Ændringsforslag, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Følgebrev til TRU - ændringsforslag til L184

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L184/bilag/5/2039018.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
1. april 2019
2018-2891
Vedr. ændringsforslag til L 184 om lov om ændring af jernbaneloven
(Implementering af dele af den tekniske del af 4. jernbanepakke,
herunder nye beføjelser for Den Europæiske Unions Jernbaneagen-
tur, justeringer af den retlige ramme for Havarikommissionen for
Civil Luftfart og Jernbanes arbejde m.v.)
Hermed fremsendes ændringsforslag, som jeg ønsker at fremsætte til oven-
nævnte lovforslag.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 184 Bilag 5
Offentligt


Ændringsforslag til L 184 om ændring af jernbaneloven

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L184/bilag/5/2039019.pdf

Ændringsforslag til
Forslag til lov om ændring af jernbaneloven
(Implementering af dele af den tekniske del af 4. jernbanepakke, herunder nye beføjelser for den
Europæiske Unions Jernbaneagentur, justeringer af den retlige ramme for Havarikommissionen for
Civil Luftfart og Jernbanens arbejde m.v.) (L 184)
(af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen))
Til § 1
1) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 39 c, stk. 1, indsættes efter »indberetning« ordene:
»om ulykker og hændelser m.v.«.
[Præcisering af indberetning]
2) I den under nr. 11 foreslåede affattelse af § 60, stk. 5, indsættes efter »typegodkendelse«
ordene: »i henhold til stk. 4«.
[Lovteknisk ændring]
3) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 60 b, stk. 1, indsættes efter »ERTMS-udstyr («
ordene: »udstyr i forbindelse med«.
[Sproglig præcisering]
4) I den under nr. 13 foreslåede affattelse af § 61, stk. 5, ændres »forholdene i« til:
»godkendelse af sikkerhedsregler, jf.«
[Sproglig præcisering]
5) Den under nr. 21 foreslåede § 81, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Indleder Havarikommissionen en undersøgelse efter stk. 1 og 2, underretter
Havarikommissionen inden syv dage Agenturet herom. Havarikommissionen oplyser
Agenturet om dato og tidspunkt for ulykken eller hændelsen samt stedet og ulykken eller
hændelsens karakter og konsekvenser med hensyn til dræbte, tilskadekomne og materielle
skader.«
[Ændring af stykhenvisninger og en sproglig tilretning i forhold til betegnelsen
»tildragelsen«, der ændres til »ulykken og hændelsen«]
6) I den under nr. 30 foreslåede § 93, stk. 2, indsættes efter »ulykken«: »eller hændelsen«.
[Indholdsmæssig præcisering]
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 184 Bilag 5
Offentligt
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring har til hensigt at præcisere hjemlen til fastsættelse af regler om
indberetning for bybaner. Med ændringen præciseres, at hjemlen i den foreslåede § 39 c, stk. 1, kan
anvendes til at fastsætte regler om indberetning af ulykker og hændelser m.v. Lovforslagets § 1, nr.
7, viderefører bl.a. den gældende lovs § 39, stk. 1, i en ny § 39 c, stk. 1. Det fremgår af den
gældende § 39, stk. 1, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte særlige regler om
bybaner, herunder bl.a. om indberetning. Ordlyden er videreført i lovforslaget, men transport-,
bygnings- og boligministeren ønsker med dette ændringsforslag at præcisere, at hjemlen for så vidt
angår indberetning kan anvendes til at fastsætte regler om bybaners pligt til at indberette data om
ulykker og hændelser m.v.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring i nr. 2 er en lovteknisk ændring. Der bør i forslaget til § 60, stk. 5, være en
henvisning til § 60, stk. 4, således at det fremgår klart, at valgfriheden i forhold til, om man vil søge
om en køretøjsomsætningstilladelse eller en typegodkendelse hos agenturet eller Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen alene relaterer sig til de tilfælde, hvor der er tale om et køretøj, der skal køre
nationalt.
Til nr. 3
Der foreslås en sproglig justering i nr. 3. Formålet er at give en mere naturlig definition af ERTMS-
udstyr.
Til nr. 4
Der foreslås en sproglig justering, der skal tydeliggøre, at den hjemmel, der stilles forslag om i § 61,
stk. 5, skal anvendes til at fastsætte nærmere regler om godkendelsen af infrastrukturforvalteres og
jernbanevirksomheders sikkerhedsregler, jf. den foreslåede § 61, stk. 1 og 2. Der foreslås derfor en
ændring, der medfører, at ordene ”forholdene i stk. 1 og 2” ændres til ”godkendelse af
sikkerhedsregler, jf. stk. 1 og 2”, således at anvendelsesområdet for hjemlen præciseres.
Til nr. 5
Det foreslås at ændre i den foreslåede § 81, stk. 4, med henblik på at ændre henvisningen til de
øvrige bestemmelser i § 81. Bestemmelsen foreslås ændret, således at der henvises til stk. 1 og 2
frem for stk. 2 og 3.
Det fremgår af det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv, at inden syv dage efter, at der er truffet
afgørelse om at indlede en undersøgelse, skal det nationale undersøgelsesorgan underrette agenturet
herom. Undersøgelsesorganet kan i henhold til direktivets artikel 20 gennemføre undersøgelser af
alvorlige ulykker, andre ulykker og hændelser. Havarikommissionens hjemmel til at udføre disse
undersøgelser fremgår af jernbanelovens § 81, stk. 1 og 2. Henvisningen i den foreslåede § 81, stk.
4, skal således ske til stk. 1 og 2.
Herudover foreslås bestemmelsen ændret med henblik på en sproglig præcisering af bestemmelsen,
således at betegnelsen »tildragelsen« ændres til »ulykken og hændelsen«.
Begrebet »tildragelse« er anvendt som en samlet betegnelse for alvorlige ulykker, ulykker og
hændelser. For at ensarte med det øvrige sprog i jernbaneloven foreslås ordet »tildragelsen« dog
ændret til »ulykken og hændelsen«, der med henvisning til § 81, stk. 1 og 2, omfatter både alvorlige
ulykker, øvrige ulykker og hændelser på jernbaneområdet i Danmark.
Til nr. 6
Det foreslås at ændre i den foreslåede § 93, stk. 2, således at det fremgår, at den foreløbige
erklæring ikke alene udsendes som minimum på hver årsdag for ulykken, men også for på hver
årsdag for hændelsen.
Der er tale om en indholdsmæssig præcisering. Havarikommissionen udarbejder i henhold til § 93
en rapport om undersøgelsens resultater, og denne undersøgelse kan være af både ulykker og
hændelser. Ordlyden i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv skelner ikke mellem ulykker og
hændelser i forhold til forpligtelsen til at udarbejde foreløbige erklæringer, når den endelige rapport
ikke kan offentliggøres inden for 12 måneder. Direktivet må derfor forstås således, at den foreløbige
erklæring skal udsendes som minimum på hver årsdag for henholdsvis ulykken eller hændelsen.
Bestemmelsen foreslås ændret i overensstemmelse hermed.