mere vished for både beboere og erhvervsdrivende i de dan- ske landsbyer. En anden anbefaling, vi har fulgt op på, er ønsket om at styrke nedrivningsind- satsen i ikke mindst landsbyer og land- distrikter. På finansloven har vi derfor omprioriteret i alt 330 mio. kr., så der i alt er 450 mio. kr. i statslig medfinansie- ring til nedrivningsindsatsen de næste fire år. Vi har også gjort det forhøjede be- fordringsfradrag for pendlere i yder- kommuner permanent. På den måde kan man sige, at vi har styrket mulig- hederne for f.eks. at passe et job i en større by, selvom man har bopæl i en yderkommune eller på en af vores 27 småøer. Samtidig har vi styrket rammerne for turismen, som er et vigtigt erhverv i landdistrikterne. Vi har f.eks. afsat mid- ler til at sænke el- og elvarmeafgiften for sommerhuse, ligesom vi har sænket færgetakster for både biler og passa- gerer uden for højsæsonen. Og så har vi indgået aftaler om at udlægge nye kystnære sommerhusområder, og om at give campingpladserne mulighed for at opstille flere, større og højere hytter uden for strandbeskyttelseslinjen. Hvilken rolle har landdistrikterne spillet på den politiske dagsorden det seneste år? De sidste par år har der været en ten- dens til, at vækst ikke længere er et fænomen, der er forbeholdt de store byer. Et stigende indbyggertal og frem- gang på bolig- og arbejdsmarked har været kendetegn i flere og flere kom- muner. Og efter mange års fald har der de senere år f.eks. også været befolk- ningsfremgang på de små øer. Situationenermedandreordikkelæn- gere den samme som for ti år siden. Men der er fortsat behov for en politisk indsats for at skabe gode rammer for vækst og udvikling i hele Danmark. Den positive udvikling og det faktum, at landdistriktspolitikken i dag er indlejret i stort set alle andre politikområder, har betydet, at vi i højere grad er opmærk- somme på, hvordan nye politiske ini- tiativer kan være med til at støtte den positive udvikling i landdistrikterne. Hvordan vil du karakterisere dit og ministeriets samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd det forgangne år? Jeg har været erhvervsminister i ca. ni måneder og har allerede mødt Landdi- strikternes Fællesråd ved flere lejlighe- der. Jeg ved også, at der er et frugtbart samarbejde mellem Landdistrikternes Fællesråd og Erhvervsministeriet – ikke mindst Erhvervsstyrelsen. Én af Landdistrikternes Fællesråds sto- re styrker er at have fingeren på pulsen på landdistriktsområdet. Det skyldes blandt andet en evne til at være nær- værende og til stede lokalt. Derfor er jeg også glad for, at Fællesrådet f.eks. har hjulpet Erhvervsministeriet i arbej- det med at få anbefalingerne fra Udval- get for levedygtige landsbyer ud til de mange modtagere, der har fordel af at kende dem. Hvad er ifølge regeringen de væsent- ligste indsatsområder vedrørende landdistrikter i året, der kommer? Udvalget for levedygtige landsbyer af- leverede sine anbefalinger til regerin- gen i foråret 2018. Det var dels anbe- falinger, der var målrettet regeringen, men også anbefalinger til kommuner- ne og civilsamfundet generelt. Regeringen har fulgt op på de fleste an- befalinger målrettet staten, men vi vil gerne være med til at følge mange flere af anbefalingerne til dørs. Dererogsåetbehovforatsepåmulighe- derne for færre, men bedre boliger i det åbne land. Og muligheder for at styrke f.eks.detprivateogfilantropiskeengage- ment, når det kommer til nedrivning af overflødige bygninger i landdistrikterne. Fortsat behov for politisk fokus 21 Landdistrikternes Fællesråd udgiver hver måned serien, Medlemmerne får ordet,hvorordetgivestilmedlemskommunerne.Serien sætter fokus på de mange tiltag, kommunerne igangsætter under arbejdet med at udvikle og nytænke måden at føre landdistriktspolitik på. Den kreative problem- løsning, nye modeller og overraskende idérigdom er centrum for serien, med hvilken Landdistrikternes Fællesråd håber at videreformidle inspi- ration til fremtidens landdistriktspolitik. Medlemmerne fik ordet 22 I Aalborg Kommune har de sat fokus på sundhed i landdistrikterne og inve- steret i et nyt mobilt sundhedstilbud, der skal støtte borgerne i de mindste landsbyer. Mangel på læger og centralisering af sundhedstilbud er en realitet i mange lokalområder. Det skaber både utryg- hed og frustration for de borgere – især de ældre – der bor i landdistrikterne, og som har svært ved at komme frem til de centrale sundhedshuse. Det forsøger Aalborg Kommune at æn- dre på ved at bringe sundheden ud til borgerne i de mindste landsbyer. Med en ny sundhedsbil flytter kommunen sundhedstilbuddene ud til de borgere, der bor længst væk fra tilbuddene og giver dem lige adgang til sundhed. I dette afsnit har Landdistrikternes Fæl- lesråd givet ordet til Rådmand i Aal- borg Kommune Mads Duedahl (V), der fortæller, hvordan kommunen arbejder med udvikling i landdistrikterne. Hvordan arbejder I med landdistriktsudvikling? Det er vigtigt, at vi har landdistrikter, der er gode og sunde, men hvis det skal lykkedes, så skal vi have fokus på de mennesker, der bor i landdistrikter- ne og sikre, at de får medejerskab. Det er kernen i den måde vi arbejder med landdistrikterne i Aalborg Kommune. Samskabelse mellem kommunen og borgerne er afgørende for, at vi kan skabe gode rammer, men det er op til borgerne lokalt at fylde rammerne ud. Vi prøver derfor at understøtte og mobilisere lokalsamfundet, så de selv har de ressourcer, der skal til for at løfte lokalområdet, når vi er væk. Hvad er den største udfordring i forhold til landdistrikterne? Aalborg er heldigvis en kommune med stor vækst, og det betyder, at rigtig mange landdistrikter har god udskift- ning i beboere og tilflytning af unge mennesker. Men der er også demogra- fiske udfordringer, og her er det klart, at vi er nødt til at se på, hvordan vi gør det attraktivt at bo i landdistrikterne. Vi kan jo ikke holde liv i byernes skoler og købmænd, hvis der ikke er børnefami- lier, så derfor er bosætning i tyndt be- folkede områder en udfordring, vi hele tiden skal forholde os til. Hvad gør I fra Kommunens side for at gøre det mere attraktivt at bo i landdistrikterne? Først og fremmest er det vigtigt i Aal- borg Kommune, at vi ikke sænker serviceniveauet drastisk. F.eks. lukker vi ikke skoler i landdistrikterne, med- mindre det er meget grelt. Vi ved at skolen, sammen med købmanden og fodboldklubben, er hjertet i mange mindre lokalsamfund, og derfor sørger vi for økonomisk at understøtte vores lokalområder, ved at holde fast i de lo- kale institutioner decentralt. Derudover så er der et enormt behov for en bedre sundhedsindsats uden for de større byer. Den demografi vi ser i vores kommune, er meget sammenlig- nelig med den vi ser i andre dele af lan- det. De mindst mobile borgere bor i vo- res landdistrikter, og vi må konstatere, AALBORG KOMMUNE Vi kan ikke have et samfund, hvor der er enorme forskelle på sundhedsindsatsen, alt efter om man bor på landet eller i byen 23 at hvis busruten eller parkeringsforhol- dene ikke er de bedste, fordi man skal skifte to-tre gange for at komme ind på sundhedscentret i Aalborg, så har vi tabt fru Jensen på 85 år. Vi er derfor begyndt at arbejde med nye metoder, hvor vi rykker sundhedsindsatsen ud lokalt. Vi har blandt andet fået penge fra satspuljen til at lave en decentral sundhedsindsats, hvor vi har investeret i en lastbil, der kører rundt i vores land- distrikter og tilbyder rehabilitering - vi kalder den ”Rehabilen”. Det har funge- ret rigtig godt, at vi kan være til stedet med en sundhedsindsats helt ude i den allermindste landsby, og det er noget af det, vi i fremtiden skal have mere fo- kus på i forhold til landdistrikterne. Vi er nødt til at anerkende, at hvis vi skal have lighed i vores sundhedsvæsen, så ingen er bedre stillet i en storby frem for en landsby, så skal vi lave dynami- ske og mobile indsatser, så alle borgere får de tilbud, som de har brug for. Hvad er den vigtigste erkendelse med arbejdet med udvikling i landdistrikterne? Det er, at ting tager tid, og at kommu- nen ikke kan komme med en masse visioner og tro at de kan presse det ned over folk. Skal en landsby udvikle sig fra at være passiv til aktiv, og skal den have succes i sin udvikling, så må kommunen aldrig tro, at de skal sæt- te retningen – det skal være sammen med borgerne. Fra centralt hold kan man hurtigt lave mange forkromede planer for, hvordan udviklingen skal se ud, men det er jo borgernes drømme vi skal tænde, for det er deres arbejds- kraft og engagement, vi har brug for. Det er derfor helt centralt for mig, og en vigtig læring jeg har haft i mine 5 år som rådmand, at hvis man skal udvikle et område, så er man nødt til at tale til borgernes drømme og ambitioner, for det er igennem dem udviklingen ske. Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer? Jeg synes, at de kan lade sig inspirere af den måde, vi altid har borgerne i fo- kus og centrum for det arbejde, vi laver. Vi går helt strategisk i dialog med bor- gerne og får dem mobiliseret, inden vi begynder arbejdet, så de, den dag vi ikke er der længere, har en arbejds- gruppe til at tage over. Og så mener jeg, at det er vigtigt, at vi begynder at se på, hvordan sundhed i landdistrik- terne skal udfolde sig, for der ligger en enorm udfordring for de mange ældre mennesker, der bor langt fra de nu- værende sundhedstilbud. Vi kan ikke have et samfund, hvor der er enorme forskelle på sundhedsindsatsen, alt ef- ter om man bor på landet eller i byen. Det vil afskrække mange fra at flytte ud i landet, og det bliver kommunerne nødt til at forholde sig til. 24 I Skive Kommune har de vendt afvik- ling til udvikling og skabt en ny grøn profil, der skal sikre arbejdspladser i landdistrikterne. Finanskrisen ramte hårdt i Skive Kom- mune. Produktionsvirksomheder blev tvunget til nedskæring eller afvikling, og arbejdsløsheden voksede. Siden har kommunen forsøgt at vende udviklin- gen og satset på en ny grøn profil, der skal tiltrække virksomheder til området og skabe arbejdspladser til gavn for hele kommunen – også i landdistrikterne. I dette afsnit giver Landdistrikternes Fællesråd ordet til borgmester Peder Christian Kirkegaard (V), der fortæller, hvordan Skive Kommune har arbejdet med landdistriktsudvikling siden kri- sen i 2008. I ser jer selv som en landdistriktskom- mune – hvad betyder det for jer, at I har så stor en andel landdistrikter? Vi oplever det som en stor kvalitet, at vi har en kommune, der både indehol- der en købstad og store områder med landsbyer og lokalsamfund. Vi vælger derfor at se det som en kvalitet, at kommunen kan tilbyde næsten hele paletten, i forhold til hvor man vil bo og leve sine drømme ud. Hvordan arbejder I med landdistriktsudvikling? Vi har særlig fokus på, at vi har en køb- stad med et rigtig stort opland. Faktisk er det sådan at ud af kommunens godt 46.000 indbyggere bor omkring 20.000 i Skive by, mens 26.000 bor i oplandet. Det er derfor vigtigt, at vi skaber ramme- betingelserne og mulighederne for, at vores lokalsamfund kan udvikle sig. Det gør vi blandt andet gennem vores lands- byudvalg, som vi har haft siden etable- ringen af storkommunen tilbage i 2007. Hvad er jeres største udfordring? Efter finanskrisen i 2008 måtte vi erken- de, som et område med rigtig mange produktionsvirksomheder, at krisen havde ramt rigtig hårdt. Mange af vo- res indbyggere var nødt til at søge an- dre steder hen for at få job, og det var med til at forstærke fraflytningen, sam- tidig med at færre flyttede hertil. Den udvikling har vi heldigvis fået vendt, og selvom at vi efter finanskrisen havde en arbejdsløshed på knap 9 pct., så har vi i dag en arbejdsløshed på 2,5 pct. Hvordan har I vendt udviklingen? Vi har i Skive Kommune arbejdet hårdt foratforbedrerammebetingelsernefor vores erhvervsliv og virksomhedernes mulighed for at skabe arbejdspladser – for arbejdspladser er en forudsæt- ning for bosætning. Vi har længe været stærke på grøn omstilling og haft fokus på, hvordan vi kunne begrænse ener- giforbruget, få de fossile brændstoffer udfaset og skabe grøn energi. Vi valgte derfor at forstærke denne indsats ved at bygge en erhvervspark, som skal danne rammen om grønne virksom- heder, der sammen skal skabe nye grønne løsninger og vækst i Skive. Vi SKIVE KOMMUNE Det kan faktisk lade sig gøre at tiltrække internationale virksomheder til landdistrikterne 25 kalder det GreenLab Skive, og det lig- ger faktisk i vores landdistriktsområde, lige midt i Salling, 10-12 km fra Skive by. Placeringen var vigtig for at bakke op om, at arbejdspladser ikke kun skal ligge i Skive by, men at der også skal være arbejdspladser uden for byen. Kan du fortælle lidt mere om GreenLab? Vi er kommet godt i gang med den grønne erhvervspark, og vi synes, at det er en fantastisk historie, at den norske virksomhed Quantafuel, der arbejder med at omdanne affaldsplast til mil- jøvenligt brændstof, har besluttet, at deres første virksomhed i Europa skal placeres i GreenLab Skive. Ved at ska- be nye og spændende arbejdspladser - som ikke er ren produktionsarbejds- pladser men også vidensarbejdsplad- ser - kan vi være med til at øge bosæt- ningen i kommunen. Og så passer det godt ind i vores profil, hvor vi ønsker at skabe nye arbejdspladser med fokus på grøn omstilling, som vi er overbevi- ste om, at man kommer til at arbejde meget mere med i fremtiden. Hvilken betydning har GreenLab for landdistrikterne? Jeg tror som sagt, at det kommer til at betyde meget fremadrettet, fordi vi har placeret erhvervsparken uden for købstaden, hvilket kan få en betydelig afsmitning på bosætningen i landdi- strikterne. Der er forsvundet mange arbejdspladser fra landet gennem de seneste år, og dem skal vi erstatte med nye arbejdspladser og på den måde vise, at der også er arbejdspladser i landdistrikterne, som gør det attraktivt at bosætte sig netop der. Hvad er den vigtigste erkendelse i arbejdet med GreenLab? Det er, at det faktisk kan lade sig gøre at tiltrække internationale virksom- heder til landdistrikterne, hvis man bare har det rigtige koncept, der peger fremad og viser udviklingspotentiale. Det er jo en dejlig positiv historie, at vi i et landdistriktsområde rent faktisk har kunnet tiltrække en stor international virksomhed til egnen, og det synes jeg er en fantastisk erkendelse og bekræf- telse på, at det kan lade sig gøre. Hvordan kan andre lade sig inspirere af jer? Det er altid svært at rådgive andre kommuner, men det man altid skal tage afsæt i, er at se på, hvor man har sine stærke sider og arbejde videre med dem. Hvis der er noget, man er kendt for eller god til i en kommune, så byg videre på det. Ved at bygge vide- re på det, som man allerede er god til og bruge sine styrker og kompetencer, er det mange gange her, at de bedste resultater kommer. Det viser projektet med GreenLab. 26 I Holbæk Kommune har de en vision om at blive den kommune i Danmark, der er bedst til at samarbejde med bor- gere og virksomheder i udviklingen af nye løsninger, velfærd og tryghed. Holbæk oplever de samme udfordrin- ger med en demografisk skævvridning, som rammer kommuner i hele landet. Flere ældre, færre unge og endnu færre børnefamilier i de små lokalsamfund. Det kan i sidste ende betyde skoleluk- ning og forfald i landsbyerne, men ved at inddrage borgerne i kommunens arbejde, håber borgmester Christina Krzyrosiak Hansen at få nye input og idéer, der kan styrke drivkraften og ud- viklingen i lokalsamfundet. Landdistrikternes Fællesråd giver i det- te afsnit ordet til vores medlemskom- munes borgmester Christina Krzyro- siak Hansen (S). Hvorfor er landsbyerne vigtige for Holbæk Kommune? Vores lokalområder er en vigtig del af hele Holbæk Kommune, for her kom- mer man hinanden ved. Vi bor ikke bare i en by eller landsby, men vi lever i et lokalsamfund, og vi er en del af et fællesskab. Kommunen skal opleves som en samlende enhed med mulig- heder for forskellighed i alle lokalsam- fund. Alle lokalområder er vigtige og har deres forskellige styrker, svagheder og særkender. Disse skal håndteres, så der skabes grundlag for, at lokalområ- derne kan udvikle sig hver især og som en væsentlig del af den samlede kom- munes udvikling. Hvordan arbejder I med landdistriktsudvikling? I Holbæk Kommune er der 18 lokal- områder, som alle er vigtige for både den lokale og den samlede udvikling i kommunen. I hvert lokalområde er der et lokalt forum, som er båret af frivillige kræfter fra lokalområdet. Her kan det enkelte lokalområde forene sine ressourcer og interesser, og med lokale ildsjæle er det vores erfaring, at succesraten og lokalopbakningen til projekterne er langt større. Vores vig- tigste opgave fra kommunens side er at understøtte og rådgive. Borgernes erfaring og deltagelse i processen øger nemlig deres grundlag for at involvere sig. Det fremkalder en følelse af lokal identitet og stolthed samt en følelse af ejerskab til og ansvar for projektaktivi- teterne. At deltage som en ligeværdig partner i partnerkredsen bygger bro og opbygger tillid mellem borgerne selv, private virksomheder, politikere, ad- ministration og offentlige institutioner. Politisk har vi et Projektudvalg for Ud- vikling af Lokalområderne (§17 stk. 4 udvalg), de arbejder med at styrke ud- viklingen i kommunens lokalområder og sammenhængskraften i kommu- nen for derigennem at skabe stærkere fællesskaber, mere tryghed og øget selvforståelse i lokalområder og i kom- munen som helhed. Udvalget arbejder blandt andet med særlige indsatser i lokalområder, hvor der skabes et tæt og forpligtende samarbejde med kom- munen og det enkelte lokalområde om konkrete projekter, der fremmer udvik- lingen i området, herunder grundla- get for de kommunale tilbud såsom dagpleje, daginstitutioner, skoler og styrker lokale ildsjæle, foreninger og virksomheder. Hvad er jeres største udfordring i landdistriktsøjemed? Den demografiske skævvridning, der generelt rammer flere kommuner. Fle- re ældre, færre unge og børnefamilier i de helt små lokalområder. Hvordan har I forsøgt at løse den? Når skolen i en landsby bliver nedlagt, går der ikke lang tid, før købmanden også lukker, og så dør landsbyen lang- somt ud. Det er en påstand, som er blevet gentaget mange gange. I Hol- bæk Kommune prioriterer vi folkesko- At deltage som en ligeværdig partner i partnerkredsen bygger bro og opbygger tillid HOLBÆK KOMMUNE 27 len og har besluttet, at ingen folkesko- ler bliver lukket. Det skaber stabilitet og sikkerhed i lokalområderne. Men et spirende foreningsliv, kulturtilbud, naturen, billige kvadratmeter eller muligheden for at udleve en iværksæt- terdrøm er også vigtige faktorer for, at en landsby kan tiltrække nye borgere. Vi har derfor igangsat en bosætnings- analyse og arbejder med en bosæt- ningsstrategi. Og som tidligere nævnt har vi et særligt projektudvalg, der ar- bejder med lokalområderne som ud- gangspunkt. Et udvalg, der kan skabe tværgående samarbejde på tværs af fagudvalgene og samarbejde direkte med borgerne. Har I konkrete eksempler fra landdi- strikterne, hvor kommunens arbejde har båret frugt? Vi har generelt gennem de senere år haft en god tilflytning af borgere til Holbæk Kommune. Men udfordringen er, at tilflytningen ikke er jævnt fordelt henover kommunen. Helt aktuelt har bosætningsanalysen vist, at vores lo- kalområde Knabstrup vil opleve et fald i antallet af børn og voksne, mens an- delen af ældre borgere er stigende. På det grundlag har vi inviteret borgerne i Knabstrup til en dialog og et samar- bejde, der skal pege frem mod konkre- te indsatser. Ved at inddrage borgerne håber vi at få input og idéer, der kan styrke lokalsamfundet, og samarbej- det har til formål at munde ud i kon- krete projekter. Byens børnehus, skole og hal vil indgå i udviklingsarbejdet, og der lægges op til en åben proces med plads til, at andre temaer og projekter også kan drøftes undervejs. Herudover kontaktede Jyderup, der har tradition for et stærkt foreningsliv og aktive borgere, kommunen i 2017 for at høre, om parterne ved fælles hjælp kunne få sat liv i de mange pro- jekter, som forskellige grupper i byen arbejdede på. Det gensidige ønske om samarbejde betød, at byrådet i 2017 besluttede at få udarbejdet en samlet handleplan for Jyderup. På grund af den fælles indsats er Jyderup Handle- plan blevet et af de mest omfattende samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune i Holbæk Kommunes nyere historie med fire hovedtemaer: Turismeudvikling, Byudvikling, Boli- gudvikling samt Ejendomme & Udvik- ling. Det er en form for samskabelse, hvor alle bidrager, og handleplanen er et skridt i retningen mod Holbæk Kom- munes vision om at blive den kommu- ne i Danmark, der er bedst til at sam- arbejde med borgere og virksomheder i udviklingen at nye løsninger, velfærd og tryghed. Hvad er den vigtigste erkendelse i arbejdet med landdistriktsudvikling? Vi skal styrke det lokale potentiale. Det skal ske ved at støtte den lokale virke- lyst og det lokale engagement. Vi skal hjælpe lokalområderne og støtte dem i at skabe den udvikling, som de hver især ønsker. Så det handler ikke om, at vi fra kommunens side skal komme med en samlet, færdig pakke og levere den i lokalområdet. Det er dødsdømt. For det er de lokale ildsjæle, der skal være drivkræfterne i deres egen lokal- udvikling. Det er borgerne i landsbyer- ne, der er dynamoen og skal sørge for, at der er liv i lokalområderne. 28 Selvom Ringsted Kommune på man- ge måder ligger godt placeret midt på Sjælland, oplever de ligesom andre kommuner udfordringer med bosæt- ningen og udviklingen til landområ- derne. Det har lokalsamfundene for- søgt at ændre på ved at samle de 10 lokalråd i ét fælles talerør, der repræ- senterer landområderne i kommunen. Landsbyforum har banet vejen for et styrket samarbejde på tværs af kom- munen og lokalsamfundet, der byder på regelmæssige møder med byrådet og økonomiudvalget. Det er en mo- del, der har skubbet til udviklingen og skabt nye fællesskaber og indflydelse i landområderne. Landdistrikternes Fællesråd giver i dette afsnit ordet til vores medlemskommu- nes borgmester Henrik Hvidesten (V). Hvorfor er landsbyerne vigtige for Ringsted kommune? En tredjedel af Ringsted Kommune borgere bor i landområderne, så selv- følgelig er det vigtigt, at der også sker noget uden for de store byer. Men for mig er det vigtigt, at landområderne selv definerer, hvad der skal ske. Det kan jeg og de øvrige politikere ikke de- finere for dem. Hvad er jeres udfordring i et landdi- striktsøjemed? Det er nok de samme udfordringer, som mange kommuner oplever, nem- lig hvordan vi får nye beboere til at til- vælge landområderne og flytte dertil. Ringsted kommune er i vækst, men væksten sker omkring bycentrum i Ringsted og Benløse. Der har indtil nu været status quo i landområderne i for- hold til bosætning - der er ikke fraflyt- ning, men der er heller ikke tilflytning. Det giver et problem på et tidspunkt. Når børnene f.eks. går ud af skolerne og årgangene bliver mindre, så bliver det en udfordring at opretholde den slags tilbud. Hvordan arbejder I med udvikling i landdistrikterne? Det vi forsøger at gøre, og som vi langt hen ad vejen også er lykkedes med, er at inddrage de gode kræfter rundt om- kring i landområderne – dem der rigtig gerne vil gøre noget for deres lokalom- råder. Det gør vi på flere måder. Dels forsøger vi at inddrage paraplyorgani- RINGSTED KOMMUNE Det er ikke de 21 byrådspolitikere, der ved, hvad der er behov for lokalt. Det ved man i Landsbyforum, og landområderne 29 sationen Landsbyforum, der varetager landsbyernes interesser, i vores politik og bruge dem som bindeled mellem politikerne og landområderne. Dels så reserverer vi 1 mio. kr. om året til den såkaldte Helhedsplanspulje, som vi la- der Landsbyforum disponere over og tildele til projekter i landområderne. Det gør vi fordi, at vi tror på, at det ikke er altid de 21 byrådspolitikere, der ved, hvad der er behov for lokalt. Det ved man i landområderne, og det ved man i Landsbyforum. Hvad er den vigtigste erkendelse i arbejdet med denne form for landdistriktsudvikling? Når ildsjæle møder kommune, så op- lever de nogle gange, at tingene ikke går, som de gerne vil. Og det er ikke med ond vilje fra kommunen, men fordi der er nogen processer, der skal på plads, før det kan lade sig gøre. Det er svært at forklare, at selvom kommu- nen synes det er et godt projekt, så kan det tage 10 måneder at få en lokalplan på plads. Her arbejder vi stadig på at forventningsafstemme. Og det hjælper Landsbyforum med? Ja, her hjælper Landsbyforum i dén grad. Efterhånden som vi har sam- arbejdet i nogle år, så har vi fået en bedre forståelse for hinanden. Vi får, som kommune, en bedre forståelse for hvordan man arbejder lokalt, men lokalt får man også en forståelse for, hvordan man arbejder som kommune - og så bliver vi bedre og bedre til at få tingene til at passe sammen. Det giver et bedre samarbejde på tværs af kom- mune og landdistrikter. Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer? Det vi har gjort, som har flyttet noget, det er at give landområderne indfly- delse, og her har Landsbyforum væ- ret en afgørende faktor for udvikling i landdistrikterne i Ringsted. 30 PåNordfynhartætdialogogsamarbej- de med lokale råd og frivillige ildsjæle givet grobund for store succeser. Sam- arbejdet hviler på gensidig tillid og en fordomsfri tone, hvor alt kan tages op. Gennem samarbejde med landdi- striktsrådet og frivilligt engagement er det lykkedes at rulle lynhurtigt internet ud til borgerne i landdistrikterne i Nord- fyns Kommune. Succesen skal først og fremmest tilskrives lokalrådene og de frivilliges engagement. Kommunen sat- ser nu på et endnu tættere samarbejde med landdistrikterne for at skabe land- vindinger på andre områder. Landdistrikternes Fællesråd giver i dette afsnit ordet til vores medlemskommu- nes borgmester Morten Andersen (V). Hvordan arbejder I med landdistriktsudvikling? Vi har et godt samarbejde med vores landdistriktsråd, der er paraplyorgani- sation for de 14 lokalråd i Nordfyn. Vi inddrager dem i vores beslutninger og har givet dem et selvstændigt budget, som de kan arbejde med i forhold til at fremme lokale initiativer i landdistrik- terne. Det er særligt aktuelt med et godt samarbejde i en kommune som vores, hvoroverhalvdelenafvoresborgerebor uden for vores fire største byer; Otterup, Søndersø, Bogense og Morud. For selv om vi samlet set har vundet indbyggere de senere år, så er det ikke landdistrik- terne, der har vundet. Vi forsøger derfor at sætte nye initiativer i gang for at gøre landsbyerne mere attraktive, og det kan vi kun gøre i fællesskab. Hvordan kommer det konkret til udtryk? Vi forsøger at gå et spadestik dybere og se, om der er noget vi kan gøre for at fastholde borgerne i landdistrikterne og gøre det mere attraktivt for nye til- flyttere. Og her er det klart, at den dårli- ge mobil- og bredbåndsdækning er en hæmsko for bosætning. Landdistrikts- rådet kom derfor på banen og startede projektet ”Bredbånd til hele Nordfyn”. De fik hurtigt mobiliseret 90 frivillige ambassadører, der skulle forsøge at få nok tilmeldinger til, at landdistrikterne kunne komme i betragtning til støtte fra Energistyrelsens bredbåndspulje. Det lykkedes så godt, at omkring 2000 husstande nu får fibernet på almindeli- ge kommercielle vilkår helt uden støtte fra bredbåndspuljen. Hvordan har I understøttet de frivil- lige og landdistriktsrådet i arbejdet med ”Bredbånd til hele Nordfyn”? Med en kommerciel aktør som Energi Fyn i projektet var der grænser for, hvor dybt vi kunne involvere os i det konkre- te arbejde med at skabe tilslutning. Vi har derfor i stedet fungeret som tovhol- der på projektet, og sørget for at alt kør- te på skinner. Det, at gå ud og stemme NORDFYNS KOMMUNE Frivillige ildsjæle og opbakning fra lokalråd er en forudsætning for udvikling i landdistrikterne 31 dørklokker, bliver aldrig en kommunal opgave, så det er gennem frivilligt en- gagement og opbakning fra lokalråd, at projektet er blevet gennemført. Hvilken betydning har det for landdistrikterne, at de nu har mulighed for fibernet? Der er ikke tvivl om, at det er et vilkår, der har betydning for potentielle tilflyt- tere. Hvis der ikke er en ordentlig mo- bil- og netværksforbindelse, ja så er der mange, der vælger det potentielle hus fra, og så vil kommunen heller ikke få den tilflytning, som vi jo ellers gerne vil. Hvad har været den vigtigste erkendelse for jer i arbejdet med ”Bredbånd til hele Nordfyn”? Jeg tror i høj grad, at projektet er lyk- kedes, fordi det er de frivillige, der har stået bag det. Det er borgerne selv, der har været ude at stemme dørklokker, og det betyder, at de er blevet mødt af en større positivitet, end hvis det var kommunen, der havde presset på for at få husstandene at tilslutte sig et bred- båndsprojekt til 3.000-4.000 kr. Når det er borgerne selv, der kommer med en opfordring til de øvrige borgere, er der flere der hopper med på vognen. Kan det få betydning for jeres fremadrettede arbejde med landdistriktsudvikling? Bredbåndsprojektet er et skoleeksem- pel på, hvad samarbejdet mellem kom- munen og landdistriktsrådet kan føre med sig. Derfor har vi også løbende dia- log med landdistriktsrådet om nye initi- ativer, der kan fremme bosætningen, og som kommunen kan støtte op omkring. Konkret har vi lige nu sat gang i en kam- pagne om forskønnelse af landdistrikts- områderne, hvor det igen er borgerne selv, der driver projektet frem. Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer? Det, der har været vores største succes, er vores tætte dialog og samarbejde med landdistriktsrådet, der bliver ta- get med på råd i mange af vores be- slutninger. Det er et samarbejde og en gensidig tillid, der er bygget op over flere år. Det betyder at vi kan have en konstruktiv dialog – også der hvor der er udfordringer og problemer. Vi tør ”gå til” hinanden, fordi vi gør det i en ordentlig tone, fordi vi ved, at vi vil hin- anden det godt. Vi bruger rigtig meget tid på dialog, men det er godt givet ud. For vi træk- ker i samme retning. Og vi har en land- distriktspolitik, som landdistriktsrådet har været med til at formulere, så de har i dén grad taget ejerskab til den. 32 Næsten halvdelen af Mariagerfjord Kommune består af landdistrikter, men udfordringerne er vidt forskel- lige. Derfor er kernen i kommunens arbejde med landdistriktsudvikling at omfavne forskelligheden. Den nordjyske kommune Mariager- fjord er en langstrakt kommune på 65 km. Derfor kæmper kommunens 35 landsbyer med vidt forskellige ud- fordringer: Nogle skal køre langt efter tingene, andre skal have hjælp til at sætte initiativer i gang. Med en bred palet af problematikker er nøgleordet at omfavne forskelligheden og sikre en ordentlig videndeling landsbyerne imellem, fortæller borgmester i Mari- agerfjord Kommune Mogens Jesper- sen (V), som får ordet i dette afsnit. Hvordan arbejder I med landdistriktsudvikling? Det gør vi på flere fronter, for det halve af vores kommune er landdistrikter, så hos os er landdistriktsudvikling mange ting. Vores landdistriktspolitik er til- rettelagt ud fra de ildsjæle, der er i de forskellige landsbyer. Grundlæggende handler det om at finde frem til, hvad problemet er hos netop dem, og hvor- dan vi kan hjælpe og understøtte ud- viklingen. Hvordan kommer forskelligheden til udtryk? Næsten alle har problemer med for dårlig bredbåndsdækning. Derudover kan der være et område, som har pro- blemer med at få borgerne kørt rundt omkring, fordi busserne ikke går. Et andet sted kan det være den almin- delige infrastruktur, der er problemet. Pointen er, at landdistriktsarbejdet er meget forskelligt, fordi udfordringerne er forskellige. Hvis du laver én fælles landdistriktspolitik, falder det forbi hos langt hovedparten af dem. Har I skabt en struktur omkring det at omfavne forskelligheden? Vi har folk i vores kulturafdeling, som har lagt et stort arbejde i at komme ud og tale med de forskellige områder. Des- udenerlanddistrikterneogsåselvmeget aktive. Vi forsøger at målrette hjælpen og komme med forslag til, hvordan de kommer videre. Nogle steder kan de lave det hele selv, men har brug økono- miskhjælp,mensandrestederskalhave hjælp fra en konsulent eller en af vores ansatte, som kan sætte dem i gang og få sat struktur på arbejdet. Så også her er områderne meget forskellige. Vi har 35 landsbyer i kommunen, og det er et stort arbejde at favne dem alle, men me- get bliver overført fra den ene landsby til den anden. For de kan jo lære af hinan- den. Derfor arbejder vi også meget med videndeling mellem landsbyerne. Hvordan arbejder I med videndeling helt konkret? I samarbejde med kommunens landdi- striktsråd samler vi landsbyernes ildsjæ- le til fællesmøder ca. en gang i kvartalet, hvor ildsjælene bag nogle af de gode projekter får mulighed for at fortælle, hvordan de er lykkedes med f.eks. at få bredbånd til deres landsby. De kan både fortælle, hvad man skal gøre, men end- nu vigtigere; hvad man ikke skal gøre. Derfor er videndeling virkelig vigtigt, for det betyder, at landsbyerne ikke starter fra nul hver gang. Til vores fællesmøder oplever vi ofte, at guldkornene fra en landsby kan bruges i en anden. Hvem er landsbyernes repræsentanter til møderne? Jamen det er Tordenskjolds soldater, altså de der kommer hver gang. Gør det noget? Nej, for uden dem funge- rer det hele ikke. Der skal være de her ildsjæle i landsbyerne, som får tingene til at ske. Mange vil gerne hjælpe til, men sofaen trækker, hvis ikke der er nogen, som sørger for at ringe og få dem til at komme af sted. Er ildsjælene til stede, bakker resten af lokalsamfun- det op om deres arbejde. Gør I andre konkrete ting i arbejdet med forskelligheden? Vi har nogle punkter, der er faste for alle. Forsamlingshuset vil vi gerne fast- holde, for der skal være et samlings- sted, hvis landsbyen skal sætte gang i noget sammen. Desuden har vi revet mange gamle huse ned. Det har stå- et på i nogle år, og i dag har vi væltet over hundrede huse. Når vi har væltet husene, gør vi grunden pæn og slår græsset. Derefter kan den købes eller overtages. Hvad er der kommet ud af det? En by lavede et stort arrangement sammen med en bank og et byggefir- ma på en grund, som en beboer havde købt for 10 kroner. Blev grunden solgt til arrangementet lovede han at hjæl- pe med at rydde træerne på den. Det MARIAGERFJORD KOMMUNE Arbejdet er forskelligt, fordi udfordringerne er forskellige 33 endte med, at en ung mand overtog grunden og byggede et nyt hus på den. Igen handler det om, at ildsjæle sætter nogle ting i gang. Og så sker der noget. Hvad har udfordringen i et landdi- striktsperspektiv været for jer? Defaldefærdigehuseharværetenkæm- pe udfordring for os. Hvis der er to hund- rede huse og 10 af dem er faldefærdige, ligner det forfald, når man kører igen- nem. Derfor har vi hjulpet landsbyerne med at få det hele til at se ordentligt ud, ogdetharviidengradfåetvendt.Derud- over har vi skullet sørge for, at folk kan få deres børn i skole. Der skal være en god cykelsti, og i mange områder har vi lavet den med lys på, så de kan køre hele året. Sådan nogle ting skal vi som kommune sørge for fungerer. Halvdelen af jeres kommune er landdistrikter. Hvad betyder det for jer som kommune at have så relativt stor en andel landdistrikter? Det giver en række udfordringer. Store landdistrikter betyder også store are- aler, og hvis kommunen var centreret omkring én stor by, ville det hele være lidt nemmere. Vi er en meget langstrakt kommune på 65 km., og det betyder, at nogle får rigtig langt til tingene. Der- for er vi nødt til at sørge for, at folk kan komme frem og tilbage. Infrastrukturen skal være i orden, uagtet om man er skoleelev, går i gymnasiet eller er ældre og skal til sangaften. Man skal have mu- lighed for at komme frem og tilbage. Hvad gør I for at løse det? Hvis ikke der kører en rutebus, har vi gjort meget ud af Flextaxa, hvor vi betaler tre fjerdedele af prisen. Det er noget, vi er ved at få indført. Derfor er folk ved at lære, at de godt kan ringe efter en taxa. Sådan noget er vi nødt til at gøre, for vi har ikke penge til at køre rundt med tomme busser. Hvordan forsøger I ellers at løse udfordringerne? Penge er ikke alt, men for at sætte ting i gang er man nødt til at have økonomi- en i orden. Derfor sørger vi for at sætte penge af, som borgerne kan søge til forskellige tiltag, de ønsker at lave. Og det er ikke sådan, at puljen er tom den 10. januar, selvom man selvfølgelig altid kunne bruge flere penge. Derud- over har vi gode erfaringer med at lade landsbyerne selv administrere en pose penge til udviklingsprojekter i deres område. De får ofte meget mere ud af pengene, end vi som kommune gør. Har du selv fingeren på kogepladen, er du mere interesseret i, at tingene fun- gerer. Og en krone ude i landsbyerne er mere værd, end den er hos os. Hvad er den vigtigste erkendelse i arbejdet med landdistriktsudvikling? Det er vigtigt at huske på, at der også er liv udenfor byerne. Selvom det kan være lidt svært, når trenden går på ind- flytning til de større byer. Men vi bliver nødt til at kigge den anden vej også, når halvdelen af vores borgere bor udenfor hovedbyerne. Hvad mener du, I har gjort rigtigt som kommune? Jeg synes, vi er gode til at bakke lands- byerne op. Som kommune kan vi leve- re opbakning og økonomi. Vi kan ikke få det til at fungere, hvis ikke de selv vil. Vores rolle er at være facilitator og lade dem selv komme med tingene. Det er den understøttende rolle, jeg mener, vi er gode til. Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer? Der er mange andre nordjyske kom- muner, som har stået med de samme problemer, og gør det fantastisk. Så jeg ved ikke, om de kan bruge noget kon- kret fra os. For vi finder jo selv inspirati- on til arbejdet andre steder. Hvad får I ud af være medlem af et fællesskab som Landdistrikternes Fællesråd, hvor andre kommuner står med nogle af de samme udfordringer som jer? Ligesom det er vigtigt for landsbyernes ildsjæle at deltage i fælles møder og få inspiration og hjælp, er det også vigtigt for vores folk at komme til møderne i Landdistrikternes Fællesråd for at få inspiration og hjælp til at løse kommu- nens udfordringer. 34 Landsbyerne spiller en hovedrolle i ud- viklingen af Favrskov Kommunes landdi- strikter, og sådan har det været i området siden før kommunalreformen etablerede kommunen. I den østjyske Favrskov Kommune spil- ler landsbyerne en helt central rolle i udviklingen af kommunen. Sådan var det i de kommuner, der blev sammen- lagt under navnet Favrskov Kommune, og sådan er det i dag, hvor kommu- nens landsby Sall netop har vundet Region Midtjyllands Landsbypris 2018. Sideløbende har kommunens Lands- byråd lanceret filmen ’Vores Verden’, der skal markedsføre livet i Favrskovs landsbyer ved at lade landsbyernes børn fortælle om deres hverdag. Det decentrale, konsensusbaserede Landsbyråd og en handlekraftig lo- kalbefolkning er dele af årsagen til, at mange af kommunens landsbyer sta- dig er velfungerende og aktivitetsska- bende, mener borgmester Nils Borring (A), som får ordet i dette afsnit. I flere år har I arbejdet med at ud- vikle jeres landsbyer, bl.a. gennem kulturhovedstadsprojektet ’Gentænk Landsbyen’. Kan du sætte nogle ord på, hvad I har gjort for landsbyerne? Vi har arbejdet med at udvikle lands- byerne helt tilbage fra før kommune- sammenlægningen, så for os er det ikke nogen ny historie. Grundstenen i vores arbejde med landsbyerne er måden, vi har organiseret vores Lands- byråd på. Alle 41 landsbyer udpeger en repræsentant til rådet, hvor alle beslutninger træffes i enighed. Det er enestående, for det betyder, at man er i stand til at udskyde egne behov og lade andre komme til i visheden om, at ens egen landsby på et tidspunkt også står for tur. Evnen til at træffe konsen- susbeslutninger er et af de allerbedste træk ved vores landsbyråd. Hvor længe har modellen eksisteret? Siden kommunen blev dannet. Den model, vi kører efter i dag, ligner meget den, man havde i den tidligere Ham- mel Kommune. Nogle af de, der var med for 11 år siden, er faktisk stadig- væk centralt placerede i Landsbyrådet. Hvordan arbejder Landsbyrådet? Landsbyrådet tager initiativ til, hvad der skal ske i landsbyerne. Så det er ikke kommunen, der driver udviklin- gen i landsbyerne, men landsbyerne selv. Det er også dem, der har formule- ret de forskellige indsatsområder, man arbejder med. Det kunne f.eks. være di- gitalisering i landsbyerne, hvor de har lavet workshops om, hvordan man bli- ver mere digitale samt givet hinanden råd om, hvordan man bruger Mobile Pay i billetsystemer. Det kunne også være kollektiv trafik, hvor man forsøger at udvikle alternative systemer til at få folk rundt i landdistrikterne og dermed forbedre infrastrukturen. Kan man kalde det en decentralise- ring af indsatsen for landsbyerne? Det kan man godt. Kommunen har af- sat midler til udviklingsarbejdet i lands- byerne, men de fordeler dem selv. Byrå- det nikker til indsatserne og laver ikke ompådet,Landsbyrådetkommermed. Den overordnede planlægning med landsbyudviklingsplaner er lavet af kommunen i tæt dialog med borgerne, men aktiviteterne er fuldstændig drevet af landsbyerne. Derfor er der selvfølge- lig også nogle landsbyer, der får mere ud af modellen end andre. Hvorfor er landsbyer vigtige for en kommune som Favrskov? Landsbyer er vigtige alle steder. Det er dér, en stor del af vores borgere har bo- sat sig. Som borgmester skal man ikke kun have tilbud og kommunal service de steder, hvor de fleste mennesker bor. Når man bosætter sig på landet, er det vigtigt, at det er rart at bo i landsby- en. At der sker noget. Men kommunen hverken kan eller skal drive aktiviteter i landsbyerne. Vores opgave er at un- derstøtte landsbyernes arbejde. Det gør vi med Landsbyrådet, som opere- rer rimelig autonomt. Udover de kom- munale midler bidrager landsbyerne også ofte selv gennem puljer fra bor- FAVRSKOV KOMMUNE Det er ikke kommunen, der driver udviklingen i landsbyerne, men landsbyerne selv 35 gerforeningen eller fra fonde. Det giver et langt større medejerskab til de ting, man sætter i gang. Er nogle konkrete eksempler? Vi har f.eks. en landsby, Vester Velling, der har lavet et outdoor-fitness område med bålplads og overnatningsmulig- heder. Idéen var at samle aktiviteterne på den lokale sportsplads og skabe mulighed for, at man kunne afholde lejrskole eller overnatte der. Det er så- dan noget, der binder en landsby sam- men. Hvis vi kan understøtte sådanne initiativer, bliver det mere attraktivt at bosætte sig i byen. Hvad er jeres erfaringer ellers med at arbejde decentralt med landsbyudvikling? Rigtig meget bliver sat i gang af lands- byernes ildsjæle. Tag for eksempel Landsbyen Sall, der har vundet Region Midtjyllands Landsbypris i år. For en hel del år siden besluttede vi at lukke skolen i Sall, hvorefter de lavede en fri- skole. Så var der nogle, der gerne ville lave et friplejehjem. Det blev indviet for et par år siden. Derudover er der nogle folk med kreative idéer, som har bo- sat sig i byen. De er i gang med at lave Sall Whiskey Destillery og har fået hele byens opbakning til projektet. Der er endda blevet lavet en slags folkeaktier, hvor landsbyens borgere kan blive en del af projektet. Det er sådan noget, der styrker landsbyens miljø. Det lyder som om kommunen kan læne sig tilbage og lade de frivillige klare udviklingen. Hvilken rolle spiller I med at understøtte landsbyerne? For os handler det mest om at skabe rammen omkring udviklingen af lands- byerne. Vi kan eksempelvis bidrage til økonomien. Vores bidrag til landsby- erne ligger faktisk på omkring 1,4 mio. kr. om året til Landsbyrådet og 658.000 kr. til LAG Randers-Favrskov. Derudover stiller vi administrativ arbejdskraft til rå- dighed. Vi har udpeget to medlemmer af byrådet til Landsbyrådet, og de sikrer det politiske tilhørsforhold og kommu- nikationen til byrådet. På den måde får vi en rimelig tæt dialog med lands- byerne. Derudover har vi som et led i den overordnede kommuneplan lavet Landsbyudviklingsplaner for lands- byerne. De lokale har været med til at skubbe udviklingsplanerne i den ret- ning, de gerne vil sætte for deres lokal- samfund. Nogle af de ting, der kommer ind i LUP’erne, som vi kalder det, kan på længere sigt realiseres, når de enkelte½ byer står for tur til at få nogle penge. Derfor bliver det, som borgerne gerne vil have det. Hvad er jeres udfordring i et landdistriktsøjemed? Over hele landet har der været en fraflytning fra land til by. Det er net- op derfor, man skal sikre aktiviteter i landsbyerne, så de ikke står tomme hen. Jeg synes ikke, vi oplever den sto- re fraflytning i vores landsbyer. Det, tror jeg, bl.a. er i kraft af det arbejde, vi laver i landsbyerne. For der er mange aktivi- teter. Vi har mange positive folk i lands- byerne, som gerne vil noget og forsøger at realisere deres idéer. Men det står og falder med de enkelte personer, der bor de forskellige steder. Derfor må ud- fordringen være at fastholde et rimelig højt aktivitetsniveau, der gør, at vi kan holde borgerne i landsbyerne. Hvad har jeres model for arbejdet med landsbyerne betydet for landdi- striktsudviklingen hos jer? Gennem alle årene har det været med til at skabe gode aktiviteter i vores landsbyer. Der er brugt en del penge på at renovere forsamlingshuse til en stand, der gør dem mere anvendeli- ge end tidligere, og der er også brugt mange penge på legepladser. Generelt har der været fokus på, at det, man sætter i gang, fremmer de sociale fæl- lesskaber i landsbyerne. Hvad er den vigtigste erkendelse i arbejdet med denne form for landdistriktsudvikling? At fællesskab gør stærkt. Det er det flot- te ved, at man i Landsbyrådet kan ar- bejde med konsensusbeslutninger. At man i enighed kan give hinanden pro- jekter og acceptere, at nogle laver pro- jekter ét år, mens andre får det næste år. Det er en stor styrke, at der er fred og ro vores landsbyer imellem. Alle ved, at de får noget på et tidspunkt. Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer? Inspirationen kunne sagtens komme ved, at man fik en snak med vores For- retningsudvalg. Men derudover handler det grundlæggende om at sikre sig, at alle landsbyerne er med i fællesskabet omkring udviklingen af landdistrikterne. 36 En køretur langs den kommunale ho- vedvej Løkkensvej blev startskuddet til et projekt, hvor Hjørring Kommune har gjort naturen til katalysator for en posi- tiv udvikling af et lokalområde. Med projektet ’Løkkensvej – lev godt, lad det gro’ har Hjørring Kommune vendt udfordringer med forfaldne og forladte bygninger til en mulighed for at lade naturen komme i spil på en helt ny måde. En beplatningsstrategi, ned- rivning af huse samt etableringer af stisystemer er elementer i det samlede projekt, der også har inddraget borger- ne i at udvikle området. Seks landsbyer langs Løkkensvej, der forbinder turist- og badebyen Løkken med Hjørring by, udgør projektom- rådet. Formålet har ikke været at øge tilflytningen til området, men at øge livskvaliteten og genfinde stoltheden for de, der allerede bor der. Vi giver ordet til borgmester Arne Bo- elt (S), der fortæller om projektet, hvis nøgleord har været, at et nyt blik på et område kan forandre det radikalt. Vil du starte med at forklare bag- grunden for projektet ’Løkkensvej – lev godt, lad det gro’? Den første indgangsvinkel var at køre en tur på Løkkensvej, fordi vi havde fået en række tilbagemeldinger fra vores egne borgere om, at der ikke så specielt godt ud på vejen, som havde mange tomme boliger og forfaldne huse. På baggrund af turen kørte jeg ind ad nogle stikveje langs Løkkensvej for at se, hvordan det så ud i de mindre lokalsamfund. Det gav en ny viden og indsigt; så snart du kørte ind bagved, fik du et helt andet billede af byen. Der var nydelige parcelhuse og flotte haver. Samlet var der ikke stor forskel på det, jeg så der, og det, jeg så i andre af vores større byer i kommunen. Men vejkanten var en helt anden historie. Der var rigtig mange, som ikke længere syntes, det var et fedt sted at bo for at sige det rent ud. Efterfølgende blev nogle af vores med- arbejdere bedt om at køre samme tur. De kom hjem og havde opdaget, at man kunne se Børglum Kloster langs hele den venstre side af vejen fra Hjørring til Løkken. Samtidig hav- de de været ovre på den anden side af Løkkensvej, hvor de fandt ådale og terræner, der fik dem til at sige: Hold da op. Tænk hvis man lavede en hel- hedsindsats for området, fik ryddet lidt op i husene og italesat, at der faktisk er mere end det, du kører igennem. Hvad er formålet med projektet? Først og fremmest handler det om at skabe livskvalitet og genskabe en stolthed over at sige, at man bor i f.eks. Rubjerg. Når byen havde forfaldne huse langs landevejen, troede alle, der kørte gennem, at det var slum. Kom man ind bagved, viste det sig, at det slet ikke var sådan. Her bor faktisk nogle, som er rigtig glade for at bo der i flotte huse og med flotte haver. Men helhedsindtrykket, når du kørte igen- nem, viste noget andet. Fra kommunens side har vi et turis- mesigte med projektet. Alle de norske og svenske turister, der kommer til Løkken, kører på Løkkensvej, fordi de kommer med færgen i Frederikshavn og Hirtshals. Når du kommer som tu- rist og ser alle de forfaldne huse, får du let en opfattelse af: Er det ærlig talt rart at være her? Hvad er det, vi er kommet Det har været med til at skabe fornyet gejst, liv og sammenhold i det, der ligger bag hovedvejen HJØRRING KOMMUNE 37 til? At ændre helhedsindtrykket har været en stor del af formålet for kom- munen og for de større byer, der ligger for enden af vejen – både Løkken i vores egen kommune, men også Blok- hus i Jammerbugt Kommune, hvor der kommer rigtig mange turister. For hel- hedsindtrykket gør noget for lysten til at komme tilbage. Det tredje er aspekt handler om det sociale. Hvis vi ikke får ryddet op i husene, så de igen kan sæl- ges til en fornuftig pris, tiltrækker det nogle mennesker, som byen ikke kan være tjent med at bo sammen med. Hvad er konkret sket i forhold til at rive huse ned? Der er revet mange huse ned langs vejen. Derfor er vi også kede af, at pul- jerne til nedrivning af huse er blevet sat ned. Vi mener faktisk, at de skal sættes væsentligt op. For der er et op- rydningsarbejde, der skal laves i Dan- mark. Lige så vel som man i storbyer taler om områdefornyelse, kommer man også til at tale om landsby- og landdistriktsfornyelse. Kommer der ikke liv i de gamle mejerier og butikker, er det altså bedre at få dem væk, for de kommer til at se forfærdelige ud. Kan byen, området og kommunen være tjent med det? Nej, det kan de ikke. Så nedrivningen har været en vigtig faktor i projektet. Derfor har vi også kanalise- ret de midler ind, som vi har haft til det. Så der er blevet revet huse ned, og flere steder har man planlagt stisystemer. Er der andre konkrete effekter? Det gode ved at arbejde sammen med Realdania er, at de giver penge til, at man kan få hjælp til at lave en plan. Og det er virkelig en helhedsplan, der er lavet. Vi har fået en visuel plan for, hvordan man får naturen inddraget i udviklingen af Løkkensvej. Det betyder bl.a., at man nogle steder har fældet træer. Da træerne kom ned, opstod der et helt andet bagtæppe. Pludselig kunne man se Børglum Kloster, som bliver lyst op om aftenen. Det giver en helt anden opfattelse af at køre på ve- jen. Men man skal have nogle eksterne ressourcer til at hjælpe sig med at se det. Nogle der påpeger: Den lille bunke træer gør ingen som helst gavn. I skal da kigge op til klosteret. Hvad har det eksterne blik betyder? Det betyder virkelig noget, hvordan an- dre ser på det. Vi har fået konsulenter indover, som starter med at ruske op i det hele. Men som også på et par enk- le skitser viser, hvordan man kan gøre det anderledes. Så bliver folk virkelig opslugt af det, man kører ud i bustu- re, og borgerne får konsulenternes syn på området. De mindede os om, at vi skal huske at fortælle vores historier, og dem har man prøvet at grave frem. Det giver en befolkning, som er stolte af og kan fortælle en historie om deres område nu. Andet? Der er holdt mange borgermøder. Til et af dem kom en mand fra et konsu- lentfirma og gav sin vurdering af, hvad han havde set. Noget blev borgerne rost helt vildt for, så de blev enormt stolte. Men han tog også fat i nogle ting og sagde: Det er I nødt til at gøre noget ved. Det gav en selvforstærken- de effekt. Pludselig er det ikke længere kommunen, men hele byen, der siger: Vi er nødt til at hjælpe hinanden. Det har givet et kolossalt løft af området og et helt andet syn på at være en del af Hjørring kommune for de, der bor her. Hvad har det betydet for jer at arbejde med landdistriktsudvikling på den her måde? I projektet har vi interesseret os for de byer, der ligger ude i landdistrikterne og havde en opfattelse af, at vi havde glemt dem. Når vi interesserer os for dem og hjælper med at få deres histo- rier frem, giver det en ny tro på og start for det område, de bor i. Frem for alt er rigtig mange frivillige gået sammen om projekter undervejs i projektperioden. Og når de frivillige går i gang, sker der ting og sager. I to af landsbyerne har de f.eks. renoveret deres legepladser. Og hvad det ikke har betydet for bør- nene. Det er historier, vi får bagefter. Så det har været med til at skabe for- nyet gejst, liv og sammenhold i det, der ligger bag ved hovedvejen. Og det har været en vigtig sidegevinst, der er kommet ud af det her projekt. Hvad er den vigtigste erkendelse i arbejdet denne form for landdi- striktsudvikling? Det er min påstand, at mange af de her byer ikke selv har opfattet sig som boende i naturen, for de bor jo ”op ad Løkkensvej”. Når man fik bagtæppet ændret og åbnet området op, fik man pludselig noget, man kunne prale af. Der hvor jeg bor, kan jeg jo ikke se Rubjerg Knude Fyr og Børglum Klo- ster. Og det er to mastodonter i vores turistudvikling. Lige pludselig er der mange flere, som er blevet stolte af deres område. Hvad siger det jer som kommune? Jeg tænker, at det kan være med til at holde huspriserne oppe. I stedet for at folk fortæller: Jeg bor jo herude, og der sker ingenting, kommer de med en helt anden stemme: Du skal vide, hvad der sker ude ved os. Vi har lige fået la- vet denne her fine legeplads, og vi skal også have Sankthansfest i år, det har vi aldrig haft før. Det er sådan nogle historier, der pludselig kommer frem. Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer? Når man arbejder sammen med Re- aldania, laver man en evalueringsrap- port til sidst. Det ville være klogt og godt at kigge på den. Der er nogle ting, andre kommuner kan undlade at arbej- de med og overlade til de frivillige. Men det er virkelig vigtigt, at der er nogen, som faciliterer processen. De medar- bejdere, vi har inde på forvaltningen, som næsten aldrig er her, men arbejder ude på projekterne, er guld værd. De er simpelthen forudsætningen. 38 Erhvervsudvikling trives allerbedst i øjenhøjde, er erfaringen fra Rebild Kom- mune. I et forsøgsprojekt har kommu- nens erhvervskontorer lavet en opsø- gende indsats, som har fået de mindre virksomheder til at føle sig set og hørt. Hvordan får vi fat i kommunens mindre virksomheder og iværksættere og sørger for, at de udvikler sig? Det var udgangs- punktet for forsøgsprojektet ’Virksom- hedsudvikling i landdistrikter’, støttet af Landdistriktspuljen, som Rebild Kom- munemellem2014og2016gennemførte sammen med Jammerbugt Kommune. I projektet sad kommunens erhvervskon- sulenter ikke bag skrivebordet og vente- de på de mindre virksomheder. De op- søgte dem selv ved at ringe eller banke på virksomhedernes dør. Projektet er evalueret og konklusionen klar: Iværksætterne og virksomhedsle- derne sætter pris på den opsøgende indsats. De nyder godt af det person- lige møde med erhvervskontorerne og oplever den proaktive indsats som et udtryk for engagement fra kom- munens side. Som en af kommunens erhvervsdrivende siger i evaluerings- rapporten: ”Det er dem, der har henvendt sig til mig for at hjælpe mig med nogle ting, som jeg troede, de var ligeglade med. Det overraskede mig lidt, at de havde nogen som helst interesse i sådan en lille virksomhed.” Vi giver ordet til borgmester i Rebild Leon Sebbelin (RV), som fortæller om kommunens erfaringer med erhvervs- udvikling i øjenhøjde. Vil du forklare baggrunden for projektet ’Virksomhedsudvikling i landdistrikter’? Vores erhvervskontor kunne konsta- tere, at kommunen har en række virk- somheder, der selv dukker op, og som vi derfor let kommer i kontakt med, men at der også er et stort antal rundt om i landdistrikterne, som man ikke havde kontakt til og dialog med. Der- for søgte vi midler (hos Landdistrikts- puljen red.) til at lave en erhvervsind- sats, hvor man var mere proaktiv og opsøgende. Det skete i et samarbejde mellem Rebild Kommune og Jammer- bugt Kommune, som vi regelmæssigt har haft godt samarbejde med. Så vi kender hinanden. Hvordan har I arbejdet med det helt konkret? Erhvervskontoret gennemgik målret- tet alle kommunens virksomheder. Derefter kontaktede medarbejderne på erhvervskontoret virksomhederne og spurgte, om de måtte kigge forbi eller tage en snak over telefonen og præsentere de tilbud, kommunen har til iværksættere og virksomheder. Nogle steder fik man at vide: Tak fordi I kommer, men det har vi ikke interesse i. Det er helt fair. Andre har taget imod hjælpen. Overordnet set er den proak- tive indsats blevet taget vel imod rundt omkring og har grundlæggende bety- det, at vores erhvervskontorer har fået en øget synlighed hos virksomheder- ne – også de, der ikke havde brug for hjælp. Dermed er der kommet et større netværk, og alle ved, at erhvervskon- toret er der, hvis de på et senere tids- punkt får brug for hjælp. Hvad har betydningen af den opsøgende indsats været? Som en lille virksomhed er det ikke altid, man får tid til at færdiggøre sit spændende skrivebordsprojekt. Der har den opsøgende indsats vist sig at være en måde at få skubbet gang i nogle af de ting, virksomhederne ellers ikke får gjort. Det er godt for virksom- heden, men også for den generelle er- hvervsudvikling. For der kan ligge gode vækstmuligheder i mindre virksomhe- der, som bare aldrig bliver til noget, fordi indehaveren har for travlt. Indsatsen har også været med til at synliggøre hele spektret af kommu- nens virksomheder. Vi kan alle sam- De små virksomheder i landdistrikterne er måske mindre synlige, men ikke mindre vigtige REBILD KOMMUNE 39 men se de virksomheder, der ligger lige ud til motorvejen. Kører man gennem landsbyerne og landskabet, ser man måske ikke de virksomheder, der er placeret der. Men de er der. Dem har den opsøgende indsats været med til at synliggøre, og det er helt centralt. Er der andre konkrete effekter, efter rapporten blev lavet? På nuværende tidspunkt har flere virk- somheder ansat folk i forlængelse af en-til-en møder med kommunens er- hvervskontor. Herudover er der dannet nye netværk, der nyder stor opbakning, og som erhvervskontoret servicerer. Hvad har arbejdet betydet for landdi- striktsudviklingen hos jer? Det handler om at få virksomhedernes gode idéer og potentialer aktiveret, så de kan udvikle sig og dermed udvikle kommunens erhvervsliv som sådan. De virksomheder,mankanseikommunens erhvervskvarter, klarer sig, fordi de er så synlige. De små virksomheder i landdi- strikterne er måske mindre synlige, men ikke mindre vigtige. Ti arbejdspladser i en lille landsby er jo rigtig mange rela- tivt.Kombineretmeddenyemuligheder planloven giver for erhverv i landdistrik- terne, spiller det rigtig godt sammen, både bosætnings- og erhvervsmæssigt. For tingene hænger jo sammen. Hvad har udfordringen været for jer i et landdistriktsøjemed? Grundlæggende står vi med udfordrin- geni,atfolkflyttermodbyerne.Detkan vi ikke hegne os ud af. Omvendt må vi bestræbe os på, at det ikke skal være diskvalificerende, hvis man vælger at blive. Taler vi om erhverv, står vi akut over for den udfordring, at erhvervsmi- nisterens Forenklingsudvalg (Forenk- lingsudvalg for erhvervsfremme red.) i ramme alvor har foreslået, at det skal forbydes, at de kommunale erhvervs- kontorer har en-til-en rådgivning. Det er helt på månen. Hos os er der en ræk- ke virksomheder, som har haft positiv effekt af den nære kontakt og er kom- met videre i deres udvikling, som følge af den. Men det projekt, vi har lavet, vil aldrig nogensinde kunne gennemføres af et regionalt erhvervscenter. Hvad er den vigtigste erkendelse i arbejdet med denne form for landdistriktsudvikling? At der ligger spændende virksomheder ude i landdistrikterne, som man kan hjælpe videre, hvis man får lejlighed til at fortælle, hvad man kan tilbyde. Jeg tror, de fleste af dem ved, at der findes et erhvervskontor, men hverda- gen tager bare tid. Det kan knibe med at komme til et spændende oplæg. Her sender det proaktive ikke alene et godt signal for os som kommune, det er også med til at skubbe lidt på. Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer? Vi har sammen med Jammerbugt Kommune båret projektet videre til vores Business Region North Denmark (samarbejde mellem Nordjyllands 11 kommuner og Region Nordjylland red.). Tanken er at rulle den her måde at ar- bejde på ud i alle 11 kommuner. Selv Aalborg er jo en stor landkommune med masser af opland. Så heroppe un- dersøger vi, om en opsøgende erhverv- sindsats i landdistrikterne kunne give mening for hele regionen, fordi vi havde så positive erfaringer med projektet. I har arbejdet tværkommunalt i pro- jektet. Hvad har det betydet for jer? Man får lidt flere input og kan måske gørenogletinglidtbedre.HeleBusiness Region tanken har vi haft stor glæde af i det nordjyske. Man kan løfte andre op- gaver, hvis man arbejder sammen. 