L 184 - svar på spm. 1 om ændringer i godkendelser m.v. af jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere og selvforvaltning af sikkerhedsregler sammenholdt med lov om sikkerhedscertificering af baneentreprenører, fra transport-, bygnings- og boligministeren

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
1. april 2019
2018-1968
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 26. marts 2019 stillet mig
følgende spørgsmål vedrørende L184 – Forslag til lov om ændring af jernbane-
loven (Implementering af dele af den tekniske del af 4. jernbanepakke, herun-
der nye beføjelser for den Europæiske Unions Jernbaneagentur, justeringer af
den retlige ramme for Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbanes
arbejde m.v.)., som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren oversende et notat, som redegør for lovforslagets ændringer til
certificeringer og godkendelser af jernbanevirksomheder og infrastrukturfor-
valtere og selvforvaltning af sikkerhedsregler sammenholdt med reglerne i lov
nr. 1558 fra 2017 om sikkerhedscertificering af baneentreprenører? Ministeren
bedes i den forbindelse uddybe, hvorvidt lovforslaget ændrer vilkårene for ba-
neentreprenører.
Svar:
Jeg har i forbindelse med Transport-, Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål
til L 184 anmodet Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bidrage med bemærknin-
ger.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har oplyst følgende:
”L 184 - Selvforvaltning af sikkerhedsregler
Med lovforslag L 184 ønsker Transport-, Bygnings- og Boligministeriet at afbu-
reaukratisere forvaltningen af sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsregler,
herunder at etablere forudsætningerne for, at virksomhedernes selvforvaltning
af sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsregler kan finde sted.
I jernbanelovens § 61 er der allerede i dag mulighed for, at der kan fastsættes
nærmere regler om, hvordan infrastrukturforvaltere kan udarbejde nye samt
ændre eksisterende sikkerhedsregler i henhold til deres sikkerhedsledelsessy-
stem, således at der ikke kræves godkendelse hos Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen. Bemyndigelsen er ikke udmøntet. Den samme mulighed findes imidler-
tid ikke for de trafikale sikkerhedsregler i dag.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 184 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2/4
Målet med lovforslaget er derfor at ligestille de to typer sikkerhedsregler, såle-
des at der også åbnes for muligheden for, at infrastrukturforvaltere og jernba-
nevirksomheder selv kan forvalte trafikale sikkerhedsregler på lige fod med de
almindelige sikkerhedsregler.
Etablering af selvforvaltning af sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsregler
vurderes endvidere at harmonere med det grundlæggende princip i EU-
lovgivningen på jernbaneområdet om, at infrastrukturforvaltere og jernbane-
virksomheder selv er ansvarlige for sikkerheden på deres del af jernbanesyste-
met, samt at håndteringen af jernbanesikkerhed bør ske i et sikkerhedsledel-
sessystem.
Hensigten med indførelse af selvforvaltning foreslået i lovforslaget er at undgå,
at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere ved udarbejdelse og æn-
dringer af sikkerhedsregler skal igennem den særskilte og ofte ressource- og
tidskrævende godkendelsesproces, det er at få godkendt sikkerhedsregler om-
fattet af jernbanelovens § 61.
Denne selvforvaltning opnås ved, at transport-, bygnings- og boligministeren
får mulighed for at fastsætte de overordnede krav til tekniske og trafikale sik-
kerhedsregler, herunder de hensyn, som begge typer sikkerhedsregler samt
sikkerhedsledelsessystemet skal opfylde for at sikre, at selvforvaltningen gen-
nemføres på en sådan måde, at det nuværende sikkerhedsniveau bevares. Når
denne ramme, som ved den tekniske gennemgang for Folketingets Transport-,
Bygnings- og Bolig den 26. marts 2019 blev omtalt som et ”bygningsreglement
for jernbanen”, i form af en eller flere bekendtgørelser, er på plads, vil det være
muligt at komme væk fra den situation, som der er i dag, hvor den enkelte virk-
somhed ved udarbejdelse og efterfølgende ændringer skal have godkendt deres
egen ”ramme” af sikkerhedsregler.