40 Uddannelse er en nøgle i landdistrikts- udvikling, mener Guldborgsund Kom- mune. Studerende betyder ikke alene kvalificeret arbejdskraft til erhvervsli- vet og deltagere i kultur-og fritidslivet, måske bliver de hængende og skaber familie. Studerende starter synergieffekter i en kommune. De engagerer sig i fritids- og kulturlivet, tager studiejob i lokale virksomheder, og bliver de hængende efter studietiden, føder de måske børn til kommunens institutioner. Derfor vil Guldborgsund styrke uddannelsesby- en Nykøbing Falster. Et led i arbejdet er at sikre en bolig til de unge, der kommer for at læse til pædagog, sy- geplejerske, multidesigner eller en af de andre uddannelser, Professionshøj- skolen Absalon og Erhvervsakademi Sjælland udbyder i byen. Derfor har Økonomiudvalget i kom- munen nu vedtaget en ’tag over hove- det’-garanti for de nye studerende. Vi giver ordet til borgmester John Bræd- der, der fortæller om de studerendes betydning for Guldborgsund. Hvad er baggrunden for tiltaget med at tilbyde studerende en garanti for at have et sted at bo? Hovedårsagen er, at vi gerne vil tiltræk- ke flere unge mennesker til Nykøbing Falster, som med et meget stort ge- ografisk opland på et par og tusind kvadratkilometer er uddannelsesby for hele Falster og Sydsjælland. Som mange andre provinskommuner har vi i Guldborgsund en skæv demografi. Vores gennemsnitsalder er i den høje ende og en af måderne at ændre det på, er at tiltrække flere unge. Vi ved, at unge mennesker, der studerer i et givent område, har en tendens til at finde et job i området og dermed bo- sætte sig permanent, når de er færdi- ge med studierne. Derfor ser vi det at uddanne unge som et led i at tiltrække flere nye borgere. Hvad håber I at få ud af garantien? Vi håber, at nogle af de studerende slår sig ned efter studierne og får en fami- lie i Guldborgsund. Samtidig handler det om fortsat at sikre Nykøbing Fal- ster som en stærk uddannelsesby. Vi vil gerne have, at de unge ser det som et reelt alternativ til at tage en uddan- nelse i f.eks. København eller Roskilde. Skal vi lykkes med det, handler det i høj grad om at skabe et studiemiljø. Vi ser, at de unge mennesker gerne vil bo tæt på hinanden, så de har et socialt miljø ved siden af studierne. Med ’tag over hovedet’-garantien håber vi på skabe det sociale miljø, de unge efter- spørger. Hvad betyder det for kommunens erhvervsliv at have de studerende tæt på? I takt med, at konjunkturerne er vendt, er vi nede på en ledighedsprocent på 4,5 pct. Vi er i en situation, hvor vi har rekrutteringsudfordringer. Derfor er det vigtigt, at der kommer unge mennesker til, som kan påtage sig de ledige job hos vores virksomheder. Ellers kan virksom- hedernejoikkevækste.Ligenuertimin- gen til at sætte forslaget i gang perfekt, for der er rigtig gode muligheder for at få et job i Guldborgsund Kommune. Også set i lyset af de meget store infra- strukturelle investeringer i både Stor- strømsbroen og Femern-tunnelen, der samlet runder 70 mia. kroner. Dermed kan vi ikke bare tilbyde uddannelserne, vi har også arbejdspladserne bagefter. GULDBORGSUND KOMMUNE Uddannelse er vigtigt for provinsen, for det skaber en fødekæde i det lokale liv 41 Hvordan kommer I til at arbejde med det helt konkret? I første omgang er vi i dialog med vores boligselskaber om at reservere et antal boliger hos dem, som kan fås til for- nuftige penge. Huslejen skal ned på et niveau, hvor de studerende finder det attraktivt. Derfor skal det være mindre studielejligheder, gerne attraktivt be- liggende tæt på uddannelsen, så man kan cykle. Og så skal det også gerne være tæt på byens liv. Så hvad er tidsrammen? Garantien gælder fra nu af. Vi har al- lerede et samarbejde med et lokalt vandrerhjem, og der vil vi i første om- gang sluse de unge ind, som vi ikke kan garantere en lejlighed gennem et boligselskab. Har I allerede set konkrete resultater af tilbuddet? Vi meldte ’tag over hovedet’-garantien ud den 10. marts, lige inden deadline for kvote 2-ansøgningerne den 15. marts. Inden deadline ringede to piger fra Kolding, som skulle ind på syge- plejerskeuddannelsen, men ikke kun- ne finde en lejlighed i København. På grundlag af ’tag over hovedet’ -garanti- en søgte de i stedet ind i Nykøbing. Så vi må sige, at det virker. I skriver, at uddannelse er et vigtigt fokusområde for kommunen. Hvorfor er uddannelse vigtig i et landdistriktsøjemed? Først og fremmest for at fastholde de unge mennesker og skabe en god de- mografisk balance i kommunen. Ud- dannelse er vigtigt for provinsen, for det skaber en fødekæde i det lokale liv. At være en uddannelsesby betyder noget i forhold til kultur- og fritidsli- vet, som de unge bruger og er med til at skabe. Det kan være alt fra at gå til badminton, fodbold, håndbold, bryd- ning, eller hvad vi ellers har at byde på i Guldborgsund. Og modsat mange større byer, hvor det kan være svært at få en ledig badmintonbane, har vi plads til de unge i foreningerne. Nogle af de unge studerende tager også fri- tidsjob i Guldborgsund. Vi har behov for både sommerafløsere hos Scanli- nes og ekspedienter i de lokale butik- ker. På den måde supplerer uddan- nelseslivet både kultur- og fritidslivet samt handelslivet i kommunen. Sam- tidig sikrer uddannelsespladserne, at man kan leve et helt liv i Guldborgsund Kommune. Gør I andet i forhold til uddannelse? Vi har lavet en samarbejdsaftale med RUC, hvor vi får studerende i praktik i de lokale virksomheder. De studeren- de bidrager med den nyeste viden til virksomhederne, der får en mulighed for at præsentere deres virksomhed og måskepåsigtrekrutterederigennem.Et tæt samarbejde med universiteterne er et led i det at være en uddannelsesby. Hvad kan et studieliv i Nykøbing Falster give de studerende, som de ikke kan få i f.eks. Aarhus eller København? Først og fremmest sikrer boliggaran- tien de studerendes boligsituation, som ellers kan synes meget usikker i de større byer. Desuden mener jeg egentlig, at vi har mere at tilbyde end de store byer, fordi vi både har land- livet og storbylivet. Når man kommer fra f.eks. en landsby og skal studere i en stor by, forestiller jeg mig, at man kan savne naturen. En uddannelsesby som Nykøbing Falster har det hele; et aktivt kultur- og fritidsliv, cafélivet og naturen lige uden for døren. Hvad er den vigtigste erkendelse i arbejdet med at etablere garantien? Skal ’tag over hovedet’-garantien lyk- kes, skal den være meget håndholdt. Det nytter ikke noget, at man nøjes med at sende en pressemeddelelse ud. Der skal være en kontaktperson, som følger de studerende til bolig- selskabet eller reserverer en plads på vandrerhjemmet, indtil der er en bolig klar. Hos os er bosætningskoordinato- ren den personlige kontakt direkte ind i kommunen. Han nøjes ikke med at hjælpe med en bolig, han kan også in- troducere de unge til det lokale kultur- og fritidsliv samt til erhvervslivet, hvis de ønsker et studiejob. Grundlæggen- de handler det om at skabe en tryghed for de unge; uddannelsespladsen er første skridt, og næste skridt, boligen, er en selvfølge, når de er kommet ind på en uddannelse i Nykøbing Falster. Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer? Jeg tror, det vigtigste er kommunika- tionen og den direkte kontakt. At man får formidlet det til uddannelsesste- derne, som spreder informationen om ’tag over hovedet’-garantien, så det kan spille ind i forhold til de unges valg af uddannelsesby. Samt at man som studerende ved, at der er et direkte telefonnummer, man kan ringe til i for- hold til at blive hjulpet på vej. Når man som uddannelsessøgende kommer til en helt ny by, er man meget alene i ver- den. Kender man ikke nogen, skal man starte helt fra bunden. Jeg tror, det er vigtigt for de unge mennesker, at de har trygheden i at få en god start; både på uddannelseslivet og det sociale liv. 43 2018 2017 Nettoomsætning 4.386.943 2.957.958 Projektomkostninger -881.060 -161.382 Ejendomsomkostninger -98.619 -80.058 Eksterne omkostninger -716.147 -464.382 Bruttoresultat 2.691.117 2.252.136 Personaleomkostninger -2.561.337 -2.303.677 Resultat før finansielle poster 129.780 -51.541 Finansielle indtægter 300 0 Finansielle omkostninger -1.937 -3.024 Årets resultat 128.143 -54.565 Forslag til resultatdisponering 128.143 -54.565 Overført resultat 128.143 -54.565 ØKONOMI Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Landdistrikternes Fællesråd ønsker at sikre et højt aktivitetsniveau via en solid økonomi skabt ved hjælp af medlemsindtægter, projektaktiviteter, faste offentlige bidrag samt indtægtsdækkende aktiviteter. Årsregnskabet kan rekvireres ved henvendelse til sekretariatet. ¶ÄÆ ½Å²ÅÀÁ¸İ ö½Ä¶Ͽ ʇ » ²¿Æ ²Ãʦ Ё Ͽ ʇ µ ¶´¶¾ ³¶ÃÄ w w w . l a n d d i s t r i k t e r n e . d k www.imageconsult.dk