Det nuværende godkendelseskrav og den deraf følgende tilbagevendende god-
kendelsesproces for virksomhederne for noget, som i stedet ville kunne fast-
lægges af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i form af bekendtgørelser, vurderes
således ikke at være en hensigtsmæssig eller effektiv måde til at sikre, at virk-
somhederne har de tilstrækkelige sikkerhedsregler på plads.
Det foreslås derfor i lovforslaget, at det i stedet lægges over til den enkelte virk-
somhed at dokumentere, at man i sit sikkerhedsledelsessystem har de nødven-
dige kompetencer og procedurer for udarbejdelse og ændringer af sikkerheds-
regler, og at disse sikkerhedsregler opfylder de overordnede krav og hensyn,
som er fastlagt af Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen i de nævnte bekendtgørelser
(”bygningsreglementet for jernbanen”). Overholdelse af de fastsatte krav sikres
derudover ved, at det vil indgå som en fast del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sens løbende tilsyn med de enkelte virksomheder.
Jernbaneloven – ændringen ved lov nr. 1558 i 2017
Side 3/4
Lov nr. 1558 af 19. december 2017 (herefter ”2017-loven”) ændrede jernbanelo-
vens § 11, der indeholdt hjemmel til at fastsætte regler om sikkerhedscertifice-
ring af virksomheder, der udfører opgaver for jernbanevirksomheder og infra-
strukturforvaltere. En virksomhed, der er sikkerhedscertificeret efter regler,
der er udstedt i medfør af denne bestemmelse, har ret til at køre på eget ansvar
på jernbanenettet.
Ændringen af jernbanelovens § 11 indebar, at man udvidede anvendelsesområ-
det for bestemmelsen. Før 2017-loven kunne en virksomhed kun blive sikker-
hedscertificeret – og dermed få ret til at køre på jernbanenettet på eget ansvar
– hvis den skulle udføre arbejde for en infrastrukturforvalter eller en jernbane-
virksomhed. Med ændringen ophævede man denne begrænsning og det er i dag
muligt at blive sikkerhedscertificeret uanset hvem, man skal udføre arbejde for.
Det kan for eksempel være for en kommune (eksempelvis i forbindelse med
vedligehold af en vejbro over banen).
Reguleringen i § 11 angår alene de virksomheder, der ønsker at blive sikker-
hedscertificeret. Det er ifølge loven frivilligt, om man ønsker få en sikkerheds-
certificering og dermed få ret til at køre på eget ansvar på jernbanenettet. Det
var frivilligt før 2017-loven og det blev der ikke ændret på med 2017-loven.
Hvis man ikke ønsker at blive sikkerhedscertificeret, kan man enten blive truk-
ket af et køretøj, som fremføres af en jernbanevirksomhed eller man kan køre
på en infrastrukturforvalters sikkerhedsgodkendelse.
Banedanmark har truffet en beslutning om, at de alene vil anvende entreprenø-
rer, der har en sikkerhedscertificering. De stiller med andre ord krav om, at de
entreprenører, de kontraherer med, skal være sikkerhedscertificerede. Dette
krav fremgår hverken af jernbaneloven eller af bekendtgørelser, udmøntet med
hjemmel i jernbaneloven.
Jernbanelovens regler om sikkerhedscertificering har derfor kun betydning for
de entreprenører, der – uanset af hvilken grund - ønsker en sikkerhedscertifi-
cering.
L 184’s betydning for entreprenører
Som nævnt ovenfor indeholder jernbanelovens § 11 hjemmel til at udstede reg-
ler om sikkerhedscertificering af virksomheder (f.eks. entreprenører), der øn-
sker at køre på eget ansvar på jernbanenettet.
Ændringerne i L 184 får således alene betydning for de entreprenører, der øn-
sker en sikkerhedscertificering. For dem vil indførelsen af selvforvaltning af
sikkerhedsregler få samme betydning som for jernbanevirksomheder nemlig, at
de heller ikke, når selvforvaltningen er udmøntet, vil være underlagt et særskilt
godkendelseskrav for deres sikkerhedsregler.”
Side 4/4
Jeg kan henholde mig til det af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anførte.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen